Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010



Relaterede dokumenter
Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Organisatorisk Kommunikation TILVALG

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

TILVALGSUDDANNELSEN I WEBKOMMUNIKATION

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Engelsk mundtlig kommunikation

STUDIEORDNING 2010 Erhvervssproglige diplomuddannelse 1. del

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1.

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Tilvalg i Polsk for begyndere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Indholdsfortegnelse. Faglig del

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE TILVALG DELTIDSUDDANNELSE

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Er du interesseret i at tage et tilvalg med IT, der er rettet mod erhvervslivet? Hvis ja, så har du følgende muligheder:

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

Danskfagligt projektorienteret

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Overgangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

Rettelsesblad til. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

STUDIEORDNING 2010 International Virksomhedskommunikation KOLDING

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Studieordning for tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2010

Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation... 3 A. Mål og forudsætninger... 3 1. Formål... 3 2. Komptencer... 3 3. Titel... 4 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 5 4. Forløbsmodel... 5 5 Eksamensoversigt... 6 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget... 7 6. Fællesbestemmelser... 7 Særlige definitioner... 7 II. Beskrivelse af tilvalgets discipliner... 11 17. Webdesign... 11 18. Webteknologi... 12 19. Etik og teknologi... 13 20. Webwriting... 14 21. Content management... 15 22. Informationsanalyse og repræsentation... 16 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 18 Almen del IV. Fællesbestemmelser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation I henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes tilvalg i Webkommunikation. A. Mål og forudsætninger 1. Formål Tilvalg i Webkommunikation er et 3/4-årigt fuldtidsstudium på bachelor-niveau, der udgør 45 ECTS. Tilvalget er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå i det tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske område eller supplere andre uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 2. Komptencer Generelle kompetencemål Dimittenden skal: 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt 11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 3

Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: Dimittenden skal kunne redegøre for og anvende relevante teorier, modeller og teknologier til løsning af en bred vifte af webbaserede informations- og kommunikationsopgaver beskrive, analysere, udvikle og vedligeholde indhold, struktur og design i websites til forskellige formål analysere og udarbejde tekster til webbaseret kommunikation udvise forståelse for etiske aspekter ved webbaseret kommunikation Intellektuelle kompetencer: Dimittenden skal kunne beskrive, vurdere og sammenligne relevante teorier, modeller og teknologier til webkommunikation redegøre og argumentere for valg, løsninger og strategier i konkrete design- og udviklingsopgaver forholde sig reflekterende til faglige problemstillinger, herunder etiske aspekter ved webbaseret kommunikation Praksiskompetencer: Dimittenden skal kunne designe og konstruere webbaseret informationsmateriale standardisere og optimere webbaserede informationsprodukter anvende konkrete it-værktøjer og -systemer deltage aktivt i udviklingen af IT-løsninger planlægge og gennemføre webprojekter, herunder web content management projekter udvikle strategier for effektiv informationsformidling 3. Titel En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og tilvalg i Webkommunikation giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag. Tilvalg i Webkommunikation benævnes Webkommunikation, på engelsk Web Communication. 4

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 4. Forløbsmodel Tilvalg i Webkommunikation (45 ECTS). Placering af undervisning og eksamen samt timebelastning (k-timetal) Undervisningsfag: Disciplinansvar Beskr. i 5. sem. 6. sem. Eksamens placering Webdesign IFKI 17 2 5. sem. ECTS vægtning 5 Webteknologi IFKI 18 4 5. sem. 10 Etik og teknologi IFKI 19 2 5. sem. 5 Webwriting IFKI 20 2 6. sem. 5 Content management IFKI 21 4 6. sem 10 Informationsanalyse og -repræsentation IFKI 22 4 6. sem. 10 ECTS-point i alt: 45 5

5 Eksamensoversigt Tilvalg i Webkommunikation (45 ECTS) Oversigtsnøgle Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Disciplinbeskr. i Webdesign Evalueringsopgave Intern 1 uge 7-trinsskala 5 17 Webteknologi Evalueringsopgave Intern 1 uge 7-trinsskala 10 18 Etik og teknologi Skriftlig prøve Intern 4 timer B/IB 5 19 Webwriting Undervisningsdeltagelse Ingen Ingen B/IB 5 20 eller evalueringsopgave eller Intern eller 1 uge Content management Hjemmeopgave med Ekstern 1/ 2 uger 7-trinsskala 10 21 mundtligt forsvar 20 min. Informationsanalyse og -repræsentation Hjemmeopgave med mundtligt forsvar Ekstern 1/2 uger 20 min. 7-trinsskala 10 22 6

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 6. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) Særlige definitioner 7. Antaget til mundtligt forsvar Projekter, hjemmeopgaver og andre former for oplæg, der danner udgangspunkt for mundtlig eksamination, skal være antaget til mundtligt forsvar af underviser og en evt. censor, inden den studerende kan gå til den mundtlige prøve. Eksaminator og censor ser på, om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises, bedømmes den ikke godkendt. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Det betragtes som eksamenssnyd og indberettes til rektor den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgavetype, jf. prøvebeskrivelserne den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl. Endvidere kan en opgavebesvarelse udarbejdet på fremmedsproget afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm (se 9 i Fællesbestemmelserne). Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. 8. Bilag Ved bilag forstås bibliografier, programmer, uddata fra programkørsler, samlinger af 7

eksempel- eller illustrationsmateriale og lignende. 9. Censur Prøver kan bedømmes med intern, ekstern eller ingen censur. Prøver med intern censur bedømmes af underviseren (underviserne) og af én eller flere censorer, der er udpeget af universitetet blandt underviserne ved institutionen. Ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået, medvirker der kun en intern censor, såfremt opgaven af underviseren (underviserne) vurderes til ikke bestået, eller såfremt underviseren (underviserne) er i tvivl, om opgaven skal bedømmes bestået. Prøver med ekstern censur bedømmes af underviseren (underviserne) og én eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet. 10. Evalueringsopgave En evalueringsopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med intern eller ekstern censur. Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. Evalueringsopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet fx kan bestå i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Som udgangspunkt har en evalueringsopgave nedenstående omfang. Afvigelser herfra fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte eksamener. Er evalueringsopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 10 normalsider eksklusive bilag. Er evalueringsopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 7 normalsider eksklusive bilag. 11. Fjernundervisning Fjernundervisning er undervisning via elektronisk opkobling. Den studerende arbejder selvstændigt med udleveret undervisningsmateriale og kommunikerer med underviser og medstuderende via et PC-baseret konferencesystem. I undervisningsforløbet indgår desuden et antal samværsdage med forelæsninger og holdundervisning. Studienævnet kan beslutte, at et eller flere fag udbydes som fjernundervisning. 12. Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig prøve og intern eller ekstern censur. Der gives én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af den mundtlige og den skriftlige præstation. Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. 8

Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet består i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Det fremgår af eksamensopgaven for det enkelte fag, om dokumentationen skal have form af en redegørelse for teoretiske problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet (type 1), eller om den skal bestå af en kort vejledning til applikationen og evt. kommentarlinjer i selve programkoden (type 2). Som udgangspunkt har en hjemmeopgave nedenstående omfang. Afvigelser herfra fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte eksamener. Er hjemmeopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 14 normalsider eksklusive bilag. Er hjemmeopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 10 normalsider eksklusive bilag (type 1) eller i alt 2 normalsider eksklusive bilag (type 2). Mundtlig prøve i forbindelse med hjemmeopgave Det er en forudsætning for at kunne deltage i den mundtlige prøve, at hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. Der afsættes 20-30 minutter til den mundtlige prøve (inkl. censur). 13. Hjælpemidler skriftlige Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres, at hjælpemidler er tilladt, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. Når der anføres Anviste hjælpemidler tilladt skal dette forstås som de hjælpemidler, der er anvist af den faglærer, der stiller eksamensopgaven. 14. Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en bunden skriftlig opgave under tilsyn og med intern, ekstern eller ingen censur. Skriftlige prøver kan efter studienævnets bestemmelse afholdes på computer. 15. Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at den studerende deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80% af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 9

16. Vejledningstime De enkelte fag kan efter ansøgning til studienævnet konvertere enkelte undervisningstimer til vejledningstimer i forholdet 1:5 (1 undervisningstime kan konverteres til 5 vejledningstimer). Det vil sige, at underviseren i stedet for almindelig undervisning tilbyder vejledning til studerende enten individuelt eller gruppevis. 10

II. Beskrivelse af tilvalgets discipliner 17. Webdesign (Web design) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan vurdere eksisterende websites kommunikationsværdi planlægge og udvikle et website med fokus på brugervenlig navigation og et grafisk design, som er afpasset efter målgruppens behov. c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til, selvstændigt og i tværfagligt samarbejde, at vurdere eksisterende websites samt at udvikle indhold til webbaserede informations- og kommunikationsformål, med hovedvægt på grafisk og navigationsmæssigt design. I undervisningen behandles en række områder, som har betydning for et websites informations- og kommunikationsværdi. Der arbejdes for eksempel med emner som usability og grafisk design. Der udbydes 1-2 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: I undervisningen veksles der mellem teoriundervisning og praktiske øvelser i design, udvikling og evaluering af brugervenlige webressourcer. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 5. semester, lægges der vægt på, i hvilken grad den studerende lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, især nr. 1-11 og 14. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Evalueringsopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation. Til opgavens besvarelse gives 1 uge. Prøveform: Bunden eller fri evalueringsopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 7 normalsider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 11

18. Webteknologi (Web technology) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan demonstrere et overblik over server-klient-arkitekturen samt protokoller, som anvendes på internettet demonstrere et overblik over de gængse standarder til fremstilling af webdokumenter udvikle og analysere webdokumenter ved hjælp af gængse opmærkningssprog formatere webdokumenters udseende ved hjælp af gængse standarder c. Undervisningsfagets mål og indhold: Kurset formidler det teoretiske kendskab og de tekniske færdigheder, som er nødvendige for at udvikle og publicere webdokumenter. Der gives en kort oversigt om server-klient-arkitekturen og protokoller. Dernæst behandles de relevante opmærkningssprog, her under hvordan de anvendes til kodning af tekstelementer i et webdokument. Der forklares, hvordan man bestemmer dokumentets udseende ved hjælp af formateringsregler og specielle formateringsteknikker. Der udbydes 1-2 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, øvelser, e-læring e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 5. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, især nr. 7, 8, og 13, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Evalueringsopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation ved udgangen af 5. semester. Projektet kan fx bestå i udvikling af et websted, som præsenterer studierelevant information, eller udvikling af et websted for et firma eller en organisation. Til opgavens besvarelse gives 1 uge. Prøveform: Bunden evalueringsopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 7 normalsider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 12

19. Etik og teknologi (Ethics and technology) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne redegøre for centrale moralfilosofiske, it-etiske samt cyberetiske positioner identificere og analysere etiske problemstillinger i tilknytning til cyberteknologi og informationsteknologi analysere konkrete it-projekter og it-systemer med hensyn til de etiske problemer de indebærer analysere og dernæst formidle anbefalinger vedr. etiske problemstillinger inden for informationsteknologi, cyberteknologi og systemudvikling c. Undervisningsfagets indhold: Faget indfører de studerende i centrale positioner inden for områderne: klassisk moralfilosofi, it-etik samt cyber-etik. Herved sættes den studerende i stand til at reflektere over og forholde sig konstruktivt til it-etiske problemstillinger i sociale og professionelle sammenhænge. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, praktiske øvelser, e-læring. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til evalueringsformen og niveauet på bacheloruddannelsens 5. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstationer lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, især nr. 1-11, og 15. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. f. Eksamensbestemmelser: Faget udprøves ved en individuel skriftlig prøve. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Kursuslitteratur og notater Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelsen: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 13

20. Webwriting (Web writing) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan beskrive webmediets særlige kommunikationsvilkår demonstrere viden om teoretiske og praktiske principper for produktion af webtekster identificere og analysere organisationers digitale tekstgenrer vurdere hvordan principperne for webwriting kan anvendes til målretning af webtekster i konkrete kontekster producere webtekster i overensstemmelse med principperne for den enkelte webgenre og tilpasset bestemte formål. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset giver den studerende viden om, hvilke faktorer der har betydning for produktionen af webtekster, og teoretiske og praktiske principper for god webwriting gennemgås. Desuden fokuseres der på begrebet webgenrer og disses anvendelse i konkrete kommunikationssituationer. Den studerende trænes i selvstændigt, eller i samarbejde med andre, at producere tekster, der er tilpasset webmediets særlige kommunikationsvilkår, og som udnytter dette medies faciliteter. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem holdundervisning og gruppefremlæggelse af de teoretiske emner. Desuden arbejdes der med analyse, revision og produktion af webtekster. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på bacheloruddannelsens 6. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstationer lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, især nr 2, 6, 10 og 11, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. f. Eksamensbestemmelser: Faget udprøves efter den studerendes eget valg enten ved undervisningsdeltagelse eller ved en bunden evalueringsopgave. Undervisningsdeltagelse: Undervisningsdeltagelse forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Prøveform: Undervisningsdeltagelse Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået 14

Vægtning: 5 ECTS Bunden evalueringsopgave: Til opgavens besvarelse gives 1 uge. Prøveform: Bunden evalueringsopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 7 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamen: Bunden evalueringsopgave, se ovenfor 21. Content management (Content management) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan udvise overblik over metoder, standarder og teknologier til content management strukturere og repræsentere digitalt informationsindhold anvende metoder og teknikker til opbygning af informationsarkitektur på websites anvende og konfigurere et web content management system. c. Undervisningsfagets mål og indhold: I undervisningen arbejdes der med strategier, metoder, standarder og teknologier til produktion, styring, genfinding og (web)publicering af digitale informationsressourcer i en organisatorisk kontekst. Der fokuseres i undervisningen på emner som single sourcing, informationsarkitektur og (web)content management systemer. Der udbydes 3-6 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, studenteroplæg, foredrag og e- læring. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 6. semester, lægges der vægt på, i hvilken grad den studerende lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer især nr. 1-9, 10-12 og 14-15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Hjemmeopgave med efterfølgende mundtligt forsvar ved udgangen af 6. semester. 15

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar. Til løsning af hjemmeopgaven gives 1 uge; dog 2 uger hvis der skal anvendes specialsoftware. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. Prøveform: Bunden hjemmeopgave med mundtligt forsvar Sideomfang pr. studerende: Skriftlig opgave: max. 14 normalsider eksklusive bilag, projektopgave type 1: max. 10 normalsider eksklusive bilag, projektopgave type 2, max. 2 normalsider eksklusive bilag. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Individuel mundtlig prøve: Varighed: 20 minutter inkl. censur Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelsen af hjemmeopgaven medbringes Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 22. Informationsanalyse og repræsentation (Information analysis and representation) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan redegøre for regler for opmærkning gøre rede for forskellige anvendelser af opmærkningssprog, herunder fordele og ulemper ved XML analysere, modellere og repræsentere data og dokumenter ved hjælp af opmærkningssprog designe og udvikle programmer til udtrækning, transformation og præsentation af data i XML. c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen arbejdes der med analyse, modellering, repræsentation og præsentation af digital information ved hjælp af opmærkningssprog baseret på XML. Teknikker, metoder og standarder gennemgås og anvendes. Desuden arbejdes der praktisk med udvalgte it-værktøjer til dette formål. Der udbydes 3-6 afleveringsopgaver. 16

d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag og e-læring. e. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen, der både involverer hjemmeopgave og mundtligt forsvar, og niveauet på BA-uddannelsens 6. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, som faget i særlig grad understøtter, især 1-9, 10-12 og 14-15. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Hjemmeopgave med efterfølgende mundtligt forsvar ved udgangen af 6. semester. Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar. Til løsning af hjemmeopgaven gives 1 uge; dog 2 uger hvis der skal anvendes specialsoftware. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. Prøveform: Bunden hjemmeopgave med mundtligt forsvar Sideomfang pr. studerende: Skriftlig opgave: max. 14 normalsider eksklusive bilag, projektopgave type 1: max. 10 normalsider eksklusive bilag, projektopgave type 2, max. 2 normalsider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Individuel mundtlig prøve: Varighed: 20 minutter inkl. censur Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelsen af hjemmeopgaven medbringes Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 17

III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2010 eller senere. Godkendt af Studienævn for Virksomhedskommunikation, Webkommunikation og Informationsvidenskab den 3. december 2009. Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 15. marts 2010. 18

Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside under: www.sdu.dk/hum/faellesbestemmelser Revideret af dekanen den 1. september 2010 Om dispensation fra regler i studieordningen Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (jf. 24, stk. 7 i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne). 19