DANSK INDUSTRI Praktisk formiddag om den nye Udbudslov i en IT kontekst Tirsdag den 29. marts 2016, kl. 9-11.30 Advokat Jeppe Lefevre Olsen, Kromann Reumert Advokat Lau Normann Jørgensen, Kromann Reumert SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11
HVEM ER VI? Kromann Reumerts forretningsgrupper for Udbud og Offentlige kontrakter hhv. Teknologi og Outsourcing yder rådgivning til såvel ordregivende myndigheder som tilbudsgivere i alle aspekter af udbud hhv. kontraktforhold. Vi (forsøger) at have fokus på den mere praktiske og kommercielle vinkel i vores rådgivning uanset om det drejer sig om kontrakter, projekter eller udbud. Eller sågar en helt ny udbudslov. Lidt om Jeppe og Lau SIDE 2
EN IT-PRAKTIKERS (TIL TIDER UNDRENDE) SYN PÅ UDBUDSRETTEN Unika for udbudsretten fra de gamle dage: > I Klagenævnet gjaldt det inkvisitoriske princip > Kammeradvokatens mening var en retskilde Under 2004-direktiverne: Udbudsreglerne var typisk en medvirkende årsag til et projekts problemer, idet > de begrænser dialog før aftaleindgåelsen, > de er skrevet til en verden som ikke udvikler sig fra aftaleindgåelse til overtagelse, > K-kontrakterne var statiske fastpriskontrakter, som tog dårligt højde for kundens medvirken og som savnede muligheder for tidligt ophør Med ny udbudslov:? SIDE 3
MÅLET I DAG AFBRYD GERNE!! 1. Udbudsreglerne kort og kontant afsættet til Udbudsloven 2. Dialog med markedet - forberedelsesprocessen 3. De nye udbudsformer 4. Delkontrakter, småkontrakter og decentrale enheder 5. Egnethedsvurdering og udvælgelse, herunder ESPD en 6. Offentliggørelse af udbudsmateriale 7. Ændringer i kontrakt 8. Andet (herunder klagesystemet og overvejelserne?) SIDE 4
1. DET GRUNDLÆGGENDE KORT OG KONTANT Formålet med udbudsreglerne Udbudsreglerne finder anvendelse, når ordregivende myndigheder skal foretage indkøb med en værdi, som overstiger bestemte tærskelværdier. Formålet: At bidrage til etablering af fælles regler på det indre marked i EU At sikre ligebehandling og gennemsigtighed og derved eliminere risikoen for, at ordregivende myndigheder bliver influeret af andet end økonomisk rationale ved tildeling af kontrakter (eksempelvis national diskrimination, genvalg, lokale eller regionale interesser) At sikre, at ordregivende myndigheder tildeler deres ordrer til de leverandører, som leverer den bedste kvalitet til prisen (At understøtte politiske hensyn som SMV-politikker, miljø-, sociale- og bæredygtighedsmæssige hensyn, samt innovationstankegange) SIDE 5
REGELGRUNDLAG De væsentligste regler er i den klassiske sektor delt på to niveauer: Før den 1. januar 2016: (det gamle) Udbudsdirektiv med tilhørende implementeringsbekendtgørelse Tilbudsloven De grundlæggende principper (Ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet, forbud mod diskrimination) Efter den 1. januar 2016: Udbudsloven Tilbudsloven (Afsnit II om indkøb af varer og tjenesteydelser ophæves) De grundlæggende principper Andre regler Kontroldirektiverne og Håndhævelsesloven Forsyningsvirksomhedsdirektivet, Forsvars- og Sikkerhedsindkøbsdirektivet og Koncessionsdirektivet Finansministeriets cirkulærer Statens Indkøb (Almenboligloven?) (Andre?) SIDE 6
KORT OM DEN NY UDBUDSLOV Skal implementere det nye Udbudsdirektiv (det klassiske direktiv ) Seks afsnit, 20 kapitler, en stribe overskrifter og 198 paragraffer Udarbejdet af et tværfagligt udvalg henover de seneste år Ophæver annonceringspligten i Tilbudsloven, men indfører nye regler om udbud under EU-tærskelværdierne med/uden klar grænseoverskridende interesse Lavpraktiske forhold: Digital kommunikation, offentliggørelse, dialog og evalueringsmetoder De øvrige direktiver implementeres ved en kort bekendtgørelse (som hidtil) og med samme, forventede ikrafttræden I det væsentligste ikke ændringer i håndhævelsesloven men dog 185, stk. 2 SIDE 7
PARADIGMESKIFTE! Udbudslovens betydning for retskildebilledet Fortolkningsbidrag skal nu primært findes i lovbemærkningerne til Udbudsloven og praksis fra Klagenævnet for Udbud (og domstolene) Selvom en given bestemmelse er enslydende med det nye direktiv, kan forarbejdernes syn på den konkrete anvendelse give en forskel Det nye direktiv finder ikke nødvendigvis anvendelse Forarbejder og lovbemærkninger Reglerne om EU-konform fortolkning og EU-rettens forrang EU-Domstolens fortolkning og udtalelser om det nye direktiv finder ikke nødvendigvis direkte anvendelse De EU-retlige retskilder skal anvendes og fortolkes i lyset af eventuelle modsætninger i Udbudslovsteksten og forarbejderne hertil. SIDE 8
2. DIALOG MED MARKEDET Hidtil: Ingen konkret regulering af hvornår og i hvilket omfang en ordregiver kan have dialog med potentielle leverandører (dog reglerne om teknisk dialog hhv. forhandling) Udbudslovens 39: Ordregiver kan gennemføre dialog med markedet inden udbuddet iværksættes og kan bruge oplysningerne i udbuddet. Tilpasning af udbudsmateriale Passende foranstaltninger Dialogen kan foregå skriftlig eller mundtlig, med en enkelt virksomhed eller flere virksomhed, men vær opmærksom på interessekonflikter/habilitet Utilsigtet inhabilitet (af forskellige grunde) er en klassiker i it-udbud. Klar hjemmel til, at markedsundersøgelser/dialog kan bruges til at udforme udbuddet er en fordel. Tilbudsgiversiden vil i højere grad være bekymret for pligten til informationsparitet holdt op mod egne gode idéer og proprietær knowhow. SIDE 9
DIALOG UNDERVEJS I UDBUD I udgangspunktet ingen direkte drøftelser under udbuddet ved begrænset eller offentlige udbud. Derfor: Overvej/brug teknisk dialog, spørge- og introduktionsmøder Brug spørgsmål-/svarprocedurerne flittigt og konstruktivt Arbejd mod klar forståelse af afleveringskrav, behov, underkriterierne og evaluering m.v. (der kommer eksempler om lidt) Udbudsloven udvider mulighederne for at anvende fleksible udbudsprocedurer udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskab (og det kommer vi også tilbage til) SIDE 10
DIALOG UNDERVEJS I UDBUD Eksempler Ansøger skal for de seneste tre, afsluttede regnskabsår vedlægge oplysninger omkring samlet omsætning, samlet omsætning indenfor tilsvarende områder, egenkapital, resultat og soliditetsgrad. Oplysningerne skal være påtegnet af revisor Ansøgningen/tilbuddet må maksimalt fylde 15 sider Ansøgningen/tilbuddet skal fremsendes pr. e-mail til jol@kromannreumert.com og den fulde ansøgning med alle bilag skal vedlægges i en samlet pdf-fil Ansøger/tilbudsgiver skal erklære ikke at have gæld til det offentlige og i øvrigt være solidarisk ansvarlig med andre ansøgere/tilbudsgivere SIDE 11
PRÆCISERING, AFKLARING OG BERIGTIGELSE EN ART DIALOG Ordregiver har mulighed for at afklare og berigtige fejl og mangler i indkomne tilbud- Udbudslovens 159, stk. 5: Samme fejl skal behandles ens. Må ikke give tilbudsgiveren mulighed for at ændre sit tilbud. Ordregiver har derimod pligt til afvisning, hvis det fremgår udtrykkeligt af udbudsmaterialet, at fejlen fører til afvisning. Implementeringsbekendtgørelsens 12 og Manova-doktrinen SIDE 12
3. UDBUDSLOVENS 55 VALG AF PROCEDURE Valg af procedurer Delvist ny bestemmelse, der opregner de fem generelle udbudsformer Offentlige udbud 56-57 Begrænsede udbud 58-60 Innovationspartnerskab 73-79 Udbud med forhandling 61-66 og 80-83 Konkurrencepræget dialog 67-72 Giver bl.a. (markant) videre adgang til at anvende konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse end tilfældet er i dag ( de fleksible udbudsformer ) Light Regimet Indkøb af sociale tjenesteydelser 186-189 13 SIDE 13
OFFENTLIGT OG BEGRÆNSET UDBUD Udbudslovens 56-57 og 58-60 Overordnet set er procedurerne som i dag Offentligt udbud gennemføres i en fase Begrænset udbud gennemføres i to faser De legale frister er dog reduceret 35 dage for et offentligt udbud (før 45 dage i forkortet udgave) 30 + 30 dage for et begrænset udbud (før 30 + 40 dage) Fristerne kan for begge udbudsformer reduceres yderligere. 14 SIDE 14
UDBUD MED FORHANDLING Anvendelsesområdet med forudgående udbudsbekendtgørelse ordregivende myndigheder kan anvende udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog i følgende situationer behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger omfatter design eller innovative løsninger særlige omstændigheder mht. art, kompleksitet eller de retlige og finansielle forhold tekniske specifikationer kan ikke fastlægges tilstrækkeligt præcist med henvisning til en standard SIDE 15
UDBUD MED FORHANDLING Processen følger et begrænset udbud frem til (første) tilbudsafgivelse Herefter kan kontrakten enten tildeles ( Klapfælden ) eller Der indledes forhandling evt. med shortlisting ( Tragten ) og/eller En eller flere forhandlinger kan gennemføres mhp. BAFO ( best and final offer ) og tildeling Forhandlingsprocessen er underlagt bl.a. ligebehandlingsprincippet og fortrolighed Udbudsmaterialet spiller en vigtig rolle! Forberedelsen vil være vital for begge sider Mindstekrav og tildelingskriterium fastlægges allerede i udbudsbekendtgørelsen De hidtidige artikel 30-31 situationer videreføres (f.eks. alene ikkeforskriftsmæssige eller uantagelige tilbud modtages) SIDE 16
KONKURRENCEPRÆGET DIALOG Anvendelsesområdet og proceduren svarer til de tidligere regler, og findes i Udbudslovens 67-72 Processen er opdelt i tre faser Prækvalifikation Dialog Tilbudsafgivelse Indeholder ikke herudover adgang til forhandling om tilbuddene, men alene mulighed for at afklare, præcisere og optimere grænsen går ved væsentlige ændringer 17 SIDE 17
INNOVATIONSPARTNERSKABER Innovationspartnerskaber kan anvendes, hvis ordregiveren vil udvikle en innovativ vare, en tjenesteydelse eller et bygge- og anlægsarbejde, som ikke allerede er tilgængelig på markedet ( 73) Fokus er grundlæggende på det offentliges behov ikke på virksomhedernes Etablerer et partnerskab mhp. udvikling og efterfølgende indkøb Tre faser: udbuddet, innovationsforløbet og et eventuelt efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse. Øvrige faser? Idé-fasen Kontrakt- og rettighedsfasen Samarbejdsfasen Afviklingsfasen SIDE 18
INNOVATIONSPARTNERSKABER Indledende proces med prækvalifikation ( 74-75) Fokus på aktørernes kapaciteter og erfaring ift. innovation og udvikling Overvejelser om mindstekrav ift. f.eks. IP-forhold Overvejelser Initiering og idéfasen? Klapfældemodellen og Tragten Modtagelse af udbudsmateriale mhp. tilbudsafgivelse evt. et forsknings- og/eller innovationsprojektsforslag Ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om de indledende - og alle efterfølgende tilbud ( 77) Den eneste ene eller det åbne parforhold Exit-adgange undervejs Tildeling leder over i kontrakt og samarbejde SIDE 19
4. DELYDELSER Udbudslovens 8, stk. 1 (opdelingsforbuddet): værdien af alle delkontrakter skal lægges sammen, når man skal vurdere, om der er udbudspligt Udbudslovens 8, stk. 2 giver mulighed for at tildele en delydelse direkte og uden udbud til den foretrukne leverandør, på følgende betingelser: 1) Anskaffelse af ensartede varer/tjenesteydelser under samme indkøbsprojekt 2) Tidsmæssig nær sammenhæng mellem indgåelse af delkontrakter 3) Den enkelte delkontrakt må højest have en værdi på 595.832 kr. for varer/tjenesteydelser og 7.447.900 kr. for bygge- og anlægskontrakter. 4) Den samlede værdi af samtlige delkontrakter må ikke overstige 20 % af hovedkontraktens værdi 5) Den resterende del af hovedkontrakten udbydes ved et EU-udbud SIDE 20
OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR FORHÅNDSVURDERINGEN Forhåndsvurderingen af aftalens værdi skal foretages efter følgende retningslinjer: Undersøgelser af markedets generelle prisniveau Må ikke basere sig på markedets billigste løsning. Under iagttagelse af forsigtighedsprincippet Hvis betydelig usikkerhed omkring, hvorvidt indkøbets værdi overstiger tærskelværdien, skal indkøbet som udgangspunkt håndteres som udbudspligtigt. Samtlige indkøb skal indgå i vurderingen Indkøb af samme eller lignende varer/tjenester skal indgå i beregningen af aftalens værdi. Erfaringer fra sammenlignelige projekter Hvis erfaringer fra tidligere indkøb af et sammenligneligt forhold viser, at tærskelværdien vil blive overskredet, skal indkøbet som udgangspunkt udbydes. Det er vigtigt at skabe dokumentation for forhåndsvurderingens grundlag, f. eks. i form af et internt notat med overvejelser gjort i forbindelse med beslutningen om (ikke) at udbyde aftalen. SIDE 21
DELYDELSER - OPDEL ELLER FORKLAR Udbudslovens 49: Ordregiver kan udbyde i delkontrakter i stedet for én kontrakt Hvis ordregiver ikke udbyder særskilte delkontrakter, skal det begrundes i udbudsmaterialet Kvantitativ opdeling, Tidsmæssig opdeling, Geografisk opdeling, eller Opdeling i forskellige kontraktgenstande. Mulighed for styring og motivering på antallet af delaftaler Bestemmelsen skal ses som en opfordring. Der er adgang til at begrunde én samlet hovedkontrakt med økonomiske- og markedsmæssige hensyn SIDE 22
DECENTRALE ENHEDER Isoleret vurdering af udbudspligten, hvis Reelt selvstændig enhed Egen beslutningskompetence Eget budget M.v. Hvis der foretages fællesindkøb eller den kommunale indkøbspolitik binder? SIDE 23
KONTRAKTER UNDER TÆRSKELVÆRDIERNE MED grænseoverskridende interesse UDEN grænseoverskridende interesse Kontraktens værdi: mellem 0 kr. og tærskelværdien på 1.558.409 kr. (for regionale) Kontraktens værdi: mellem 0 kr. og 500.000 kr. Kontraktens værdi: mellem 500.000 og tærskelværdi på 1.558.409 kr. (for regionale) Kontrakten skal annonceres efter 191, jf. 10. Kontrakten skal ikke annonceres. Kontrakten skal indkøbes i henhold til 193, jf. 11. For kontrakterne omfattet af 191 gælder det, at ordregiver skal annoncere forud for indkøbet jf. 11. Denne annoncering kan ske på www.udbud.dk og skal bestå af en procedure med fastsatte tildelingskriterier, som overholder de grundlæggende principper, jf. 192. Denne pligt følger allerede i dag af EUdomstolens praksis. For kontrakterne omfattet af 193 gælder det, at ordregiver inden indgåelse af kontrakten skal sikre sig, at indkøbet sker på markedsmæssige vilkår. Det kan sikres ved, at ordregiver: 1. Gennemfører en markedsafdækning og den det grundlag indhenter 1 tilbud 2. Indhenter et eller flere tilbud 3. Annoncerer på ordregiverens hjemmeside eller på www.udbud.dk. SIDE 24
HVORNÅR HAR ET INDKØB GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE? Vurderingsparametrene er: Kontraktens genstand, Kontraktens anslåede værdi, De særlige forhold, der kendetegner den berørte sektor/branche (markedets størrelse og struktur, handels-praksis, "tradition" for udenlandsk interesse/udførelse og lignende), og Det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres Også her er det vigtigt at skabe dokumentation for overvejelserne om / vurderingen af, hvorfor kontrakten (ikke) annonceres SIDE 25
5. UDELUKKELSE OG UDVÆLGELSE Udbudslovens 135-137 erstatter den tidligere artikel 45 i Udbudsdirektivet Fortsat opdeling i obligatoriske og frivillige udelukkelsesgrunde Listen over udelukkelsesgrunde er blevet udvidet lidt (f.eks. terrorvirksomhed) Mulighed for at rense sig selv fra udelukkelse forudsætter tilstrækkelig dokumentation (f.eks. ved samarbejde med myndigheder og erstatning) SIDE 26
UDVÆLGELSESKRITERIER Delvist ny bestemmelse omkring udvælgelseskriterierne Egnethed ift. pågældende erhverv Økonomisk og finansiel formåen Teknisk og faglig formåen Maksimumsgrænse for krav til minimumsomsætning holdt op mod kontraktens værdi Fortsat adgang til at stille krav om erfaring (referencer) SIDE 27
MINDSTEKRAV TIL EGNETHED Mindstekrav skal fastsættes, hvis virksomheder skal kunne erklæres for uegnede - Udbudslovens 140, stk. 2 Ordregiveren skal fastsætte egnethedskravene som minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen Der er tale om en dansk særregel for at øge gennemsigtigheden i udbudsproceduren (og aflivning af Helikopterusikkerheden ) Skal "hænge sammen med" og "stå i forhold til" kontraktens genstand et generelt krav om relevans. OBS binder ordregiveren og skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen! SIDE 28
ÆNDRING AF ANSØGERENHED Udbudslovens 147: Ordregiver kan under nærmere omstændigheder acceptere ændringer i ansøgerenheden. Udbudslovens eksempler på relevante tilfælde: Udskiftning af en virksomhed, som ansøger/tilbudsgiver baserer sin økonomiske eller tekniske formåen på. Deltager i et konsortium udgår eller udskiftes. Omstrukturering af ansøger/tilbudsgivers virksomhed. Betingelser: Skal være uden for ansøgerens eller tilbudsgiverens kontrol. Fortsat krav vedrørende udelukkelse og egnethed. Må ikke medføre, at en anden virksomhed ville have haft adgang til at deltage i udbuddet. Ændringer i/af kontraktpart kommer vi tilbage til SIDE 29
FÆLLES EUROPÆISK UDBUDSDOKUMENT European Single Procurement Document (ESPD) - Udbudslovens 148ff Formålet er at begrænse de (administrative) byrder, der er forbundet for leverandørerne (og ordregiverne) i et udbud. Udgangspunktet er således, at der kun skal fremlægges 1 dokument frem for et stort antal certifikater og dokumenter, og som udgør den foreløbige dokumentation for opfyldelse af kravene til egnethed, udelukkelse og udvælgelse Ajourført, digital egen-erklæring, der erstatter certifikater og dokumenter i ansøgningsproces Frivilligt for ordregiver at kræve (yderligere) dokumentation Ordregiver må kun kræve den egentlige dokumentation fra vinderen (eller de prækvalificerede) og kun dokumenter, ordregiver ikke er i besiddelse af eller har adgang til kan også ske undervejs hvis nødvendigt SIDE 30
REGLERNE I OVERBLIK Følgende bestemmelser er relevante i forhold til ESPD: 153 angående dokumentation af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene 154 angående ansøgerens eller tilbudsgiverens økonomiske og finansielle formåen 155 angående ansøgerens eller tilbudsgiverens tekniske og faglige formåen 157 Kvalitetsstandarder 158 Certifikater udstedt af uafhængige organer Er det mon enkelt? Ikke endnu i hvert fald SIDE 31
UNDTAGELSER TIL BRUG AF ESPD Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse: 1) Hvor der ikke er afgivet ansøgninger eller tilbud, eller 2) Hvor der kun er modtaget irrelevante ansøgninger eller tilbud. Udbud med forhandling om indgåelse af vareindkøbskontrakter: 1) Når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling, og 2) Kontrakter der tildeles, ikke omfatter serieproduktion til påvisning af varernes handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udviklingsomkostninger. Udbud med forhandling som led i en projektkonkurrence Light-ydelser SIDE 32
6. OFFENTLIGGØRELSE AF UDBUDSMATERIALE Pligt til offentliggørelse af hele udbudsmaterialet ved offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen Udbudslovens 132 133 Hvilket materiale skal offentliggøres? De dokumenter, som beskriver eller fastlægger elementer i et udbud, for eksempel: Hvornår? Udbudsbekendtgørelsen De tekniske specifikationer Det beskrivende dokument Foreslåede kontraktbetingelser Fleksibilitet? SIDE 33
OFFENTLIGGØRELSE AF UDBUDSMATERIALE Konsekvenserne af tidlig offentliggørelse? For ordregiver indebærer det, at kravspecifikationer, evalueringsmodeller, kontraktbetingelser o.l. skal fastlægges (lidt) tidligere. Indsnævrer (måske?) mulighederne for senere i processen at foretage ændringer af udbudsmaterialet For tilbudsgiverne giver det et bedre grundlag for at vurdere, om de ønsker (og bruge ressourcer på) at deltage i udbuddet. Undtagelser? Udbudslovens 132, stk. 2: Udbudsmaterialet har særlig karakter, eller Udbudsmaterialet er fortroligt Hvad nu hvis der er mangler? Og hvad så med ændringer? SIDE 34
YDELSESBESKRIVELSEN - DET DER GØR IT-ANSKAFFELSER SVÆRT > Der er meget, der skal være rigtigt i systemanskaffelseskontrakter, men det, der i praksis giver problemsagerne er treenigheden af pris, tid og ydelse. > Projektet bør styre kontrakten og juristerne ikke omvendt. > Det gamle direktivs artikel 23-31 gav kun ringe vejledning, men i praksis var kravene til ydelsesbeskrivelsen høje (medmindre der bare blev købt konsulentydelser). > 62, stk. 3: Ved udbud med forhandling skal ordregiver fastsætte udbuddets genstand, mindstekrav og kriterierne for tildelingen > 68, stk. 3: Ved konkurrencepræget dialog skal ordregiver fastsætte sine behov og krav og tildelingskriteriet. SIDE 35
MED HVILKE YDELSESBESKRIVELSER ER MAN PÅ SIKKER UDBUDSRETLIG GRUND? > Med en traditionel kravspecifikation og vandfaldsmodel ja, men som verden ser ud i dag, vil modellen give samfundsmæssig værdi i meget få projekter. > En overordnet behovsopgørelse efterfulgt af faser med brugerorienteret design, pilottest m.v. kan godt designes, så den udbudsretligt er i orden, men er vanskeligt forenelig med proprietær teknologi og modvilje mod leverandør lock-in. > En K03-baseret model ja, men K03 er kun agil af navn. > En reelt agil model ja, men vil i praksis bero på gennemførelsen af udbuddet og kontrakten. 179 er primært tænkt til traditionel ændringsstyring, men vil også dække en transparent agil model. SIDE 36
EVALUERINGSMODELLER GENERELT Der har hidtil ikke været et eksplicit krav om forudgående offentliggørelse af evalueringsmodellen hvis den blev offentliggjort kunne evalueringsmodellen ikke efterfølgende ændres. Udbudslovens 160: Pligt til at offentliggøre evalueringsmetoden allerede i udbudsmaterialet: 160. En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive kriterierne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden og beskrive, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen. Stk. 2. En evalueringsmetode, der er beskrevet i udbudsmaterialet i overensstemmelse med stk. 1, kan ikke tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincippet. Hvad kommer bestemmelsen til at få af konsekvenser? SIDE 37
EVALUERINGSMODELLER GENERELT Uddrag fra forarbejderne: Hermed menes, at ordregiveren skal beskrive metoden på en måde, der gør det klart for de potentielle ansøgere og tilbudsgivere, hvordan ordregiveren vil anvende metoden, således at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved evalueringen, og således at de potentielle ansøgere og tilbudsgivere ved at sammenholde oplysningerne om evalueringsmetoden med de givne oplysninger om under og delkriterier har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud, og hvordan tilbudsgiverne kan optimere deres tilbud. Endvidere medfører offentliggørelsen af evalueringsmetoden, at tilbudsgiverne efterfølgende kan kontrollere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med den offentliggjorte evalueringsmetode. SIDE 38
KRITERIER FOR TILDELING Opgaven skal (altid) tildeles det økonomisk mest fordelagtige tilbud som definitorisk ændres - 161-162 Identificeres på: Pris Omkostninger eller Bedste forhold mellem pris og kvalitet Mulighed for (eksplicit) inddragelse af livscyklusomkostninger Nævner specifikt muligheden for omvendt udbud og dermed reelt konkurrence udelukkende på kvalitet Tildelingskriterierne skal sikre muligheden for effektiv konkurrence, og de skal vægtes. SIDE 39
7. ÆNDRING AF ELLER I KONTRAKT Udbudsreglerne kan betragtes som en art procedureregler for indgåelsen af en kontrakt mellem en ordregivende myndighed og en aktør Dermed reguleres kontraktforholdet i udgangspunktet ikke i udbudsretten En væsentligt ændret kontrakt kan dog forpligte myndigheden til genudbud Hidtil alene reguleret i praksis (Pressetext- og Wall-dommen) Phil-konkursen Banedanmark-kendelsen Nu eksplicit reguleret i Udbudslovens 178-184 SIDE 40
ÆNDRING I KONTRAKTER Udbudslovens 178, stk. 2: En ændring anses altid som væsentlig, hvis ændringen: Ville have haft betydning for andre leverandørers beslutning om deltagelse, eller Ville have medført et andet udfald af den oprindelige tildelingsbeslutning, eller Ændrer kontraktens økonomiske balance til fordel for leverandøren, eller Betydeligt udvider kontraktens anvendelsesområde, eller Kontraktparten udskiftes. Medmindre andet følger af Udbudslovens 179-183. SIDE 41
ÆNDRING I KONTRAKTER Udbudslovens 180 ( Bagatellerne ): En ændring af kontrakten anses ikke som væsentlig, hvis ændringen økonomisk set er bagatelagtig i forhold til kontraktens værdi. Må ikke selvstændig være over tærskelværdien 10% af værdien af den oprindelige vare- eller tjenesteydelseskontrakt 15% af værdien af den oprindelige bygge- og anlægskontrakt. Ændringsklausulerne må ikke forandre kontraktens overordnede karakter. SIDE 42
ÆNDRING I KONTRAKTER Udbudslovens 179 ( klausulændringen ): Mulighed for optioner og ændringsklausuler Ændringen sker herefter i medfør af kontrakten og ikke af kontrakten. Krav Skal forudses i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige klausuler, Skal fastsætte omfanget, arten og betingelserne for ændringsmulighederne, Må ikke ændre kontrakten/rammeaftalens overordnede karakter. SIDE 43
ÆNDRING I KONTRAKTER Udbudslovens 181 ( supplementsændringen ) Anskaffelsen af supplerende ydelser fra den eksisterende leverandør: Hvis nødvendig for gennemførelsen af kontrakten, og når anvendelsen af en anden leverandør: Ikke kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe eller økonomisk eller teknisk art Vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger. Værdien af ændringen må ikke overstige 50% af værdien af den oprindelige kontrakt. SIDE 44
ÆNDRING I KONTRAKTER Udbudslovens 183 ( det uforudsete ): En ændring af kontrakten anses ikke som væsentlig, hvis ændringen er affødt af uforudsete eksterne omstændigheder, som ikke har kunnet forudset af en påpasselig ordregiver. Kontraktens overordnede karakter må ikke ændres. Værdien af kontrakten må ikke overstige 50% af værdien af den oprindelige kontrakt. SIDE 45
ÆNDRING I KONTRAKTER Udbudslovens 182 ( partsændringen ): Udskiftning af den oprindelige leverandør anses ikke som en væsentlig ændring, hvis udskiftningen sker som følge af: En klar, præcis og entydig ændringsklausul Indtrædelse i den oprindelige leverandørs rettigheder som følge af omstrukturering: Virksomhedsovertagelse, fusioner, erhvervelser, insolvens, etc. Forudsat: Den nye leverandør opfylder kriterier for kvalitativ udvælgelse Ingen andre grundlæggende ændringer Må ikke have til formål at omgå afholdelse af udbud. SIDE 46
SIDE 47 47
KONTAKT Jeppe Lefevre Olsen Telefon: 38 77 43 08 Mobil: 20 19 74 34 E-mail: jol@kromannreumert.com Lau Normann Jørgensen Telefon: 38 77 43 60 Mobil: 20 44 21 94 E-mail: LNJ@kromannreumert.com SIDE 48