Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Plantning og forankring af større træer i befæstede arealer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Ove Lyhne Jensen, AMU Nordjylland og Mikkel Dybdal, Mercantec. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Plantning og forankring af større træer i befæstede arealer. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Plantning og forankring af større træer i befæstede arealer, november, 2008 udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses-udvalg i et samarbejde med Ove Lyhne Jensen, AMU Nordjylland og Mikkel Dybdal, Mercantec.

Indholdsfortegnelse FORORD...3 1. PLANTEN...5 Modtagelse...5 Rodemballering...5 2. JORD...9 Råjord...9 Muldlaget...9 3. PLANTEHULLET...11 4. PLANTNING...13 5. BEFÆSTEDE AREALER...15 Traditionelle plantehuller...15 Superhuller...16 Skeletjord...17 6. FORANKRING...21 STIKORDSREGISTER...23 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Forord Dette kompendium henvender sig til dig som skal medvirke ved plantning af større træer på arealer, hvor det er et krav at træets nærmeste omgivelser skal befæstes for at kunne bære trafikken. Den rodvenlige befæstelse er et forsøg på at løse dette dilemma. Kompendiet giver forslag til konkrete løsninger og anvisninger på arbejdets udførelse. Alt materialet fra kompendiet til kurset Plantning af større træer er med i dette kompendium, men skal her betragtes som baggrundsstof. Kursets fokus ligger på indholdet i kapitel 5, Befæstede arealer. FORORD 3

1. Planten Modtagelse Når du modtager træet fra planteskolen skal du kontrollere: At træet er den slægt, art og sort du har bestilt. At træet er saftspændt og frisk, både i top og rod (ved at kradse med en negl i barken kan man nemt afgøre om grenen eller roden er frisk). At roden ikke er udtørret. At træet har den fysiske størrelse og det udseende du har bestilt. Her kan bl.a. hentes hjælp i dansk planteskoleejerforenings hæfte Plantestandard. At roden har været beskåret regelmæssigt under træets opvækst. At træet ikke er skadet under håndtering eller transport. Planteskolen forbereder træet på at blive flyttet ved at udføre rodbeskæringer typisk hvert 3. eller 4. år. Rodbeskæringer medfører at roden bliver tæt forgrenet og kompakt, hele rodnettet findes således inden for et forholdsvis lille område, hvilket gør det lettere at få hele roden med. Rodemballering Barrod Hvis træet har bare rødder er det nemt at se rodens kvalitet, om den er velforgrenet og har været regelmæssigt beskåret. Den bare rod må aldrig udsættes for udtørring eller direkte sollys, hvilket bedst undgås ved at holde rødderne tildækket i indslag eller under f.eks. fugtigt sækkelærred eller mælkehvid plast indtil umiddelbart før plantningen. For højstammede barrodede træer gælder ifølge Plantestandard at roden skal være alsidigt forgrenet og at rodens diameter skal være mindst 3 gange stammeomfanget. Barrodede træer vil normalt være billigst i indkøb, men må naturligvis kun plantes i træets hvileperiode. Container Containerkultiverede træer, er træer hvis rodnet gror i en container, og derfor udvikles inden for et begrænset område. 1. PLANTEN 5

Containeren kan være lavet af forskelligt materiale og have forskellig størrelse og form, afhængig af træets størrelse og planteskolens produktionsmetoder. Containerens størrelse skal tillade rødderne at vokse, uden at de på grund af pladsmangel begynder at cirkulere i siden og bunden af containeren. Billedet viser hvor ødelæggende det er for rodudviklingen når træerne har stået for længe i containeren før udplantning. Disse frugttræer er gravet op 8 år efter udplantning. Containerkultiverede træers rødder er naturligvis mere beskyttede mod udtørring end barrodede træers. Arbejdet med at holde rødderne fugtige er derfor mindre besværligt, men ikke mindre vigtigt. Containerkultiverede træer kan som udgangspunkt plantes hele året. Man bør dog undgå perioder med hård frost eller ekstrem tørke. Rodklump Træer med rodklump er træer, hvor roden og jorden omkring den er emballeret med plantelærred af naturjute og/eller trådnet. Klumpen skal være fast og stabil og rodenderne skal være synlige på klumpens yderside. Klumpen nedsætter risikoen for at roden tørrer ud. 6 1. PLANTEN

Der skal være sammenhæng mellem træets størrelse og klumpens størrelse, f.eks. skal et træ med en stammeomkreds på 16-18 cm have en rodklump med en diameter på ca. 60 cm ifølge Plantestandard Træer med rodklump skal helst plantes i træernes hvileperiode. Plantesæsonen kan dog forlænges hvis man er omhyggelig med vanding. Depot Depotdyrkede træer er en forholdsvis ny dyrkningsform, hvor man graver træerne op med rodklump og stiller dem oven på jorden. Rodklumpen dækkes derefter med et godt vækstmedie, f.eks. sphagnum. Dette medfører at der dannes nye fine rødder på klumpens yderside, hvilket giver stor vækstsikkerhed ved senere flytning af træet. Depotdyrkede træer kan som udgangspunkt plantes hele året. Man bør dog undgå perioder med hård frost eller ekstrem tørke. 1. PLANTEN 7

2. Jord Det er sjældent at plantning af større træer foretages i uberørt naturlig jord, hvor det ikke er nødvendigt at forbedre vækstforholdene. Grundlaget for et godt plantehul er at sikre at jorden i rodzonen har tilstrækkelig porøsitet, således at der altid er tilstrækkeligt med ilt og vand i jorden. Råjord Råjord er jord som stort set ikke indeholder organisk materiale. Råjorden er sammensat af en eller flere af fraktionerne ler, silt, grovsand, finsand, grus og sten. Råjordens egenskaber er afhængig af forholdet mellem de enkelte fraktioner, f.eks. er en lerholdig jord god til at holde på fugtigheden, mens en sandet jord er god til at dræne. Muldlaget Muldlaget består af jord som indeholder rester af organisk materiale - det organiske materiale farver jorden sort. I naturen er muldlaget typisk mellem 30 og 80 cm dybt - dybest hvis jornde er meget sandholdig og tyndest hvis jorden er meget lerholdig. Det organiske materiale i muldjord er altid under omsætning af mikroorganismer - derfor hører man ofte udtrykket at muldjorden er levende jord. Den mikrobiologiske aktivitet i mulden er afhængig af et godt luftskifte. Hvis luftskiftet ikke er tilstrækkelig effektivt vil mikroorganismerne forbruge al den tilstedeværende ilt, og rødderne vil dø af iltmangel. 2. JORD 9

3. Plantehullet Jo større jordvolumen træet får stillet til rådighed, jo bedre og mere naturlig vækst får træet og jo højere alder kan det opnå. Langt de fleste af de rødder som skal optage vand og næringssalte findes i de øverste jordlag - plantehuller behøver derfor normalt ikke at være specielt dybe, men derimod være så brede som muligt. Ved gravning af plantehullet, skal man altid bestræbe sig på at undgå komprimering af plantehullets bund og sider. Plantehullets sider skal være skrånende og løsnes effektivt så komprimering ikke hindrer fremtidig rodvækst. Bunden af plantehullet bør forsynes med en lille forhøjning for at undgå at træet sætter sig for meget efter plantning, og for at forbedre afdræningen fra rødderne i etableringsfasen. Plantehullets størrelse skal tillade at rødder kan fordeles frit i plantehullet uden at bøjes. Korrekt etableret plantehul. Plantehullet skal være veldrænet og jorden løsnet mindst 10 cm i bunden. Evt. dræn skal udføres i lige linie med et fald på mindst 3. Jorden i plantehullet bør ikke afvige væsentligt fra omgivelserne, i det man så risikerer at træet fylder plantehullet op med rødder, før rødderne vokser ud i omgivelserne. 3. PLANTEHULLET 11

Hvis man skal plante flere træer i sammenhæng er det en god ide at lade plantehullerne vokse sammen. Dette forbedrer vækstforholdene for det enkelte træ i forhold til at plante træerne i hver sit mindre plantehul. 12 3. PLANTEHULLET

4. Plantning For at undgå risikoen for iltmangel i bunden af plantehullet fyldes bunden af plantehullet med råjord og kun de øverste ca. 40 cm med muldjord. Træet skal plantes så dybt, at der påfyldes ca. 5 cm jord over den øverste rod. Barrodede planters rødder skal fordeles i alle retninger, vandret og radiært bort fra rodhalsen og træet rystes under plantningen, så jorden fordeles mellem rødderne. Hvis træet er med klump skal plantelærred og trådnet løsnes, hvis det skønnes at genere stammen, men bør ellers blive siddende for at sikre stabilitet i rodklumpen. Under jordpåfyldningen trædes jorden til naturlig lejring for at sikre stabilitet og undgå unødvendige sætninger. Som alternativ til de traditionelle vandingsrør, bør man lade overfladen af plantehullet skråne let ind mod træets stamme og evt. bygge en lille vold af jord for at holde på vandingsvandet. Voldens diameter skal mindst være lig med rodens diameter. Korrekt udført plantning. 4. PLANTNING 13

5. Befæstede arealer Der er flere forskellige metoder, der kan anvendes ved plantning af træer i befæstede arealer: Traditionelle plantehuller Superhuller Skeletjord Fælles for metoderne er, at de sikrer en acceptabel bæreevne for den omgivende belægning. Der er dog stor forskel på deres hensyntagen til træernes rodudvikling - og dermed trivsel. Traditionelle plantehuller Her planter man i et plantehul direkte i belægningen og har således belægningens komprimerede bærelag umiddelbart omkring hullet. Det giver begrænsede muligheder for røddernes udvikling. Man kan nærmest opfatte det som, at man dyrker træet i en container. Traditionelt plantehul i belægning. Metoden er nem, hurtig og billig i anlæg. Til gengæld kræves en del vedligeholdelse med vanding og gødskning, da træets eget opsamlingsområde (rodzone) er meget lille. Træets levetid vil normalt være begrænset og man må derfor regne med at skulle skifte træet ud efter 15 til 20 år. 5. BEFÆSTEDE AREALER 15

Superhuller Superhuller er en god løsning hvis man har mulighed for at etablere mellemrum i belægningen eller mellem belægningstyper. F.eks. en rabat mellem cykelsti og fortov. Ideen er, at man ladet træerne deles om ét stort plantehul. Da træernes rødder kan vokse ind mellem hinanden, giver superhullet det enkelte træ mulighed for en væsentlig større rodzone, end hvis man havde delt samme areal op i selvstændige plantehuller. Et superhul bør minimum indeholde 15 m3 vækstmedie pr. træ i en dybde på op til ca. 1 m. 16 5. BEFÆSTEDE AREALER

Skeletjord Princip Principskitse for opbygning af rodvenlig befæstelse. Der udlægges en blanding af sten og vækstmedie i ½ - 1 m dybde. Blandingen skal dimensioneres således, at hulrummene mellem stenene er fyldt ca. 80 % med vækstmedie. Så vil sten støde mod sten og der opnås en bæreevne, der kan klare en belægning med let trafik. Samtidig giver hulrummene med vækstmedie rødderne mulighed for at udvikle sig. Ideelt bør skeletjorden have en udstrækning, der svarer til træets forventede naturlige rodzone (det modne træs drypzone). Ovenpå skeletjorden lægges et vandings-/udluftningslag af mindre sten, f.eks. nøddesten (kornstørrelse 16 32 mm). Laget giver bedre iltforhold under belægningen samtidig med, at det ved vanding kan lede vandet ind under belægningen. Desuden efterlader laget en mere jævn overflade end skeletjorden pga. de mindre sten, hvilket giver bedre stabilitet i de efterfølgende lag. Skeletjord kaldes også for gartnermacadam. Der lægges en membran, f.eks. fibertex, ovenpå vandings- /udluftningslaget. Membranen hindrer afretningslagets finere korn i at sive ned i de underliggende lag. Hvis membranen mangler, vil belægningen hurtigt skride. Alle lag skal komprimeres/vibreres. 5. BEFÆSTEDE AREALER 17

Opblanding Der anvendes sten med en størrelse på 32 150 mm, f.eks. singels (kornstørrelse 32 80 mm), skærver (kornstørrelse 32 50 mm) eller paksten (kornstørrelse 80 120 mm). Disse blandes op med en almindelig, god vækstjord med et humusindhold på 1 2 %. Forholdet (volumen) mellem jord og sten skal være ca. 1:5 for at opnå en passende opfyldning af hulrummene mellem stenene. Følgende metoder kan anvendes ved opblandingen Blanding før udlægning Vådblanding under udlægning Tørblanding under udlægning Man kan finde den optimale mængde jord til blandingen ved følgende metode: 1. Fyld en vandtæt beholder med kendt rumfang sten. 2. Hæld vand på til stenene lige akkurat er dækket. 3. Tag 80 % af den anvendte mængde vand, så har du den mængde jord der skal bruges til en skeletjord med beholderens rumfang. Blanding før udlægning: Den afmålte mængde jord vandes op og blandes med den afmålte mængde sten ved hjælp af maskiner (frontlæsser, graveskovl m.m.). Vandet i jorden hjælper med at klæbe jorden til stenene og modvirker dermed i nogen udstrækning en senere udskilning af materialerne. Man skal være opmærksom på, at en skeletjord, der er blevet transporteret efter opblanding, skal blandes op igen før udlægning. Flere danske firmaer sælger færdigblandet skeletjord. Blanding før udlægning. 18 5. BEFÆSTEDE AREALER

Vådblanding under udlægning: Der udlægges et lag sten i 20 25 cm dybde og stenene vibreres. Derefter spredes jord udover stenene og vandes ned i mellemrummene. Et nyt lag sten lægges ud og vibreres osv.. Der fortsættes indtil man har opnået den ønskede tykkelse. For at kunne anvende metoden kræves det, at undergrunden effektivt kan lede det overskydende vand væk. Metoden fungerer bedst ved anvendelse af større sten, f.eks. paksten. Vådblanding under udlægning. Tørblanding under udlægning: Der udlægges, som ved vådblandingen, et lag sten i 20 25 cm dybde. Jord arbejdes ned i mellemrummene ved fejning. Det er vigtigt at både stenene og jorden er tørre. Her efter vibreres laget og et nyt føjes på. Der fortsættes indtil man har opnået den ønskede tykkelse. Metoden fungerer bedst ved anvendelse af større sten, f.eks. paksten. 5. BEFÆSTEDE AREALER 19

Tørblanding under udlægning. 20 5. BEFÆSTEDE AREALER

6. Forankring Hvis man skønner at det er nødvendigt for at give roden ro til at gro fast, skal træet forankres til pæle, wirestøtte eller forankres underjordisk. Forankringen må ikke svække stammens styrkeudvikling og må derfor ikke fastgøres for højt oppe på stammen. Normalt ikke højere end 1/3 af stammens højde. Nedramning af pæle til forankring må ikke beskadige rod eller klump og bør derfor ske inden jordpåfyldning. Pæle må ikke komme i kontakt med stammer eller grene. Pæle bør være afbarkede, tilspidsede og uimprægnerede og skal rammes ned så de står fast. Opbindingsmaterialet må ikke kunne beskadige træet, men skal muliggøre at træet kan bevæge sig i forhold til forankringen. 6. FORANKRING 21

Stikordsregister B Barrod... 5;13 Blanding før udlægning... 18 C Container... 5 D Depot... 7 Dræn... 11 F Fibertex... 17 Forankring... 21 Forord... 3 I Iltmangel... 9;13 Indholdsfortegnelse... 1 J Jord... 9 M Membran... 17 Mikroorganismer... 9 Modtagelse... 5 Muldlaget... 9 O Opbindingsmateriale...21 Opblanding...18 Organiske materiale...9 P Plantehullet...11 Planten...5 Plantning...13 Pæle...21 R Rodemballering...5 Rodklump... 6;13 Råjord...9 S Skeletjord...17 Superhuller...16 T Traditionelle plantehuller...15 Tørblanding under udlægning...19 U Udluftningslag...17 V Vandingslag...17 Vandingsrør...13 Vådblanding under udlægning...19 STIKORDSREGISTER 23