Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Notat. Kvalitetsstandarder for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune Området Voksne med særlige Behov

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd Under revision efterår vinter

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

1. Indledning Lovgrundlag Målgruppe Adgang til alkoholbehandling Formål med behandlingen

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetsstandard. for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Ishøj- og Vallensbæk Kommune

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Udklip af kap i Vejledning om særlig støtte til voksne

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Lyngby-Taarbæk Kommune. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den og af Kommunalbestyrelsen på møde den Acadre dok

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.

KVALITETSSTANDARD FOR STOFMISBRUG 2017/2018

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Kvalitetsstandard for Social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service, Aalborg Kommune

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kolding Kommunes kvalitetsstandard for social behandling af Stofmisbrug efter 101 i lov om social service.

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Glostrup Kommune. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

Alkoholmisbrugsbehandling

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen i Syddjurs Kommune Servicelovens 101 og 101a samt Sundhedslovens 141og142.

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Transkript:

GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter henvendelse. Stofmisbrugere som kommunen har visiteret til ambulant behandling, har mulighed for frit at vælge mellem offentlige og private ambulante behandlingstilbud. Behandlingstilbuddet skal dog have tilsvarende karakter med det tilbud, kommunen har visiteret til. Det er en betingelse, at behandlingsstedet figurerer på www.tilbudsportalen.dk Hvis borgeren ønsker et andet behandlingstilbud, end det der er givet af kommunen, gælder behandlingsgarantien på de 14 dage ikke. Hvis borgeren har brug for lægelig behandling efter 142 i Sundhedsloven er denne vederlagsfri for borgeren. Målgruppe Målgruppen for misbrugsbehandling er alle borgere med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende stoffer, der ønsker behandling. I Gentofte Kommune behandler Social & Handicap Myndighed henvendelser vedrørende behandling af stofmisbrug for borgere over 18 år. Børn, Unge og Fritid behandler henvendelser vedrørende behandling af stofmisbrug for borgere under 18 år. Gentofte Kommune har den fulde myndighedsforpligtigelse og visitationsret til misbrugsbehandling. Mål for indsatsen Formålet med Gentofte Kommunes indsats på stofmisbrugsområdet er overordnet at: Borgeren ophører med sit forbrug af illegale stoffer Borgeren får nedsat og stabiliseret sit stofforbrug, hvis et ophør ikke er muligt Forebygge og behandle misbrugsrelaterede sygdomme Stabilisere og forbedre borgerens sociale og helbredsmæssige situation Samarbejdspartnere For at sikre høj kvalitet i behandlingen, stiller Gentofte Kommune en 1

række krav til de behandlingssteder, som kommunen samarbejder med: Evidensbaseret behandlingsmetode Uddannet personale Behandlingsstedet skal figurere på Tilbudsportalen Gentofte Kommune samarbejder med flere leverandører. Samarbejdet om den ambulante sociale behandling er primært med KABS (www.kabs.dk). KABS tilbyder ambulant behandling til borgere både over og under 18 år, borgere der ønsker behandling kan henvende sig til Gentofte Kommune eller direkte til KABS. KABS har regionale afdelinger i Gentofte, Glostrup og Hvidovre. Desuden har KABS følgende specialafdelinger: KABS City som står for behandling af misbrug af hash, kokain, amfetamin osv. KASA som er et misbrugspsykiatrisk dagtilbud til brugere med dobbeltdiagnose. Stjernevang er et tilbud til unge op til 25 år med både et misbrug og psykiske problemer. De tværgående opgaver er placeret i Socialmedicinsk Klinik. I forhold til dag- og døgnbehandling har Gentofte Kommune ikke egne dag- eller døgnbehandlingstilbud for stofmisbrugere. Kommunen benytter sig i stedet af eksterne tilbud. Dag- og døgnbehandling indeholder oftest de samme aktiviteter som for de ambulante forløb. Forskellen er primært i intensiteten af aktiviteterne, selvom indhold og metode kan variere mellem behandlingsstederne. Ydelser Ambulant behandling: KABS yder følgende former for behandling: Lægelig behandling f.eks. substitutionsbehandling med metadon eller subutex og tilsyn med behandling, som er delegeret til andre læger Ambulant social behandling og dagbehandling - f.eks. faste samtaler med behandler, psykologsamtaler, gruppeforløb m.v. Tilsyn med dag- og døgnbehandling på eksterne tilbud Rådgivning og vejledning om mulighed for behandling. Dag- og døgnbehandling: Som nævnt har Gentofte Kommune ikke egne dag- eller døgnbehandlingssteder. Dag- og døgnbehandling indeholder oftest de samme aktiviteter som for de ambulante forløb. Forskellen er primært i intensiteten af 2

aktiviteterne, selvom indhold og metode kan variere mellem behandlingsstederne. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling Visitationsprocedure Personalet i alle de tilbud som Gentofte Kommune benytter sig af, har relevant sundheds- og/eller socialfaglig uddannelse. Hvis en borger ønsker behandling for sit stofmisbrug, kan der rettes henvendelse til kommunen eller direkte til KABS. Ambulant behandling: Når en borger henvender sig til Gentofte Kommune med ønske om ambulant misbrugsbehandling, orienteres pågældende om behandlingsmulighederne. Hvis borgeren fortsat ønsker behandling, henvises der til udredning og behandling inden for den 14 dages behandlingsgaranti. Hvis en borger henvender sig direkte til KABS, iværksætter der udredning og behandling inden for den 14 dages behandlingsgaranti. KABS retter henvendelse til Gentofte Kommune, som på baggrund af et behandlingsoplæg bevilger den ambulante behandling indenfor 14 dage. Dag- og døgnbehandling: Behandlingsgarantien er ikke gældende i forhold til dag- eller døgnbehandling. Som oftest foregår udredning og afklaring af borgerens behov for dag- eller døgnbehandling i samarbejde mellem borgeren, det ambulante behandlingssted og Gentofte Kommune. Som hovedregel skal borgeren have afprøvet ambulant behandling, før der kan tages stilling til mere omfattende behandling. Gentofte Kommune lægger vægt på at borgere, der ønsker dag- eller døgnbehandling er grundigt udredt, før der kan peges på den rette behandlingsform. Udredningen foretages som oftest af KABS. I særlige tilfælde varetager Gentofte Kommune selv hele eller dele af udredningen. Der afdækkes følgende elementer: Personoplysninger Beskrivelse af misbrugets omfang og historik Behandlingsbehovet Borgerens målsætninger Motivation Nuværende livssituation Helbredsmæssig og psykisk tilstand Tidligere behandlingstilbud, gennemførelse, og tilbagefaldsmønster. Hjemmeboende børn 3

Samarbejdspartnere, herunder kommunen. Gentofte Kommune har den fulde myndighedskompetence til at tage stilling til, om borgeren kan bevilges dag- eller døgnbehandling. I vurderingen lægges særlig vægt på borgerens samlede sociale situation, herunder misbrugshistorik, tidligere behandlingsforsøg, motivation, helbredsmæssige forhold, og om der er hjemmeboende børn. Der tilbydes dag- eller døgnbehandling til borgere, der ikke kan profitere tilstrækkeligt af ambulant behandling, og som har brug for et mere intensivt forløb for at kunne opnå stoffrihed. Dagbehandling foregår i ambulant form, men mere intensivt. Borgeren bor således fortsat i egen bolig. Døgnbehandling tilbydes borgere, der har brug for en så omfattende behandlingsindsats, at det er nødvendigt med et ophold i et beskyttet miljø i døgnregi i en periode. Dette vil typisk være gældende for borgere, der har behov for afgiftning/nedtrapning i strukturerede rammer, før en egentlig behandling kan påbegyndes. Gentofte Kommune bevilliger primært døgnbehandling til unge borgere mellem 18 og 30 år, hvor misbruget har en skadelig indvirkning på deres uddannelses-, beskæftigelses-, eller familiemæssige situation, og hvor en socialfaglig vurdering peger på, at en særlig intensiv indsats kan bringe borgeren ud af sit misbrug. I Gentofte kommune bevilges som udgangspunkt op til 3 måneders døgnbehandling, hvorefter borgeren kan overgå til anden behandling. For borgere, der er bevilget døgnbehandling på baggrund af indstilling og udredning fra KABS, er det KABS som forestår opfølgning på behandlingsforløbet, dog skal Gentofte Kommune løbende inddrages. For borgere der er visiteret direkte af Gentofte Kommune, er det kommunen som forestår opfølgningen. Som udgangspunkt afholder borgeren selv transportudgifter til behandlingen. Regler for kost og logi ved døgnbehandling Behandlingsgaranti Når en borger bevilges døgnbehandling, kan Gentofte Kommune beslutte, om pågældende selv skal afholde den fulde eller delvise udgift til kost og lommepenge. Ved vurderingen heraf indgår borgerens samlede økonomiske situation, herunder forhold som bolig, behov for afvikling af gæld mv. Servicelovens 101 stk. 1. og 2 fastsætter, at behandling for stofbrugere skal tilbydes indenfor 14 dage efter borgerens første henvendelse. Kon- 4

kret betyder det, at der indenfor 14 dage efter første henvendelse tilbydes: Udredning af misbrugets omfang Afdækning af behandling og motivation Rådgivning vedrørende behandlingsmuligheder Udarbejdelse af visitationsoplæg Iværksættelse af foreløbig behandlingstilbud Behandlingsgarantien træder først i kraft i det øjeblik, at borgeren møder og indvilger i opstart af udredning og foreløbig behandling. Behandlingsgarantien gælder alle borgere over og under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der være behov for en specialudredning som kan gøre, at behandlingsgarantien ikke kan overholdes indenfor de 14 dage. Monitorering af indsatsen For at sikre grundlaget for dokumentation og kvalitetssikring er der etableret elektroniske klientregistrerings- og journaliseringssystemer hos KABS. Systemet indeholder data vedrørende den enkelte borger og dennes behandling, og gennem forskellige udtræk monitoreres behandlingsindsatsen løbende. KABS indberetter til Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB), og Stofmisbrugsdatabasen, som er Servicestyrelsens fælles indberetningsplatform for: VBGS-databasen - indberetninger om ventetider på social stofmisbrugsbehandling, siden 1. november 2007. DanRIS-ambulant: - Dansk Registrerings- og Informationssystem for ambulante stofmisbrugsbehandlingssteder, siden 1. januar 2008. Den kommunale monitorering: Gentofte Kommune modtager ASI-skemaer fra KABS på alle voksne borgere i stofmisbrugsbehandling. ASI-skemaet omfatter en række spørgsmål angående en persons misbrug, sociale- og beskæftigelsesmæssige situation og den psykiske og fysiske tilstand. Når en ny borger indskrives i stofmisbrugsbehandling udfyldes et skema, og herefter udfyldes skemaet fast hvert halve år for hver alle borgere, med det formål at vurdere, hvorvidt behandlingen har ført til, at borgeren har fået den rette hjælp til løsningen af sine misbrugsproblemer. Gentofte Kommune foretager opfølgning i forhold til alle borgere, der er bevilget stofmisbrugsbehandling. Muligheder for frit valg Mulighed for frit valg er bestemt i Servicelovens 101 stk. 3, hvoraf det fremgår, at en person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive 5

behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud, eller godkendt privat behandlingstilbud, af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Borgeren har ret til at vælge et andet kommunalt, regionalt eller godkendt privat ambulant tilbud, der kan levere den behandling, som pågældendes bopælskommune har visiteret til. Der skal være tale om et behandlingstilbud af lignende karakter, som det der er tilbudt fra kommunens side. Ønsker borgeren et andet tilbud, kan 14 dages garantien fraviges. Gentofte Kommune er forpligtet til at hjælpe borgeren med at søge relevant information om hvilke muligheder, der er til stede. I meget få tilfælde kan retten til frit valg begrænses af hensynet til borgerens psykiske tilstand. Udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner Den kommunale handleplan I henhold til serviceloven 141, stk. 2 skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Handleplanen skal angive: Formålet med indsatsen Hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet Den forventede varighed af indsatsen Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Gentofte Kommune foretager vurdering af, hvilke borgere der skal tilbydes en handleplan. Handleplanen følges op efter behov, dog minimum en gang om året. Behandlingsplaner Ved behandling i KABS eller ved dag- og døgnbehandling udarbejdes en behandlingsplan i tæt samarbejde med borgeren. Behandlingsplanen skal koordineres med den kommunale handleplan, hvis en sådan foreligger. Behandlingsplanen indeholder beskrivelse af den konkrete indsats, mål for behandlingen, ydelser, behandlingsmetoder, og eventuelt behov for inddragelse af samarbejdspartnere. Behandlingsplaner revideres i samarbejde mellem borger og behandlingssted løbende, dog senest hvert halve år. Behandlingsplanerne fremsendes til Gentofte Kommune, der følger op på indsatsen og effekten. Brugerinddragelse Ifølge 4 i Retssikkerhedsloven skal borgeren inddrages i behandlingen af sin sag. Endvidere skal hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte ( 1 i 6

serviceloven). Brugerinddragelse er derfor et centralt element i sagsbehandlingen både hos Gentofte Kommune, og hos de leverandører Gentofte Kommune anvender. Ved revisionen af kvalitetsstandarden har Gentofte Kommune gennemført et interview med en gruppe borgerne i februar 2010 med henblik på at afdække borgernes synspunkter. På spørgsmål omkring brugerinddragelse udtrykte borgerne tilfredshed, både i forhold til indflydelse på indholdet i behandlingsplanerne, og i forhold til den daglige drift, eksempelvis de fysiske rammer og indholdet i tilbuddene. Opmærksomhed på hjemmeboende børn under 18 år I Gentofte Kommune lægges der stor vægt på tværgående samarbejde for at sikre en tidlig opsporing af familier med misbrugsproblematikker. Kommunen har udviklet den såkaldte Gentoftemodel, der beskriver en fast procedure for fagpersoner, der oplever bekymring for et barn eller en ung. De behandlingssteder som Gentofte Kommune samarbejder med, er forpligtede til at være opmærksomme på, om borgeren i behandling har hjemmeboende børn. Hvis det vurderes, at et barns udvikling og trivsel er truet er alle behandlingssteder, herunder også KABS, lovmæssigt forpligtet til at underrette kommunen. For at sikre opmærksomhed på eventuelle hjemmeboende børn, har KABS indført følgende procedure: Opslag i CPR-registret om evt. børn, når en borger henvender sig for at komme i behandling Kortlægning af kontakten med børn (både egne og partnerens evt. børn) Uddybende spørgsmål om de forhold evt. hjemmeboende børn måtte leve under Løbende opfølgning på evt. hjemmeboende børn under behandlingen Tilbud om hjælp og behandling rettet mod problemer vedr. brugerens familie og børn Underretning af kommunen i tilfælde af særlige problemstillinger der vedrører hjemmeboende børn Underretning af kommunen i forbindelse med ophør af brugerens behandling, hvor der er hjemmeboende børn Gravide borgere med et stofmisbrug Gentofte Kommune kan tilbyde gravide borgere med et stofmisbrug en frivillig kontrakt om stofmisbrugsbehandling med mulighed for tilbageholdelse i forbindelse med døgnophold. Kontrakten kan ophæves af begge parter forudsat, at kvinden ikke er til 7

fare for enten fosteret eller sig selv. Kontrakten kan maksimalt vare et halvt år. Den fremtidige indsats Gentofte Kommune lægger stor vægt på løbende kvalitetssikring og på at udvikle effektmålingen i samarbejde med de anvendte behandlingstilbud og borgerne. I forhold til samarbejdet med leverandørerne arbejder Gentofte Kommune på, at udvikle dette samarbejde med henblik på at styrke den helhedsorienterede indsats for borgerne. Sagsbehandling og klageadgang Gentofte Kommune er ansvarlig for udarbejdelse af alle afgørelser vedrørende godkendelser og afslag på behandling. Kommunen sørger derfor også for, at borgerne får klagevejledning. Klager over afgørelser og selve sagsbehandlingen skal ske til Gentofte Kommune, Social & Handicap Myndighed. Klage over den lægelige behandling på behandlingsstedet skal sendes til behandlingsstedet. Fastholder behandlingsinstitutionens leder afgørelsen, skal klagen sendes til patientklagenævnet. Udarbejdelse og opfølgning Kvalitetsstandarden revurderes og behandles politisk mindst hvert andet år. 8