Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader er meget udbredt. Værst ramt er de ansatte på slagterierne, hvor især mange ældre ansatte bliver ramt af sygdom efter et fysisk krævende arbejdsliv. 6 pct. af de anmeldte arbejdsskader i fødevareindustrien er erhvervssygdomme. Det er flere end blandt lønmodtagere generelt. af analytiker Emilie Agner Damm 13. september 16 Analysens hovedkonklusioner I fødevareindustrien anmeldes ca. 4 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede hvert år. Det er langt flere end blandt lønmodtagere generelt. Til sammenligning anmeldes der i gennemsnit 14 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede om året i Danmark. Slagterne er de mest udsatte, idet de tegner sig for lidt under halvdelen af alle arbejdsskaderne i fødevareindustrien. Slagtere rammes af tre gange så mange arbejdsskader som den gennemsnitlige lønmodtager. 6 pct. af de anmeldte arbejdsskader i fødevareindustrien er erhvervssygdomme. Det er flere end blandt lønmodtagere generelt, hvor en større andel er arbejdsulykker. Det er især de ældre ansatte i fødevareindustrien, der rammes af arbejdsskader. Skuldersygdomme er den mest udbredte arbejdsskade, hvilket indikerer, at der sker en stor grad af nedslidning i denne branche. Ansatte i fødevareindustrien udsættes i langt højere grad for fysiske belastninger end andre. Over 9 pct. af de fødevareansatte oplever fysiske belastninger på jobbet. Blandt alle lønmodtagere er det 7 pct. Halvdelen af de ansatte i fødevareindustrien udsættes for mellem og 8 fysiske belastninger på jobbet. Blandt lønmodtagere generelt er det kun 16 pct. Kontakt Analytiker Emilie Agner Damm Tlf. 33 77 1 Mobil 27 3 8 9 ead@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 77 16 Mobil 28 68 34 6 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V 33 77 www.ae.dk

Højere tilbagetrækningsalder rammer hårdt i fødevareindustrien Alderen for, hvornår vi som lønmodtagere kan trække os tilbage fra arbejdsmarkedet, er et varmt politisk emne i øjeblikket. Frem til 14 har man kunnet gå på efterløn som 6-årig og frem til man fyldte 6 år, hvor man kunne gå på folkepension. Fremover må danskerne dog blive længere på arbejdsmarkedet. Efterlønsreformen fra 11 betyder, at efterlønsalderen gradvist stiger, og samtidig diskuterer man, om den forhøjede pensionsalder, som blev vedtaget i Velfærdsaftalen fra 6, skal fremrykkes som en del af finansieringsgrundlaget for regeringens 2-plan. En forhøjet tilbagetrækningsalder vil ramme nogle grupper på arbejdsmarkedet hårdere end andre. Ofte er der fokus på håndværkere og bygningsarbejdere, som har mange tunge løft, et hårdt arbejdsmiljø og vil mærke konsekvenserne af ikke at kunne trække sig tilbage. I denne analyse har vi zoomet ind på en anden og i denne sammenhæng lidt overset branche der ligesom håndværkere og bygningsarbejdere har et meget hårdt fysisk arbejdsmiljø, løfter tungt og ofte står i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det er de ansatte i fødevareindustrien, fx på slagterierne, mejerierne og fødevarefabrikkerne. I denne analyse har vi defineret de fødevareansatte som alle dem, der er medlem af fødevareforbundet NNF, som netop organiserer slagtere, fabriksarbejdere, bagere, mv. Ser man på, hvem der trækker sig tidligt tilbage for at gå på efterløn, er de ansatte i fødevareindustrien faktisk den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage. Næsten hvert tredje medlem af NNF s a-kasse gik på efterløn som 6-årig i -13, hvor man stadig kunne trække sig tidligt tilbage. Det er flere end hos fx Metal og FOA. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Andel 6-årige, der går på efterløn, fordelt på a-kasse som 9-årig Pct. Pct. 3 3 2 1 AAK MA CA DANA ASE Ledere Business DSA JKAS El-faget Teknikere FFA PROSA Det Faglige Hus DLF_A Funktionærer og Servicefag FTF-A SL Kristelig a-kasse Metal HK Byggefagene BUPL-A FOA 3F NNF 3 3 2 1 Anm.: 6-årige opgjort i nov. -13, dvs. personer født i 1949-193, der kunne gå på efterløn som 6-årig, Personer, der ikke var medlem af a- kasse er udeladt. Figuren viser andelen, der gik på efterløn, af 6-årige fordelt på a-kasse som 9-årig. Sorteret stigende. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik I det følgende ser vi på, hvorfor nedslidningen er så stor i fødevareindustrien. Hvad er det for et arbejdsmiljø, der gælder på disse arbejdspladser? Konkret har vi kigget på, i hvor høj grad medlemmerne af Fødevareforbundet NNF anmelder arbejdsskader (både ulykke og arbejdsrelaterede sygdomme) sammenlignet med andre lønmodtagere, samt hvor 2

mange NNF ere der oplever et fysisk hårdt arbejdsmiljø og udsættes for fysiske belastninger sammenlignet med andre lønmodtagere. Konklusionerne er ret entydige. Hvis en forhøjet pensionsalder bliver en realitet, vil de ansatte i fødevareindustrien være blandt dem, der bliver hårdest ramt. Arbejdsmiljøet i denne branche er nemlig hårdere end i mange andre brancher, og nedslidningen er derfor større her end blandt lønmodtagerne generelt. Fødevareindustrien hårdt ramt af arbejdsskader Hvert år indberettes omkring 4. arbejdsskader i Danmark. Det gælder både arbejdsskader i form af ulykker og sygdomme, der er relateret til jobbet. Til analysen anvendes data fra Arbejdsskadestyrelsen over arbejdsskader anmeldt i perioden - 13. Der anvendes gennemsnitlige årlige tal for perioden. Data fra Arbejdsskadestyrelsen er koblet med data fra Danmarks Statistik samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdata DREAM. Hvert år anmeldes omkring 6 arbejdsskader blandt fødevareforbundet NNF s medlemmer. Det svarer til knap 4 arbejdsskader årligt pr. 1. i beskæftigelse. Sammenligner man dette med antallet af skader blandt alle lønmodtagere, ses det klart, at de fødevareansatte har langt flere arbejdsskader end andre. Faktisk anmeldes der til sammenligning årligt 14 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede i Danmark. Det fremgår af figur 2 og bilagstabel 1. Figur 2. Antal arbejdsskader pr. beskæftiget for NNF ere og andre. Gennemsnit -13. Anmeldelser pr. beskæftigede 4 Anmeldelser pr. beskæftigede 4 3 3 3 3 2 2 1 1 NNF'ere Ikke-NNF'ere Ulykker Erhvervssygdomme Anm: Figuren er beregnet som et gennemsnit over perioden -13. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Arbejdsskader inddeles overordnet i erhvervssygdomme og arbejdsulykker, hvor erhvervssygdomme er de arbejdsskader, som følger af nedslidning gennem en længere periode, mens arbejdsulykker er defineret ved at være opstået pludseligt som følge af en specifik hændelse. Af det samlede antal arbejdsskader, som har ramt danske lønmodtagere i perioden -13, har halvdelen af tilfældene været arbejdsulykker, mens den anden halvdel har været erhvervssygdomme. For ansatte i fødevareindustrien er billedet et andet. 6 pct. af de anmeldte arbejdsskader blandt NNF ere har været erhvervssygdomme, mens kun 3 pct. har været arbejdsulykker. 3

Tabel 1 viser, hvor gamle de personer, der rammes af en arbejdsskade, er. For både ansatte i fødevareindustrien og lønmodtagere i det hele taget anmeldes der flest arbejdsskader blandt de -9-årige, hvilket især skyldes, at denne gruppe rammes af flest erhvervssygdomme. Som det ses i tabel 1, er antallet af erhvervssygdomme pr. 1. beskæftigede i fødevareindustrien stigende med alderen, indtil 6-årsalderen nås. Dette ligner billedet for personer generelt (jf. bilagstabel 2). Tabel 1. Arbejdsskader blandt NNF ere fordelt på alder. Gennemsnit -13. Antal anmeldelser Antal anmeldelser pr. beskæftigede Ulykker Erhvervssygdomme I alt Ulykker Erhvervssygdomme I alt 1-29 år 29 48 76, 17,6 28,1 3-39 år 47 86 132 11,6 21,4 33,1 4-49 år 81 146 227 14,8 26,8 41,7-9 år 61 128 189 14, 3,7 4,2 Over 6 år 14 17 3 16,3 19, 3,8 I alt 23 424 64 13,4 24,7 38,1 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden -13. En del af forklaringen på, at flere ældre rammes af erhvervssygdomme er, at ældre mennesker typisk har arbejdet i flere år end unge mennesker. Erhvervssygdomme er netop arbejdsskader, der er resultat af længere tids nedslidning, og jo længere tid man har arbejdet, des mere nedslidt kan man også forventes at være. Antallet af arbejdsulykker pr. 1. beskæftigede varierer mindre med alderen end antallet af erhvervssygdomme, men igen er der flere ulykker blandt de ældste NNF ere end blandt de yngste. Slagterne er de mest udsatte I tabel 2 ses de fem brancher med flest arbejdsskader blandt ansatte i fødevareindustrien. Øverst ligger slagteribranchen med ca. halvdelen af de årlige arbejdsskader blandt NNFs medlemmer. Det svarer til over 4 anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse. Af andre brancher med mange arbejdsskader findes bagerier, brødfabrikker mv., mejerier, supermarkedet og varehuse samt anden fødevareindustri. Det bemærkes, at alle fødevarebrancherne ligger betydeligt over gennemsnittet for lønmodtagere generelt på 14 anmeldte arbejdsskader pr. beskæftigede. Slagtere bliver altså ramt af tre gange så mange arbejdsskader som alle lønmodtagerne i gennemsnit. 1 Tabel 2. Top brancher for arbejdsskader blandt NNF ere. Gennemsnit -13. Ulykker Antal anmeldelser Erhvervssygdomme Antal anmeldelser pr. beskæftigede I alt Ulykker Erhvervssygdomme Slagterier 1 216 326 14, 27,7 41,8 Bagerier, brødfabrikker mv. 37 7,4 18,8 29,2 Mejerier 18 38 13,4 12,2 2,6 Supermarkeder og varehuse mv. 12 24 36 6,9 14, 21,4 Anden fødevareindustri 8 17 2, 22,7 33,2 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden -13. Brancherne er valgt ud fra det samlede antal af arbejdsskader. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. I alt 1 Det bemærkes, at tallene her alene bygger på de slagteriansatte, der er medlem af NNF. Der er imidlertid ikke grund til at tro, at de skulle være ramt af flere arbejdsskader end de slagtere, der ikke er medlem af NNF. 4

Skuldersygdomme er mest udbredt I fødevareindustrien tegner sygdomme sig for hovedparten af arbejdsskaderne. 6 pct. af arbejdsskaderne er erhvervssygdomme. Går man ned og kigger på, hvad det er for sygdomme, står skuldersygdomme frem som den mest udbredte. Det ses af tabel 3, der viser de hyppigst anmeldte erhvervssygdomme blandt de fødevareansatte (dvs. medlemmerne af NNF). Mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom er en skuldersygdom, mens ryg- og albuesygdomme begge udgør 13 pct. Diagnoserne for erhvervssygdomme blandt NNF ere adskiller sig dermed lidt fra det generelle billede, hvor mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom er en psykisk sygdom. I fødevareindustrien er det altså især muskelog skeletrelaterede sygdomme, som kan komme af et hårdt fysisk og slidsomt arbejde, der er udbredt. Tabel 3. Top diagnoser for anmeldte erhvervssygdomme. I alt -13. Antal Andel af totalt antal erhvervssygdomme blandt NNF ere (pct.) Skuldersygdomme 363 21,4 Rygsygdomme 231 13,6 Albuesygdomme 223 13,1 Hudsygdomme 9 12,3 Nervesygdomme 2 6, Høresygdomme 8, Håndsygdomme 7 4,1 Nakkesygdomme 68 4, Psykisk sygdom/gener 3,2 Underarmssygdomme 4 3,2 Anm: Når en arbejdsskade anmeldes, angives en såkaldt startdiagnose. Tabellen viser de mest udbredte diagnoser i perioden -13. Antallet af erhvervssygdomme er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på de anmeldte arbejdsulykker blandt NNF ere ligner billedet mere det generelle billede. For både NNF ere og andre er knap halvdelen af de anmeldte arbejdsskader enten forstuvninger, forvridninger eller forstrækninger, jf. tabel 4. Derudover er der for begge grupper knap 14 pct. af skaderne, der er knoglebrud. På tværs af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er der færre psykiske arbejdsskader blandt NNF ere end blandt ikke-nnf ere. Tabel 4. Top diagnoser for anmeldte arbejdsulykker. I alt -13. Antal ulykker Andel af totalt antal ulykker (pct.) Forstuvning, forvridning, forstrækning 43 46,7 Sårskade 129 14, Knoglebrud 127 13,8 Bløddelsskade 44 4,8 Hjernerystelse og indre kvæstelser 26 2,8 Anm: Top diagnoser udvalgt ud fra antallet af ulykker med diagnosen i perioden -13. Antallet af ulykker er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen.

Tunge løft og krumme arbejdsstillinger er hverdag i fødevareindustrien Arbejdsskader særligt i form af arbejdsrelaterede sygdomme er altså et langt større problem i fødevareindustrien sammenlignet med det danske arbejdsmarked generelt. Medlemmer af Fødevareforbundet NNF har flere arbejdsskader end gennemsnittet, faktisk er arbejdsskader dobbelt så udbredt i fødevareindustrien som andre steder. Det hænger sammen med, at fødevareindustrien netop er en af de brancher, hvor flest er udsat for et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Vrid i ryggen, ondt i leddene og udmattelse efter en lang arbejdsdag er hverdag for mange NNF-medlemmer rundt omkring på de danske slagterier, bagerier og fødevarefabrikker. Mere end hvert femte NNF-medlem døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, mens det blandt lønmodtagerne generelt er mindre end hver tiende. Det ses af figur 3, som viser andelen med et hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasser. Et hårdt fysisk arbejdsmiljø 2 er her defineret ud fra fire kriterier: 1) Man har høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet. 2) Man har været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder. 3) Man er træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag. 4) Man er udsat for mindst én af følgende fysiske belastninger: Går eller står mindst ¾ af tiden, arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden, har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden, gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering) mindst ¼ af tiden, sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden, skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, løfter 3 kg eller derover. Figur 3. Andel med et hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasser, 14 Procent 2 Procent 2 1 1 Akademikerne Alle lønmodtagere Metal FOA 3F NNF Anm: Medlemmer af NNF er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Stikprøven er vægtet op til alle beskæftigede i Danmark. Medlemmer af NNF indgår blandt alle lønmodtagere. De stiplede linjer i figuren angiver 9%-konfidensintervallet Det bemærkes, at usikkerheden er noget støre for NNFs a-kasse sammenlignet med de øvrige. Det skyldes, at NNF er en mindre a-kasse. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik At arbejdsskaderne i fødevareindustrien typisk rammer de ældre og i højere grad har karakter af sygdomme end ulykker, indikerer, at der tale om nedslidning. Medlemmer af NNF er da også langt mere udsat for fysiske belastninger end andre lønmodtagere. Det fremgår af tabel. Fysiske belastninger kan 2 Definitionen af et hårdt fysisk arbejdsmiljø er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der hvert andet år gennemfører en omfattende spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere. 6

fx være at have armene løftet over skulderhøjde i lang tid; at gøre de samme armbevægelser mange gange i minuttet, eller at arbejde i en foroverbøjet stilling, jf. boks 2. Hele 91 pct. af NNF s medlemmer oplever en eller flere fysiske belastninger i jobbet. Blandt alle lønmodtagere er det langt færre, nemlig 7 pct. Samtidig er halvdelen af NNF s medlemmer udsat for mellem fem og otte fysiske belastninger. Blandt andre lønmodtagere er det under halvt så mange, nemlig kun 16 pct. Tabel. Antal fysiske belastninger blandt NNF-medlemmer vs. alle lønmodtagere, 14 Ingen belastninger 1-2 belastninger 3-4 belastninger -8 belastninger I alt NNF 9 pct. 1 pct. 27 pct. pct. pct. Alle Lønmodtagere 43 pct. 26 pct. 1 pct. 16 pct. pct. Anm: Medlemmer af NNF er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Stikprøven er vægtet op til alle beskæftigede i Danmark. Medlemmer af NNF indgår blandt alle lønmodtagere. Tallene er afrundet til nærmeste heltal. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik. I øjeblikket er der politiske diskussioner om, hvornår man skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En højere tilbagetrækningsalder vil kunne mærkes i fødevareindustrien, hvor mange ansatte i dag trækker sig tidligt tilbage for at gå på efterløn. Det skyldes, som denne analyse viser, at der er mange fysisk hårde job i fødevareindustrien, som giver en vis nedslidning. Nogle arbejdsskader vil kunne forebygges gennem et bedre arbejdsmiljø, men samtidig må man erkende, at nogle brancher er mere nedslidende at arbejde i end andre. Boks 1. Metodeboks Resultaterne er fundet ved at kombinere data fra Arbejdsskadestyrelsen med data fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase, DREAM. I størstedelen af analysen skelnes ikke mellem anerkendte og ikke-anerkendte arbejdsskader. Alle anmeldte arbejdsskader indgår i arbejdsskadestatistikken, uanset om de anerkendes eller ej. For at en arbejdsskade anerkendes, skal der bl.a. kunne dokumenteres en sammenhæng mellem arbejdet og skaden. Antallet af arbejdsskader kan ikke direkte tolkes som antallet af personer med en arbejdsskade, eftersom en person kan have anmeldt flere skader. I datagrundlaget for analysen er der årligt afgrænset til personer, der enten var i beskæftigelse i ultimo november året før eller anmeldte en arbejdsskade i året. Branchen er opgjort året før anmeldelsen af en arbejdsskade. Til gruppering af brancher er DST s standard-gruppering anvendt. NNF-medlemmer er årligt defineret ud fra a-kassemedlemsskab. Medlemsskabet opgøres i samme år som anmeldelsen. Boks 2. Fysiske belastninger Tallene vedrørende fysiske belastninger bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter fra Arbejdsmiljø, hvor der spørges til, om man er udsat for mindst én af følgende fysiske belastninger: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 3 kg eller derover. 7

Bilag Bilagstabel 1. Kønsfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit -13. Antal anmeldelser Antal anmeldelser pr. beskæftigede Ulykker Erhvervssygdomme I alt Ulykker Erhvervssygdomme I alt Mænd.496 8.6 19.146 7,6 6,3 13,9 Kvinder 8.128 9.616 17.744 6,4 7,6 14, I alt 18.624 18.266 36.89 7, 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden -13. NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Bilagstabel 2. Aldersfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit -13. Antal anmeldelser Antal anmeldelser pr. beskæftigede Ulykker Erhvervssygdomme I alt Ulykker Erhvervssygdomme I alt 1-29 år 3. 1.826 4.846,6 3,4 8,9 3-39 år 3.822 3.116 6.938 6,9,6 12, 4-49 år.91 4.96 9.997 7,7 7,4 1,1-9 år 4.91.492.442 8,7 9,7 18,4 Over 6 år 1.74 2.927 4.667, 9,2 14,6 I alt 18.624 18.266 36.89 7, 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden -13. NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. 8