POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Transkript

1

2 POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget mødes med ledelsesgruppe 7.11 Udkast målsætning, resultatmål og skolepolitik i høring i MED og skolebestyrelser Børne- og Skoleudvalg primo december Eventuelt ekstraordinært udvalgsmøde før byrådsmøde. Politisk godkendelse af skolepolitik og kvalitetsrapport i december Fase 2 Nyt byråd orienteres i januar 2014 Herefter løbende orientering og dialog med udvalg

3 Beskrivelse af en fremrykket intensiveret lektiehjælp og beskrivelse af hvordan der sætte fokus på også at stimulere den faglige fordybelse. Beskrivelse af hvordan skolebiblioteket kan indgå i ressourceanvendelsen til lektiehjælp og faglig fordybelse. Beskrive mulighederne for styrkelse af forældreinddragelse og øget elevinddragelses Forudsætningerne i folkeskolereformen medfører at Lolland Kommune kan fastholde normeringen for lærere og pædagoger og skolerne skal tilrettelægge læring for eleverne så pædagogers kompetence udnyttes. KL og regeringens forudsætning om at lærerne gennemsnitlig skal undervise to klokketimer mere skal overholdes, idet det vil blive indregnet i skolernes ressourcetildeling. Skolerne skal udvikle undervisning som medfører at eleverne i større udstrækning indgår i undervisning fysisk ude af klasserummet. Dette skal ske i tæt samarbejde med musikskoler, kulturinstitutioner, arbejdsmarked og foreningsliv. DE KOMMUNALPOLITISKE FORVENTNINGER 12 PEJLEMÆRKER I 3

4 Beskrivelse af mulighederne for øget holddeling skal fremlægges, herunder holddeling som gennemføres på tværs af alderstrin. Beskrivelse af hvordan kost og bevægelse kan prioriteres, herunder hvordan det kan ske i samarbejde med foreningslivet. Beskrivelse af hvordan udskolingen kan indgå i yderligere samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler, herunder mulighederne for udveksling af lærerressource på tværs af institutionerne. Aktiv inddragelse af frivillighedsområdet i strategi og proces allerede i de administrative arbejdsgrupper. Beskrivelse af muligheden for elevernes inddragelse i læringssituationen eksempelvis som formidlere mv. Mere fokus på målopfyldelse fremlægges for udvalget i november mødet. DE KOMMUNALPOLITISKE FORVENTNINGER 12 PEJLEMÆRKER II 4

5 Kommunalpolitiske beslutninger Bjarne Voigt Hansen Økonomi og styring Jesper Neumann I samarbejde med økonomigruppen Dokumentation Gertrud Petterson ARBEJDSGRUPPER Ledende koordination +bestyrelser, MED, elevråd Skoleledelse Annette Rasmussen Kompetenceudvikling Bjarne Voigt Hansen Skolens indhold Henrik Andreasen Den åbne skole Forældreinddragelse og elevindflydelse 5

6 Step Step Step Politikog strategidannelse Implementering Evaluering Opgave: Formulering af målsætninger og resultatmål Formål: At biddrage til politik- og strategidannelse Tidshorisont: Ca. 4 møder i efteråret 2013 Opgave: Formulering af indsatser og aktiviteter på baggrund af målsætninger og resultatmål Formål: At udarbejde og omsætten en implementerings-strategi Tidshorisont: Foråret 2014 Opgave: Evaluering af arbejdet med reformen Formål: At evaluere og dokumentere proces og resultater af skolereformen Tidshorisont: Skoleåret

7 Step Step Step Politikog strategidannelse Implementering Evaluering Opgave: Formulering af målsætninger og resultatmål Formål: At biddrage til politik- og strategidannelse Tidshorisont: Ca. 4 møder i efteråret 2013 Step 2.1 Step 2.2 Formulering af indsatser og aktiviteter på baggrund af målsætninger og resultatmål Formål: At udarbejde og omsætte en fælles implementeringsstrategi Tidshorisont: December Februar 2014 Implementeringsplan på skolerne Formål: At omsætte den fælles implementeringsstrategi til lokale udviklings- og handleplaner Tidshorisont: Januar - Maj 2014 Opgave: Evaluering af arbejdet med reformen Formål: At evaluere og dokumentere proces og resultater af skolereformen Tidshorisont: Skoleåret

8 STEP 2.2. Step 2.1 Step 2.2 Formulering af indsatser og aktiviteter på baggrund af målsætninger og resultatmål Formål: At udarbejde og omsætte en fælles implementeringsstrategi Tidshorisont: December Februar 2014 Indsatser Aktiviteter - eksempler Implementeringsplan på skolerne Formål: At omsætte den fælles implementeringsstrategi til lokale udviklings- og handleplaner Tidshorisont: Januar- Maj 2014 Evt. ekstra Indsatser Aktiviteter

9 Sikre involvering på skolen Forslag til ekstra indsatsområder Konkrete aktiviteter Fx Lokale arbejdsgrupper: Elever og ansatte inddrages Ideer Udvikling Medejerskab Lærere og pædagoger Elever Bestyrelse Forældre Lokalsamfund

10 SKOLEPOLITIK VERSION 1 - AFSÆT Tre klare nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 10

11 1. En længere og mere varieret skoledag 2. Understøttende undervisning 3. Mere idræt, motion og bevægelse 4. Lektiehjælp 5. Bedre undervisning 6. Flere timer i dansk og matematik 7. Styrket fremmedsprog 8. Nye fag: Håndværk og design samt Madkundskab 9. Den åbne skole 10. En bedre udskoling 11. Få, klare mål for folkeskolen 12. Kompetenceudvikling 13. Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen 14. Korps af læringskonsulenter 15. Styrket forældreindflydelse og øget elevinddragelse 16. Regelforenklinger MINISTERIETS OPERERER OGSÅ MED 16 HOVEDPUNKTER 11

12 SKOLEPOLITIK - AFSÆT LOLLAND KOMMUNES PLANSTRATEGI Bryd den negative sociale arv Så mange børn som muligt besidder grundlæggende færdigheder Investering i børn og unge anvend penge til pædagogisk indhold og faglig kvalitet Det skal ske ved 1. Et styrket normalområde 2. Mere kvalitet i tilbuddene 12

13 SKOLEPOLITIK - AFSÆT UDVALGETS POLITISKE PEJLEMÆRKER Forud for reformarbejdet i Lolland Kommune var der udpeget 12 politiske pejlemærker To var rammesættende for folkeskolereformen 1. Forudsætningerne i folkeskolereformen medfører at Lolland Kommune kan fastholde normeringen for lærere og pædagoger og skolerne skal tilrettelægge læring for eleverne så pædagogers kompetence udnyttes. 2. KL og regeringens forudsætning om at lærerne gennemsnitlig skal undervise to klokketimer mere skal overholdes, idet det vil blive indregnet i skolernes ressourcetildeling. 13

14 5 KOMMUNALPOLITISKE MÅLSÆTNINGER Skolen skal med udgangspunkt i en længere skoledag sikre udviklingen af varierende fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolen skal med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sociale og faglige fællesskaber således, at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse. Skole, forældre og børn skal gennem et forpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv.

15 FOLKESKOLENS INDHOLD POLITISK MÅLSÆTNING - RESULTATMÅL Målsætning: Skolen skal med udgangspunkt i en længere skoledag, sikre udviklingen af varierende fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. Resultatmål: Skoleafdelinger skal i skoleåret 14/15 have anvendt nye og alsidige læringsmiljøer, som kan påvirke eleverne med nye perspektiver og igangsætte væsentlige og personlige refleksioner, som gør dem uddannelsesparate. Mindst 80 % af eleverne skal i 2015/16 være gode til at læse og regne i de nationale test (nationalt mål) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. (nationalt mål) Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test skal reduceres år for år (nationalt mål) Der skal i skoleåret 2014/15 sættes mål for at elevernes trivsel øges. Flere børn skal opnå karakteren mindst 2 i dansk og matematik (nationalt mål) 15

16 FOLKESKOLENS INDHOLD - ÅBEN SKOLE POLITISK - MÅLSÆTNING - RESULTATMÅL Målsætning: Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Resultatmål: Skolen er forpligtiget til at inddrage ekstern faglig ekspertise og kompetencer i undervisningen på alle klassetrin fra10 gange i 2014/15 til mindst 20 gange i 2016/17. I udskolingen indgår for den enkelte elev yderligere 4 uger om året med inddragelse af ekstern undervisning, således at eleverne kan opnå erfaringer og færdigheder der styrker deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Gennemføres forsøgsvis i 2014/15 med efterfølgende evaluering. Skolen er forpligtet til at inddrage foreninger samt musik- og billeskoler i elevernes læring 16

17 FOLKESKOLENS INDHOLD POLITISK MÅLSÆTNING - RESULTATMÅL Målsætning: Skolen skal med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sociale og faglige fællesskaber således, at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse. Resultatmål: Lolland Kommunes skolevæsen skal i skoleåret 14/15 definere en evaluerings- og refleksionspraksis, som understøtter udarbejdelsen af kontrakter for individuelle læringsmål mellem den enkelte elev, lærere og forældre på alle årgange. Med afsæt i en systematisk evalueringspraksis på alle årgange, skal karakterne løftes til landsgennemsnittet inden for 3 år på den enkelte skole. Mindst 96 % af alle elever skal være inkluderet i almenundervisningen. Mindst 95% af elever i ungdomsuddannelserne er fortsat i uddannelse efter 9 måneder. 17

18 FOLKESKOLENS INDHOLD FORÆLDRE OG ELEVINDDRAGELSE POLITISK MÅLSÆTNING - RESULTATMÅL Målsætning: Skole, forældre og børn skal gennem et forpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Resultatmål: Skoleafdelingen skal i skoleåret 2014/15 have oprettet afdelingsråd med repræsentation fra alle klasser på afdelingen. 18

19 FOLKESKOLENS INDHOLD FORÆLDRE OG ELEVINDDRAGELSE POLITISK MÅLSÆTNING - RESULTATMÅL Målsætning: Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv Resultatmål: For at sikre elevdemokrati og elevinddragelse skal eleverne i 2014/15 være med i planlægningen og evalueringen af undervisningen. 19

20 ØKONOMI I REFORM - EKSTRA UDGIFT = LÆNGERE OG VARIERET SKOLEDAG Timetal Ugentligt minimumstimetalsom kommunen skal tilbyde Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne 0.-3.klasse 30 timer 28 timer 4.-6.klasse 33 timer 30 timer 7.-9.klasse 35 timer 33 timer 20

21 ØKONOMI FOLKESKOLEREFORM Hertil Bloktilskud er forøget ca. kr. 3,2 mio. årligt

22 INDRETNING LÆRINGSMILJØ OG ARBEJDSPLADS Af en samlet ramme på ialt 9,0 mio er afsat Disponeret: Undervisningsrum og læringsmiljøer udvalget har disponeret 4,0 mio. Forslag: Optimering arbejdspladser for medarbejdere kr. 5,0 mio. Skolelederne: SMAK-arkitekter Skolesektor og ledere: Aftalt dialog med MED, TR, AMR, DLF og BUPL over foråret

23 REFORM BETINGER NY STYRELSESVEDTÆGT Folketinget vedtog 20. december 2013 den nye folkeskolelov (lov 1640 af 26. december 2013). Blandt ændringer der har indflydelse på styrelsesvedtægt og skolebestyrelser er: Hver skoleafdeling skal repræsenteres i skolebestyrelsen. Forslag om etablering af afdelingsråd bemærk valg skal fortsat ske blandt alle forældre på skolen Der lægges vægt på den åbne skole med tættere kontakt til lokalsamfund samt erhvervs- og kulturliv. Repræsentation af erhvervsliv og ungdomsuddannelse Fremover er det kommunalbestyrelsen der vedtager regler for valg til skolebestyrelser Se styrelsesvedtægt