Air Greenland A/S A/S Reg. Nr. 30672 Postboks 1012 3900 Nuuk Grønland www.airgreenland.com

Air Greenland A/S A/S Reg. Nr. 30672 Postboks 1012 3900 Nuuk Grønland www.airgreenland.com

Årsrapport 2002

Koncernens hovedtal (mio. DKK) 1998 1999 2000 2001 2002 Nettoomsætning 572,6 610,8 647,5 688,9 677,2 Resultat før finansielle poster 32,5 28,6 8,2 32,5 57,5 Resultat før skat 13,2 9,9 (9,2) 17,6 43,9 Årets resultat 8,0 6,1 (5,9) 10,2 26,8 Materielle anlægsaktiver 693,9 691,5 552,9 532,0 519,1 Egenkapital 158,1 163,4 156,0 166,2 191,3 Balancesum 820,4 810,6 770,8 734,6 736,9 Investeringer i materielle anlægsaktiver 391,6 44,0 27,5 55,1 36,6 Antal medarbejdere (ultimo året) 543 564 584 528 553 Overskudsgrad 5,7% 4,7% 1,3% 4,7% 8,5% Afkastningsgrad 4,0% 3,5% 1,1% 4,4% 7,8% Egenkapitalens forrentning 5,2% 3,8% -3,7% 6,3% 15,0% Soliditetsgrad 19,3% 20,2% 20,2% 22,6% 26,0% Hoved- og nøgletallene er tilpassede som følge af de i 2002 foretagne ændringer af anvendt regnskabspraksis, hvorimod hoved- og nøgletallene for 1998-1999 ikke er tilpasset den i 2001 ændrede regnskabspraksis for periodisering af vedligehold, og der er således ikke fuld sammenlignelighed med 2000-2002. Statistiske oplysninger Måleenhed 1998 1999 2000 2001 2002 Rutenettets længde Km 23.003 22.655 22.836 17.012 14.551 Antal befløjne byer Byer 24 26 26 24 20 Fløjne km i rutetrafik 1000 4.451 4.610 4.798 4.071 3.926 Flyvetimer i luften, i alt Timer 22.420 21.446 20.257 16.890 15.275 Flyvetimer i luften, rute Timer 11.802 11.961 12.314 9.794 9.374 Udbudte ton-km, rutetrafik 1000 36.295 41.078 48.482 41.901 47.125 Solgte ton-km, rutetrafik 1000 20.344 23.708 28.477 24.374 27.245 Total lastfaktor, rutetrafik Procent 56,1% 57,7% 58,7% 58,2% 57,8% Antal passagerer 1000 252 282 308 260 260 Udbudte sæde-km. rutetrafik 1000 277.307 343.190 406.558 352.055 386.781 Solgte sæde-km, rutetrafik 1000 166.613 202.963 237.523 210.734 252.983 Kabinefaktor, rutetrafik Procent 60,1% 59,1% 58,4% 59,9% 65,4% Gns. rejsestrækning i rutetrafik Km 662 721 770 809 974 2

Indholdsfortegnelse Koncernens hovedtal 2 Forord 5 Bestyrelse 7 Direktion & ledergruppe 8 Regnskabspåtegning 9 Revisionspåtegning 10 Ledelsesberetning 11 - Hovedaktiviteter 12 - Aktionær-/koncernforhold 12 - Aktiviteter og hændelser 2002 14 - Markedsudvikling 15 - Økonomisk udvikling 18 - Produktudvikling 19 - Omverdenens syn på Air Greenland 21 - Personale 23 - Uddannelse og karriere 23 - Forventninger til 2003 25 Flyflåde 27 Anvendt regnskabspraksis 29 Resultatopgørelse for 2002 35 Balance pr. 31.12.2002 36 Egenkapitalopgørelse pr. 31.12.2002 38 Pengestrømsopgørelse for 2002 39 Noter til regnskabet 40 3

Mission Air Greenland vil være Grønlands motorvejsnet ved at tilbyde hurtige, effektive og lønsomme flytransporter i Grønland og til resten af verden. Vision Air Greenland vil i harmoni med det grønlandske samfund - og med de grønlandske virksomheder som samarbejdspartnere - udvikle det grønlandske samfund. Air Greenland vil være Grønlands mest attraktive arbejdsplads, den mest kompetente og dermed den foretrukne virksomhed til udvikling af den infrastruktur, der binder det grønlandske folk sammen. Fokusområder i 2003 Tidligere tilgængelige fartplaner Bedre image og større forståelse for flydrift i det grønlandske samfund Stærkt helårligt trafikprogram med attraktive afgangs- og ankomsttidspunkter Øget komfort/service Satsning på hurtige transportmuligheder Yderligere effektivisering Overordnede mål selskabet gerne vil vurderes på i 2003 Punktlighed/regularitet: Kommer vi til den lovede tid? Kundeoplevet kvalitet: Leverer vi, hvad kunderne forventer? Fortsat produktudvikling gennem en udbygning af dialog med vore kunder, f.eks. i form at interessentinterviews og -møder. Yderligere udvikling af Air Greenland som en attraktiv og kompetencegivende arbejdsplads, der kontinuerligt oparbejder viden og know-how hos sine medarbejdere, hvilket igen er til gavn for kunderne og virksomheden. Større åbenhed om forhold i Air Greenland ved løbende at give informationer om virksomhedens økonomiske og udviklingsrelaterede begivenheder, og dermed give alle interessenter mulighed for at følge virksomhedens opnåelse af sine mål. 4

Forord Air Greenland er en stor del af Grønlands infrastruktur og er i den forbindelse aktiv i debatten om den fremtidige infrastruktur. Selskabet har i mere end 40 år bragt mennesker sammen og været en forudsætning for det grønlandske samfunds udvikling. De senere år har medført en række store ændringer, blandt andet etableringen af flere landingsbaner, og fremtiden vil givetvis byde på lige så store ændringer og udfordringer. Air Greenland har som målsætning at være en væsentlig forudsætning for, at samfundet som helhed kan arbejde for større selvhjulpenhed og dermed større selvstændighed. Forandringernes år År 2002 vil blive husket som året, hvor Grønlandsfly skiftede navn til Air Greenland. Den 18. april begyndte det nye firma at sætte sit præg på den grønlandske hverdag. Denne ændring satte gang i diskussionerne både på gangene i firmaet og ude i samfundet. Hvad skulle det til for? Og hvad skulle selskabet dog med et nyt logo? I Air Greenlands ledelse var følelsen, at tiden var inde til at manifestere, at Air Greenland søger nye veje og er klar til at prøve nye tiltag for at nå vore mål. Liberalisering af flyvningen i Grønland, de mange besparelser, selskabet havde været igennem i de senere år, og et ønske om at få et bedre image i befolkningen lå til grund for at satse stort, ændre navn og udseende og byde SAS stærkere konkurrence på ruten Kangerlussuaq- København. Og Air Greenland er kommet langt i år 2002 - endda meget længere end man troede, da selskabet udarbejdede årsberetningen for 2001. Air Greenland er nu ene om at beflyve Atlanten. Det, selskabet ser som en triumf - nemlig at få atlantbeflyvningen over på grønlandske hænder - har dog tirret andre, der ikke har været sene til at bruge ord som monopolmisbrug. Og det på trods af, at selskabets status som eneoperatør er opstået, fordi konkurrenten selv valgte at trække sig på ruten. Air Greenland har haft en sund konkurrence med SAS på Atlantruten, men har også haft mange års godt samarbejde. Nu er det op til Air Greenland at bevise, at Grønland kan og vil selv. En af de store udfordringer for selskabet i tiden fremover er derfor at blive så god til jobbet, at selvom der igen skulle komme flere selskaber over Atlanten, skulle størstedelen af kunderne gerne stadig se fordelene i at flyve med Air Greenland. Fornyelse i fartplanerne Den nye fartplan, der trådte i kraft i efteråret 2002, har flere klare forbedringer i forhold til tidligere år. Atlant- og indenrigsforbindelserne er koblet bedre sammen med ensartede ankomst- og afgangstider i løbet af ugen. Det giver også sammedagsforbindelse mellem en lang række byer på den grønlandske vestkyst, ligesom flere byer har fået ny sammedagsforbindelse til Danmark. Fartplanen er koordineret med bl.a. Arctic Umiaq Line og Air Alpha. De bærende værdier i selskabets videre udvikling Da Air Greenland i 2002 skiftede logo for at manifestere, at der var sket mange forbedringer indenfor fartplaner, servicekoncepter, administration og planlægning, havde selskabet en historisk god mulighed for at understrege dette via en veltilrettelagt PRkampagne. Den pludselige travlhed med implementering af den nye Air Bus 330-200 gjorde dog, at dette arbejde ikke blev fulgt ordentligt til dørs. Men ligesom et fly ikke bliver nyt af en spand rød maling, bliver et image ikke fornyet af forkromede ord. For det første er der i befolkningen en utilfredshed med Air Greenlands prisniveau på billetter. (Dette og andre spørgsmål vedrørende billetter, tages op i Ledelsesberetningen side 11 og i kapitlet om omverdenens syn på Air Greenland på side 21.) Dertil kommer, at Air Greenland ikke altid har formået at give den service og information, som kunderne ønsker. Årsregnskabet fra 2001 indikerer, at en forbedringsproces er startet, men det mener selskabet ikke er nok. Der er derfor truffet beslutninger om hvilke områder, man ønsker at forbedre i indeværende og kommende år. Det har sat gang i en selvransagelse, der har ledt til de værdier, selskabet ønsker at fokusere på i det videre forbedringsarbejde. 5

Air Greenland vil være: Troværdig, ansvarsfuld og fornyende Det er tre store ord, der umiddelbart kan være svære at omdanne til handling, og derfor har vi til hvert begreb tilføjet en række følgepunkter, der skal hjælpe med at tydeliggøre disse værdier. Eksemplerne kan på den måde hjælpe og være en rettesnor til at implementere værdierne i Air Greenlands organisation. De enkelte værdier med underpunkter er beskrevet herunder: Troværdighed - Air Greenland vil: være ærlig - sige tingene som de er give proaktiv information være kundeorienteret og serviceminded have en høj grad af punktlighed og regularitet overholde aftaler - en aftale er en aftale ikke love mere end selskabet kan holde være konkurrencedygtig Ansvarsfuldhed - Air Greenland: står for sikkerhed i luften og på landjorden er fleksibel er samfundsbevidst ønsker at være værdiskabende Fornyende - Air Greenland: vil skabe fremgang for kunder, medarbejdere og selskabet er nytænkende er udfordrende er teknologisk innovativ har et positivt arbejdsliv og dermed topmotiverede medarbejdere Hvad siger krystalkuglen? I forbindelse med ovennævnte værdier og underpunkter, vil Air Greenland i 2003 samarbejde med repræsentanter fra firmaer, interesseorganisationer og den politiske sfære for at få klarhed over hvilke ønsker, de forskellige interessenter har. Kundeundersøgelser ombord på selskabets fly og en yderligere opmærksomhed overfor henvendelser fra kunder vil ligeledes øge dialogen med virksomhedens berøringsflader. For at implementere ovenstående værdier har man f.eks. også i kundeservice gennemført Kunden i Centrum kurser, hvor de ansatte selv har lavet handlingsplaner, der skal sikre, at selskabet overholder disse værdier og står stærkere rustet til at servicere selskabets kunder. Den linie fortsættes der med. Årets resultat Årets resultat for 2002 må betegnes som værende tilfredsstillende. Dog skal resultatet vurderes ud fra de investeringer, som selskabet står overfor med en betragtelig fornyelse af flyflåden, hvilket vil kræve en yderligere forbedring af selskabets økonomi med henblik på at opbygge det nødvendige kapitalgrundlag. Det vil derfor være nødvendigt med yderligere resultatforbedring i de kommende år. Nuuk d. 27. marts 2003 Finn Øelund Administrerende Direktør Peter Grønvold Samuelsen Bestyrelsesformand MÅL 2003 Leve op til vore værdier om troværdighed, ansvarsfuldhed og fornyelse 6

Bestyrelsen Bestyrelsesformand Direktør Peter Grønvold Samuelsen, Arbejdstagernes Pensionskasse SISA (Grønlands Hjemmestyre) Direktør Stig Rømer Winther Greenland Tourism (Grønlands Hjemmestyre) Tidligere Direktør Lars Tybjerg Økonomi- og Erhvervsministeriet (Den Danske Stat) Direktør Mads Kofod Bornholmstrafikken (Den Danske Stat) Flytekniker Lars Thue Christiansen Air Greenland A/S (Medarbejderne) Flytekniker Mogens Due Woldsgaard Air Greenland A/S (Medarbejderne) Kaptajn Sten Andersen Air Greenland A/S (Medarbejderne) (Tekst i parentes angiver udpeget af ) 7

Direktion og ledergruppe Finn Øelund Administrerende Direktør Ove Nielsen Økonomidirektør Michael Binzer Salgs- og Marketingdirektør Hans Peter Hansen Direktør Charter og Fragt Svend Hardenberg Personaledirektør & Direktionsassistent Wilhelm von Platen Flyvechef Ulrik Spange Teknisk Direktør Morten Nielsen Direktør, Kundeservice 8

Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2002 for Air Greenland A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Nuuk, den 27. marts 2003 Direktion: Finn Øelund Administrerende direktør Bestyrelse: Peter Grønvold Samuelsen Bestyrelsesformand Stig Rømer Winther Lars Thue Christiansen Lars Tybjerg Mogens Due Woldsgaard Mads Kofod Sten Andersen 9

Revisionspåtegning Til aktionærerne i Air Greenland A/S Vi har revideret årsrapporten for Air Greenland A/S for regnskabsåret 2002. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2002 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2002 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Nuuk d. 27. marts 2003 Deloitte & Touche Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Per Jansen statsautoriseret revisor Ole Sonntag statsautoriseret revisor 10

Ledelsesberetning Air Greenland i et samtidshistorisk perspektiv I oktober 2000 gennemførte Air Greenland en rationalisering og reducerede blandt andet medarbejderstaben med 11%. Indenrigsflyvning For indenrigsflyvningen blev der ved indførelse af den frie konkurrence i Grønland den 1. januar 2001 udarbejdet et nyt enkelt kilometerbaseret passagerpriskoncept med grønne, røde og takuss -priser, samt lidt senere, et nyt attraktivt fragt- og postprissystem. Nogle i Grønland hævdede, at det nye priskoncept medførte uacceptabelt store prisstigninger, og Konkurrencenævnet undersøgte sagen ud fra de udsagn. Konkurrencenævnets dom, der gav påstanden medhold, blev anket af Air Greenland til Grønlands Landsret, og der forventes dom i sagen medio 2003. Påstanden er under hele processen blevet totalt afvist af Air Greenland, der om nødvendigt vil føre sagen til højeste retsinstans for at tilbagevise påstanden. Dette sker også for at sikre, at Konkurrencenævnet fremover kan anvende dommen som retningsgivende for de vilkår, der gælder i det frie konkurrenceområde i Grønland. Det frie konkurrenceområde i Grønland betjenes for tiden alene af Air Greenland, idet ingen konkurrenter har haft lyst til at konkurrere med Air Greenland på frie konkurrencemæssige vilkår internt i Grønland. Det fri konkurrenceområde betjener Air Greenland med 6 DASH7-fly, der ved behov supporteres af 2 DASH6-fly. Området omfatter Narsarsuaq, Kangerlussuaq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat, Qaarsut, Uummannaq og Kulusuk. Herudover beflyver Air Greenland under servicekontrakt ruten Ilulissat-Upernavik- Qaanaaq for Grønlands Hjemmestyre med DASH7 to gange ugentligt. (Helikopterbeflyvningen omtales nærmere i kapitlet Aktiviteter og hændelser 2002, på side 14.) Udenrigsflyvning For udenrigsflyvningen skærpede Air Greenland ultimo 2001 konkurrencen overfor SAS på Kangerlussuaq med et nyt aggressivt trafikprogram under parolen "Først til Danmark og først hjemme igen" med nye lavere priser end SAS. Desuden indførtes bedre komfort i selskabets Boeing 757 samt bedre mad og vine. Et halvt år efter dette tiltag fra Air Greenlands side forlod SAS markedet. Air Greenland måtte derfor lease et nyt stort fly fra Airbus for at kunne dække Grønlands samlede behov for passagerer, fragt og post. Selskabets Boeing 757 var for lille såvel passagermæssigt som fragt- og postmæssigt både vinter og sommer. Flyet, et A330-200, blev af Air Greenland indsat på rekordtid ultimo 2002 med uændrede priser og vilkår. Priser og vilkår er altså identiske med de priser og vilkår, der var gældende for Air Greenland under konkurrencen med SAS. Samtidig blev det fra politisk side opgivet at lukke Narsarsuaq lufthavn, hvilket tvang Air Greenland til at overveje at beholde Boeing 757-flyet. Dette medførte, at Air Greenland måtte se sig om efter nye markeder til at beskæftige flyet for at kunne dække flyets samlede omkostninger, idet indtægterne fra Narsarsuaq-ruten kun dækker de omkostninger, der er forbundet med selve ruten mellem Narsarsuaq og København. Det er således besluttet at åbne en rute mellem København og Akureyri på Island den 28. april 2003. Denne rute åbnes med to ugentlige frekvenser og allerede til næste år forventes det, at ruten kan "bære" fire ugentlige frekvenser året rundt. Yderligere kan det overvejes, om flyet skal beflyve andre ruter. Forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat Indenrigs i Grønland ønsker Air Greenland at kunne tilbyde billigere flybilletter, men dette vil kræve forlængelse af landingsbanerne primært i Nuuk og Ilulissat til minimum 1.199 meter. Der er ingen vej uden om, hvis billetpriserne skal sættes ned, idet mindre fly modsvarende vil medføre store billetprisstigninger. Det må forventes, at en yderligere udskydelse af forlængelsen af de nævnte baner vil medføre prisstigninger på flybilletterne indenrigs i Grønland. Dette er en følge af en uundgåelig stigning i vedligeholdelsesomkostninger for de 11

aldrende DASH7-fly. En forlængelse af banerne vil muliggøre udskiftning af DASH7-flyene til moderne og omkostningseffektive ATR72-500 eller lignende fly. Servicekontrakter med Grønlands Hjemmestyre og mulig kontrakt med US-Airforce Helikopterne S61 og Bell212 anvendes primært i Air Greenland for Grønlands Hjemmestyre under servicekontrakter med beflyvning af Sydgrønland, Qaarsut-Uummannaq ruten, samt distriktet i Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Desuden udfører Air Greenland for Grønlands Hjemmestyre redningstjeneste (SAR) med en S61-helikopter stationeret i Nuuk. Servicekontrakterne løber i perioder op til 5 år og i 2003/2004 skal bl.a. Qaanaaq-distriktet og Ilullisat-Upernavik-Qaanaaq i udbud igen, og Air Greenland forventer at byde på begge servicekontrakter. Selskabet vil ligeledes byde på forsyningen af Thule Air Base i Pituffik fra København, efter at SAS har meddelt, at de trækker sig ud ved den nuværende kontrakts udløb ultimo i 2003. Air Greenland håber på at få gavn af synergieffekterne ved kun at drive én samlet driftorganisation i Pituffik til de to servicekontrakter for Grønlands Hjemmestyre og U.S. Air Force. Det kan give positive økonomiske effekter, som Grønland vil kunne få gavn af. Charter Udover atlantsystemet, indenrigssystemet og helikoptersystemet, de to sidstnævnte med tilhørende servicekontrakter, chartrer Air Greenland principielt alle sine fly ud. Disse aktiviteter forventes at fortsætte fremover som en naturlig del af luftfartselskabets aktiviteter, der dog i sin natur er meget konjunkturfølsom. Hovedaktiviteter Air Greenland udgør en vital del af den grønlandske infrastruktur. Det er selskabets opgave at transportere passagerer og fragt internt i Grønland såvel som over Atlanten. Air Greenland udfører redningstjenester og medicinske evakueringer, deltager i videnskabelig og kommerciel efterforskning og mange andre charteropgaver. Aktionær-/koncernforhold Grønlandsfly A/S blev stiftet i 1960 og skiftede navn til Air Greenland A/S i 2002. I dag ejes Air Greenland A/S af Grønlands Hjemmestyre, Den Danske Stat og SAS, der hver for sig besidder følgende aktieandele: Grønlands Hjemmestyre (37,5%) Den danske Stat (25,0%) SAS (37,5%) Air Greenland A/S, Nuuk Aktiekapital DKK 24 mio. fordelt på Grønlands Hjemmestyre Den danske Stat SAS A/S Hotel Arctic, Ilulissat Aktiekapital DKK 10 mio. (100% andel) DKK 9 mio. DKK 6 mio. DKK 9 mio. Grønlands Rejsebureau A/S, Nuuk Aktiekapital DKK 1,5 mio. (100% andel) 12

Datterselskaber Hotel Arctic, Ilulissat Hotel Arctic er et af Grønlands bedst indrettede hoteller til kurser og konferencer med op til 100 deltagere. Hotellet påtager sig samtidig incoming-opgaver, dvs. at hotellet tilbyder en samlet pakke bestående af hotelophold, rejse til og fra Ilulissat samt et oplevelsesprogram, der altid skræddersyes til den konkrete kunde. Gennem en aktiv markedsføring samt flere internationale arrangementer, er hotellet blevet kendt som et internationalt konference- og turisthotel, der er klassificeret med fire stjerner. Hotel Arctic har desuden som det eneste hotel i Grønland miljødiplomet "Den Grønne Nøgle". Grønlands Rejsebureau Grønlands Rejsebureaus hovedaktiviteter består i salg af Grønlandsrelaterede rejser og dertil knyttede services som formidling af rejseforsikringer, billeje og hotelbookinger, hvilket varetages gennem selskabets afdelinger i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og København, samt turproduktion til turister, der primært varetages i København. Grønlands Rejsebureau er IATA-certificeret og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening. 2002 bar tydeligt præg af samfundsmæssige krav om økonomisk opstramning, især hos det offentlige. Det betød, at en stadigt større del af bureauets billetsalg har bestået af billigere billettyper. Effekten er, at dækningsbidraget pr. solgt rejse bliver mindre, mens salgsarbejdet i forbindelse med disse billettyper er større. Indførelsen af lufthavnsafgifter i 2001 og en security afgift i 2002 betyder, at en væsentlig andel af selskabets totalomsætning ikke giver noget bidrag til rejsebureauets bruttofortjeneste. Egenproduktionen af ture til Grønland for turister især fra Danmark er fortsat stigende, og der har været et velfungerende samarbejde med Greenland Tourism, transportselskaber og andre turoperatører om markedsføring af Grønland. Implementering af mere effektive arbejdsgange og systemer i løbet af 2002 samt selskabets fortsatte fokus på et højt serviceniveau vil medvirke til et forbedret resultat for 2003. 13

Aktiviteter og hændelser 2002 De frie konkurrenceområder Fastvingede ruter på vestkysten fra Narsarsuaq i syd til Qaarsut i nord samt ruten til Kulusuk på østkysten Servicekontrakter med Grønlands Hjemmestyre Ilulissat-Upernavik-Qaanaaq t/r med DASH 7 fly Bygde -og distriktsbeflyvning i Qaanaaq-området med Bell 212 Bygde -og distriktsbeflyvning i Upernavik området med Bell 212 Bygde -og distriktsbeflyvning i Uummannaq området med Bell 212 Rutebeflyvning i Sydgrønland med S61 og Bell 212 Bygde -og distriktsbeflyvning i Sydgrønland (i storisperioden) med Bell 212 Servicekontrakter Servicekontrakter er aftaler, der gør det muligt for erhvervsliv og befolkning overalt i landet at få adgang til hurtige og hyppige flytransporter og indgår som et vigtigt led i Landsstyrets og Landstingets overordnede politik. Udover de mange rejser Hjemmestyret og de Hjemmestyreejede virksomheder foretager årligt, har Hjemmestyret i 2002 betalt Air Greenland DKK 58,6 millioner til servicekontrakter fordelt på de viste områder, svarende til 9,3% af årsomsætningen. Under servicekontrakterne fastsættes priser på billetter, post og fragt af Grønlands Hjemmestyre. Fartplaner, herunder frekvenser og serviceniveau, fastsættes i dialog med Grønlands Hjemmestyre. Derudover har Air Greenland en beredskabskontrakt med Grønlands Hjemmestyre omhandlende et stk. S61 helikopter udstyret med redningshoist stationeret i Nuuk. Dette er et led i redningsberedskabet i Vestgrønland. Kommercielle områder I august 2002 blev områder med direkte kontaktflade til kunderne samlet under én ledelse. Det drejer sig om charter og fragt, salg og marketing samt kundeservice. Der holdes månedlige koordineringsmøder for at være i stand til at reagere hurtigt og være serviceindstillet overfor de krav, kunderne stiller. MÅL 2003 Servicekontrakt til Thule Air Base 14

Markedsudvikling (Der henvises til skemaet på indersiden af omslaget side 2) Markedet for passagertrafik i, til og fra Grønland har i 2002 været på niveau med 2001. Passagermængderne har totalt set stabiliseret sig, dog er dette ulige fordelt på Air Greenlands rutenet. Atlanttrafikken har været inde i en positiv udvikling, primært som følge af Air Greenlands nye trafikprogram samt at SAS har valgt at stoppe sin Grønlandsrute pr. 28. oktober 2002. På servicekontraktruterne i Sydgrønland samt konkurrenceruterne er der siden 1999 sket en støt tilbagegang i antallet af passagerer. For Sydgrønlands vedkommende kan den negative udvikling tilskrives en kombination af bedre trafikbetjening med regionale skibe, samt at kapaciteten på helikopterbetjeningen er justeret i nedadgående retning, efter at området overgik til at blive et servicekontraktområde. Dette har medført et mindre udbud af flysæder totalt set for regionen. For konkurrenceruterne kan nedgangen primært tilskrives den generelle økonomiske afmatning i det grønlandske samfund. Implementering af Airbus 330-200 Implementeringen af Air Greenlands store nye maskine, en Airbus 330-200, på kun 6 måneder mod normalt 9-12 måneder, har været en kæmpe udfordring for hele Air Greenlands organisation. En lang række faktorer skulle spille sammen for at implementere en ny, stor flytype i et selskab af Air Greenlands størrelse. Piloter, kabinebesætning og mekanikere skulle både uddannes og godkendes på maskinen. Stations- og fragtpersonalet skulle gøre sig kendt med både et større antal af passagerer og en større fragtmængde, mens en lang række tekniske, økonomiske og personalemæssige forhold også skulle afklares. Tidligt i processen blev der etableret et tværgående projektforløb for at holde styr på alle detaljer, samtidig med at der blev gennemført ugentlige statusmøder. Et eksempel på et sådant forløb har været stationen i Kangerlussuaq, der havde en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra stationstjenesten, fragtafdelingen samt teknisk afdeling. Gruppens primære opgave var at få planlagt og gennemført en turnaround tid på under én time, samt at løse de parkerings- og sikkerhedsmæssige forhold for Airbus-en i Kangerlussuaq. Arbejdsgruppen har i den forbindelse afholdt 17 møder hvor alle detaljer - store som små - har været vendt. Implementeringen og samarbejdet afdelingerne imellem er foregået yderst tilfredsstillende og har dannet skole for, hvordan lignende opgaver i Air Greenland vil blive løst fremover. Navnet NORSAQ blev fundet ved en landsdækkende navnekonkurrence blandt 602 indsendte forslag. Dommerpanelet vurderede ud fra følgende kriterier: Navnet skal symbolisere flyvning og det moderne Grønland. Desuden skal det være nemt at udtale på flere sprog. Valget faldt på Norsaq ud fra følgende begrundelse: Norsaq er et kastetræ til en harpun. Norsaq er en opfindelse, der mangedobler harpunens slagkraft og rækkevidde. Med en norsaq kan man skyde efter bytte, som ligger meget længere væk, end hvad man ellers kunne ramme. Airbus-en er Grønlands norsaq, som selskabet bruger til at komme hurtigere og længere ud at rejse med. Sara Skifte Lynge var én af tre vindere i navnekonkurrencen 15

Turismestrategi Air Greenland har igennem en årrække i væsentligt omfang bidraget økonomisk til både en udvikling og markedsføring af Grønland som turistmål i et tæt samarbejde med Arctic Umiaq Line, Greenland Tourism og de vigtigste turoperatører. Siden 1999 er der blevet gennemført en markedsføringskampagne i form af både TVreklamespots og annoncering i de danske dagblade. I samme periode har der været en behersket vækst i antallet af turister, som har gæstet Grønland. Udviklingen i passagergrundlaget i Grønland kan betegnes som værende svagt vigende. En vækst i passagergrundlaget for Air Greenland skal således fremover findes i turistsegmentet, hvor Air Greenland ønsker at være en aktiv partner i at lokalisere nye markeder. Dette skal ske gennem en målrettet satsning i Tyskland og England i et tæt samarbejde med Greenland Tourism og for visse produkters vedkommende Arctic Umiaq Line. Air Greenlands turismestrategi baseres i første omgang på udnyttelse af den nuværende eksisterende kapacitet med regionale, kommercielt betingede satsninger på destinationerne Nuuk, Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat. På grund af den uafklarede politiske situation omkring landingsbanen i Narsarsuaq, og som følge af annoncerede banereparationer i perioden 2003 til 2007, indgår Narsarsuaq ikke p.t. i disse betragtninger. Der vil ske en løbende tilpasning af kapaciteten i takt med, at der sker en dokumenteret stigning i antallet af passagerer. Afgifter Lufthavnenes åbningstider blev i 2001 generelt afkortet, og hvis lufthavnene ønskes åbnet udenfor de officielle åbningstider, sker det mod betaling af ikke ubetydelige ekstragebyrer. Dette har stadig stor indvirkning på flyvningen i Grønland. Afgifter til tredjepart i forbindelse med lufttrafik i Grønland. År 2000 DKK 34,0 mio. År 2001 DKK 67,7 mio. År 2002 DKK 64,2 mio. MÅL 2003 Turismestrategi udarbejdes 16

Chartermarkedet i Grønland Chartermarkedet udviklede sig i 2002 positivt - omsætningen steg i forhold til 2001 med DKK 7 millioner til over DKK 82 millioner internt i Grønland. Markedet forandrede sig på samme måde, som det er set over de senere år: Mere charter på de fastvingede fly og mindre på helikopterne - dette skyldtes naturligvis for en stor dels vedkommende de nyligt anlagte landingsbaner. Flyvningerne for den geologiske og videnskabelige efterforskning gik meget tilbage. Derfor afhændede Air Greenland igen i år en AS 350-B2 helikopter, der primært betjente dette segment ligesom en S61 helikopter blev retuneret. Til gengæld ser det ud til at turisme-relaterede flyvninger går frem år efter år, hvor specielt heliskiing omkring Maniitsoq tegnede godt i 2002. Året var også præget af nogle ret store internationale arrangementer i Grønland, hvor det største var Arctic Winter Games. Danmarks formandsskab for EU tilførte et par meget store besøg fra de øvrige EU lande med høj charteraktivitet såvel internt i Grønland som over Atlanten. I 2002 ændrede Air Greenland radikalt på strategien omkring chartersalg på selskabets atlantfly. I stedet for at satse på turoperatører, hvor flyvningernes totalansvar er Air Greenlands, satsede selskabet mere på at chartre Boeing 757 til andre selskabers flyvninger i udlandet, hvilket er et noget mindre marked. Denne strategiændring viste sig dog at være fornuftig, for selvom selskabets omsætning faldt markant, gav 2002 et positivt dækningsbidrag, hvilket ikke var tilfældet i 2001 med den højere omsætning. Turismecharter 2003 På chartersiden starter Air Greenland med et nyt turistprodukt i Ilulissatområdet i sommeren 2003, hvor flyvninger med Twin Otter med påmonterede ski tilbydes til Indlandsisen. Dette sker som afløsning for de kendte S61-ture. Fragt Fragtmængderne, som Air Greenland transporterede internt i Grønland faldt i forhold til 2001 med ca. 300 ton til ca. 3.400 ton gods. Over Atlanten løftedes med egne fly en anelse mere end i 2001, hvilket dog ikke skyldtes en opgang af totalmarkedet, men det faktum, at Norsaq indsattes i november, og SAS stoppede beflyvningen af Grønland. Post Postmængderne faldt naturligt nok ganske dramatisk, da POST Greenland indsatte eget postfly nr. 2 i konkurrence med Air Greenland på konkurrenceområderne og med Grønlands Hjemmestyre i servicekontraktområderne. Dette giver en dårligere udnyttelse af det allerede eksisterende trafiksystem. Internt transporterede Air Greenland ca. 700 ton post i 2002 imod næsten 1.400 ton i 2001 og over 2.100 ton i 2000. Over Atlanten transporteredes ca. 400 ton, hvilket er meget tæt på mængden i 2001. MÅL 2003 Nyt turistprodukt i Ilulissat-området Fragthandling integreres med stationstjenesten 17