Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Transkript

1 Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten blandt mænd højere end blandt kvinder. Samtidig er indkomsten højere blandt danskere end blandt indvandrere og efterkommere. Korrigeres der for anciennitet, reduceres denne forskel dog markant. AE har desuden undersøgt socialstatus for personer med en IDA-uddannelse, som er udenfor arbejdsstyrken. Analysen viser, at en stor andel er permanent uden for arbejdsmarkedet på f.eks. førtidspension, efterløn eller anden pension. af Senioranalytiker Emilie Agner Damm og Senioranalytiker Emilie Lichtenberg 2. marts 2018 Analysens hovedkonklusioner Både den gennemsnitlige indkomst og medianindkomsten er højere for personer, der varetager ledelsesarbejde end blandt andre. Det gælder både på tværs af herkomst og køn. Generelt er indkomsten højere blandt mænd end blandt kvinder, både når man sammenligner personer med samme arbejdsfunktion, og når man sammenligner personer med samme anciennitet. Generelt er gennemsnitsindkomsten højest blandt danskere og lavest blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, når man sammenligner personer med samme arbejdsfunktion. Forskellen er mindre, hvis man betragter medianindkomsten i stedet. Sammenligner man i stedet personer med samme anciennitet, er lønforskellene på tværs af herkomst mindre systematiske, både når man ser på gennemsnitsløn og medianløn. Kontakt Senioranalytiker Emilie Agner Damm Tlf Mobil ead@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Danske mænd har den højeste indkomst blandt IDA-uddannede AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med en relevant IDA-uddannelse på tværs af køn og herkomst. Herunder gennemgås de væsentligste resultater. Der er både set på gennemsnitsløn og medianløn for at sikre, at sammenligningen mellem forskellige grupper ikke er drevet af outliers. I den del af analysen, der omhandler løn, ses kun på IDA-uddannede lønmodtagere. I den sidste del af analysen ses på personer uden for arbejdsstyrken. Indledningsvist viser tabel 1A, hvilke arbejdsfunktioner de IDA-uddannede varetager. Omkring 80 pct. af de civil/scient.-uddannede varetager arbejde, der forudsætter viden på. Det gælder på tværs af køn og herkomst. Andelen med ledelsesarbejde blandt de civil/scient.-uddannede ligger på 3-10 pct. på tværs af herkomst og køn. Den er højest blandt danske mænd og vestlige kvinder og lavest blandt ikke-vestlige uanset køn. Disse forskelle bør dog tolkes med forbehold for relativt få personer med anden oprindelse end dansk. Blandt diplomingeniører varetager størstedelen arbejde, der forudsætter viden på. Det er dog en lidt lavere andel (66-70 pct.) end blandt civil/scient. erne. Derudover er der ca pct., som varetager arbejde, der forudsætter viden på. Tabel 1A. Fordeling af IDA-uddannede lønmodtagere på arbejdsfunktion, september 2015 Danskere Vestlige Ikke-vestlige Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal personer Ledelsesarbejde Under Øvrig Andet manuelt arbejde Under Under 10 Ledelsesarbejde Under Under Under Øvrig Under Andet manuelt arbejde Under Under 10 Total Anm: Se boks 1 for afgrænsning og metode. Antal er afrundet til nærmeste 10 af diskretionshensyn, Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Tabel 1B viser månedslønnen for personer med en relevant IDA-uddannelse. Tabellen er fordelt på herkomst og køn samt på arbejdsfunktion og viser både gennemsnitsløn og medianløn. 2

3 Generelt er den gennemsnitlige månedsløn på tværs af herkomst og køn højest blandt personer, der har ledelsesarbejde og lavest blandt personer, der har andet manuelt arbejde eller øvrige/uoplyste arbejdsfunktioner. På tværs af herkomst og arbejdsfunktion er indkomsten blandt mænd højere end blandt kvinder, bortset fra blandt ikke-vestlige personer med ledelsesarbejde. En del af forklaringen på den generelt højere løn blandt mænd end blandt kvinder er formentlig, at gennemsnitsalderen blandt mændene i populationen er lidt højere end blandt kvinderne. Da der er relativt få kvinder med anden oprindelse end dansk, bør tallene for vestlige og ikke-vestlige kvinder tolkes med forsigtighed. Sammenlignes den gennemsnitlige indkomst på tværs af herkomst, ses det, at indkomsten er højest blandt personer af dansk oprindelse og lavest blandt personer af ikke-vestlig oprindelse. Den absolutte lønforskel er størst blandt personer, der varetager ledelsesarbejde. Dette gælder både blandt civilingeniører/scient er og blandt diplomingeniører. Ser man i stedet på medianlønnen, er forskellen på tværs af herkomst mindre. Mænd af vestlig oprindelse har omtrent samme indkomst som danske mænd med tilsvarende arbejdsfunktioner. Mænd af ikke-vestlig oprindelse har en lidt lavere løn faktisk omtrent svarende til danske kvinders indkomst. At indkomstforskellen på tværs af herkomst er større, når man ser på gennemsnitsindkomsten end når man ser på medianindkomsten, tyder på, at der blandt danskerne er nogle meget højtlønnede personer, som trækker gennemsnittet op. Tabel 1B. Indkomst for IDA-uddannede lønmodtagere fordelt på arbejdsfunktion, sept Danskere Vestlige Ikke-vestlige Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Gennemsnitsindkomst (1.000 kr.) Ledelsesarbejde 86,2 68,1 74,8 51,8 56,7 66,5 48,3 40,3 49,4 38,3 45,1 37,2 50,6 40,0 47,4-45,2 35,5 Øvrig 43,5 32,3 46,7 41,1 34,1 26,7 Andet manuelt arbejde 38,0 34, ,9 - Ledelsesarbejde 77,0 59,8 73,0-59,0-50,8 45,1 51,9 43,9 44,1 43,0 49,6 43,7 47,6-39,2 37,4 Øvrig 43,7 35,1 38,2-35,2 26,6 Andet manuelt arbejde 41,7 35, ,0 - Total 53,0 42,3 51,4 40,6 43,5 38,4 Medianindkomst (1.000 kr.) Ledelsesarbejde 67,1 57,3 66,0 47,3 54,1 46,3 3

4 44,1 37,9 44,1 37,2 41,2 36,0 44,8 36,9 44,9-36,3 34,1 Øvrig 36,9 31,0 37,2 24,4 34,3 27,4 Andet manuelt arbejde 35,5 33, ,3 - Ledelsesarbejde 63,6 54,1 60,0-52,1-47,1 41,8 48,5 41,3 40,6 37,8 46,3 39,0 41,9-39,0 34,2 Øvrig 39,2 34,0 41,8-32,2 24,4 Andet manuelt arbejde 38,8 34, ,2 - Total 46,7 39,1 45,6 37,7 39,9 35,7 Anm: Se boks 1 for afgrænsning og metode. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I det kommende afsnit er der afgrænset til personer, der varetager arbejdsfunktioner på et niveau tilsvarende deres uddannelse. Det vil sige, at der ses på civil/scient.-uddannede, der varetager ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på, mens der for diplomuddannede derudover også ses på personer, der varetager arbejde, som forudsætter viden på mellemste niveau. I tabel 1C ses gennemsnitsindkomst og medianindkomst fordelt på uddannelsesalder. Uddannelsesalderen er beregnet som antallet af år fra uddannelsens fuldførelse til september 2015, hvor indkomsten er opgjort. Uddannelsesalderen kan således opfattes som et mål for erfaring eller anciennitet på arbejdsmarkedet. For danske mænd og kvinder med både civil/scient.-uddannelser og diplomuddannelser, er tendensen klar: Jo længere siden det er, at man har afsluttet sin uddannelse, jo højere månedlig indkomst har man. Ser man på personer med anden oprindelse end dansk, er billedet ikke helt så klart. For vestlige kvinder og ikke-vestlige mænd ses den højeste indkomst blandt personer, der har afsluttet deres uddannelse for år siden. Antallet af personer er dog relativt lavt, hvorfor der bør tages et vist forbehold for usikkerhed. Sammenlignes indkomsten for personer med samme uddannelsesalder på tværs af køn og herkomst, ses det, at mænds indkomst generelt ligger lidt højere end kvinders, mens der ikke ses systematiske forskelle på tværs af herkomst. Blandt personer, der er uddannet som civil/scient. for enten under 5 år siden eller for år siden, har mænd uden dansk baggrund f.eks. en lidt højere løn end danske mænd. Blandt mænd der har afsluttet deres uddannelse for over 20 år siden, halter mænd med ikke-vestlig baggrund omvendt efter både danske og vestlige mænd. Blandt diplomingeniører er forskellen i gennemsnitsløn på tværs af herkomst meget lille, når man ser på personer, der har opnået deres uddannelse inden for de seneste 15 år. Blandt personer der har opnået deres uddannelse tidligere, er gennemsnitsindkomsten godt kr. lavere blandt ikke-vestlige mænd end blandt danske mænd. Ser man på medianindkomsten i stedet for gennemsnitsindkomsten, er tendenserne de samme. Tabel 1C. Indkomst fordelt på uddannelsesalder 4

5 Danskere Vestlige Ikke-vestlige Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Gennemsnitsløn (1.000 kr.) Under 5 år 33,7 31,0 34,6 29,5 36,2 32, år 42,9 36,9 42,1 36,6 43,5 40, år 49,8 42,0 51,5 38,2 54,0 39, år 59,0 47,5 44,1 48,0 56,5 53,8 Over 20 år 62,8 51,5 61,0 43,6 51,2 61,0 Total 52,3 41,7 51,0 39,7 45,6 38,4 Under 5 år 34,9 32, ,6 28, år 42,9 38,0 33,5-43,5 37, år 49,3 43,0 46,6-46,6 40, år 54,6 47,1 54,0-45,8 71,3 Over 20 år 60,1 50,1 57,0 47,1 49,8 55,6 Total 55,1 46,4 54,1 46,5 44,1 42,7 Medianindkomst (1.000 kr.) Under 5 år 32,2 29,5 31,3 30,2 34,1 32, år 39,8 35,6 38,2 37,0 41,6 38, år 45,4 39,5 45,1 38,5 47,5 38, år 51,2 43,2 43,4 47,5 47,8 43,6 Over 20 år 53,6 45,9 53,5 39,6 49,8 52,3 Total 45,5 38,5 44,5 37,7 41,5 36,3 Under 5 år 33,6 31, ,5 30, år 40,0 36,0 37,0-39,9 38, år 45,2 39,1 41,5-43,0 39, år 49,2 44,4 50,4-42,9 49,9 Over 20 år 52,5 45,4 49,2 45,1 46,2 50,0 Total 48,8 42,1 48,1 42,6 40,6 37,5 Antal personer Under 5 år år år år Over 20 år

6 Total Under 5 år Under 10 Under år Under år Under år Under Over 20 år Total Anm: For civil/scient er der afgrænset til personer, der varetager enten Ledelsesarbejde eller, mens der for diplomingeniører derudover også er inkluderet personer, der varetaget Arbejder, der forudsætter viden på. Se boks 1 for øvrig afgrænsning og metode. Antal er afrundet til nærmeste 10 af diskretionshensyn, Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Gruppering af personer uden for arbejdsstyrken I denne del af analysen kortlægges det, hvem personer uden for arbejdsstyrken er. I samarbejde med IDA har AE lavet en gruppering af personer uden for arbejdsstyrken. Grupperingen er lavet, således at gruppe 1 er de personer, der befinder sig nærmest arbejdsmarkedet, mens gruppe 9 befinder sig længst fra arbejdsmarkedet. Grupperingen ses i tabel 2. Tabel 2. Oversigt over gruppering af personer uden for arbejdsstyrken Gruppe Status 1 Feriedagpenge Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status) Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status) 2 Børnepasningsorlov fra ledighed Barselsfravær fra ledighed 3 Støttet beskæftigede uden løn Vejledning og opkvalificering Introduktionsydelse 4 Kontanthjælp (passiv) 5 Fleksløntilskud Ledighedsydelse Sygefravær fra ledighed Revalidering Ressouceforløb Jobafklaringsforløb 6 Førtidspension Efterløn Fleksydelse Folkepension Anden pension 7 Øvrige uden for arbejdsstyrken 6

7 8 Personer under uddannelse (ordinær) Kursister Produktionsskoleelever Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag) Modtagere af SU 9 Uoplyst status Anm: Grupperingen er foretaget af IDA Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Tabel 3 viser, hvordan personer med en IDA-uddannelse fordeler sig på grupperne vist i tabel 2. Især blandt vestlige indvandrere og efterkommere, men også blandt ikke-vestlige, er der mange celler angivet Under 10. Dette betyder, at sammenligninger mellem personer af forskellig herkomst skal foretages med forbehold for det lave antal observationer. Den største gruppe af IDA-uddannede danskere uden for arbejdsstyrken er i gruppe 7, som er øvrige uden for arbejdsstyrken. Det dækker blandt andet over personer, der hverken er i beskæftigelse, under ordinær uddannelse eller modtager overførselsindkomst. Derudover er der en stor gruppe danskere i gruppe 6, som dækker over personer, der er varigt uden for arbejdsstyrken. Der er f.eks. tale om førtidspensionister, efterlønsmodtagere og pensionister. De vestlige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken befinder sig også primært i gruppe 6 og 7 og følger dermed danskernes mønster. Det samme gælder for ikke-vestlige indvandrere, hvor der dog også er en betydelig andel kvinder, som er i gruppe 2. Gruppe 2 dækker over børnepasningsorlov og barselsfravær fra ledighed. Tabel 3. Gruppering af personer uden for arbejdsstyrken, IDA ufa 7 grupper Danskere Vestlige Ikke-vestlige Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Antal personer 1 Under 10 Under 10 - Under 10 - Under Under Under Under 10 Under Under 10 - Under Under 10 Under 10 Under Under Under 10 Under 10 Under Total Anm: Se boks 1 for afgrænsning og metode. Tabellen viser tal for 2014 og 2015 lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er på førtidspension i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem 2014 og Grupperingen er foretaget af IDA. Antal er afrundet til nærmeste 10 af diskretionshensyn, Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 7

8 Metodeboks Populationsafgrænsning Der er afgrænset til årige personer. De årige har gået i 9. klasse i Danmark, mens det antages, at de årige har gået i 9. klasse i Danmark. Det skyldes, at registrene ikke er fuldt dækkende bagud i tid. Desuden er der betinget på, at personerne har taget deres højest fuldførte uddannelse i Danmark. Dette er gjort for at sikre, at udenlandske studerende, som er kommet til Danmark kort inden de begyndte på en dansk videregående uddannelse, ikke indgår i analysen. Det er den samme population, der er blevet brugt til analysen Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, AE tidligere har leveret til IDA. Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytningen er opgjort ud fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er Danmarks Statistiks register for befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Opgørelsen laves årligt ultimo november. RAS følger ILO s definition af beskæftigede, hvilket betyder, at studerende, som samtidig er i beskæftigelse, vil blive klassificeret som beskæftigede. I denne analyse er der derfor udover RAS også anvendt information om, hvorvidt personerne er indskrevet på en ordinær fuldtidsuddannelse. Denne information findes i Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelsesstatus (UDDA). Personer, der er i gang med en uddannelse, vil i denne analyse indgå i kategorien Under uddannelse, uanset om de er i beskæftigelse ved siden af deres uddannelse. Dette gælder dog ikke for ph.d.-studerende, som i denne analyse vil fremgå som beskæftigede. Arbejdstilknytningen for personer uden for arbejdsstyrken er grupperet af IDA og fremgår af bilagstabel 1. Lønmodtagere Antallet af lønmodtagere er opgjort samlet, således at alle lønmodtagere er medregnet uanset arbejdstid. Det gælder også personer, hvis primære beskæftigelse er selvstændige, men som ved siden af har et lønmodtagerjob. Personer medregnes kun som lønmodtagere den del af måneden, som deres ansættelsesforhold løber over. Hver person kan dermed kun indgå i beskæftigelsen et sted pr. dag. For personer med flere job er den primære beskæftigelse valgt ud fra antallet af dage, beskæftigelsen løber over. Hvis en person har flere job med lige lange ansættelser, vælges det job med flest løntimer. Har en person flere ansættelser med lige mange løntimer, vil det job med den højeste løn blive vægtet som det primære job. Denne opgørelsesmetode følger DST s opgørelse af lønmodtagere. Alle serier er sæsonkorrigerede. Gruppering af discokoder Ledelsesarbejde dækker over discokoder i hovedgruppe 1, inden for pågældende område dækker over discokoder i hovedgruppe 2, dækker over discokoder i hovedgruppe 3, Øvrig dækker over gruppe 4, 5, 6, 7 og 8, mens Andet manuelt arbejde dækker over gruppe 9. Personer med militært arbejde (hovedgruppe 0) er i en gruppe for sig, Militært arbejde. Personer med uoplyst discokode er udeladt fra hele den del af analysen, som vedrører lønindkomst. Lønindkomst Indkomsten er opgjort i september 2015 og er inklussiv ATP-bidrag og personalegoder, men eksklusiv pension. Lønindkomsten er aggregeret på alle ansættelser, hvis flere, i måneden, mens discokoden er refererer til det arbejdssted, hvor der er arbejdet flest timer i måneden. Alternativ undervurderer lønnen og tage kun den ansættelse med flest timer og ét disco. Uddannelsesalder Uddannelsesalderen er alderen på den højest fuldførte uddannelse den , hvor uddannelse opgøres. Alderen er afrundet til nærmeste år. 8