Aftale om budget 2014

BORGMESTEREN Dato: 7. oktober 2013 Sagsnr: 2013-18140 Dok.nr: 2013-150609 Aftale om budget 2014

Indhold 1. Forord... 4 2. Budget 2014 økonomiske målsætninger og strategi... 5 2.1. Generelle målsætninger og strategi... 5 2.2. Udmøntning af pulje fra kommuneaftalen... 5 2.2.1. Pulje til løft på sundhedsområdet... 5 3. Tværgående og innovative projekter... 7 3.1. Et sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år... 7 3.1.1. Fremtidens dagtilbud... 8 3.1.2. Fremtidens skole... 8 3.1.3. Fremtidens fritids- og klubtilbud 10 18 år... 9 3.1.4. Unge i uddannelse... 9 3.1.5. En fremrykket tidlig beskæftigelsesindsats for unge... 9 3.1.6. Flere praktikpladser til unge... 10 3.2. Borgeren i centrum... 10 3.2.1. Hjælp til selvhjælp... 10 3.2.2. Borgerinddragelse og effekt i beskæftigelsesindsatsen... 11 3.2.3. Lighed i sundhed... 11 3.3. Borgeren og fællesskabet... 12 3.3.1. Kultur, der binder sammen... 12 3.3.2. Fleksibel anvendelse af lokaler... 13 3.3.3. Grønne frivillige... 13 3.3.4. Borgermillionen... 13 3.3.5. Boligområder rammer for fællesskaber... 13 3.4. Beskæftigelse og erhverv... 14 3.4.1. Stærkere samarbejder mellem kommune og virksomheder om beskæftigelse... 14 3.4.2. Infrastruktur... 15 3.5. Tværkommunale samarbejder... 15 3.5.1. Tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet... 15 4. Konkrete projekter... 16 4.1. Pulje til vedligeholdelse af veje og grønne områder... 16 4.2. Trafiksikkerhed og støj... 16 4.3. Graffiti... 16 4.4. Cykelsuperstier... 16 4.5. Lederudvikling, der understøtter Fremtidens Ballerup Kommune... 16 4.6. Børnehaverenoveringer... 17 4.7. Skolemoderniseringer... 17 4.8. Medarbejderarbejdspladser på skolerne... 17 4.9. IT i folkeskolen... 18 Side 2

4.10. IT i sundhedsvæsenet... 18 4.11. Udbygning af Kulturhus Måløv... 18 4.12. Fælleshus Søndergård... 18 4.13. Byudvikling Skovlunde... 19 4.14. Harrestrup Ådal... 19 Side 3

1. Forord Under overskriften Vi satser på mennesker har Kommunalbestyrelsen besluttet tre bærende visioner for Ballerup 2020: Vi satser på grøn puls sund puls, Vi satser på kultur, der binder sammen og Vi satser på viden, der vil frem. Vision 2020 er det bærende element i udviklingen af Ballerup, og visionen er derfor også pejlemærket for initiativerne i denne aftale. Aftalen mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Venstre indeholder ikke, som i de tre foregående år, nye besparelser. De tre foregående års besparelser på samlet 346 mio. kr. har således sikret, at den flerårige økonomiske strategi kan overholdes uden nye sparebeslutninger og reduktioner af serviceniveauerne. Dertil har engangsindtægter skabt råderum til dels en konsolidering af kassebeholdningen, dels ekstraordinært afdrag på kommunens gæld, dels en række prioriterede investeringer. Med dette udgangspunkt har parterne indgået denne politiske aftale om budgettet for 2014. Et godt udgangspunkt, der med en række nye initiativer medvirker til at udvikle Ballerup Kommune med styrket fokus på den overordnede vision. Det skal dog understreges, at den økonomiske krise fortsat presser de offentlige budgetter i Danmark. Kommunerne er derfor af staten underlagt en stram økonomisk ramme, der lægger en klar begrænsning på de økonomiske muligheder for nye initiativer. Ud over de generelle økonomiske målsætninger for budgettet falder aftalen i to dele. Først er der med udgangspunkt i det værdipolitiske beskrevet en række tværgående og innovative projekter. Herefter følger en række konkrete projekter, der skal implementeres i det kommende år. Side 4

2. Budget 2014 økonomiske målsætninger og strategi 2.1. Generelle målsætninger og strategi Budgetlægningen for 2014 er baseret på Økonomiudvalgets flerårige økonomiske strategi. Strategien indebærer en fortsat implementering af tilpasninger af driftsudgifterne som konsekvens af de tre foregående års spareplaner. Der mangler fortsat implementering svarende til 69 mio. kr. Kommunen er i 2014 begunstiget af engangsindtægter, som giver et råderum på 73 mio. kr. Med denne budgetaftale er parterne enige om at anvende råderummet til en række investeringer og til styrkelse af kommunens kassebeholdning. Som bilag er vedlagt en samlet oversigt over disponeringen af råderummet. Med budget 2014 2017 er parterne enige om: at fastholde et robust overskud på de løbende poster i størrelsesordnen på omkring 180-200 mio. kr. over budgetperioden og at der ved udgangen af budgetperioden skal være opbygget kassebeholdning på minimum 120-150 mio. kr. (inkl. den særlige reservation). Parterne er desuden enige om, at budgettet for 2014 baseres på en uændret: Udskrivningsprocent på 25,5 Grundskyldspromille på 28,89. Med fortsat usikre økonomiske udsigter er parterne enige om, at der i budgetperioden skal udvises økonomisk ansvarlighed og opretholdes en stram økonomisk styring. Det betyder, at nye eller øgede udgifter skal drøftes mellem parterne under hensyntagen til pejlemærkerne i den økonomiske strategi. Derfor er det besluttet at foretage en gældsafvikling på 5 mio. kr. og en reduktion af kommunens deponeringsforpligtelse med 24,6 mio. kr. Endvidere er der aftalt en generel reduktion i størrelsen af det beløb, som kan opeller nedspares og videreføres mellem budgetårene fra 5/-5 til 4/-4 pct. En sådan ændring vil reducere kommunens driftsmæssige risici, og dermed reducere behovet for en reserve til udsving i overførslerne mellem årene. Ændringen, som gælder fra budget 2014, medfører, at der kan opprioriteres 5 mio. kr. årligt til den borgernære service. Endelig er det besluttet at reducere størrelsen af den politisk prioriterede udviklingspulje med 1,0 mio. kr. i 2014 og 2015 stigende til 3 mio. kr. i 2016 og 2017. Beløbet anvendes til opprioritering af den borgernære service. Parterne er enige om, at der gennem effektivisering og innovation fortsat skal arbejdes med at udnytte kommunens ressourcer bedst muligt, så der indenfor rammerne af det vedtagne budget stadig kan ske en udvikling af den kommunale service. 2.2. Udmøntning af pulje fra kommuneaftalen 2.2.1. Pulje til løft på sundhedsområdet På hospitalerne bliver indlæggelsestiden kortere og kortere, og borgeren bliver hurtigere udskrevet og kommer hurtigere hjem. Det betyder, at Ballerup Kommune Side 5

skal være i stand til langt hurtigere og endnu mere kvalificeret at pleje den enkelte. Medarbejdernes kompetencer på sygeplejeområdet skal styrkes, der skal arbejdes systematisk med forebyggelse og sættes ind over for forværring af fx kroniske sygdomme. Parterne har konstateret, at KL og regeringen har aftalt yderligere at styrke kommunernes rolle i sundhedsvæsenet yderligere med netto 1,7 mio. kr. årligt fra 2014. Kommunerne skal således intensivere arbejdet med forebyggelse, indlæggelser og genindlæggelser på hospitalet. Parterne er enige om, at kommunen skal udbygge de tilbud, der gør det muligt at modtage borgeren akut fra hospitalssektoren. Der skal opbygges data, der viser, hvor langt vi når på områderne, så de afsatte midler bruges mest effektivt. Parterne er enige om, at samarbejdet med hospitaler og nabokommuner udbygges, og der opbygges fælles tilbud på tværs af fagligheder, sektor- og kommunegrænser. Side 6

3. Tværgående og innovative projekter 3.1. Et sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år Aftalen om budget 2013 samlede de fire overordnede indsatser (Skole med vilje, Fremtidens dagtilbud, Fremtidens ungeindsats og indsatsen i forhold til beskæftigelse og erhverv) i et sammenhængende udviklingsforløb for 0-25 år, så disse kerneområder kunne ses i en helhed. I Ballerup Kommune skal alle børn og unge have muligheder for at lykkes. De skal vokse op med de nødvendige kundskaber, færdigheder og kompetencer til at leve et godt, selvstændigt og udviklende liv hele livet. Det betyder, at ledere og medarbejdere skal forpligtes til at samarbejde på tværs i de forskellige faser i børn og unges liv fra 0-25 år og de forskellige institutioner og professionelle skal tage afsæt i, at de alle er vigtige rollemodeller i børn og unges liv. For at løse denne opgave skal alle ledere og medarbejdere forholde sig til, hvordan arbejdet kan gøres på nye og bedre måder, så endnu flere af Ballerup Kommunes børn og unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse og ende med et godt arbejdsliv. Den konkrete udmøntning foregår blandt andet i fire delprojekter: Fremtidens dagtilbud Skole med vilje Ungeområdet 16-25 år En fremrykket tidlig beskæftigelsesindsats for unge Arbejdet med børn og unges sammenhængende udviklingsforløb fra de er 0-25 år håndteres løbende i de respektive fagudvalg: For de 0-5 årige arbejdes der med en vision og rammer om fremtidens dagtilbud, hvor der afprøves en række innovative løsninger. For folkeskoleeleverne arbejdes der ud fra visionen Skole med vilje. Der er afsat 6 mio. kr. fra den oprindelige visionspulje i 2014 til udvikling af skolens kerneydelse og organisationsudvikling. Folkeskolereformen vil samtidig medføre ændringer på skole, BFO og klubområdet. Ballerup Kommune er optaget af at sikre, at samarbejdet på ungeområdet er så effektivt og velkoordineret som muligt. Der igangsættes derfor et administrativt udviklingsarbejde, der skal belyse, hvordan der kan sikres den bedst mulige sammenhæng mellem ressourcer og kvalitet i arbejdet med og omkring de unge. Der skal sikres en bred involvering af ledere og nøglepersoner, der arbejder med de unge i udviklingsarbejdet. Der skal ligeledes indhentes erfaringer fra andre kommuner. Udviklingsarbejdet munder ud i et antal anbefalinger, som direktionen forholder sig til. På beskæftigelsesområdet er der etableret en unge-enhed i jobcenterets regi. Målet er at sikre, at alle unge får en uddannelse og kommer ind på arbejdsmarkedet. Det undersøges nu, hvordan ungeenheden kan videreføres med en bredere fokusering på ungeområdet og overgangene mellem flere centerområder. Side 7

3.1.1. Fremtidens dagtilbud Fremtidens dagtilbud er et innovations- og visionsprojekt, hvor ledere, medarbejdere, børn, forældre og andre interesserede undersøger, hvordan dagtilbuddene bedst understøtter, at børn trives, udvikler sig og lærer. Det er i barnets første fem år, at de helt grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Forskningen viser, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet og bliver stimuleret f.eks. sprogligt og socialt, har bedre forudsætninger for læring og for at skabe grundlaget for at klare sig selv senere i livet. Projektets ene formål er at finde nye veje til at kvalitetsudvikle dagtilbuddene i Ballerup Kommune. Et andet formål er at finde svar på de mange udfordringer, som dagtilbudsområdet står i. En af disse udfordringer er tid. En udfordring som børnefamilierne nikker genkendende til. Børnefamiliernes behov er forskellige og skifter over tid. Det skal åbningstiden afspejle og søge at imødekomme i videst muligt omfang. Parterne er enige om at tilstræbe, at forældre har en reel valgmulighed i forhold til længere åbningstider, derfor kan åbningstiden variere i de forskellige distrikter. Parterne vil derfor opprioritere åbningstiden i alle dagtilbud i Ballerup Kommune og afsætter 1 mio. kr. til formålet. Socialudvalget vil optage dialog med forældrebestyrelser og lederne om, hvordan ressourcerne bedst muligt kan udmøntes. 3.1.2. Fremtidens skole Fremtidens skole handler om en national folkeskolereform og en kommunal skolevision. Samlet set et løft af folkeskolen, hvor de nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ambitionen er, at eleverne allerede i 8. klasse har lært det, som de tidligere lærte i 9. klasse. Dette skal blandt andet ske gennem en længere og mere spændende skoledag, som organiseres i forhold til læringens faglige, personlige og sociale mål. Der skal endvidere være bedre mulighed for, at eleverne praktisk og konkret får mulighed for at anvende det, de har lært. Det er også en intension at der skal være et tættere samarbejde med det lokale idræts-, kultur-, forenings og erhvervsliv. Dette samarbejde skal fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad får kendskab til foreningslivet og fx kan bidrage med at løse opgaver i lokalsamfundet. Lærere, pædagoger og skoleledere er vigtige medspillere for, at reformen kan lykkes. Der er allerede igangsat kompetenceudvikling for skoleledelserne. Uddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde, at den lokale implementering af folkeskolereformen er omdrejningspunktet. Skoleledelserne er derfor allerede nu i gang med at forberede reformen på egen skole. Der skal i foråret 2014, i samarbejde med BUPL og BLF, udarbejdes oplæg til kompetenceudvikling af medarbejderne. Side 8

Folkeskolereformen skaber nye og forbedrede muligheder for at etablere profilskoler og mulighed for at oprette forskellige linjer. Ballerup Kommune har Hedegårdsskolen, som har en idrætsprofil. Mulighederne for profilskoler er mange, her skal nævnes musik og science. Målet er, at alle elever lærer alt hvad de kan, så kommunen derigennem mindsker de sociale uligheder, så alle unge kan tage en ungdomsuddannelse på vej til det gode liv som voksen. Parterne er enige om at være ambitiøse på folkeskolens vegne. Derfor afsætter parterne 6 mio. kr. fra skoleåret 2014/15 til styrkelse af holddannelse. Parterne er meget optagede af, at reformens mål om at alle børn lærer mere, og at konsekvenserne af den negative sociale arv mindskes. Det skal den ambitiøse bevilling være med til at sikre. 3.1.3. Fremtidens fritids- og klubtilbud 10 18 år Som en del af Folkeskolereformen skal BFO og klubberne bidrage til den samlede finansiering af reformen. Det betyder kortere åbningstid i de kommunale klubtilbud. Reformen skaber derfor behov for at revurdere og gentænke de kommunale fritidstilbud til børn fra 10 18 år. Med andre ord hvad skal være den fremtidige kerneydelse for et fritidstilbud i Ballerup Kommune for børn mellem 10 og 18 år, og hvordan skal det i givet fald organiseres? Parterne er enige om at udvikle bud på fremtidens fritids- og klubtilbud. Processen sættes i gang i andet halvår af 2014. Inden sommerferien 2015 skal der være udviklet et antal bud, som foreligges til politisk behandling i efteråret 2015. Parterne er ligeledes enige om, at det er vigtigt at anvende ressourcerne så effektivt som muligt. Derfor skal der udarbejdes forslag til, hvordan dobbeltdækningen af fritid og skoletid kan justeres, således at der frigives 1 mio. kr. i skoleårene 2014/15 og 2015/16, indtil folkeskolereformen er fuldt indfaset. 3.1.4. Unge i uddannelse Ballerup Kommune har gennem de seneste år oplevet en meget positiv stigning i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2011 nåede Ballerup Kommune op på 92 pct. af en ungdomsårgang. Ballerup Kommune er dermed meget tæt på den nationale målsætning på 95 pct. af en ungdomsårgang. Det sidste vigtige nøk skal nu tages. Heri ligger et særligt fokus på at øge andelen af unge, der vælger en ungdomsuddannelse på en teknisk erhvervsskole eller en handelsskole. Det skal ske via et udvidet samarbejde mellem folkeskole, ungdomsuddannelser og beskæftigelsesområdet, sådan som den nye folkeskolereform lægger op til. Partnerne er enige om at have fokus på Unge i Uddannelse og UU-vejledningens rolle, samt de kommende nye ungdomsuddannelsesmuligheder i forhold til EUX (4- årig erhvervsfaglig studentereksamen) og erhvervsskolereformen. Parterne er enige om at udarbejde forslag til fremtidens 10. klassetilbud og den fremadrettede organisering. Dette arbejde indgår som en del af kvalitetsanalysen i forhold til Skole med vilje og Et sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år. 3.1.5. En fremrykket tidlig beskæftigelsesindsats for unge Unge og uddannelse er et vigtigt indsatsområde, og i 2014 arbejdes der videre med at styrke den tværgående indsats 0-25 år i hele Ballerup Kommune. Alle unge skal have muligheden for at få en uddannelse, og de unge, som af ressourcemæssige el- Side 9

ler personlige årsager har svært ved at starte eller gennemføre en uddannelse, skal have hjælp og personlige støtte hertil. Parterne er enige om at udvikle et tæt samarbejde mellem skolerne, børn og ungeområdet og beskæftigelsesområdet for at sikre de unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. De unge, der er i risiko for ikke at komme ordentlig i gang med eller at falde ud af ungdomsuddannelse, skal tilbydes en koordineret støtte og hjælp, både til udvikling af den unges faglige kundskaber, sociale kompetencer og sundhed. Indsatsen har til formål at få den unge godt i vej til et selvstændigt voksenliv med mulighed for videreuddannelse eller job. 3.1.6. Flere praktikpladser til unge Alt for mange unge dropper ud af deres uddannelser, fordi de mangler praktik- og lærepladser. Ballerup Kommune gennemfører selv en kampagne Praktikplads til alle, som målretter sig til virksomheder i området. Initiativet styrker forventningerne til at også det private arbejdsmarked tager sit medansvar for at hjælpe de unge til at kunne gennemføre sin uddannelse. I implementeringen af Ballerups nye erhvervspolitik skal spørgsmålet om praktikpladser også tages med i dialogen med virksomhederne. For at fremme en positiv udvikling ønsker Ballerup Kommune selv at øge antallet af praktik- og lærepladser til de unge ved at oprette ekstraordinære pladser. Parterne er enige om at fortsætte indsatsen med at skaffe praktikpladser til unge i samarbejde med erhvervslivet og beskæftigelsesområdet. Det gøres, selv om den statslige medfinansiering er ophørt. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016. 3.2. Borgeren i centrum I Ballerup Kommune er det enkelte menneske og det gode liv i centrum. Det at være herre i eget liv, have et job og et godt helbred, er nogle af de faktorer, der er med til at skabe et godt liv. 3.2.1. Hjælp til selvhjælp Ballerup Kommune har en bred og mangfoldig ældregruppe og derfor er det afgørende, at Ballerup Kommune sørger for, at hjælpen og tilbuddene er fleksible og individuelle, så det giver værdi for den enkelte ældre. Parterne er enige om at styrke en aktivkultur, hvor hjælp og støtte til de borgere, der har brug for det, sigter på at gøre borgeren mest mulig selvhjulpen og aktiv på den hurtigst mulige måde, gennem en intensiv indsats over en kortere periode. Det betyder at de ældre borgere skal have adgang til faciliteter og rammer, der kan understøtte et aktivt ældreliv i fællesskab med andre. Når de ældre oplever sygdom, tab af psykisk eller fysiske evner, skal en rehabiliterende hjælp sikre at de ældre bliver bedst muligt og mest muligt selvhjulpen igen. Tryghed, høj faglighed og et tæt samspil med de pårørende og de ældres netværk skal være gennemgående i samarbejdet med de ældre, som har brug for vedvarende støtte og hjælp. Borgere med demens har fortsat stor bevågenhed i forhold til den enkelte, familien og de pårørende. Parterne er derfor enige om at tilføre pleje- Side 10

centrene 1,5 mio. kr. årligt til styrkelse af tilbuddene til beboerne, herunder rengøringen på centrene. Tilgangen om hjælp til selvhjælp skal også gennemsyre samarbejdet med borgere med handicap eller psykisk sygdom. Det betyder, at samarbejdet med borgeren skal udvikles på en måde, så inddragelsen af borgeren er i centrum og hjælpen ydes på en måde, hvor den enkelte borgers egne ressourcer/evner styrkes mest muligt. Derfor skal der være fokus på at udvikle fleksible og individuelle løsninger tilpasset den enkelte borger. I forbindelse med budget 2013 blev der vedtaget en ny vision på handicap- og psykiatriområdet, og en plan for det socialpsykiatriske område. Der er siden taget skridt til et tættere samarbejde med andre kommuner, Region Hovedstadens hospitaler og Psykiatri og botilbud. Parterne er enige om, at disse initiativer skal følges op af målrettet handling, så den enkelte borger inddrages mest muligt. Der skabes en aktiv kultur, og handicapog psykiatriområderne udvikles fagligt. Parterne er enige om, at der formuleres en samlet plan for sundhedsopgaverne i kommunen under overskriften Det nære sundhedsvæsen. Det sker i begyndelsen af 2014. Heri udgør italesættelse af en aktiv kultur et væsentligt element. I forhold til, især de ældre, borgeres mulighed for selv at kunne handle, tage på rådhus, til læge eller sygeplejeklinik, har servicebussen, der kører mellem Skovlunde og Ballerup, været en succes. Det har været tanken, at en ny servicebus skulle betjene Måløvområdet, men det har endnu ikke været muligt at realisere. En styrkelse af servicebussen vil understøtte tanken om hjælp til selvhjælp for blandt andet de ældre og øvrige borgere, der derved får større mulighed for at opsøge og deltage i forskellige af kommunens aktiviteter og tilbud. Parterne er således enige om at indgå i et forsøg med en servicebus i Måløvområdet, og der afsættes 300.000 kroner i 2014 og 2015 til projektet. 3.2.2. Borgerinddragelse og effekt i beskæftigelsesindsatsen Parterne er enige om at fortsætte ændringerne i beskæftigelsesindsatsen i Ballerup kommune. Det indebærer: At det er den enkeltes individuelle situation, behov og evner som afgør, hvilken hjælp der modtages. At de mange regler og krav på beskæftigelsesområdet bliver brugt på den måde, der bedst og hurtigst hjælper den enkelte i job eller uddannelse. På beskæftigelsesområdet er der brug for at få mere viden om, hvordan den enkelte borger oplever samarbejdet med kommunen, og hvilken effekt det har. Parterne er enige om, at den enkelte borger skal have den hjælp og støtte, som har størst mulig effekt. Der gennemføres forsøg, hvor det er effekten for den enkelte borger, der afgør, om det er den indsats, der skal ydes fremover. Dette skal gøres overfor såvel den unge ledige, der gerne skal i gang med en uddannelse, som overfor den ledige eller syge borger, der har været ledig i kortere eller længere tid. 3.2.3. Lighed i sundhed Det er glædeligt, at udsigten til et langt liv er så god for de fleste. Men der er stadig mange, hvis forudsætninger for at leve et sundt liv uden sygdom er reduceret. Side 11

Parterne ønsker at fremme lighed i sundhed, både som generel tilgang, og der hvor både børn og voksne færdes og i de rammer, der stilles til rådighed. Men også som indsatser, der har fokus på at hjælpe dem, der har særlige behov, fx de som har psykiske sygdomme. I forbindelse med udarbejdelsen af en samlet plan for Det nære sundhedsvæsen i Ballerup skal der således peges på indsatser, der særligt kan fremme lighed i sundhed, og der ønskes et tæt samarbejde med Regionen om vores fælles borgere. 3.3. Borgeren og fællesskabet Et centralt forhold i det gode liv er borgerens adgang til og oplevelse af at være en del af et fællesskab. Ballerup Kommune har en vigtig rolle i og opgave med at skabe de rette rammer og vilkår for udvikling af stærke fællesskaber. Parterne er derfor enige om at sætte fokus på, hvordan frivillighedsområdet kan styrkes, og hvordan samarbejdet mellem Ballerup Kommune og de frivillige kan udvikles. Der skal formuleres en fælles platform for frivillighedsindsatsen og det aktive medborgerskab i Ballerup. Heri skal også indgå afklaring af snitflader og muligheder i samspillet mellem Ballerup Kommunes ansatte og de frivillige. I den forbindelse skal der ses på mulighederne i nye samarbejdsformer mellem borger og kommune, og her med særlig fokus på inddragelse af borgere med særlige behov her kan for eksempel nævnes udsatte borgere og førtidspensionister. 3.3.1. Kultur, der binder sammen Ballerup Kommunes indsats på kultur- og fritidsområdet tager afsæt i Vision 2020 Kultur, der binder sammen. Kulturpolitikken udmøntes på tværs af forskellige fagområder i tæt samarbejde med og mellem kommunens kulturinstitutioner og skoler og institutioner. Idræt spiller en stor rolle. Mange af kommunens borgere dyrker idræt og motion hver dag. Idrættens tilbud om motion og fællesskab har en vigtig betydning for den enkelte borger både fysisk, demokratisk og socialt. Parterne er enige om, at idræt, både via den mangfoldige breddeidræt i foreningslivet, samarbejdet med TEAM-Danmark om talentudvikling og det særlige idrætstilbud i Hedegårdsskolen fortsat, er et vigtigt fokusområde og en løftestang for bl.a. sundhedsindsatsen. De faciliteter der stilles til rådighed spiller en væsentlig rolle i forhold til muligheder og lysten til at drive idræt. Parterne er enige om, at der skal gennemføres et udredningsarbejde om idrætsfaciliteternes stand og funktionalitet i forhold til en fleksibel anvendelse og eventuelle nye aktivitetsformer. Parterne er enige om, at børns møde med kunst og kultur fortsat skal prioriteres. Dette skal bl.a. sikres gennem kulturpolitikken, som skal fornys i 2014. Parterne er i den forbindelse enige om, at der bør ses nærmere på den eksisterende indsats på børnekulturområdet og herunder, hvordan man fra centralt hold kan styrke denne indsats sammen med kommunens kulturinstitutioner, skoler og institutioner. Endvidere er parterne enige om at afklare mulighederne for at etablere et egentligt børnekunstværksted/billedskole på Parkskolen i 2014. Musiklivet spiller en vigtig rolle på det kulturelle område i Ballerup kommune, For mange borgere er udøvelse af musik en vigtig del hele livet igennem. Med flytnin- Side 12

gen af musikskolen til Parkskolen er der sket et markant løft til musikskolens fysiske rammer. For yderligere at styrke musiklivet, er parterne enige om, at Musikhuset på Lautrupgård efter renoveringen fortsat stilles til rådighed for det voksne frivillige musikliv i Ballerup. 3.3.2. Fleksibel anvendelse af lokaler Tiden er løbet fra forestillingen om, at udnyttelsen af den kommunale bygningsmasse skal ses indenfor en snæver sektorspecifik ramme. Kommunen prioriterer, at bygninger og andre faciliteter bruges og udnyttes bedst muligt. Det er for at tilgodese flest mulige. Derved skabes rum for flere borgerdrevne aktiviteter, som giver den enkelte borger bedre og flere muligheder for at være en del af fællesskabet. Det vil kræve en kulturændring for såvel kommunen som den enkelte borger at nytænke anvendelsen af kommunens lokaler. Parterne er enige om, at ledig kapacitet i Sundhedshuset også indgår i den fleksible lokaleanvendelse. Det vil være til gavn for såvel frivilliges, som øvrige borgergruppers involvering og samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes vil sundhedsaktiviteter kunne foregå i øvrige lokaler, som for eksempel frivillighedscenteret Tapeten eller centeret på Solvej 6. Parterne er enige om, at der afsættes en pulje på 0,5 mio. kr. i 2014 til en mere fleksibel brug af lokaler. 3.3.3. Grønne frivillige Indenfor rammen af Grøn Plan søges aktive medborgere til udvikling af et eksisterende grønt område. Parallelt hermed samarbejdes med Frivillig.dk, der har til formål at fremme aktivt medborgerskab på landsplan. Der igangsættes et fælles projekt for at undersøge, erfaringsudveksle og identificere forskellige barrierer i samarbejdet med frivillige. 3.3.4. Borgermillionen I 2013 blev der afsat 1,0 mio. kr. til borgerne. Pengene blev benyttet til at forskønne bydele, hvor aktive borgere valgte, hvad de fandt vigtigst i deres område. I 2014 vil borgermillionen blive brugt til at fremme borgernes aktive deltagelse. Der er således lagt op til, at alle områder i kommunens virke vil kunne komme i betragtning, blot det er aktive borgere, der bestemmer anvendelsen. Borgermillionen rummer mange muligheder. Det kan fx være til drift og udvikling af kommunen på tværs af sektorer, til forandring af eksisterende anlæg med henblik på nye anvendelser og til nye løsninger på kommunale opgaver. Parterne er enige om, med baggrund i erfaringer med borgermillionen, at fordele 1 mio. kr. som led i indsatsen for at fremme det aktive medborgerskab i Ballerup Kommune. 3.3.5. Boligområder rammer for fællesskaber Ballerup Kommune har en lang og god tradition for at udvikle boligsociale projekter og indsatser sammen med boligselskaberne og borgerne. Det arbejde skal fortsættes. Der er i dag boligsociale projekter i Grantoften, Vængerne, Eskebjerggård og Hede-Magleparken. Herudover er der dialog med borgere, foreninger og boligselskaber om at undersøge mulighederne for et boligsocialt projekt i Skovlunde. Parterne er enige om, at der igangsættes et arbejde med at udvikle en opdateret boligsocial strategi, der dels har et øget fokus på børn, unge og forebyggelse og dels analyserer, hvordan mønstrene ser ud omkring ind- og udflytning, og hvordan Side 13

vores befolkning kan forventes at se ud i fremtiden. Bevægelser der vil præge fremtidens Ballerup. Parterne er enige om, at der med afsæt i analyser af boligområdernes fremtidige borgersammensætning skal arbejdes for, at den fremtidige boligstruktur-, og sammensætning i forhold til boligstørrelse, priser, og ejerform, understøtter både en balanceret og mangfoldig befolkningssammensætning. Parterne afsætter 200.000 kr. årligt som støtte til udviklingen af et muligt boligsocialt projekt i Skovlunde. Alle relevante parter i Skovlunde inviteres i efteråret 2013 til en workshop, der skal afdække, hvad der kunne være indholdet i et boligsocialt projekt. 3.4. Beskæftigelse og erhverv Ballerup Kommune ønsker at fastholde positionen som en af Danmarks førende erhvervskommuner. Derfor blev der i 2013 vedtaget en ny erhvervspolitik, som i 2014 skal realiseres. Målet er, at der skabes vækst og arbejdspladser, som understøtter den lokale beskæftigelsesindsats. Parterne er enige om, at der udarbejdes en handlingsplan, og samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne styrkes. 3.4.1. Stærkere samarbejder mellem kommune og virksomheder om beskæftigelse Ballerup Kommune ønsker at styrke sit image som en stærk og attraktiv erhvervskommune, der: Skaber mere dialog og samarbejde med eksisterende virksomheder. Fremstår som en stærk og attraktiv erhvervskommune, der tiltrækker nye virksomheder. Understøtter strategiske samarbejder med bl.a. andre kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeorganisationer i Hovedstadsregionen. Finansieringen af den generelle styrkelse skal ske ved omprioritering indenfor den centrale administration. Finansieringen af opstartspuljen sker via råderummet. Parterne er enige om at opprioritere indsatsen på erhvervsfremmeområdet med 1 mio. kr. årligt samt yderligere ved etablering af en opstartspulje på 0,5 mio. kr. i 2014 og 2015. Et af initiativerne vil være, at virksomhederne får én primær indgang til kommunen, der skal være i stand til at formidle virksomhedernes behov videre til relevante områder internt i kommunen og omvendt kan formidle Ballerup Kommunens initiativer m.m. til virksomhederne, hvor det er relevant. Derudover iværksættes en forstærket indsats for at sikre uddannelse og beskæftigelse til borgere med fx psykiske lidelser og handicap. Parterne er enige om, at forskellige kompetencer i kommunen bringes i spil og samarbejdet med private virksomheder skal indarbejdes som en del af løsningen. Der iværksættes således initiativer mellem det specialiserede voksenområde, beskæftigelsesområdet og private virksomheder om støttet beskæftigelse for særlige grupper. Side 14

3.4.2. Infrastruktur Afviklingen af trafikken fra Lautrupparken, især i myldretiden, giver dagligt anledning til kødannelse. Lokalplanforslaget i området giver mulighed for tættere erhvervsbyggeri. Det betyder flere medarbejdere og endnu flere kødannelser. Der er behov for at afhjælpe situationen. Parterne er enige om at afsætte 2,0 mio. kr. i 2014 og 2015 til en trafiksanering i området, så trafikken kan afvikles mere hensigtsmæssigt i myldretiden. 3.5. Tværkommunale samarbejder Som en del af effektiviseringen og udviklingen af kommunens leverancer, arbejdes der med samarbejder på tværs af kommuner. I 2014 etableres IT-Forsyningen - et fælleskommunalt IT support selskab i samarbejde med Egedal og Furesø kommuner. Parterne er enige om, at der arbejdes på at opsøge samarbejde på tværs af kommuner på områder som beskæftigelse, erhverv og sundhed. 3.5.1. Tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet Ballerup Kommune ønsker at styrke partnerskaber og samarbejder på tværs af kommunegrænser. Det skal være med til at øge medarbejdernes faglighed og sikre de bedst mulige tilbud til borgerne. Parterne er enige om, at Ballerup skal: Søge samarbejde med andre kommuner og/eller regionen på fx sundhedsog psykiatriområdet. Iværksætte konkrete samarbejder på blandt andet kræftområdet, det socialpsykiatriske område og de kommunale akutopgaver på sundhedsområdet. Side 15

4. Konkrete projekter 4.1. Pulje til vedligeholdelse af veje og grønne områder De ydre rammer i Ballerup Kommune har betydning for den måde byen opleves på. For den enkelte borgere og bruger af byen er det med til at skabe stolthed og ejerskab til det sted, man bor. Det har også betydning for den enkelte borgers muligheder for at tage del i byen og udfolde sig aktivt. Parterne afsætter 5 mio. kr. ekstra pr. år i budgetperioden til renovering og vedligeholdelse af kommunens fællesarealer, herunder fortove, fliser, broer, offentlige legepladser og boldbaner samt til løft af grøn vedligeholdelse og generel forskønnelse af eksisterende anlæg. 4.2. Trafiksikkerhed og støj Trafiksikkerhed og begrænset støjbelastning fra trafikken er væsentlige faktorer for borgernes velfærd og trivsel i Ballerup Kommune. I kommunens trafiksikkerhedsplan og støjhandlingsplan nævnes lavere hastighed som en måde at skabe sikker trafik og mindske støjgener. Nedsættelse af hastighed, særligt på boligveje, har været efterspurgt i mange af byens kvarterer. Derfor er parterne enige om at arbejde for en nedsættelse af hastigheden i udvalgte boligkvarterer til 40 km/t. Det skal understøttes af fartnedsættende foranstaltninger, så det ikke alene er forbudt at køre hurtigt, men også umuligt. For at nå det mål, skal der findes nye effektive og økonomisk overkommelige metoder til at få nedsat hastigheden, bl.a. med inspiration fra andre kommuner. I forlængelse af puljen til vedligeholdelse af veje og grønne områder er parterne enige om at afsætte 2,0 mio. kr. årligt frem til 2017. Midlerne skal bruges til at nedsætte hastigheden på udvalgte gennemfartsveje og boligveje. 4.3. Graffiti Parterne er enige, om at graffiti på de kommunale bygninger skæmmer byen og skal fjernes hurtigt og effektivt, når det opstår. Der afsættes 0,7 mio. kr. til etablering af et graffitihold på materielgården som en forsøgsordning. Parterne er enige om at evaluere forsøget, når det udløber med udgangen af 2014. 4.4. Cykelsuperstier Cykelsuperstier i hovedstadsområdet skal motivere pendlere til at tage cyklen og lade bilen stå. Ballerup kommune er medindehaver af tre cykelsupersti-forløb, som Vejdirektoratet har været med til at støtte gennemførelsen af. Det første stiforløb bliver realiseret i 2014. Udover etableringen af cykelsuperstierne, vil der blive kommunikeret om fordelene ved cykelpendling og samarbejdet med lokale. 4.5. Lederudvikling, der understøtter Fremtidens Ballerup Kommune De sidste tre år har lederopgaven været koncentreret om at realisere besparelser, som Kommunalbestyrelsen har besluttet. Opgaven med at realisere besparelser er ikke slut. Uanset den økonomiske udvikling, vil de kommende år fortsat byde på betydelige forandringer som følge af reformer og kommunes optimering af service uden anvendelse af flere ressourcer. Side 16

Der er et behov for at skabe størst mulig værdi af forandringerne for borgerne og bedst mulig håndtering i forhold til medarbejderne. Forandringerne skal bruges aktivt til at styrke båndene til brugerne og deres oplevelse af, at kommunen også udgør et fællesskab på vegne af borgerne. Parterne er på den baggrund enige om at investere i et flerårigt kompetenceudviklingsprogram for kommunens ledere. Programmet tager udgangspunkt i den enkelte leders hverdag og udfordringer med at gennemføre de ønskede forandringer. Selvom ledernes kompetenceudvikling således opprioriteres, ønsker parterne afdækket, hvorledes der kan arbejdes med kompetenceudvikling for medarbejderne i forhold til de konkrete udfordringer på de enkelte områder. Programmet vil fokusere på at inddrage borgere og brugere i udviklingen af medborgerskab, involvering af frivillige og innovation af opgaveløsningen. Endvidere vil lederudviklingen omfatte arbejdet med at bevare eller opbygge social kapital i organisationen sammen med medarbejderne. Det skal ske samtidig med, at forandringerne bliver gennemført. Der afsættes derfor via råderummet 2,4 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 til delvis finansiering af lederudviklingen. Den resterende del finansieres af eksisterende lederuddannelsesmidler. 4.6. Børnehaverenoveringer Parterne er enige om at alle dagtilbud 0 5 år skal have en høj kvalitet. Fysiske rammer har stor betydning for både børn og medarbejderes trivsel. Ballerup Kommune har gennem mange år haft et højt investeringsniveau på dagtilbudsområdet. Det ønsker parterne at fastholde. Der igangsættes et analysearbejde i forhold til to konkrete dagtilbud. Det drejer sig om Børnehuset Lundebjerg 2 og afd. Kirstinevang i Rugvængets distrikt. Begge institutioner ligger i lejemål. En modernisering af disse to daginstitutioner kræver derfor dels medvirken fra boligforeningerne og dels en afklaring af reglerne omkring deponeringsforpligtelserne. Desuden færdiggøres børnehaverenovering i Skovlunde, hvor der sker en flytning fra lejemålet på Lundebjerggårdsvej 14 til ledige lokaler på Lundebjerggårdsvej 104. 4.7. Skolemoderniseringer Parterne er enige om at folkeskolereformen vil medføre behov for at udvikle skolernes fysiske rammer, når den længere og mere sammenhængende skoledag skal realiseres. I regi af Skole- og Uddannelsesudvalget er der igangsat en kvalitetsanalyse. Det undersøges, hvordan kvalitet, organisering, fysiske rammer og strukturer bedst støtter børn og unges læring i folkeskolen. Dette arbejde er planlagt til at være færdigt i foråret 2014. I første omgang afsættes der 3,5 mio. kr. i en pulje til skolerenoveringer. Når kvalitetsanalysen er tilendebragt, vil spørgsmålet om skoleområdets samlede behov for modernisering indgå i de politiske drøftelser frem mod budget 2015. 4.8. Medarbejderarbejdspladser på skolerne Parterne er enige om, at der er behov for at støtte realiseringen af folkeskolereformen ved at udvikle nye medarbejderarbejdspladser på skolerne. Alle medarbejdere Side 17

skal tilbringe flere timer på skolerne, dels for at kunne planlægge sammen og dels for at være mere sammen med eleverne. Det medfører et behov for bedst mulige fysiske arbejdsvilkår på skolerne. Parterne afsætter en anlægspulje til formålet på 5,5 mio. kr. Udmøntningen af anlægspuljen vil ske efter en konkret behovsvurdering på skolerne. Der forelægges i løbet af 2014 en samlet sag til Skole- og Uddannelsesudvalget om udmøntningen af anlægspuljen. Formålet er at udnytte skolernes eksisterende fysiske rammer til at udvikle arbejdspladser til medarbejderne. 4.9. IT i folkeskolen Parterne er enige om, at investeringer i IT i folkeskolen er en nødvendighed. Realiseringen af folkeskolereformen gør ikke behovet mindre. Det er derfor en prioriteret, at puljen fra 2013 og 2014 på 2,0 mio. kr. årligt videreføres i hvert af årene 2015-2017. Udgifter til el-installationer, bygningsændringer og lignende indregnes i puljen. 4.10. IT i sundhedsvæsenet Der sker i disse år en hastig udvikling indenfor sundheds-it og digitalisering af sundhedsvæsenet. Der er aftalt en fælles offentlig strategi mellem Regeringen, KL og Danske Regioner. Strategien handler om digitalisering af sundhedsvæsenet for 2013-2017. Aftalen indeholder retningslinjer og forventninger til udviklingen af IT i sundhedsvæsenet og kommunerne. Det indebærer indsatser som: Implementering af det fælles medicinkort, som er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Medicinkortet skal sikre, at borgerne får en korrekt og sikker behandling med lægemidler på tværs af sygehuse, praktiserende læger og den kommunale hjemmesygepleje. De nationalt øgede krav til forbedring og sikkerhed af kvaliteten af IT-brug i hjemme- og sygeplejen. Understøttelse af velfærdsteknologiske løsninger som fx virtuel genoptræning. Der er afsat en pulje på 2,0 mio.kr. i 2014 til igangsættelse af It- opgaverne på sundhedsområdet. Parterne er enige om, at der i 2014 endvidere udarbejdes en plan for digitalisering i sundhedsvæsenet, og det resterende investeringsbehov afklares og finansieres i forbindelse med budgetlægningen for 2015. 4.11. Udbygning af Kulturhus Måløv Der er afsat 2,5 mio. kr. til udbygning af Kulturhus Måløv. Der er et ønske om et større forsamlingslokale fra brugerrådet, hvor der vil være plads til minimum 100 deltagere. Parterne er enige om at imødekomme ønsket, og der afsættes derfor yderligere 1,5 mio. kr. til projektet i 2014. 4.12. Fælleshus Søndergård I samarbejde med Bjørn Nørgaard og Arkitektskolen fortsætter dialogen med beboerne i Søndergård om udvikling af et projekt til fælleshus. Parterne er enige om, udover de i 2013 afsatte 7,5 mio. kr., at søge ekstern medfinansiering til realisering af fælleshuset i 2014 og 2015. Side 18