OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK
Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver... 4 Landskabet... 4 Andre fortidsminder i området... 4 Udgravningens data... 5 Udgravningsmetode... 6 Dataliste... 6 Litteratur... 6 Tidstavle... 7
Indledning Ved forundersøgelsen af kampagne 2 fremkom flere stolpehuller, materialetagningsgruber og kogestensgruber. Stolpehullerne og kogestensgruberne kan ikke dateres nærmere end oldtid, materialetagningsgruber skal sandsynligvis dateres til middelalder eller nyere tid. Ved kampagne 3 undersøgtes to grave fra ældre jernalder (afventer C14-datering), samt flere bebyggelsesspor i form af stolpehuller, der evt. repræsenterer del af et hus med dobbelte vægstolper eller del af et hegn samt kogegruber, affaldsgruber mv. Disse anlæg dateres bredt til oldtid. Udgravningens forhistorie I nærområdet er registreret flere gravhøje og nordøst for OBM 9872 fandt man ved grusgravning en grav fra yngre romersk jernalder (SB 080303-23) Øst for lokaliteterne undersøgtes i 2004 materialetagningsgruber fra middelalderen (OBM 9872, 1.kampagne) Udgravningens hovedresultater Det undersøgte areal på OBM 9872, kamp. 2 var på cirka 44.000 m 2 og søgegrøfternes areal udgjorde 5757 m 2, hvilket svarer til en dækningsgrad på cirka 13 % (se figur 1). Der fremkom stolpehuller, gruber og kogestensgruber, disse dateres til oldtid eller middelalder. Ingen af stolpehullerne er del af en konstruktion. Ved kampagne 3 undersøgtes 1900 m2 regnvandsbassin samt 900 m2 tracé for regnvandsledning, i alt 2800 m2 Ved forundersøgelsen blev der afrømmet omkring 1100 m2, hvilket svarer til en dækning på cirka 40% (se figur 1) Figur 1. Søgegrøfter på OBM 9872, Kampagne 2 og 3 2
Urnegrave GR og brandpletgrav JF JF tolkes som en brandpletgrav Graven indeholdt brændte knogler, keramikstykker samt en jernkniv, som sandsynligvis skal dateres til den ældre jernalder. Kniven (X42) som er fundet i forbindelse med JF, var stukket ned i undergrund uden for nedgravningen. Dette kendes flere steder, for eksempel fra Bregentved, hvor man havde våben stukket ned mellem gravene Grav GR indeholdt en urne, som var dårlig bevaret. I graven var yderligere en del af et bikar, som på baggrund af udformning kunne dateres til ældre romersk jernalder, periode B2. Graven indeholdt derudover brændte knogler og en uidentificeret jerngenstand Der blev ikke gjort fund af daterbare genstande ved undersøgelsen, bortset fra i de to grave, som beskrives herunder. Urner fra urnebegravelser var meget dårlig stand og kunne ikke bevares i deres helhed. Fig. 2 Bikar fra grav GR i Bikarret X31 (se figur 2): Del af fund fra urnegrav GR. Karret er sekundært brændt også på brudfladen som ikke er ny og dermed ikke synes at skyldes f.eks. pløjning. Bikarret skal sandsynligvis dateres til ældre romersk jernalder, periode B2 Kniv X42 (se figur 3): Kniven er fundet i den mulige urnegrav JF. Kniven har en ret ryg og ingen afsat angel. Kniven er ca. 8 cm lang, 2 cm bred og ca. 0,5 cm tyk. Der er ingen daterbare træk på kniven, men den skal sandsynligvis placeres i ældre jernalder. Fig. 3 Jernkniv fra grav JF 3
Undersøgelsens perspektiver De omliggende arealer har stort potentiale mht. jordfaste fortidsminder. De få anlæg omkring toppen ved den mulige grav JF samt urnebrandgraven GR, viser at der mod nord og mod syd for disse, muligvis skal findes en egentlig bebyggelse. Derudover er der en mulighed for at der kan være flere grave nord og syd for gravene GR og JF Der er dog gjort fund af flere arkæologiske levn i området, blandt andet materialetagningsgruber fra middelalder på OBM 9872, kampagne 1 og en jordfæstegrav fra yngre romersk jernalder mod nordøst. I nærværende arealer er der registreret flere løsfund samt gravhøje og derfor bør man enten ved prøvegravning eller overvågning, sikre sig mod ødelæggelse af jordfaste oldtidsminder omfattet af Museumslovens 27 ved fremtidige anlægsarbejder Landskabet Lokaliteten ligger på en jævn morænebakke 19-21 meter over DNN, beliggende i den vestlige udkant af Lumby, cirka 250 meter vest for Lumby Kirke. På højkantskort fra 1850 erne kan man se at lokaliteten ligger lige uden for den datidige landsby (se figur 2). Undergunden er hovedsagligt gul, let leret sand, enkelte steder forekommer lommer af grus og sandet orange ler. Der er flere steder grålige områder i undergrunden, hvilket sandsynligvis skyldes nedsivning. Muldlagets tykkelse er mellem 35-80 cm, det tykkeste muldlag ved kampagne 2 er i området mod nordvest. Ved kampagne 3 er muldtykkelse 30-70 cm Andre fortidsminder i området Man har registreret flere gravhøje i området samt en grav fra yngre romersk jernalder mod nordøst. På figur 2 er løsfund og fortidsminder fra området omkring OBM 9872, som er registreret i Dansk kulturhistorisk centralregister, markeret med forskellige symboler. 4
Figur 2. Oversigt over de forskellige kampagner Udgravningens data OBM 9872, kampagne 2 30.08.05: Bygherre, Finjet Invest Aps ved Finn Thomsen, kontakter Odense Bys Museer mhp iværksættelse af forundersøgelse (Museumslovens 25, 26). 00.00.06: Fremsendte budget om arkæologisk forundersøgelse accepteres af bygherre (Museumslovens 26, stk. 2). 06.07.06: Området frigives (jf. Museumslovens 27) 25.09.06: Fremsendelse af udkast til faktura til godkendelse ved KUAS (Museumslovens 26, stk. 2). 04.10.06: KUAS godkender udkast til faktura 11.10.06: Regning for forundersøgelse fremsendes til bygherre OBM 9872, Kampagne 3 6.10.06: Bygherre, Odense Vandselskab kontakter Odense Bys Museer mhp udtalelse vedr. arkæologi og anmodning om iværksættelse af evt. forundersøgelse (Museumslovens 25, 26). 10.11.06: Fremsendte tilbud om arkæologisk forundersøgelse accepteres af bygherre (Museumslovens 26, stk. 2.). 24.11.06: Området frigives (jf. Museumslovens 27). 4.12.07: Fremsendelse af udkast til faktura til godkendelse ved KUAS (Museumslovens 27). 5
Udgravningsmetode Søgegrøfter blev trukket af gravemaskine med bælter påmonteret 2 m rabatskovl. Normalbredde for søgegrøfter er 2 meter, men på grund af udgravning til vejtracé er enkelte søgegrøfter omkring 7 meter i bredden og udgravning til vendepladser er cirka 15-16 meter i bredde. Anlæg i søgegrøfter blev registreret og markeret med gule blomsterpinde. Efterfølgende er de blevet registreret i lister ved hjælp af bogstavkombinationer, startende ved CM. Anlæg er målt ind med GPS. Enkelte anlæg er snittet med spade (større gruber dog med maskine), renset af med ske, tegnet i profil 1:20 og efterfølgende beskrevet. Trækulsprøver er indsamlet med redskab for at undgå en eventuel kontaminering. Genstande er nummeret med X som præfix efterfulgt af talkombination. På kampagne 2 starter genstandsnummereringen med X22 og på kampagne 3 starter genstandnummereringen med X27. Dataliste Sagens journalnummer er OBM 9872, kampagne 2 og kampagne 3 Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer Litteratur Dansk Kulturhistorisk Centralregister (www.dkconline.dk) 6
Tidstavle WWW.MUSEUM.ODENSE.DK 7