Sæt præg på fremtiden VIA University College. Studerende i praktik. Viden, inspiration og stærke kompetencer til din virksomhed!

Relaterede dokumenter
studerende i praktik viden, inspiration og stærke kompetencer til din virksomhed!

BUSINESS-STUDERENDE I PRAKTIK

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

KARAKTERER VIA ERHVERV

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

VIA DESIGN ANNE DYRHOLM KRISTENSEN. Phone Linkedin Instagram Website. Anne D. Kristensen AnnedyrholmkWebsite

Danmarks største professionshøjskole

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Frafald, status pr. 31. december Uddannelser af 3½ og 4 års varighed VIA Pædagogik og Samfund. Studiestart 2008/2009 Studerende

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

MARKEDSFØRINGSØKONOM FÅ EN MARKEDSFØRINGSØKONOM STUDERENDE I PRAKTIK

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Ta et talent ind i din virksomhed

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

NY Få en fremtid som teknisk designer

Information til virksomheden om praktik på Professionsbachelor - uddannelsen i Innovation & Entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

Information til virksomheden om praktik på Professionsbachelor - uddannelsen i International Handel og Markedsføring

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Uddannelsesordning for Beklædningshåndværker

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Få en praktikant. fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

Uddannelsen til teknisk designer

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Kvote 2: Kontaktinfo uddannelser. Kontaktoversigt (klik for at gå direkte til en kontakt)

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Studieordningens del 3

PTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS

International Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4

T A G E N H D

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Miljøplanlægning. HD 2. del - Efteruddannelse

INSTALLATØRUDDANNELSEN EL & VVS FÅ EN INSTALLATØRSTUDERENDE I PRAKTIK

HJERTELIG VELKOMMEN.

Opbygning af praktikken

Praktikpladser. Et plus for din virksomhed

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

DESIGNER. Jeg ser frem til at høre fra jer, og vil meget gerne uddybe mine erfaringer, interesser og portefølje ved en personlig samtale.

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kvote 1 og ledige pladser: Kontaktinfo geografisk

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Rekruttering af specialister kræver specialister

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Information til virksomheden om praktik på Handelsøkonomuddannelsen

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Uddannelsen til Teknisk designer

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

CV Cecilie Methe Jasmin Rasmussen

Fremtid VIA uddannelse

MARKETING & COMMUNICATION DESIGN FORÅR 2017

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som:

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Information til praktikvirksomheder 2016 (SERVICEØKONOM)

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Inspirationskatalog. Arbejdsopgaver til en praktikant fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Konstruktion og design

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

FASHION MANAGEMENT FORÅR 2017

HTX. Tættere på virkeligheden

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: E: W:

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

Transkript:

Sæt præg på fremtiden VIA Erhverv Career Service Centre Studerende i praktik Viden, inspiration og stærke kompetencer til din virksomhed!

KOLOFON Redaktion: Career Service Centre Design: 1508 A/S NS, Tryk: Bording A/S Sat i: VIA Type Fotografer: Ole Mortensen Anker Bak

3 Indhold Information 04 Privatrettede uddannelser 05 Tæt på erhvervslivet 06 Hvad får din virksomhed ud af det? 07 Hvad kræver det af din virksomhed? 08 Internationale kompetencer 13 Fakta om uddannelserne VIA Engineering 14 Bygningsingeniør / Civil Engineering 16 Maskiningeniør / Mechanical Engineering 18 Forsyningsingeniør / Supply Engineering 20 Global Business Engineering 22 ICT Engineering 24 Materials Science & Product Design 26 Produktionsteknolog 28 Produktudvikling & Teknisk Integration VIA Byggeri 30 Bygningskonstruktør / Architectural Technology & Construction Management 32 Byggetekniker / Construction Technology 34 Kort- og Landmålingstekniker VIA Business 36 International Sales & Marketing Management 38 Markedsføringsøkonom / Marketing Management 40 Value Chain Management VIA Design 42 Beklædningshåndværker 44 Designteknolog/ Design, Technology & Business 48 Design & Business/ Design & Business (UK) 52 Tekstildesign, Håndværk & Formidling VIA Film og Animation 54 Multiplatform Storytelling & Production 56 VIA Animation Workshop 58 Career Service Centre

INFORMATION Privatrettede uddannelser Som en del af VIA University College danner VIA Erhverv rammen om VIAs privatrettede uddannelser inden for business, ingeniørfaget og byggeri samt de kreative fag design, film og animation. samler en lang række professionsbachelor-uddannelser i Region Midtjylland og er landets største professionshøjskole. Formålet med at samle uddannelserne er at imødekomme erhvervslivets ønsker om at få medarbejdere, der forstår at tænke kreativt uden at miste fokus på den praktiske faglighed. Dimittenderne bliver rustet til, at de fra dag 1 i virksomhederne skal bidrage til forretningen. har i alt ca. 19.000 studerende fordelt på de 42 uddannelser. 30 af VIAs uddannelser med i alt 5.000 studerende er målrettet det private erhvervsliv. Uddannelserne bliver udbudt på VIAs campuser i Herning, Holstebro, Horsens, Viborg og Aarhus. FOKUS PÅ ERHVERVSLIVETS BEHOV VIAs uddannelser bliver løbende udviklet i samarbejde med erhvervslivet. For kun på den måde, kan uddannelserne sikre sig, at dimittenderne er på forkant med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Dimittenderne får en stærk faglighed med sig, samtidig med at de har evnen til at arbejde og tænke tværfagligt og innovativt. MEDSPILLER PÅ DEN INTERNATIONALE UDDANNELSESSCENE VIA Erhverv er en betydelig aktør på den internationale uddannelsesscene. Næsten halvdelen af de 5.000 studerende i VIA Erhverv er internationale studerende fra mere end 50 forskellige lande - som læser på VIAs engelsksprogede uddannelser. Det giver virksomhederne en unik mulighed for, gennem de studerende, at få en ekstra ressource, der har et godt kendskab til internationale markeder.

5 Tæt på erhvervslivet VIA Erhvervs uddannelser er udviklet i tæt samarbejde med det erhvervsliv, som skal aftage de studerende som færdiguddannede. VIA uddanner de studerende til job i en global verden, hvor omstillingsparathed og evnen til at samarbejde på tværs af fagligheder og kompetencer er afgørende. Innovation og tværfaglige projekter er derfor en fast del af studiet, ligesom en stigende del af uddannelserne udbydes på engelsk. Uddannelserne i VIA Erhverv er altid interesserede i at indgå samarbejde med erhvervsvirksomheder, der ønsker at ansætte studerende i praktikforløb, studiejob eller indgå i et projektsamarbejde. VIA ENGINEERING VIA BYGGERI VIA BUSINESS VIA DESIGN Bygningsingeniør / Civil Engineering Maskiningeniør / Mechanical Engineering Forsyningsingeniør / Supply Engineering Global Business Engineering ICT Engineering Materials Science & Product Design Produktionsteknolog Produktudvikling & Teknisk Integration Bygningskonstruktør / Architectural Technology & Construction Management Byggetekniker / Construction Technology Kort-og Landmålingstekniker International Sales & Marketing Management Markedsføringsøkonom / Marketing Management Value Chain Management Beklædningshåndværker Designteknolog / Design, Technology & Business Design & Business / Design & Business (UK) Tekstildesign, Håndværk & Formidling VIA FILM OG ANIMATION Multiplatform Storytelling & Production VIA Animation Workshop

INFORMATION Hvad får din virksomhed ud af det? Der er flere måder, hvorpå en praktikant kan bidrage til din virksomhed. De studerende kommer med den nyeste viden inden for deres felt og kan hjælpe med at se på virksomheden med andre øjne. Din virksomhed giver til gengæld den studerende store professionelle og personlige udfordringer. De studerende fra VIA Erhverv kommer med en solid teoretisk ballast, som de glæder sig til at prøve af i praksis. Praktikken er placeret relativt langt henne i uddannelsen, så de studerende har oparbejdet en lang række kompetencer og derfor kan tilbyde din virksomhed kvalificeret hjælp. Der er flere måder, hvorpå en praktikant kan bidrage til din virksomhed. De studerende kommer med den nyeste viden inden for deres felt og kan hjælpe med at se på virksomheden med andre øjne. Din virksomhed giver til gengæld den studerende store professionelle og personlige udfordringer. At have en praktikant er en god mulighed for virksomheden til at se fremtidige medarbejdere an. HVAD KOSTER DET VIRKSOMHEDEN Som udgangspunkt stilles der ingen krav til aflønning af praktikanter på diplomingeniør-, teknologi-, design- og businessuddannelserne i VIA. Det er op til den enkelte virksomhed at afgøre, om de vil aflønne praktikanten. Dog anbefaler Ingeniørforeningen en vejledende løn til alle ingeniørpraktikanter. Se mere på www.ida.dk eller kontakt Career Service Centre på. Hvis der er stor geografisk afstand mellem virksomhed og praktikant, vælger nogle virksomheder at yde finansiel støtte til transport/ophold.

9 Hvad kræver det af din virksomhed? Arbejdsopgaverne fastlægges i fællesskab mellem praktikvirksomheden, den studerende og en praktikvejleder fra. For at sikre den studerende et udbytterigt praktikforløb skal arbejdsopgaverne i hovedtræk være fastlagt inden praktikforløbets start og være godkendt af skolens praktikvejleder. Virksomheder, der ansætter praktikanter, skal sikre, at den studerende er underlagt de arbejdsmiljø-, forsikrings- og sikkerhedsforhold, som er gældende for virksomhedens øvrige ansatte. Derudover skal praktikvirksomheden stille nødvendige faciliteter og informationer til rådighed, for at den studerende kan løse de aftalte opgaver. De studerende skal under opholdet erhverve en praktisk og teoretisk erfaring, der indebærer en udvikling i forhold til de fag, de hidtil har haft på uddannelsen. Den udvikling gennemgår de studerende ved at få indsigt i, hvordan virksomhederne agerer i virkelighedens verden. Det betyder, at den studerende under sit praktikophold kræver en vis støtte fra en eller flere personer i virksomheden. Som ansvarlig for en praktikant skal man med andre ord være indstillet på at lære fra sig. På flere af uddannelserne bliver praktikopholdet evalueret enten på baggrund af løbende samtaler mellem praktikvirksomheden, den studerende og praktikvejlederen og-/eller en slutrapport skrevet af den studerende og en udtalelse fra virksomheden om praktikantens arbejdsindsats under praktikopholdet. På flere af uddannelserne bliver praktikopholdet evalueret enten på baggrund af løbende samtaler mellem praktikvirksomheden, den studerende og praktikvejlederen og-/eller en slutrapport skrevet af den studerende og en udtalelse fra virksomheden om praktikantens arbejdsindsats under praktikopholdet.

INFORMATION Internationale kompetencer Hvis I ønsker at få en international studerende tilknyttet jeres virksomhed, gælder de samme betingelser som for danske studerende. Det kan være særligt oplagt at vælge en international studerende, hvis I ønsker at bygge bro til udenlandske markeder, eller hvis virksomheden står foran opgaver, der har med fremmedsprog at gøre. Det kan også være, at I ønsker at internationalisere virksomheden og at få ny viden omkring andre kulturer og erhvervsmæssige forskelle. Uanset hvilke opgaver I står overfor, kan en international studerende være en væsentlig ressource for virksomheder, som ønsker at arbejde globalt. Det er muligt at få internationale praktikanter fra følgende uddannelser: Civil Engineering Mechanical Engineering Supply Engineering Global Business Engineering ICT Engineering Materials Science & Product Design Architectural Technology & Construction Management Construction Technology International Sales & Marketing Management Marketing Management Value Chain Management Design, Technology & Business Design & Business Character Animation Computer Graphic Arts Graphic Storytelling Multiplatform Storytelling & Production Næste side: I forbindelse med praktikforløbet på VIA Value Chain Management, fik Henrik Berg Jepsen praktikplads hos LEGO System A/S.

11 Henrik blev tilknyttet en erfaren produktionsleder i praktikperioden. I samarbejde med produktionslederen er der formuleret et projekt, som er relevant for LEGO System A/S og som sikrer, at Henrik får mulighed for at arbejde selvstændigt og anvende nogle af de teorier, han har lært på studiet. Som virksomhed får vi dermed den seneste viden ind fra uddannelsesinstitutionerne, og vi får lejlighed til at lære Henrik at kende, som person og fra den professionelle side, og vi kan dermed vurdere om en ansættelse efter færdiggjort studie er en mulighed. I Henriks projekt har vi fået løst en opgave, vi gennem nogen tid har ønsket at fokusere på, men har ikke haft ressourcerne. Nu er opgaven løst, og det har givet os de forventede forbedringer, og vi fornemmer også helt klart, at Henrik er modnet med opgaven, og at han har fået et solidt realistisk indtryk af den verden, han vil møde, når han er færdig med studiet. Chresten Bruun Senior Director LEGO System A/S

13 Fakta om uddannelserne VIA Engineering Bygningsingeniør / Civil Engineering Maskiningeniør / Mechanical Engineering Forsyningsingeniør / Supply Engineering Global Business Engineering ICT Engineering Materials Science & Product Design Produktionsteknolog Produktudvikling & Teknisk Integration VIA Byggeri Bygningskonstruktør / Architectural Technology & Construction Management Byggetekniker / Construction Technology Kort- & Landmålingstekniker VIA Business International Sales & Marketing Management Markedsføringsøkonom / Marketing Management Value Chain Management VIA Design Beklædningshåndværker Designteknolog / Design, Technology & Business Design & Business / Design & Business (UK) Tekstildesign, Håndværk & Formidling VIA Film og Animation Multiplatform Storytelling & Production VIA Animation Workshop

VIA ENGINEERING Bygningsingeniør/ Civil Engineering Bygningsingeniør er en 3½ årig diplomingeniøruddannelse, der inkluderer en fem måneders praktikperiode på 5. semester. Uddannelsen er meget projektorienteret, og den studerende får gennem uddannelsen opbygget en god forståelse for bygge- og anlægsbranchen og for alle dele i byggeprocessen, såvel de tekniske som de økonomiske og juridiske. Se mere om uddannelsens indhold her: via.dk/ bygningsingenioer Listen nedenfor indeholder eksempler på opgaver som en Bygningsingeniør/Civil Engineering studerende kan være med til at løse under et praktikophold: Udføre modellering og computeranalyse af konstruktioner Beregne konstruktioner i træ, stål og beton Udføre skitsering og detaljering af konstruktionsdetaljer Udføre energirammeberegninger Gennemgå og kontrollere statiske beregninger Deltage i udarbejdelse af risikovurdering i forhold til jord, grundvand og indeklima Udarbejde historik på eventuelt forurenede ejendomme Deltage i planlægning og udførelse af bygge- og anlægsprojekter Deltage i planlægning og gennemførelse af forurenings undersøgelser, afværgeforanstaltninger og kloakrenoveringsprojekter Deltage i dimensionering af kloakledninger samt modellering af kloaknet Opmåle og registrere udførte opgaver på arbejdspladsen Registrere og gennemføre kvalitetssikring Udføre opmålingsarbejde for at tilvejebringe grunddata Udarbejde oplæg til ændringer i aftalegrundlaget Deltage i løbende tilrettelæggelse af kommende aktiviteter på arbejdspladsen Medprojektere mindre opgaver inden for vejbygning Udføre afsætningsopgaver i marken Medhjælpe ved strækningsregistrering. Praktik Specialisering + bachelor 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester

15 Alene det at være i en afdeling sammen med 10 andre ingeniører gav mig meget. Og jeg kunne tage en masse viden med mig, når de erfarne ingeniører diskuterede forskellige problemstillinger. Jeg lærte også, hvor vigtigt det er, at forskellige afdelinger forstår at arbejde sammen. Men jeg skulle nu lige vænne mig til at sige min mening, når jeg var sammen med andre, der havde mere rutine, end jeg havde. Både fagligt og personligt oplevede jeg, at jeg voksede med det ansvar og den tillid, firmaet viste mig. Det var godt for min selvtillid. Lotte Lassen Dimittend Bygningsingeniøruddannelsen

VIA ENGINEERING Maskiningeniør/ Mechanical Engineering Maskiningeniør er en 3½ årig diplomingeniøruddannelse, der ruster den studerende til at anvende kreative og ingeniørmæssige færdigheder i alle aspekter af udviklingen, fra den første idé til det endelige produkt. Den studerende kan efter praktikperioden specialisere sig inden for Bæredygtig Energi, Innovation og Produktdesign eller Intelligent Mekanik. Uddannelsen inkluderer en fem måneders praktikperiode på 5. semester. Se mere om uddannelsens indhold her: via.dk/maskin Studerende på maskiningeniør uddannelsen følger de første to semestre på dansk, herefter foregår resten af uddannelsen på engelsk. Studerende på Mechanical Engineering følger hele uddannelsen på engelsk. Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en Maskiningeniør/Mechanical Engineering studerende kan være med til at løse under et praktikophold: Definere, planlægge og gennemføre projekter Udføre analysearbejde og testkørsler - herunder dokumentation af test Udarbejde prototyper og demonstrationsmodeller Designe og dimensionere produkter, maskiner og anlæg f.eks. energianlæg Udføre idégenerering, konstruktions- og beregningsopgaver f.eks. vha. tegning i 2D/3D og FEM-beregnings analyser Udføre automatiseringsopgaver f.eks. vha. styrings - og robotteknologi Udarbejde en økonomi- og miljøvurdering fra vugge til grav analyser Indgå i arbejdet med vedligehold, opdatering og kontrol af produkter og produktionsanlæg Indgå i implementeringsarbejdet af nye maskiner i produktionen herunder udformning af krav, indkøring og opfølgning Udarbejde tilbud, foretage indkøb etc. Praktik Specialisering + bachelor 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester

17 Det at være på en arbejdsplads giver i sig selv meget erfaring. Jeg fik indblik i hvilke opgaver virksomheden prioriterede højt i et projekt, og hvilke opgaver de brugte mindre tid på. Jeg arbejdede på flere projekter, bl.a. et hvor jeg både nåede at være med til at idégenerere på en maskine, tegne den, beregne den og nåede at se den bygget færdig. Mange af de teoretiske basisredskaber, som jeg havde med mig fra VIA, kunne jeg bruge. Det gjorde det samtidig lettere for mig at bygge ovenpå med den praktiske viden, som praktikopholdet gav mig. Emil Ewald Hesel Dimittend Maskiningeniøruddannelsen

VIA ENGINEERING Forsyningsingeniør/ Supply Engineering VIA Forsyningsingeniør er en 3½ årig diplomingeniøruddannelse, der inkluderer en fem måneders praktikperiode på 5. semester. Uddannelsen er direkte rettet mod vand-, spildevands- og fjernvarmesektoren. Uddannelsen er projektorienteret, og den studerende lærer gennem studiet at reflektere og forholde sig kritisk til gængse teorier, metoder og praksis og derved kunne vurdere deres egnethed i løsningen af forskellige projekter, opgaver og problemstillinger. På 1.-4. semester arbejdes overvejende med ledningsanlæg, men de studerende opnår også basiskendskab til forsyningsbranchen som helhed, organisering og tekniske anlæg på vandværker, renseanlæg og varmeværker. Se mere om uddannelsens indhold her: via.dk/forsyningsingenioer Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver som en Forsyningsingeniør-/Supply Engineering- studerende kan være med til at løse under et praktikophold: Planlægge og projektere ledninger i jord under hensyntagen til økonomi i projektet Projektere føringsveje for vand, spildevands- og fjernvarmeledninger under hensyntagen til pladsbehov og afstandskrav Beregne hydrauliske forhold i ledningsnet indenfor vand, spildevand og fjernvarme Foretage et fagligt og økonomisk begrundet valg af materialer i forbindelse med udbud af forsyningsledninger Vurdere løsninger i forhold til klimaforandringer Arbejde i GIS Anvende IT-værktøjer til registrering, analyse og modellering af forsyningsledninger Analysere og anvende data indhentet fra praktiske øvelser, beregninger m.v. Udarbejde VVM-screeninger i forbindelse med mindre anlægsprojekter Beregne nøgletal til benchmarking Anvende regler og lovgivning i forbindelse med forsyningsområdet Gennemføre kvalitetssikring Udarbejde tids-, aktivitets- og ressourceplaner Udarbejde præsentationsmateriale til beslutningsgrundlag Praktik Specialisering + bachelor 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester

19 Virksomheder, der stiller en praktikplads til rådighed, får på den måde mulighed for at profilere sig overfor kommende forsyningsingeniører. Praktikken ligger på 5. semester og de studerende kommer derfor med en solid teoretisk baggrund, men også med erfaring i at arbejde projektorienteret. De studerende kommer med nyeste viden og med stor lyst til at afprøve deres færdigheder i praksis. Karin Larsen Underviser Forsyningsingeniør/Supply Engineering

VIA ENGINEERING Global Business Engineering Global Business Engineering er en 4½-årig international diplomingeniøruddannelse, der inkluderer 5 måneders praktik på 7. semester. Uddannelsen kombinerer naturvidenskab og teknik med sprog, kultur, økonomi og markedsføring med et internationalt fokus. Uddannelsen foregår på engelsk og ruster derved de studerende til en international karriere. Den studerendes færdigheder afhænger dels af, hvilke valgfag den studerende har valgt under studiet og dels af, hvilken specialeretning den studerende har valgt. Se mere om uddannelsens indhold her: viauc.com/global Studerende på Global Business Engineering specialiserer sig enten indenfor Mechanical Engineering eller ICT Engineering. I praktikperioden kan studerende varetage opgaver inden for den specialeretning, de har valgt og typisk løse opgaver som nævnt nedenfor. Arbejde som supporter for Product Managers Udarbejde og gennemføre markedsanalyser (desk and field research) Udføre idégenerering, analysearbejde og testkørsler herunder dokumentation af test etc. Deltage i planlægning og gennemførelse af projekter (eksempelvis udvikling, indkøb, procurement eller R&D) Udarbejde markedssegmentering Planlægge og gennemføre markedsføringskampagner Supportere forretningsudviklingsprojekter Varetage tekniske salgsopgaver Praktik Specialisering + bachelor 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8. semester 9. semester

21 Min praktikperiode hos Siemens har været med til at udvikle mig meget. Jeg fik hurtigt ansvar for mine egne arbejdsopgaver, og jeg lærte, hvad det vil sige at arbejde i en stor organisation. Det har fået mig til at vokse som person, og jeg har fundet ud af, at jeg kan bidrage med mange ting på en arbejdsplads. Mange af de ting, jeg har lært på min uddannelse, kunne jeg bruge i praksis. Efter praktikperioden har jeg fået studenterarbejde hos Siemens, og jeg håber, at jeg kan få fast arbejde, når jeg er færdig med min uddannelse. Ruxandra Rafa Dimittend Global Business Engineering

VIA ENGINEERING ICT Engineering ICT Engineering er en 3½årig, engelsksproget diplomingeniøruddannelse inden for IT. Uddannelsen ruster den studerende til at varetage erhvervsfunktioner inden for Cross Media, Business Information Systems og Embedded Engineering. Disse områder udbydes som specialiseringer, der vælges på 2. semester og igangsættes allerede på 3. semester. Praktikperioden er af fem måneders varighed og ligger på 5. semester. Studerende på ICT Engineering har inden praktikperioden tilegnet sig kompetencer inden for programmering i både høj- og lav-niveausprog, de har kendskab til strukturerede og agile systemudviklingsmetoder og de har arbejdet projektorienteret gennem studiet. Se mere om uddannelsens indhold her: via.dk/ict Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en ICT Engineering studerende kan bidrage til at løse under et praktikophold: Analyse, design og implementering af ordinære computersystemer, bl.a. ved hjælp af objektorienterede metoder og designmønstre Programmering i flere sprog (Java, C#, C) Design og implementering af databaser vha. SQL Design og implementering af netværksløsninger, client/ server-systemer og distribuerede systemer Analyse, design og brug af komplekse algoritmer og datastrukturer Analyse, design og implementering af realtidssystemer Forstå og regne på simple elektroniske kredsløb samt læse komponenters datablade Bygge og programmere kredsløb med microcontrollere Kalibrere og bruge forskelligt måleudstyr, debugging og fejlsøgning Designe og implementere webløsninger (JSP, CSS, XHMTL) Konfigurere og administrere netværk Deltage i projekter, projektplanlægning og projektstyring, bl.a. ved brug af SCRUM Være behjælpelig med at dokumentere systemudviklingsprocesser og produkter Studerende på Embedded-linjen kan tilligemed designe og implementere små embeddede systemer. Praktik Bachelor Specialisering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester

23 Gennem mit praktikforløb fik jeg et stort indblik i den praktiske anvendelse af den teori som jeg har lært på studiet. Det var en fed følelse, at se ens hårde arbejde faktisk udmøntede sig i noget, som bliver brugt i virkeligheden. Derudover fik jeg et godt professionelt netværk, som jeg ikke er i tvivl om, kommer til at hjælpe mig i fremtiden. Jesper Kehlet Bangsholt Dimittend ICT Engineering-uddannelsen

VIA ENGINEERING Engineering in Materials Science & Product Design Bachelor of Engineering in Materials Science & Product Design er en 3½ årig engelsksproget diplomingeniøruddannelse. Uddannelsen ruster den studerende til at kunne analysere materialer og vurdere materialevalg ud fra et kvalitativt og forretningsmæssigt perspektiv. Materialer er et vigtigt element i udviklingen af nye produkter. Uddannelsen har fokus på produktudvikling og fremstillingsprocessen af selve materialet og om samspillet mellem de to områder. Samtidig lærer den studerende at lede og styre processer og projekter, der kan sikre en optimering af materiale- og produktudviklingen, men også af designprocessen. Uddannelsen i Materials Science & Product Design har fokus på materialer til tekstil- og beklædningsbranchen samt møbelbranchen. Fra 4. semester specialiserer den studerende sig i et af følgende områder: Tekstilspecialet henvender sig til tekstil- og beklædningsindustrien, og den studerende får en grundlæggende og teoretisk viden om tekstilmaterialer, samt teknologisk udvikling inden for tekstile materialer. Den studerende lærer at analysere og vurdere materialernes egenskaber og kvalitetsniveau og deres mulige anvendelsesområder. Møbelspecialet henvender sig til møbelbranchen, og den studerende får en teoretisk viden om de materialer, som bliver brugt til møbelproduktion, fx træ, metal, plast, glas og kompositter samt om fremtidens materialer. Den studerende opnår viden om forarbejdningsmetoder, der kan bruges på de forskellige materialer. På 5. semester er der indlagt ½ års praktik i uddannelsen, som kan foregå enten i Danmark eller i udlandet. Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en studerende fra Materials Science and Product Design kan være med til at løse under et praktikophold: Deltage i projektarbejde Materialeanalyse Materiale test og dokumentation Produktudviklingsopgaver Opstille specifikationer Research på nye materialer Sparring omkring materiale- og procesvalg Tekniske indkøbsopgaver Som færdiguddannet vil materialeingeniøren kunne arbejde med bl.a. produktudvikling, udvikling og research af nye materialer, indkøb, rådgivning om materiale- og procesvalg. Se mere om uddannelsens indhold her: viauc.com/materials-science Praktik Bachelorprojekt Specialisering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester

25 JBS ansætter praktikanter, fordi vi ønsker at støtte op omkring branchens faglighed, og vi mener, at vi har en forpligtigelse til at bidrage til de studerendes udvikling. Hos JBS kalder vi forløbet en læreplads. Praktikanterne bliver placeret i organisationen, hvor de fra den første dag får ansvar og faste opgaver. I den nuværende periode har vi to praktikanter. En praktikant sidder i vores indkøbsafdeling, og en anden sidder i vores produktionsafdeling. Emma, som sidder i indkøb, har til opgave at servicere en af vores kinesiske leverandører. Alt fra fremsendelse af materiale til produktion, opfølgning, godkendelse samt hjemtræk af varer. Mia, som sidder i produktionen, er inde over produktionsstyring, og hun er ansvarlig for at alt materiale er klar til vores produktion i Litauen. Jan Christensen Business Developer CBDO JBS Textile Group

VIA ENGINEERING Produktionsteknolog Uddannelsen til Produktionsteknolog varer 2 år og inkluderer et praktikophold på 4. semester. Den studerende tilegner sig evner til bredt at løse opgaver inden for driftsteknisk ledelse og konstruktion i erhvervsvirksomheder. Derudover arbejder den studerende med optimering af værdistrømme i virksomheder ved hjælp af LEAN værktøjerne. Se mere om uddannelsens indhold her: via.dk/produktion Den studerendes færdigheder afhænger til dels af, hvilket speciale den enkelte studerende har valgt under studiet, men nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en Produktionsteknolog studerende kan være med til at løse under et praktikophold. Studerende med speciale i produktionsog procesoptimering kan deltage i: Kvalitetsstyring: ISO 9001 og 14001, kvalitetshåndbog, procedurer og instruktioner Fabriksplanlægning: materiale- og informations flow, layout, lagerstyring, investerings- og udskiftningskalkulationer LEAN: 5S, Kaizen, OEE, SMED, MUDA ERP: forberedelse og implementering Organisation: kort- og omlægning Forandringsledelse og implementering af projekter Studerende med speciale i produktudvikling kan deltage i: Udarbejdelse af dokumentation, eksempelvis tegningsmateriale i 2D og 3D Udarbejdelse af dokumentation til CE-mærkning. Tilbudsgivning Produktionsmodning af produkter Udarbejdelsen af løsningsforslag til re-design af eksisterende produkter Udvikling af nye produkter Prototype-test med tilhørende korrektioner Udvikling af hjælpeværktøjer til produktion Udvikling af løsninger indenfor automatisering Praktik + hovedopgave 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester

27 Da jeg kom i praktik på Eltronics A/S, fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg i praksis kunne bruge mange af de ting, jeg havde lært på VIA. Jeg hjalp bl.a. virksomheden med kvalitetssikring, kvalitetsprocedure og med at definere arbejdsgange og arbejdsprocesser. Praktikopholdet blev et springbræt til job, for jeg fik arbejde hos Eltronic lige efter den sidste eksamen. Lige nu arbejder jeg som Procurement Coordinator og har meget med Kina at gøre, for der ligger virksomhedens produktion. Jesper Rantala Uddannet produktionsteknolog

VIA ENGINEERING Produktudvikling & Teknisk integration Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som varer 1 ½ år og inkluderer et praktikophold på 3. semester. Studerende på uddannelsen har typisk en baggrund som produktionsteknolog, installatør, IT- teknolog, energiteknolog eller automationsteknolog. Som færdiguddannet kan de studerende arbejde med opgaver inden for private og offentlige virksomheder. Brancher er mangfoldige og behøver derfor ikke alene at være produktionsvirksomheder. Se mere om uddannelsens indhold her: via.dk/ produktudvikling Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en studerende på Produktudvikling & Teknisk integrationsuddannelsen kan være med til at løse under et praktikophold: Reflektere over praksis i virksomheder på baggrund af viden om teknologi som et samspil mellem teknik, viden, organisation og produkt Anvende metoder og redskaber til produktudvikling, konstruktion/teknisk projektering samt teknisk integration Udvikle egne færdigheder inden for konstruktion/teknisk projektering og udvikling af produkter samt komplekse tekniske løsninger i relation til professionsretningen Inddrage energi- miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger i udvikling af produkter og tekniske løsninger Opsamle relevant viden i publikationer inden for forskning og udvikling til belysning af praktiske problemstillinger inden for produktudvikling og teknisk integration Formidle tekniske problemstillinger, løsningsmuligheder til kolleger i virksomhedens organisation Identificere egne læringsbehov inden for viden, færdigheder og kompetencer på baggrund af praktikopholdet samt udarbejde en strategi/plan for dækning af behovet Selvstændigt indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af virksomhedens organisation. Praktik 1. semester 2. semester 3. semester

29 Inden jeg sluttede bacheloren af med specialet, var jeg i praktik hos Bactoforce International i Silkeborg, en virksomhed, der arbejder med fødevaresikkerhed. Under praktikken arbejdede jeg med udviklingen af et nyt kvalitetsstyringssystem i henhold til ISO 17020, der skulle forene kvalitetssystemerne i hele Europa. Det Bactoforce fik ud af at have mig i praktik, tror jeg, var at de fik muligheden for at få friske øjne på deres metoder, og fik en person til at stille spørgsmålet: Hvorfor gør I som I gør? Efter jeg var færdig med praktikforløbet, fik jeg job som projektleder i virksomheden. Lars Fløjgaard Boller Dimittend Produktudvikling & Teknisk integration