S. 2-3 MED GAS-HÅNDTAGET I BUND S. 6-7 SKIBSTEKNIKER- LÆRLING PÅ LINDØ S. 9 LEDIGE HÆNDER I MILLIARD-PROJEKT S. 14-15 SUCCES-FRISØR VIL TIL NEW YORK

S. 2-3 MED GAS-HÅNDTAGET I BUND S. 6-7 SKIBSTEKNIKER- LÆRLING PÅ LINDØ S. 9 LEDIGE HÆNDER I MILLIARD-PROJEKT S. 14-15 SUCCES-FRISØR VIL TIL NEW YORK

S. 2 SAMARBEJDE I MUNKEBO SJÆLDENT NATURTALENT S. 3 FOR ALLE OS MED BENZIN I BLODET Unge speedwaykørere skal opmuntres til at tage en erhvervsuddannelse. Det bliver de i Munkebo Speedway Center. Speedway er en mentalsport. Her er det Munkebokørernes kollektive kampånd, der antændes. næste tur på slaggerne. Efter det beskedne tempo under debut-kørslen er Jesper accelereret kraftigt. Erik Gundersen med 17 verdensmesterskaber bag sig har beskrevet ham som et sjældent naturtalent. Han har en helt fantastisk balance og formår at få det optimale ud af maskinens hestekræfter. Munkebo Speedway Center og Syddansk Erhvervsskole har indgået sponsoraftale Af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Foto: Stamp Reklamefoto En aftale er indgået mellem Munkebo Speedway Center og Syddansk Erhvervsskole. To organisationer med benzin i blodet, som uddannelseschef Henrik Vestergaard fra Industri, Transport & Service udtrykker det. Sponsoratet er til fordel for begge parter. Det bidrager til husholdningen i Munkebo, men samtidig håber John Rask Nielsen fra den professionelle afdeling, at samarbejdet vil opmuntre de unge speedwaykørere til at tage en erhvervsuddannelse. De er ikke alle sammen pokkers gode på en skolebænk, men kan i løbet af fem minutter få en knallert til at køre 125 kilometer i timen, fortæller John Rask Nielsen. Han forventer desuden, at SDEsponsoratet vil få flere af skolens elever til at få øjnene op for en fascinerende sportsgren og møde op som publikum eller aktiv. John Rask Nielsen fra Munkebo Scorpions har store planer. En helt ny speedwaybane under tag skal bygges. Plan om anlæg for 130 mio. Stemningen omkring banen på Garbækstofte i Munkebo emmer i forvejen af energi. Frivillige hjælpere, hvis hjerte banker for klubben og sporten, har sammen med udstationerede kontanthjælpsmodtagere fra Kerteminde Kommunes jobtræningscenter gjort det muligt for Munkebo Scorpions at nå det overordnede sportslige mål allerede sidste år kvalifikationen til den Danske Speedway League. På Syddansk Erhvervsskole har det professionelle selskabs ambitioner og foreningsliv gjort indtryk. Munkebo Speedway Akademi udgør Danmarks eneste ungdoms-elitecenter for fremtidens stjerner, og foreløbig er omkring 60 børn tilknyttet. Samtidig har ledelsen bag Munkebo Speedway Center skitserne liggende til Europas første overdækkede speedwaybane med 22.000 kvadratmeter under tag. Projektet skal være realiseret inden 2020 og omfatter 10.000 siddepladser samt 8.000 ståpladser pris ca. 130 millioner kroner. Det bliver noget helt enestående, konstaterer John Rask Nielsen. Visioner om samarbejdet På Syddansk Erhvervsskole vil man gerne tage Professionel speedwaykører. Sådan tegner Jesper Scharffs drømmebillede sig. Altså en karriere i Polen, Sverige eller England. Men skulle himmelflugten mislykkes, vil han fra august 2015 kunne falde tilbage på en uddannelse som industritekniker fra Syddansk Erhvervsskole med læreplads hos Glunz & Jensen Microflex i Ringe. Så lige nu består Jespers tilværelse af tre enheder. Arbejde, arbejde og arbejde. Eller om man vil speedway, uddannelse og kæresten Lotte. Sidstnævnte ser Jesper nok mindre til end andre 20-årige mænd. Hun lever efter mine regler. Vi bor sammen i en lejlighed, og det er hende, der laver mad, vasker gulv og udfører alle de huslige ting. Jeg er nødt til at koncentrere mig om speedway, fortæller Jesper Scharff. Heldigvis hjælper Lotte til på Munkebo Speedway Center, når kæresten kører for ligaholdet, og de er også fælles om timedel i processen frem mod endnu større professionalisme i Munkebo Speedway Center. Vi råder jo over eksperter inden for motorer og mekanik, og den fagkundskab stiller vi gerne til rådighed. Jeg forestiller mig også, at vi i løbet af efteråret kan stykke flere skole-arrangementer sammen med henblik på 2015. Vi kunne invitere kørere, forældre og frivillige til Petersmindevej for at blive undervist i motorlære, eller måske holde et far-søn aftenarrangement om motorer og mekanik. Vi kunne også have svejsning og metalbearbejdning på programmet, fortæller Henrik Vestergaard. Personale på banen Syddansk Erhvervsskole får selv kvalitet for sponsoratet. Først og fremmest kontakt til en lang række unge med sorte fingre og benzin i blodet. Der er desuden truffet aftale om, at skolens vagtelever kan komme i praktik hos de professionelle Security-folk, der holder ro og orden på Munkebo Speedway Center under løbene, og 100 fribilletter stilles til rådighed for skolens elever ved hvert hjemmebanearrangement. Skolens ansatte vil kunne udfordre sig selv og andre på slaggerne. Ikke med de stærke speedway-cykler, naturligvis, men måske på de mindre 50 eller 85 kubikker. Det bliver da spændende. Jeg har aldrig selv kørt på en større maskine end den Puch knallert, jeg i sin tid købte for 750 kroner, fortæller Henrik Vestergaard. MILLI-SEKUNDER AFGØR DIN SKÆBNE At køre speedway er mentalt krævende, vurderer industriteknikerelev og ligakører Jesper Scharff lange, ofte daglige træningstimer i fitnesscentret. Et ungdomstalent Da han som 9-årig for første gang satte sig på en 50 kubik speedwaycykel, forestillede ingen sig, at han skulle komme i nærheden af den danske elite. Jeg var ikke særlig god, trillede bare rundt på banen. Jeg vidste knap nok, hvad et gashåndtag var, fortæller Jesper Scharff, hvis forældre dengang hovedrystende betragtede sønnens usikre kørsel. I dag hjælper de aktivt Jesper på vej i karrieren. Faderen Michael bistår Jesper med klargøring af speedwaycyklen efter hvert løb. Motorolie skiftes, koblingsplader slibes, ventiler tjekkes, tænding stilles, og cyklen vaskes. Først efter fire timers koncentreret indsats er maskinen klar til Dybe vejrtrækninger før starten Jesper Scharff tager idrætten dybt alvorligt og beskriver sin forvandling, når industriteknikereleven forvandler sig til eliteidrætsmand. Når du trækker løbsdragten på, bliver du en anden personlighed. Måske lidt mere aggressiv, hvis tingene ikke flasker sig. Dybe vejrtrækninger før starten går. Fokus på at få sluppet koblingen i det rette milli-sekund, så du når forrest ind i det første sving. Speedway er en udpræget mentalsport. Som at tage straffespark hver gang, mener Jesper Scharff. Foreløbig ser Jesper Scharff såmænd tilstrækkelig udfordring i blot at klamre sig til Munkebos førstehold, men drømmene rækker længere. Og han indretter sin tilværelse efter dem. Mens skolekammerater fra industritekniker-holdet går i byen fredag-lørdag og drikker øl, har Jesper ikke rørt alkohol siden nytårsaften. Hvis du gør det, kommer du to skridt efter de andre, og så kan du ikke være der, hvor det er sjovt, fortæller Jesper Scharff, som i øvrigt er glad for, at 3-4 af klassekammeraterne fra Syddansk Erhvervsskole nu tager til Munkebo Speedway Center for at overvære hjemmebaneløbene. Jesper Scharffs tilværelse består af arbejde, arbejde, arbejde. Som erhvervsskoleelev og speedwaykører.

S. 4 KORT NYT TALENTSPOR FOR DE ENERGISKE S. 5 Erhvervsmagasinet KOM FORAN Oktober 2014 Oplagstal: 8.200 Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Telefon +45 7010 9900 Fax +45 6312 6599 E-mail sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Journalist Henrik Bjerg Jensen hbje@sde.dk Kommunikationsmedarbejder Britt Henriette Nygaard-Nielsen bhh@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design: Grafiker Pia Hansen piah@sde.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og en hver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. NY RESSOURCE- DIREKTØR ANSAT Syddansk Erhvervsskoles nye ressourcedirektør er ansat og starter den 1. november. Han hedder Claus Lade og kommer fra en stilling som partner i revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO. I BDO har Claus haft ansvaret for konsulentafdelingen BDO Consulting, hvor kernekompetencen har været rådgivning for primært offentlige virksomheder. Claus Lade er 41 år, opvokset i Bjerringbro og bor i dag i Odense SV sammen med sin hustru Susanne og deres tre børn. Stillingen som ressourcedirektør er nyoprettet og skal medvirke til at sikre, at Syddansk Erhvervsskole har det rigtige grundlag for at betjene arbejdsmarkedet i fremtiden. Direktør Lars Bregnehøj siger: Erhvervsuddannelsesreformen vil betyde, at Syddansk Erhvervsskole forventes at levere mere og bedre undervisning. Samtidig er vores marked under forandring på grund af de demografiske ændringer. For at indfri arbejdsmarkedets fremtidige forventninger til skolen har vi valgt at styrke ledelsen på det strategiske niveau, så alle ressourcer tænkes på tværs af Flere arbejds- og praktikpladser og flere unge med en erhvervsuddannelse. Så konkrete er målene for Vejle Kommune, der har indgået samarbejde med Syddansk Erhvervsskole, LO Vejle og DI Trekantsområdet. For Syddansk Erhvervsskole betyder det nye samarbejde et øget fokus på at få opkvalificeret de ledige i Vejle Kommune sammen med jobcenteret og dermed være med til at sikre, at de vejlensiske virksomheder nu og i fremtiden kan få den kvalificerede arbejdskraft, der er Claus Lade glæder sig til sit nye job vores afdelinger, der betjener og uddanner til mange forskellige brancher. Ressourcedirektør Claus Lade siger: Jeg oplever fra flere sider i Region Syddanmark en ambition om en koordineret og samlet indsats for at løfte regionen. En forudsætning for en stærkere regional vækst er uddannelsesinstitutioner med høj kvalitet og høj produktivitet, der samarbejder med både private og offentlige virksomheder. Denne dagsorden glæder jeg mig meget til at blive en del af. Claus Lade får ansvar for bygningsafdelingen, økonomiafdelingen og skolens projektcenter. Direktionen består fremover af direktør Lars Bregnehøj, vicedirektør Erland Boelskifte og ressourcedirektør Claus Lade. BREDT SAMARBEJDE SKAL SIKRE VÆKST I VEJLE brug for. Projektet afsætter 1 mio. kroner til skolen, der gør, at Syddansk Erhvervsskole kan ansætte en medarbejder til at sikre den positive udvikling fremadrettet. Vores fornemmeste opgave er at levere fremtidens arbejdskraft, og vi skal sætte endnu hårdere ind for at opkvalificere de ledige i kommunen og skaffe flere elev- og praktikpladser i samarbejde med Dansk Industri, fastslår direktør Lars Bregnehøj. Indsatsen indebærer, at Vejle Kommune halverer dækningsafgiften for virksomheder i kommunen. SENERE FRI? JA TAK! MekanikerPlus-holdet tager forskud på reformens krav om særlige talentspor til de mest energiske Tekst og foto af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Mekanikerlærling Christian Evald Vesterholm vil gerne være god til sit arbejde, så han mødte trofast op på lærepladsen Svends Auto, Stenløsevej i Odense, selv når han var småsyg, og hvis der var behov for ekstratimer, blev han gerne efter fyraften. Også under hovedforløbet på Syddansk Erhvervsskole lige nu lægger den 18-årige mekanikerelev flere kræfter i skolegangen, end han strengt taget behøver. Han har nemlig tilmeldt sig det helt nye MekanikerPlushold. Beslutningen indebærer én ekstra lektion hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Bortset fra fredag forlader han altså skolen på Petersmindevej knap en time senere end almindelige mekanikerelever. Hjemmet må vente. Vil være autoteknolog Jeg håber, jeg kommer til at lære noget Der skal senest i 2016 gennemføres talentspor på alle relevante skoler og uddannelser (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 24. februar 2014) Christian Evald Vesterholm vil være dygtig og bliver gerne en time længere på Syddansk Erhvervsskole for at blive det. mere, end jeg ellers ville have gjort, men nu må vi se. Holdet er jo helt nyt, fortæller Christian, der efter endt uddannelse overvejer at læse videre som autoteknolog. Det var hans mester, Frans Feddersen, der gjorde Christian opmærksom på MekanikerPlus-linjen. Christian er meget dygtig. Han laver sit arbejde til UG på værkstedet, og vi får aldrig reklamationer. Jeg håber at kunne tilknytte ham som svend, når han engang er færdig, og så skulle han gerne medbringe så megen viden som muligt, fortæller Frans Feddersen. Som følge af MekanikerPluskonceptet skal Frans undvære sin lærling yderligere to uger, men det afsavn betragter værkstedsindehaveren som en investering. For dem, der vil lidt mere MekanikerPlus-holdet startede på Syddansk Erhvervsskole 1. september i år og kan ses som et af de talentspor, erhvervsskolereformen kræver indført på alle uddannelser. Faglærer Michael Købke fra AutoVidencenter Fyn var med til at forberede forløbet. På hvert hold er der nogen, der gerne vil noget ekstra. Det er dem, der måske alligevel bliver hængende efter skoletid, som tager deres lektier meget alvorligt og gerne vil være sammen med ligesindede. Og det er dem, MekanikerPlus henvender sig til, siger Michael Købke. Han pointerer, at MekanikerPlus-undervisningen har et praktisk fokus ikke mindst i kraft af workshops på værkstederne. Teorien kender eleverne i forvejen. Ikke et elite-projekt For os er det afgørende at fortælle, at MekanikerPlus ganske vist handler om talent og talentpleje, men det skal forstås som den enkelte elevs udvikling af sit eget talent. Holdet henvender sig til alle de hovedforløbs-elever, der har lyst til at deltage. Det er ikke et eliteprojekt, siger Michael Købke. MekanikerPlus-arbejdet afvikles i de lokaler, hvor også fremtidens autoteknologer holder til. Det indebærer, at eleverne i den ekstra daglige time bliver undervist af andre lærere, end de er vant til, og måske på den måde modtager ny inspiration. Talentsporet rummer desuden undervisning i to studieforberedende fag, engelsk og matematik, og endelig afrundes uddannelsen med en studietur på fem dage. Frans Feddersen håber at kunne ansætte Christian som mekaniker, når han er færdiguddannet.

S. 6 LIVET OMKRING DOKKEN ÅNDEN FRA LINDØ S. 7 DRENGELIV MED LINDØS KRANER VINDEN MÅ GERNE BIDE I KINDERNE Skibstekniker-lærlinge udgør en eksklusiv klub der er kun fire af dem i Danmark Af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Foto: Stamp Reklamefoto startede herude på Fayard, virkede alt så kæmpestort på mig lidt som en øde stenørken. Men nu er der kommet mange virksomheder til, og kajerne myldrer med liv, selv om de gamle Lindø-arbejdere i mit sjak stadig betragter stedet som lidt tomt, fortæller Sune Pedersen. Lige nu er han beskæftiget med at installere nyt skorstenssystem i Color Line færgen SuperSpeed 2, der sejler mellem Danmark og Norge. Rederiet ønsker at nedbringe det bekostelige og miljøskadelige CO 2 -udslip. Enorme stålkonstruktioner Jeg plejer at fortælle folk, at jeg leger med Lego-klodser bare meget større. Vi bygger stålkonstruktioner, der er helt enorme. Mange tror, at en skibstekniker bare sidder og svejser, men vi skal have kendskab til en masse håndværk. Det er faktisk en bred uddannelse, vi modtager, fortæller Sune. Han skal kunne svejse, skærebrænde og opbygge konstruktioner efter de tegninger, der udleveres. Og Sune trives allerbedst, når han arbejder i det fri og vinden fra Odense Fjord bider i kinderne. Jeg har aldrig kunnet sidde stille og har altid haft det allerbedst, når arbejdet er fysisk hårdt. Så sover jeg bedst om natten. Og hver aften, når jeg går i seng, glæder jeg mig til at skulle på arbejde. Jeg har kammerater, der ikke kan lide deres læreplads, men sådan føler jeg det ikke. Jeg elsker at komme herud, siger Sune Pedersen. Skibstekniker-lærling Sune glæder sig hver morgen til arbejdet på Fayard. Kajpladserne omkring det gamle Lindøværftet summer af liv, akkurat som da Jan-Erik Hansen var dreng i Lumby. Når han og kammeraterne kravlede op i et træ kunne de med ærefrygt betragte kranerne, der rejste sig mod himlen. Det var mænd, dem derude på Lindø. Min far arbejdede 32 år på værftet som svejser, min mindste bror blev uddannet skibsbygger, og mange af mine fætre og kusiner blev ansat på Lindø, fortæller Jan-Erik Hansen. Han er i dag portvagt ved Lindø Industripark. Også skibstekniker-lærling Sune Foto: Henrik Bjerg Jensen Pedersen har siden drengeårene i Agedrup levet med kranerne som kulisse. Men jeg havde aldrig troet, at jeg selv skulle komme til at arbejde på værftsgrunden, fortæller Sune, som i dag reparerer skibe på Fayard, det tidligere Fredericia Værft. Nye aktiviteter med maritim tilknytning har nemlig indtaget Lindø Industripark, efter at den sidste nybygning fra Lindø Skibsværft sejlede ud i verden november 2011. Lindø Industripark ejes af Odense Havn, omfatter 75 selskaber og beskæftiger i dag mere end 1200 mennesker. Sune Pedersen føler sig lille dernede under containerskibet med de enorme sider tårnende op mod himlen. Han er 21 år og skibstekniker-lærling og siger gerne, at han tilhører en uddøende race. Mest for sjovt. Sune ved nemlig godt, at det ikke passer, for reparationsværfter og boreplatforme får brug for sådan en som ham. Men de store nybyggeriers tid er forbi her i landet, og kun fire danske lærlinge satser lige nu på en fremtid som skibstekniker. Alle uddannes fra Syddansk Erhvervsskole og udgør en lille eksklusiv klub, der er sammen alle ugens dage. Også i weekenden, hvor lærlinge-kvartetten tit går i byen sammen og snakker om det, der er vigtigt. Biler, piger og skibe. Sune er i lære på Fayard A/S i Lindø Industripark frem til oktober 2015. Hans speciale er reparation. Livet omkring dokken Han elsker livet omkring den store Dok 3 og lyder nærmest lykkelig, når han beskriver det, skønt lærepladsen på Fayard kom lidt tilfældigt i stand. Egentlig ville Sune være automekaniker og afsluttede da også grundforløbet, men at få læreplads viste sig helt umuligt. Så påbegyndte han en smede-uddannelse, men da Fayard viftede med først praktik og senere en mulig læreplads som skibstekniker, sadlede han om. Da det gamle Lindøværftet lukkede, troede jeg aldrig, der ville blive arbejdspladser her igen, og dengang jeg FANTASTISK UDVIKLING SET FRA ET PORTHEGN Portvagten Jan-Erik Hansen har oplevet Lindøs storhed og fald og området komme til kræfter igen Fra sit glasbur ser han dem komme og gå og glæder sig over hver eneste en af de godt 1200 ansatte, som i dag er beskæftiget i Lindø Industripark. Hele tiden rykker nye virksomheder ind i det gamle værftsområde, der knopskyder med en livskraft, som de færreste havde troet eller turdet håbe på. Hvis udviklingen fortsætter med samme hast, når vi forhåbentlig op på de knap 4.000 ansatte, der var beskæftiget under Lindøværftets storhedstid. Det har været fantastisk at følge, fortæller 46-årige Jan-Erik Hansen. Sorgens dag Han er portvagt ved Lindø Industripark og en af de gamle Lindø-bisser, der oplevede sorgens dag i foråret 2009. Vi blev alle kaldt over i malerhal 4, og der bebudede bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe, at værftet skulle lukke. Vi gik tilbage til vore pladser, nogle med tårer i øjnene og en klump i halsen. Samme fornemmelse, som hvis du blev forladt af konen. For Lindøværftet var mere end en arbejdsplads, fortæller Jan-Erik Hansen. Han kom til Lindø for ni år siden efter aktive år som blomstersælger og langturschauffør. På værftet arbejdede han først med sandblæsning af de store skibssektioner, rengøring og maling og siden i varemodtagelsen. For egnens beboere var det helt naturligt at søge mod Lindø. Lønningerne var gode, og den Mærsk-ejede arbejdsplads betragtedes som urørlig. Jeg havde da også regnet med at skulle bæres ud derfra, fortæller Jan-Erik Hansen, som heldigvis nåede at blive vagt-uddannet, inden han forlod værftet. Og så modnedes tanken om at blive selvstændig. September 2010 etablerede han derfor sit eget selskab Dansk Privatsikring. Og vandt til sin store fryd licitationen på portvagt-opgaven i den industripark, der Portvagten Jan-Erik Hansen var med under Lindøværftets storhedstid. endnu kun var i sin vorden. Jan-Erik og konen Conny var tilbage på deres gamle arbejdsplads. Ånden vender ikke tilbage Han kender næsten alle med tilknytning til Lindø Industripark. Mange Lindø-drenge er tilbage, men ånden fra dengang er ikke. Den kommer aldrig igen, fortæller Jan-Erik Hansen, der nu ikke kun placerer fortiden i et lyserødt, romantisk skær. Lindø-ånden lader sig ikke uden videre definere, men ikke alle tålte mosten. Klarede de sig igennem den første uge, var der håb, og hvis de holdt ud et års tid, forlod de aldrig arbejdspladsen, fortæller Jan-Erik Hansen.

S. 8 GLEM ALT OM KETCHUP BYG TIL VÆKST S. 9... MEN MOBILEN SKAL MED! Middelalderfestivalen i Horsens ryster hvert år Mad til Menneskers nystartede elever sammen Tekst og foto af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Hyppige tætte plaskbyger skabte mudderlandskab ved Fængslet i Horsens. Vi står midt i den mørke, trøstesløse middelalder. Tidsmaskinen har skruet os mere end 500 år tilbage, og fremtidens kokke, tjenere, slagtere, bagere og ernæringsassistenter fra Mad til Mennesker i Vejle bidrog markant til fornemmelsen. Fra deres restaurant, grovkøkken samt bager- og høkertelt repræsenterede de 175-200 nystartede elever fra Syddansk Erhvervsskole Middelalderfestivalens mest massive bidrag. Sikken stemning. Levende ild, røg fra flammende bål, duft af barkflis og grillet Bedre ryste-sammentur kan man ikke forestille sig, fastslår afdelingsleder Lars Mølgaard. Vejles nye bager-elever i aktivitet Camilla Christensen har fjernet sine øreringe. Men mobilen tog hun med. gris, middelalderpølser ristet af Brian Nielsen, kokkeelev, og Rene Nielsen, slagterelev, og en lækker dampende linsesuppe med kylling, gulerødder og porrer, som Mike Bjerg Andersen, 16 år og kokkeelev, holder i kog. Tobias Bressendorff, 21 år og kokkeelev, nyder en spinkel pausesmøg. Han føler sig helt på hjemmebane efter tre år som frivillig på Middelalderfestivalen og aktiv i ASE-bevægelsen. Næse-ringen er autentisk, men rustningen lod han blive hjemme. Den var for tung i transport. Jeg elsker at være her. Her tror jeg, vi alle sammen udlever den svundne tid, som vi hungrer efter i hverdagen, fortæller Tobias. Fra de store telte serveres mad af den slags, danskerne indtog i perioden 1350-1536, Men glem alt om ketchup til middelalder-pølserne. Denne røde substans fandtes ikke dengang. Og moderne kaffe lader sig heller ikke opstøve. Plastikkrus er bandlyst, og gæsterne må spise Mike Bjerg Andersen holder gryderne i kog. med ske, kniv eller fingre, for endnu var gaflen ikke opfundet. Eleverne har alle iført sig middelalderens jordfarvede klædedragter, og armbåndsuret er pillet af. Dog illusionen fuldføres ikke helt. 2014-fodtøj kan afdelingsleder Lars Mølgaard akkurat tolerere, og på ét punkt føler han sig magtesløs. At fratage eleverne deres mobiltelefoner ville være helt håbløst. Det lader sig ikke gøre, konstaterer Lars Mølgaard. Camilla Christensen, 16 år og nystartet kokkeelev, har da også artigt pillet sine øreringe af inden forvandlingen til middelalderteenager. Og går helt hen til hegnet og bort fra gæsterne, da en absolut nødvendig mobil-samtale skal føres. I høkerteltet må Conny Andersen, 37 år og ernæringsassistent-elev, simpelthen tage et billede af alle disse spektakulære aktiviteter, så børnene Sasha og Otto kan modtage en lille stemningsrapport. Connys 24-årige kollega Helle Jensen finder det vildt sjovt at være med. Her lærer vi en masse elever at kende, som vi ellers ikke møder på skolen, siger hun, og Lars Mølgaard nikker bekræftende. Festivalen er den bedste rystesammen-tur, man kan give eleverne. De arbejder sammen på tværs af alle uddannelser og lærer også underviserne at kende på en helt anden måde, siger Lars Mølgaard. Brian Nielsen klar med personalemaden: Dejlige pølser uden ketchup. NU KAN REY KØBE NY EL-GUITAR 27-årig kontanthjælpsmodtager har fået arbejde som nedbryder i Korsløkkeparkens milliard-projekt Tekst og foto af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Kæresten var træt af at have den 27-årige Reynir Holm Thrastavson kaldet Rey gående hjemme. Og parrets økonomi haltede gevaldigt. Jeg var nødt til at sælge min gamle el-guitar. Det er svært at overleve på kontanthjælp, fortæller Rey, der gennem 14 år har slået strenge an i diverse rock- og heavy metal bands. Nu har han råd til et nyt instrument. Via det omfattende net af samarbejdende fynske organisationer og institutioner kaldet Byg til Vækst har Rey fået arbejde som nedbryder for virksomheden Kieler Entreprice. Foreløbig i tre måneder. Men vi er klar til at tilbyde Rey fast arbejde, hvis han fortsætter de gode takter. Rey er en energisk ung mand, der ankommer med et smil på læben og går på med krum hals, fortæller Claus Eisner, formand for Kieler Entreprices mange sjak ude i Korsløkkeparken, Odense. Projekt til 1,2 milliarder Her skal 1200 lejligheder fra 1960-erne renoveres totalt. Til den svimlende pris af 1,2 milliarder kroner. Foreløbig har Kieler Entreprice kontrakt på nedbrydning af 386 lejligheder, men vil også lægge billet ind på de resterende. Rey er midlertidigt ansat i job med løntilskud, og netop folk som ham udgør den primære målgruppe for uddannelsesprogrammet Byggepladsen, som er en del af Byg til Vækst. Det har til formål at skaffe nødvendig arbejdskraft til den fynske del af byggeboomet og sætte ledige hænder i arbejde. Alle fynske uddannelsesinstitutioner med relationer til bygge-anlægs-området er involveret i samarbejdet, der også favner øens jobcentre samt Fyns Almennyttige Boligselskab. Et så omfattende samarbejde er aldrig set før, konstaterer Claus Sønderup, uddannelseskonsulent under Bygge-anlægs-området på Syddansk Erhvervsskole. Sociale kontrakter Alle virksomheder, der hyres til arbejdet i Korsløkkeparken, forpligter sig til at aktivere nogle af nærområdets ledige og kontanthjælpsmodtagere. Allerhelst beboere i selve Korsløkkeparken. Her er det, at Reynir Holm Thrastavson kommer ind Rey er blevet en dygtig nedbryder i Korsløkkeparken, hvor 1200 lejligheder skal renoveres. i billedet. Han bor på Nyborgvej få hundrede meter fra den gigantiske byggeplads. Det var Claus Sønderup, der anbefalede Rey at søge arbejde hos Kieler Entreprice. Rey deltog dengang i snuseforløbet Vejen til Byggeriet, hvor ledige og kontanthjælpsmodtagere gennem seks uger bygger et hus og stifter bekendtskab med arbejdet som murer, tømrer, maler og vvs-er. Fysisk stærk Rey er fysisk stærk, god til at tage fat og med et stort ønske om at finde arbejde, fortæller Claus Sønderup. Det har Rey fået nu. Han brækker betonvægge ned sammen med sin makker en af de faste folk fra Kieler Entreprice. Gulve, køkkener, skabe, toiletter alt skal ud, så murerne, tømrerne og malerne kan komme til. Hårdt fysisk arbejde, som ikke alle holder til. Jeg kan godt lide at bruge min fysik og smadre ting med en stor, tung hammer. Så det her er lige noget for mig, smiler Rey. Simon Claus Jensen, Eisner fra 19 Kieler år, Entreprice træner klar mavemusklerne. til at tilbyde Rey fast job.

S. 10 INTERNATIONAL HORISONT GAMLE DAGE S. 11 NEXT STOP INDIEN Kosmetiker Camilla Holm arbejder i Tyskland, men vil endnu længere ud i verden UNDSKYLD, MEN ER DET FORSTANDER LOMHOLT? Tekst og foto af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Kosmetikeren Camilla Dahl Holm, 21 år, er eneste dansker, der kan kalde sig specialist i den japanske qi-massageteknik ved navn Shiseido, og den udøver hun flittigt på sin arbejdsplads det fashionable spahotel Alter Meierhof ved Glücksburg i Tyskland. Her fik hun i sin tid læreplads som første dansker syd for grænsen. Ingen virksomhed i Danmark ville nemlig indgå uddannelsesaftale. I dag er hun udlært fra Syddansk Erhvervsskole i Odense. Et lille strejf af tysk accent afslører Camillas internationale horisont, når hun lufter sit modersmål, hvad hun tit gør i dette luksushotel ud til Flensborg Fjord, hvor 30 procent af gæsterne er danske. Men ikke altid. Danskere kan godt være lidt snobbede og somme tider skammer jeg mig over dem. De skal helst overgå hinanden hele tiden, og så lader jeg være med at tale dansk til dem. Så tror de, jeg er tysker, fortæller Camilla. Hun vil arbejde i udlandet Men Camilla vil gerne endnu længere ud i verden. Hun er tilbudt fast arbejde på et kurhotel i Østrig, men det var ikke eventyrligt nok. Så Camilla har i stedet sendt ansøgning om at blive terapeut på et krydstogtskib. Hellere i Caribien end ved Grønland, for solen må gerne skinne. Hun vil også nærstudere massage-kulturen i Indien, og endelig lokker Californien. Ikke mindst, fordi hun er en stor beundrer af danske Ole Henriksen. Han har altid været en kilde til inspiration for mig. Sikket fantastisk menneske. Så livskraftig, positiv og optimistisk, siger Camilla Holm henført. Hun har mødt adskillige kendisser, som jævnligt overnatter på Alter Meierhofer. Fodboldspillerne fra HSV i Hamburg dukker tit op, og det samme gør deres håndboldkollegaer fra SG Handewitt. Stig Rossen har boet i et af de 54 værelser, og det har danske Pia Kjærsgaard også, lige som den tidligere vinder af det Internationale Melodi Grand Prix, Emmelie de Forrest, følte sig tiltrukket af den eksotiske stemning. Men der bliver nu ikke gjort særlig stads ud af dem. I en badekåbe er alle ens, siger Camilla Holm. Snobbede danskere Camilla er ikke sikker på, hun nogensinde vender tilbage til sit hjemland. Hun vil helst huske Danmark i skæret fra en barndom, hvor hun og morfar slugte alle tilgængelige Dirch Passer-film. Solskin, Dannebrog, familier, der hygger sig på plænen. Erindringsglimt fra dengang, hun som lille pige under familieaftener hjemme i Svendborg stillede sig bag ryggen på sine søskende eller forældre og begyndte at massere skuldre. Far og mor var sømænd, så det stod ingen steder skrevet, at Camilla skulle Det fashionable spa-hotel Alter Meierhof i Glücksburg er Camillas arbejdsplads. udse sig en så feminin levevej. Men hun satte sig et mål og forfulgte det energisk. Et karaktertræk, hun ellers i højere grad tilskriver tyskere end danskere. Jeg vidste allerede fra 6. klasse, at jeg ville være kosmetiker. Mange tror, at kosmetikere er sådan nogle dumme nogen, der bare lægger make-up. Men det er jo den mindste del af det, og på Syddansk Erhvervsskole havde vi fag som fysiologi, kemi, ernæringslære, dermatologi, anatomi, spa og erhvervsøkonomi, fortæller Camilla. 1001 nats stemning Hendes hverdag i Glückburg indeholder da også diverse ansigtsbehandlinger, orientalsk 1001 nats massage og mange såkaldte sauna-gus, hvor gæsterne mediterer i den dampende varme. Kredsløbet intensiveres, blodet ruller raskere i kroppen. Jeg kan ikke se mig selv arbejde på et hudplejeinstitut, hvor man bare trykker bumser. Jeg blev kosmetiker, fordi jeg kan lide at være god ved andre. De skal være mere glade og afslappede, når de forlader hotellet, end da de ankom, fortæller Camilla Holm. Camillas arbejdsplads er spaområdet Hof-Therme, hvor gæsterne tilbydes inden- og udendørs pool, finsk sauna, dampsauna, romersk tepidarium, tyrkisk hamam-tempel og et bredt udvalg af massager og skønhedsbehandlinger. Tyskland er meget længere fremme i spa-kulturen end derhjemme, hvor det tit bliver til noget halvfærdigt noget, der ingenting er. Jeg passer nok bedre her end i Danmark, vurderer Camilla. For 70 år siden blev skolens forstander forsøgt dræbt Af arkivar Johnny Wøllekær Klokken var hen ad 21 om aftenen den 11. september 1944. Som sædvanlig sad fru Lomholt og ventede på sin mand, da det pludselig ringede på døren. Hun rejste sig og gik ud for at åbne. Foran døren til den fashionable villa på Læssøegade stod et par unge mennesker: Træffer vi forstander Lomholt, spurgte den ene. Nej, ikke i øjeblikket, svarede fruen i huset, Jamen så går vi lidt og kommer igen senere, sagde de unge mænd og forsvandt igen. Øjenvidner fortalte senere, at de var gået ud af haven og over på den anden side af gaden, hvor de stillede sig ind mod en hæk og ventede. Få minutter efter kom sporvognen bumlende inde fra byen, og ved stoppestedet på Bergsøes Plads på hjørnet af Langelinie og Læssøegade stod forstander fra Odense Tekniske Skole, L. Chr. Lomholt, ud. Han skridtede straks over gaden i retning af sit hjem. De to unge mænd, der stod i dækning af den grønne hæk, gik efter ham. Da forstanderen nåede havelågen og skulle til at åbne den, var mændene helt tæt på. Undskyld, men er det forstander Lomholt? Ja, det er mig, lød svaret. I samme øjeblik faldt der to revolverskud og to til og til sidst endnu et. Fem skud i alt. Gerningsmændene, Horst Issel og Helge Lundquist, var tyske håndlangere og tilhørte Petergruppen, som tyskerne oprettede i 1943 som svar på den danske modstandsbevægelse. De to revolvermænd tog benene på nakken og skyndte sig bort. De løb ud på fortovet, tværs over pladsen og over i skoven på den anden side, hvor deres cykler stod gemt. De sprang på dem og cyklede mod rundkørslen ved Sejerskovsvej, før de forsvandt i ly af skoven. Fru Lomholt havde selvfølgelig hørt skuddene og tænkte straks med skræk på de unge mænd, der havde spurgt efter hendes mand. Hun fór forskrækket op og styrtede ud i haven, hvor hun fandt manden stående lænet op mod havelågen. Med møge og besvær fik hun ham ledt mod huset, og selv om han var meget hårdt såret, havde han kræfter til at gå ind i villaen. Der blev ringet efter Falck, der omgående sendte en ambulance, mens politiet gik på jagt efter gerningsmændene. Da ambulancen ankom til amtssygehuset, stod personalet allerede klar til at tage imod. Lomholt kom straks på operationsbordet, hvor lægerne konstaterede, at han var ramt af to skud, et strejfskud i halsen og et skud i ryggen. Kuglen var gået gennem den ene lunge. Lomholt, der havde været knyttet til Odense Tekniske Skole siden den 1. oktober 1931 og dens forstander siden den 1. oktober 1936, svævede en tid mellem liv og død. Attentatet mod Lomholt var den foreløbige kulmination på et meget dramatisk besættelsesår. Gennem sommeren 1944 blev Odense flere gange skueplads for sabotage, schalburgtage, adskillige strejker, likvideringer og clearingmord. På blot to måneder blev fire stikkere skudt på åben gade, mens tyskerne og deres danske håndlangere svarede igen med nedskydning af tre sagesløse odenseanere. Blandt dem altså Teknisk Skoles forstander. Lomholt overlevede, men af frygt for at gerningsmændene ville vende tilbage, holdt politiet vagt ved hans sygeseng. Men den 19. september blev det danske politi arresteret, og efterfølgende fik den fynske modstandsbevægelse bragt Lomholt i sikkerhed. To forklædte læger fik ham erklæret for død og bragt ud af sygehuset. Forstanderen kom først til Ringe Sygehus og senere til Diakonissestiftelsen i København, hvor han opholdt sig resten af krigen under falsk identitet. Efter befrielsen vendte forstanderen tilbage til Odense Tekniske Skole, hvor der den 12. maj blev holdt en bevæget velkomst. Her fortalte bestyrelsesformand Jørgen Christensen, at tyskerne lige til det sidste havde været ude efter Lomholt. Blot nogle få uger før befrielsen troede tyskerne, at han var vendt tilbage, og derfor havde de været på jagt efter ham. Lomholt slap gennem krigen med livet i behold, men fik varige mén. Forstander L. Chr. Lomholt fotograferet i skolens foredragssal omkring 1945 (E. Christoffersen fot., Odense Stadsarkiv). Camilla Dahl Holm vil nærstudere massagekulturen i Indien.

S. 12 TYVSTART PÅ REFORMEN JUBILÆUMSPRIS UNGDOM I FRONT S. 13 TIL TRIPLECUT FRA EKSPERT TIL NYBEGYNDER ENDNU EN GANG Faglærer Henrik Gustafsson vil gerne lære nyt i erhvervslivet Af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Han har prøvet forvandlingen før nemlig i 2006, hvor han tiltrådte som faglærer på industritekniker-linjen på Syddansk Erhvervsskole. Hans baggrund var 19 år på Maskinfabrikken RIVAL i Skanderborg, hvor han mest havde beskæftiget sig med CAM og CNC-fræsning. Inden for det felt følte jeg mig som verdensmester. Men som underviser på Syddansk Erhvervsskole befandt jeg mig pludselig i nybegynderens rolle ham, der først skulle lære alle skolens maskiner at kende, fortæller Henrik Gustafsson, 45 år. Med samme fornemmelse tog Henrik Gustafsson i forsommeren forskud på den virksomhedspraktik, der i OK13 er indlagt som et krav. Lærerne skal en uge hvert år ud på en arbejdsplads for ikke at miste følingen med den teknologiske udvikling. I foreløbig to dage fulgte han derfor i hælene på industritekniker Allan Daugaard, TripleCut i Vejle Fra denne virksomhed har tidligere lydt kritiske røster mod Syddansk Erhvervsskoles maskinpark. Direktør og medejer Michael Henningsen har sågar brugt betegnelsen Teknisk Museum om Henrik Gustafssons arbejdsplads. Så Henrik Gustafsson bevægede sig ind i løvens hule. Allan Daugaard deler nemlig chefens holdning. I løvens hule Det er på tide, at erhvervsskolernes lærere kommer væk fra teorilokalerne og ud i erhvervslivet. Den her verden udvikler sig så hurtigt, at de ikke kender teknologien efter ganske få år, og så kan det ende med, at det er eleverne, der opdaterer dem og ikke omvendt, erklærer Allan Daugaard. Den situation nikker Henrik Gustafsson genkendende til. Det har jeg skam oplevet. At eleverne fortæller noget, jeg ikke vidste. Som lærer kan man så vælge at vende ryggen til, men det gør jeg ikke. Jeg suger til mig af viden. Fra eleverne og fra TripleCut. Ni-akset drejebænk Henrik Gustafsson står sammen med Allan Daugaard ved en af TripleCuts dyreste nyanskaffelser, en Mazak integrex 300-IV til den nette pris af 3,6 millioner kroner. Maskinen kan for de mindre teknisk kyndige kaldes en ni-akset drejebænk, og den producerer helt specielle metallegeringer, der modstår enhver tænkelig belastning. Via Mazakken leverer TripleCut metaldele Allan Daugaard (t.v.) fortæller faglærer Henrik Gustafsson om en af TripleCuts dyreste nyanskaffelser. til atomkraftværker, kulkraftværker, ubåde, rumraketter, olie- og TripleCut modtog juni 2014 Syddansk Erhvervsskoles jubilæumspris. Det skete ved en højtidelighed på Odense Rådhus. Skolens formand Torben Mølgaard Andersen begrundede hæderen med to forhold: At Vejle-virksomheden yder en stor indsats for at få unge til at uddanne sig som industriteknikere, og at TripleCut har indgået aftale om virksomhedspraktik for skolens undervisere. gasindustrien, vindmøller og navnlig til fødevareindustrien. Forslag: Køb en simulator Dette superapparat vil formentlig være økonomisk uinteressant at anskaffe for Syddansk Erhvervsskole, vurderer Henrik Gustafsson. Men skolen kunne nøjes med at anskaffe en simulator, så eleverne kan lære at betjene den, siger direktør Michael Henningsen. For ham og medejer Anders Hjerrild er det afgørende, at skole og industri knyttes tættere sammen. Og at erhvervsskolens lærere i højere grad bringes up to date. Vi har lagt op til, at alle lærere fra Syddansk Erhvervsskole kan komme lige så tit, de vil. De kan næsten få en nøgle udleveret, siger Michael Henningsen. Bare grib knoglen og kom herud, supplerer Anders Hjerrild. TripleCuts åbne døre skal vel ses som et ønske om et kraftigt kvalitetsløft i uddannelsen, så virksomheden kan tiltrække endnu dygtigere lærlinge og medarbejdere. Men også som et generelt bidrag til, at omverden og ikke bare erhvervsskoler bliver klar over, hvad man egentlig laver på en moderne maskinfabrik. At være industritekniker er jo ikke et knokkelarbejde som for 30 år siden, siger Anders Hjerrild. Syv lærere i praktik Poul Holst, der er uddannelsesleder inden for Smede- & Industriteknik på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, fortæller, at syv af hans lærere var på vej i virksomhedspraktik efter 1. august. Han håber tilsvarende, at det i stigende grad vil lykkes skolen at invitere virksomhedsledere på besøg. Jeg tror, at en rundvisning på Syddansk Erhvervsskole vil være en øjenåbner for mange virksomheder, siger han. TRE, DER TYV- STARTEDE Tilbage i 2010 kunne Søren, Marck og Sebastian tyvstarte på EUX-uddannelsen altså den, der kvalificerer til både svendebrev og studenterhue. Så denne sommer blev de Danmarks første EUX-tømrere sammen med enkelte andre pionerkollegaer fra Viborg og København. En helt fantastisk fed oplevelse, erklærede Søren Banke, Sebastian Ovesen og Marck Bach Jensen, da de fik huen sat på hovedet på Odense Tekniske Gymnasium, hvor undervisningen i de boglige fag har fundet sted. Så Søren, Sebastian og Marck var de første, men langt fra de sidste. Over hele landet har EUX-uddannelsen Et grusomt dagsprogram, vil nogle sikkert sige, men mestersvømmeren Frederik Juulsgaard Sørensen ønsker ikke sin tilværelse anderledes. Han har et udviklet sig til en gedigen succes. Kombinationen af boglige fag og håndværk tiltrækker stadig flere unge, og alene på Syddansk Erhvervsskole startede denne sommer 257 nye elever på en af de i alt 12 EUXuddannelser, som skolen udbyder. På landsplan påbegyndte 1514 nye EUX-elever deres uddannelse i august FREDERIK PISKER AFSTED I VANDET Frederik Juulsgaard Sørensen fra Odense Tekniske Gymnasium er Europas tredjehurtigste svømmer i sin aldersgruppe og satser på OL i 2020. Foto: Stamp Reklamefoto. mål udtagelse til OL i Tokyo 2020 og ofrer gerne 14 af døgnets timer på svømmetræning og skolegang. Jeg er sportsnarkoman lige som mine Sebastian, Marck og Søren er Danmarks første EUX-studenter med både svendebrev og hue. Foto: Stamp Reklamefoto. 2014. Det er en stigning på 40 procent i forhold til sidste år. Tillykke til de tre tømrer-studenter! TALENT- ELEVER forældre og kan lide at tvinge mig selv ud over en grænse, erkender Frederik. Han er 16 år, går i 2.g på Odense Tekniske Gymnasium, og er Europas tredjehurtigste i sin aldersgruppe på 50 meter crawl distancen. Det blev han ved sommerens EM for juniorer i Holland. Frederik Juulsgaard Sørensen er en af i alt syv Team Danmark-elever på Odense Tekniske Gymnasium, hvilket indebærer, at han strækker sin skoletid over fire år i stedet for tre. Men lektierne skal laves uden undtagelse. Også når Frederik er på internationale træningslejre med landsholdet. Frederik sigter efter en civil karriere som aktuar eller lægevidenskabelig hjerneforsker.

S. 14 STJERNEDRYS Af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Foto: Skovdal & Skovdal Skønt bare 19 år og frisørlærling lidt endnu er Ditte Wozniak Jørgensen allerede fortrolig med den danske og internationale modeverden og med de medier, der dyrker den. Frisørlærling Ditte Wozniak Jørgensen benytter alle regnbuens farver i såvel frisure som læbestift. For ved siden af lærepladsen i Polano Hairdesign på Frederiksberg arbejder hun som fast assistent for Danmarks måske førende hårkunstner Søren Hedegaard og ja, det er ham, der sætter hår på Kronprinsesse Mary. Som føl hos Søren Hedegaard har Ditte haft fingre i TV2- serien Vild med Dans, lige som hun rejser med ham rundt i landet under hans talrige hår-artistshows. Og hun er fortsat engageret i HUN BRUGER SIG SELV SOM LÆRRED Stjernedrysset daler stille over den tatoverede frisørlærling, og nu trækker udlandet Kanal 4-programmet Danmarks Næste Topmodel. Den serie blev hun introduceret til via kosmetikkens frontkvinde i Danmark, makeup-artisten Zenia Jæger. Mødet med Zenia Allerede som lille pige besluttede jeg at blive frisør, men da jeg som 12-årig traf Zenia Jæger på en campingplads, var jeg helt solgt. Hun var bare helt vildt spændende og anderledes med sine sorte dreadlocks, piercinger i smilehullerne og tatoveringer overalt. Jeg begyndte næsten med det samme at assistere hende under diverse modeshows, og jeg lærte en masse. Især, at man skal kæmpe for at nå det, man vil, fortæller Ditte. Og målet netop nu, hvor hun nærmer sig svendeprøverne, hedder en karriere i udlandet. Det skal bare lykkes. På et tidspunkt inden for et par år kan jeg ikke længere nøjes med at være assistent for andre. Så Da jeg som 12-årig traf Zenia Jæger på en campingplads, var jeg helt solgt. Hun var bare helt vildt spændende og anderledes med sine sorte dreadlocks, piercinger i smilehullerne og tatoveringer overalt. må jeg skabe min egen karriere og helst i New York eller London. I alle regnbuens farver Ditte har intet imod at blive betragtet som glamourøst anlagt tværtimod. Hun kan lide at blive bemærket, og en ældre kunde i salonen kommenterede da også hendes markante ydre en dag: Kan du virkelig holde ud at se dig selv i spejlet, sådan som du ser ud? Ditte sendte ham sit største smil: Ja, det gør jeg mange gange om dagen. Med stor fornøjelse. Der er også noget at kigge på, for denne fremtrædende frisørelev fra Syddansk Erhvervsskole skifter hårstil uafbrudt. Under interviewet er hendes frisure næsten kronraget på den ene side med kun tre millimeter korte stubbe stikkende op. Dittes øvrige hårpragt når ned til navlen, er farvet i blå, grønne og turkis striber og holdt sammen i en stram hestehale. Men for to dage siden var mit hår fuldstændig mørkeblåt, smiler Ditte, som benytter alle regnbuens farver i såvel frisure som læbestift. Jeg ser mig selv som et lærred, der bliver malet på og vil gerne udstråle, at jeg er et festligt og farverigt menneske. Folk kan se på mig, at jeg ikke er en lille en, der gemmer sig i hjørnet, siger Ditte. Flere tatoveringer på vej Tatoveringerne pryder hende for bestandigt, og flere er på vej. Ikke fordi Ditte har til hensigt at skræmme folk eller signalere oprør. Hun udtrykker det sådan her: Jeg er nok det mest kærlige menneske, der findes, og støtter altid andre i den stil, de har valgt. Lige som mine forældre og min kæreste Anders støtter mig i grundtanken: Du er smuk, som du er. Tusserne udgør bare en del af hende selv. Så enkelt er det. Såvel havfruen med fisk som dronningebilledet udtrykker hendes personlighed. Jeg er Queen of my own Life, siger hun. Og nu vil dronningen til udlandet. På et tidspunkt inden for et par år kan jeg ikke længere nøjes med at være assistent for andre. Så må jeg skabe min egen karriere og helst i New York eller London. S. 15 Allerede som lille pige besluttede Ditte at blive frisør. Og efter mødet med Zenia Jæger var hun helt solgt. Jeg er mit eget livs dronning, mener Ditte Wozniak Jørgensen.

S. 16 ALLE ER GLADE S. 17 JOB-ROTATION DOBBELT SUCCES Fastansatte får svendebrev og næsten jobgaranti og ledige kan få lønnet beskæftigelse i et år Tekst og foto af Henrik Bjerg Jensen, hbje@sde.dk Du bruger et år af dit liv, og det kan være løsningen på dit problem. Sådan lyder det fra afdelingsleder Niels Iver Jensen, Syddansk Erhvervsskole, når han argumenterer med ledige om at indgå i et jobrotationsprojekt. Mere end halvdelen af de ledige får enten job eller uddannelse bagefter, fortæller Niels Iver Jensen. Ideen er, at ledige efter et indledende 6 ugers kursus gennem et år og med fuld løn kan overtage arbejdet fra fastansatte pedeller, der typisk arbejder på en kommunal skole, idrætshal eller institution. Imens det sker, bliver de fastansatte pedeller dygtigere. Skønt de formentlig udfører et udmærket arbejde i det daglige, besidder de ikke svendebrev som ejendomsservicetekniker. Det kan de sikre sig på Syddansk Erhvervsskole i afdelingen for Bygnings- og Brugerservice, mens den ledige passer deres job. Ledige får altså arbejde, mens fastansatte pedeller tager svendebrev. På grund af deres arbejdserfaring tildeles pedellerne merit på 2 år og tre måneder. Det betyder, at de kan afslutte en uddannelse som ejendomsservicetekniker i løbet af de 26 ugers skole- og kursusophold, som jobrotationen for deres vedkommende omfatter. Typisk undervises de i to uger og vender så tilbage til deres faste arbejdsplads i tilsvarende to uger, hvor de overlapper med den ledige. Næsten alle får job Vi har succes med uddannelse i små bidder. Mange af de fastansatte trænger til frisk luft efter at have siddet et par uger på skolebænken, siger Niels Iver Jensen. Stort set alle pedeller når i mål og kan nu vifte med et papir, der dokumenterer, at de er ejendomsserviceteknikere. Så har de næsten reel jobgaranti og står virkelig godt rustet til fremtiden, fortæller Niels Iver Jensen med henvisning til, at uddannelsen som ejendomsservicetekniker har eksisteret i 15 år og på landsplan sendt 4000 elever ud på markedet. 97 procent af dem har job. Jobrotation i Haderslev Få afdelinger i Danmark kan mønstre samme aktivitetsniveau inden for jobrotation som Niels Iver Jensens Bygnings- og Brugerservice. Lige nu er det Haderslev Kommune, der betjenes af Syddansk Erhvervsskole. I dag er det ikke længere nok for vore EKSEMPLER PÅ JOBROTATIONS-PROJEKTER under Bygnings- og Brugerservice, Syddansk Erhvervsskole 2012: Sønderborg Kommune. 34 fastansatte på kursus. Alle fik svendebrev. 2012/2013: Holbæk Kommune. 90 fastansatte på kursus. Alle tog AMU-eksamen. 2013: Midtjyllands Politikreds. 10 fastansatte på kursus. Alle fik svendebrev. 2013-2014: Middelfart Kommune. 11 fastansatte på kursus. Alle fik svendebrev. Antal personer, der er blevet ejendomsserviceteknikere fra SDE efter jobrotation: 2012: 38 2013: 36 2014: Her forventer afdelingen, at 34 fastansatte afslutter jobrotation med svendebrev. DARKO RADU, 27 ÅR OG LEDIG Jeg har været sygemeldt i lange perioder inden for de seneste år, men er nu klar til arbejdsmarkedet igen. Ideen med jobrotation er nærmest genial. Den kan bringe mig videre i mit liv. Og jeg er lidt af en handyman, der kan reparere mange ting. Efter kurset og et eventuelt rotationsjob som pedel, håber jeg at få fast arbejde, men ellers kan det godt tænkes, at jeg går i gang med en uddannelse som ejendomsservicetekniker. pedeller, at de måske tidligere har taget en uddannelse som tømrer eller vvs-er eller generelt er dygtige med deres hænder. Opgaverne favner meget bredere, og derfor ønsker vi at opkvalificere vore pedeller, siger personalechef Lars Bang fra Haderslev Kommune. Svendebrevet er bevis for, at de fastansatte har hævet deres niveau inden for områder som energi, varme, indeklima, bygningsvedligeholdelse, affaldshåndtering, legepladser og det grønne område. Her går udviklingen særligt stærkt. Ledige til jobsamtale Sideløbende kvalificeres i Haderslev to hold af ledige til at overtage de kommunalt ansattes stilling under jobrotationen. Men de i alt 27 ledige kursister kan ikke være sikre på noget som helst. De skal til jobsamtale og godkendes af deres nye arbejdsgiver, inden de eventuelt træder ind i 1 års forløbet. I løbet af kurset sættes de ind i temaer som psykologi og konflikthåndtering, affaldsopgaver, legepladser og de grønne områder i parker og opholdsarealer. Målet er, at de vil være bedre rustede til arbejdsmarkedet. Og det er de. 50-60 procent af dem får enten job eller uddannelse bagefter. Så er cirklen fuldendt og den dobbelte succes i hus, fortæller Niels Iver Jensen. Efter et tilsvarende projekt i Holbæk fik 16 ud af 25 deltagende ledige fast arbejde i kommunen efter endt jobrotation. 16 ledige fra Haderslev på legeplads-inspektion med Ulla Brendstrup som underviser. ANLÆGSGARTNER PÅ LEGEPLADSEN Nyansatte Ulla Brendstrup er rejsende i jobrotation lige nu underviser hun ledige i Haderslev Nå, hvad siger I til rutsjebanen her? Er den god nok?, spørger Ulla Brendstrup, som denne uge træner 16 ledige under Haderslevs jobrotationsordning i, hvordan pedellernes daglige legepladsinspektion foregår. BRIAN JOHANSEN, 40 ÅR OG LEDIG Jeg har haft masser af arbejde inden for det grønne område og ved godt, hvordan man bruger en kanttrimmer eller hækkeklipper. Jeg har også snuset til arbejdet som pedel på institutioner i Nordjylland. Allerhelst vil jeg passe de grønne områder i et boligkvarter eller en institution. Kurset her bliver mere og mere spændende, synes jeg. Målet er at få arbejde eller videreuddanne mig. Og nej, rutsjebanen her i Varbjergparken godkendes ikke af kursisterne. Børn kan få en finger i klemme og brække den, og det faldefærdige legetårn i træ er egnet til nedrivning eller motorsav. Til gengæld virker gynge-elefanten ok. Den kan legende børn vist ikke tage skade af. Ulla Brendstrup, 55 år, har speciale i det grønne område. Da hun blev ansat på Syddansk Erhvervsskole pointerede hun, at det var et underviserjob, hun søgte, ikke en chefstilling. Dem har hun nemlig haft nogle stykker af. Jeg tænkte, at det var godt for mit helbred at tage toppen af den værste stress, fortæller Ulla Brendstrup. Kongelig anlægsgartner Lige nu fungerer hun som rejsende i jobrotation for Syddansk Erhvervsskole. Hun uddannede sig i 1977 som en af Danmarks første kvindelige anlægsgartnere. Egentlig ville jeg være landmand, men fandt ud af, at for at få en gård skulle man arve den. Og det lå ikke i kortene, fortæller Ulla Brendstrup. Lærepladsen som anlægsgartner var Gråsten Slot, hvor prinserne Joachim og Frederik på deres trehjulede cykler kom trillende hen til Ulla, når hun lugede i rosenbedet. Hun har også haft ansvar for Rosenborg Slotshave, Amaliehaven, Ulla Brendstrup har fået nye udfordringer igen. Christiansborg Slotshave og flere andre royale anlæg. Og så arbejdede hun gennem tre år som slotsgartner på Sofiero nord for Helsingborg i Sverige, hvor Dronning Ingrid trådte sine barnesko. Både slot og skurvogn Der var virkelig behov for en anden indfaldsvinkel på Sofiero. Parken var på vej ind i en ny tid med partnering og BUM-modeller, og det havde jeg arbejdet med i Danmark. Så der var brug for nye øjne, fortæller Ulla. Men som sæsonansat sjakbajs har hun også set sig placeret i en skurvogn i selskab med syv alkoholikere, der sammen skulle arbejde på et kommunalt stianlæg. Jeg har været meget privilegeret i mit liv og haft mulighed for at skifte arbejde, når jeg syntes, at jeg havde udforsket og tilført arbejdspladsen det, der var brug for. Nu er jeg så heldig at være ansat på Syddansk Erhvervsskole og har allerede fået nye udfordringer ved at undervise i legepladser og samtidig have de grønne områder med, fortæller Ulla Brendstrup. Syddansk Erhvervsskole har i dag ansat fem anlægsgartnere. For blot tre år siden var der ingen. Så det lyder ikke som om, jeg kommer til at kede mig. Jeg flytter ikke foreløbig, smiler Ulla.

S. 18 DEN LILLE MANDS HISTORIE S. 19 CAND. HIPHOP Han ved alt om hiphoppens opståen og udvikling. I en sådan grad, at han har været i de amerikanske medier som ekspert på området, og hiphop-legenden Chuck D. følger ham på Twitter. Og så er han også lige lærer på Vejle Tekniske Gymnasium. Af Britt Henriette Nygaard-Nielsen, bhh@sde.dk Foto: Stamp Reklamefoto Per Bylund Kjær husker stadig tydeligt, da han som 12-årig stod med sin første hiphop-plade i hånden. Coveret viste gruppen Run DMC i et amerikansk storbymiljø omgivet af betonjungle, og billedet virkede sært appellerende på den unge knægt fra Vendsyssel, selvom identifikationspunkterne umiddelbart var til at overse. Coveret var meget fremmedartet og virkede totalt dragende på en lille dreng fra et landsbymiljø. Det fortalte om en Per Bylund Kjær har været fascineret af hip-hop siden 1980-erne. urban og ukendt verden, stor og vild. En verden så markant anderledes end det miljø, jeg voksede op i i Jylland. Og da jeg satte pladen på derhjemme, så trak den nøgne musik, trommerne, bassen og ordene bare i mig. Jeg tror, det var anderledesheden, der tiltalte mig, mindes Per Bylund Kjær. Fascineret af word-ology Og måske er det alligevel ikke så svært at forstå, hvorfor drengen, der voksede op i et arbejderhjem i det nordjyske og havde to handicappede søskende han var det berømte midterbarn blev fascineret af en musikgenre, der i høj grad fungerer som talerør for de underprivilegerede i samfundet. I hvert fald blev hiphop fra den dag i slutningen af 1980 erne til en fast bestanddel af Per Bylund Kjærs liv. Der er så mange lag i musikken det lyriske og musiske og der er hele tiden var noget nyt, der dukker op, fortæller Per og forklarer: Hiphop er ordkunst, eller word-ology, som jeg også kalder det. Det er at kunne skrue sproget sammen på en ny og innovativ måde, så man kan udtrykke sig på et meget spinkelt musisk grundlag. Jeg er dybt fascineret af ord og sprog. Cand. Hiphop Og hiphop-musikken blev ved med at fascinere ham op gennem årene i en grad, så han valgte at studere amerikanske studier på Syddansk Universitet. Jeg ville gerne lære mere om amerikansk kultur og racemæssige forhold, og det fik jeg mulighed for på universitetet, hvor jeg blandt andet kunne grave i sammenhængen mellem det og hiphop, fortæller Per. Han valgte endda at skrive sit speciale om rap, og titlen var, så vidt Per erindrer, noget i stil med: That Real Black Music: The Afro-American School of Hip Hop Music Criticism and Hip Hop Music as an African-American Cultural-historical Project. Det er næsten overflødigt at nævne, at Per havde rimelig svært ved at finde en vejleder til afgangsprojektet. Bruger hiphop i undervisningen Hiphop har rødder helt tilbage i slavernes work songs, siger Per højt ud i kantinen på Vejle Tekniske Gymnasium, hvor der sidder en skov af elever og lytter med øjnene fikseret på ham. Denne dag holder Per nemlig et oplæg om hiphoppens historie til fællessamlingen, og det giver et indblik i, hvordan han kan forene jobbet som underviser på Vejle Tekniske Gymnasium med sin store interesse for hiphop. Hiphoppen bliver en indgang for de unges forståelse for de racemæssige problemstillinger i USA. Dengang som nu italesætter hiphoppen tematisk den slags, fx fattigdom, forklarer Per og fortsætter: Hiphop fortæller den lille mands historie og hiphoppen er i opposition i sin grundform, og på den måde bliver den en megafon for dem nederst i hierarkiet. Eleverne følger opmærksomt med, og der breder sig en begejstret mumlen, da Per giver smagsprøver på hiphop-musikken. For de unge kender godt til rapgenren og får gennem den dedikerede lærer også et indblik i, hvilken kultur den er vokset ud af. Chuck D. som følger på Twitter Men det er ikke kun Pers elever, der nyder godt at hans ekspertise inden for hiphop, for Per blev sidste år kontaktet af det amerikanske hiphop-site Rhymes & Reasons, der på baggrund af hans Twitter-aktivitet lavede et stort interview med ham om musikinteressen. De ville bare gerne have en snak om, hvordan hiphoppen opleves udefra fra andre end amerikanerne, siger Per beskedent, da der spørges ind til hans ekspert-rolle. Men faktisk er han så kendt via Rhymes & Reasons, hvor han deltager i diskussioner og debatter om hiphop med amerikanske specialister inden for feltet, at hiphop-legenden Chuck D. fra gruppen Public Enemy følger ham på Twitter. Det er en virkelig stor ting i min verden, smiler Per, synlig stolt. Hiphop giver håb Hiphoppen forholder sig i dag som tidligere til diskussioner om fx baggrund og race i både det amerikanske og andre samfund. Og derfor har den stadig ifølge Per sin berettigelse. Hiphop giver håb for rigtig mange mennesker. Den kan måske endda løse op for racekonflikter, hvis man skal tro hiphop-kunstnere som fx Eminem. Og som Chuck D. fra Public Enemy har sagt: Rap is CNN for black people. Det betyder, at hiphoppen bliver talerør for en gruppe Hip-hoppen repræsenterer en indgang for de unge, så de bedre kan forstå de racemæssige problemstillinger i USA, mener Per Bylund Kjær. af mennesker, som ellers ikke kommer til orde, slutter Per, inden han skal tilbage til sin undervisning og sine elever. For i dag er drengen fra Vendsyssel selv med til at italesætte musikgenrens kantede stillingtagen til forskellige samfundsmæssige problematikker. Det gør han i øvrigt på et formfuldendt dansk, og helt uden at kaste håndtegn. Cand. hip-hop Per fra Vejle Tekniske Gymnasium er dybt fascineret af ord og sprog.

TAG EN EUX-ELEV OG FÅ LIDT EKSTRA SÅ ENKELT KAN DET SIGES De unge, der vælger en EUX-uddannelse, vælger bevidst den sværere og mere udfordrende vej til svendebrevet. De skal nemlig både kunne det praktiske i værkstedet og det teoretiske, når de har undervisning i gymnasiefag. EUX-erne er med andre ord engagerede og teoretisk stærke elever, som i fremtiden vil være bedre rustede til for eksempel at arbejde som formænd på en byggeplads. Samtidig har de også forudsætningerne for og ressourcerne til at læse videre på en videregående uddannelse. Derfor kan DU som arbejdsgiver forvente, at en EUX-elev er uddannelsesparat, moden og arbejdsom. DU FÅR KORT SAGT EN LÆRLING MED EN UDVIDET VÆRKTØJSKASSE. På Syddansk Erhvervsskole uddanner vi EUX-elever inden for følgende områder EUX DATATEKNIKER EUX ELEKTRIKER EUX ERNÆRINGSASSISTENT EUX INDUSTRITEKNIKER EUX KLEJNSMED EUX LASTVOGNSMEKANIKER EUX MURER EUX PERSONVOGNSMEKANIKER EUX SNEDKER EUX STRUKTØR EUX TØMRER EUX VVS- OG ENERGISPECIALIST KONTAKT EN VIRKSOMHEDSKONSULENT OG HØR MERE OM FORDELENE VED AT ANSÆTTE EN EUX-ELEV Scan koden og find en virksomhedskonsulent for dit område. eller gå ind på sde.dk/virksomhed LÆS MERE OM EUX PÅ SDK.DK/EUX SYDDANSK ERHVERVSSKOLE MUNKE MOSE ALLÉ 9 5000 ODENSE C SDE.DK