Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn

Transkript

1 Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig. Særligt blandt de kvindelige ansatte trækker mange sig tidligt tilbage, hver tredje kvinde i industrien går på tidlig efterløn. Det er mere end i nogen anden branche. Industrien er samtidig en af de brancher, hvor mange oplever smerter og i det hele taget har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 24. juli 216 Analysens hovedkonklusioner Job i industrien sender mange på tidlig efterløn især mange kvinder. Faktisk går hver tredje kvindelige industriansatte på tidlig efterløn. Det er dobbelt så mange som blandt mændene. Andelen af kvinder, der trækker sig tilbage for at gå på tidlig efterløn, er i det hele taget større end blandt mændene Ser man på de faglærte uddannelser, så har teknologiområdet sammen med sundhed/omsorgsområdet de største andele, der går på tidlig efterløn. Tallene indikerer, at der er nogle fysisk krævende job i industrien, som gør, at folk (især kvinder) bliver nedslidte og trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det bekræftes af, at industrien er én af de faggrupper, hvor flest døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Flere kvinder end mænd går på efterløn I øjeblikket er der diskussion om, hvornår man skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Efterlønsreformen fra 211 betyder, at efterlønsalderen stiger gradvist de kommende år. Samtidig diskuterer man, om den forhøjede pensionsalder, som blev vedtaget i Velfærdsaftalen fra 26, skal fremrykkes. I denne analyse har AE undersøgt, hvor mange af de 6-årige 1 i perioden 2-213, der valgte at gå på efterløn. Disse personer er født i og er interessante at se på, fordi de er nogle af de sidste, der kunne vælge at gå på efterløn som 6-årig, men også med fordel kunne udskyde at gå og (i kraft af 2- årsreglen) få en større efterlønssats samt en mindre modregning af private pensioner. Ser man på, hvor mange der trækker sig tidligt tilbage og går på efterløn som 6-årig, er der generelt flere kvinder end mænd. Det fremgår af figur 1. Hver femte 6-årig kvinde går på tidlig efterløn, mens det gælder 11 procent af mændene, altså næsten halvt så mange. Figur 1. Andel 6-årige, der går på efterløn, fordelt på køn , Mænd 19,7 Kvinder 2 1 Andel 6-årige på efterløn Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, Kun blandt de, der bor sammen med en anden voksen i husstanden. Kilde: AE pba. DST registerdata. Kvinder i industrien er mest tilbøjelige til at gå på efterløn Vi har undersøgt, hvilken branche de 6-årige tilhørte hovedparten af deres sene år på arbejdsmarkedet, nærmere bestemt fra de var til 9 år. Figur 2 viser således tilbøjeligheden til at gå på tidlig efterløn opgjort efter den dominerende branche i -9-års alderen 2. Det ses, at den største overgang til efterløn blandt 6-årige er for dem, der arbejder i industrien. 22, procent eller næsten hver fjerde 6-årig blandt dem, der er tilknyttet industrien, går på efterløn. En stor gruppe brancher såsom sundhed og socialvæsen, vandforsyning og renovation, hotel og restauration samt rejsebureauer, rengøring m.m. følger lige efter med omkring 18-2 procents overgang til efterløn. I den anden ende af skalaen 1 Analysen er lavet på alle 6-årige opgjort ultimo november i året. Der er dog set bort fra personer, der som 6-årige var på førtidspension eller fleks-ydelse. 2 Dominerende branche er fundet ved først at finde ud af om personen har været i beskæftigelse i mindst halvdelen af de år. Dernæst er det undersøgt, hvilken branche, der er tale om i 19-grupperingen. Ved lige mange år vælges den første branche. 2

3 ligger fx energiforsyning med 9,3 procents overgang til efterløn samt vidensservice og landbrug på 6-7 procent. Figur 2. Overgang til efterløn blandt 6-årige fordelt på dominerende branche som -9-årig Alle Industri Sundhed og socialvæsen Vandforsyning og renovation Hoteller og restauranter Rejsebureauer, rengøring og anden Handel Bygge og anlæg Information og kommunikation Transport Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid Offentlig administration, forsvar og Finansiering og forsikring Råstofindvinding Undervisning Ejendomshandel og udlejning Energiforsyning Videnservice Landbrug, skovbrug og fiskeri Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende. Kilde: AE pba. DST-registerdata. Der er dog stor forskel på kvinder og mænds overgang til efterløn alt efter hvilken branche, de har været ansat i som -årige. For både mænd og kvinder er overgangen til efterløn for 6-årige højest for dem, der har været ansat i industrien, men der er stor forskel på, hvor mange der trækker sig tidligt tilbage. Blandt industriansatte kvinder er 34 pct. af de 6-årige overgået, mens andelen for mænd ansat i industrien er 17,8 pct. 6-årige kvinder i industrien har således næsten dobbelt så høj overgangsfrekvens til tidlig efterløn som mænd. De 34 pct. industriansatte kvinder, der trak sig tidligt tilbage i årene 2-13, svarer i faktiske tal til næsten 3. personer, hvilket ses af bilagstabel 2. Industrijob dækker bl.a. over lagerarbejde, nogle kontorfunktioner og arbejde i selve produktionen som fx betjening af automatiske maskiner (eksempelvis som procesoperatør). I boks 1 fremgår det, hvilke arbejdsfunktioner der er hyppigt forekomne blandt -9-årige kvinder i industrien. 3

4 Boks 1. Hyppigt forekomne stillinger blandt -9-årige kvinder i industrien Hyppigt forekommende arbejdsfunktioner inden for industrien for kvinder, der er mellem og 9 år, er: - laborantarbejde - monteringsarbejde af elektrisk og elektronisk udstyr - almindeligt kontorarbejde - operatørarbejde ved fremstilling af plastprodukter - operatørarbejde ved færdigvareproduktion i nærings- og nydelsesmiddelindustri - regnskabsarbejde - andet monteringsarbejde - pakkeriarbejde - andet manuelt produktionsarbejde - salgsarbejde - teknikerarbejde Der er altså tale om en bred vifte af funktioner, hvor nogle ikke kræver formel uddannelse, mens andre kræver faglært uddannelse, andre kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Industrien er altså den branche, hvor overgangen til tidlig efterløn for kvinder er klart højest. Herefter følger brancherne rejsebureauer og rengøring m.m. samt handel og hotel og restauration, hvor cirka 23 procent af de 6-årige er gået på tidlig efterløn. For mænd er det derimod ansatte inden for vandforsyning og renovation, der med en andel af 18 procent af de 6-årige, er den branche, hvor næst flest er gået på tidlig efterløn. Derefter kommer bygge og anlæg med 14 procent. Figur 3. Overgang til efterløn blandt 6-årige fordelt på branche som -9-årig og køn Pct I alt Industri Rejsebureauer, rengøring og anden Handel Hoteller og restauranter Vandforsyning og renovation Sundhed og socialvæsen Transport Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid Energiforsyning Offentlig administration, forsvar og Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri Undervisning Råstofindvinding Videnservice Kvinder Mænd Pct Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende for andelen blandt kvinder. Kilde: AE pba. DST-registerdata. 4

5 Uddannede inden for teknologi- og sundhedsområdet går mest på efterløn Ser man på, hvor mange der går på tidlig efterløn afhængigt af, hvilken uddannelse man har taget, er der stor forskel fra uddannelse til uddannelse. Forholdsvis mange af dem, der har taget en af de uddannelser, der retter sig mod industrien, går på tidlig efterløn. Det er fx uddannelser inden for teknologiområdet som porcelænsmaler, potte- og glasmager og andre tekniske uddannelser, men også uddannelser inden for fødevarebranchen som fx slagter eller bager samt uddannelser rettet mod maskinteknik og produktion. Inden for disse områder går mellem pct. på tidlig efterløn. Det fremgår af tabel 1, der viser andelen der går på tidlig efterløn opdelt efter forskellige faglærte uddannelser. Den uddannelsesgruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, er omsorg, sundhed og pædagogik som dækker over fx SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og tandklinikassistenter. Her er det lidt mere end hver femte, der går på efterløn som 6-årig. I den anden ende, hvor relativt færre er gået på efterløn som 6- årig, finder man bl.a. jordbrug (6,6 pct.) samt strøm og elektronik (11,7 pct.). Tabel 1. Andel 6-årige, der er gået på efterløn, faglærte uddannelser Jordbrug og natur (fx landbrug og gartnere) 6,6 Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. (fx elektrikere) 11,7 Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. (fx mekanikere) 13,7 Transport og logistikområdet (fx chauffører og reddere) 14,8 Andre erhvervsfaglige uddannelser (fx forsvaret og erhvervsfiskere) 14,9 Byggeriområde (fx malere, tømrere) 1,7 Teknologiområdet, maskinteknik og produktion (fx teknikere, finmekanikere) 16,8 Kontor, handel og forretningsservice (fx finans, kontor, handel) 18, Fødevarer mv. (fx slagter, bagere) 18,1 Oplevelsesområdet (fx frisører) 18,7 Teknologiområdet, grafisk/teknisk m.m. (fx grafikere, porcelænsmaler, pottemager, anden industri) 21, Omsorg, sundhed og pædagogik (fx SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, tandklinikassistenter) 21, Alle faglærte 17, Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, Faglærte. Sorteret stigende. Kilde: AE pba. DST registerdata. De faglært uddannede inden for teknologi-, sundhed- og fødevarebranchen har ikke bare høj overgang til efterløn blandt de faglært uddannede. Ser man på, hvor store andele af dem, der har kort og mellemlang videregående uddannelser, der går på tidlig efterløn, er andelene markant lavere for langt de fleste uddannelser. Det ses af tabel 2. Kun social- og sundhedsområdet blandt de korte og mellemlange videregående uddannelser har en tilbagetrækningsprocent, der ligger på højde med de faglærte uddannelser. Blandt tandplejere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere er det omkring 16 pct., der går på tidlig efterløn.

6 Tabel 2. Andel 6-årige, der er gået på efterløn, KVU/MVU Forsvar, politi og sikkerhed (fx fængselsfunktionærer, politi, officerer) 3, Erhvervsøkonomi, administration og jura (fx ejendomsmæglere, merkonom, HD) 4,7 Jordbrug, skovbrug og fiskeri (fx landbrugstekniker, parkingeniør) 6, Transport (fx maskinmester, skibsfører) 6,1 Bygge- og anlægsteknik (fx byggetekniker, diplomingeniør, bygningskonstruktør) 6,4 Teknik, teknologi og industriel produktion (fx mejeriteknolog, laborant, tekniker, diplomingeniør) 7,8 Mekanik, jern og metal (fx maskindiplomingeniør, maskintekniker) 8,6 Samfundsvidenskab (fx journalister, akademiuddannede i kommunikation) 9,7 Undervisning og læring (fx lærere) 9,9 Humanistisk (fx diplomuddannelse i sprog, tolke, korrespondenter) 11,6 Kunstnerisk (fx designteknolog, skuespillere, teaterteknik) 11,9 Andre (fx serviceøkonom, merkonom, laboratorieteknologi, fx multimediedesigner, filmklipper, instruktør, levnedsmiddelingeniør) Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (fx datanom, programmør, diplomingeniør) 14,3 Social og sundhed (fx tandplejer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver) 16,1 Alle KVU/MVU 11,7 Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, KVU/MVU. Sorteret stigende. Kilde: AE pba. DST registerdata. 12,4 Mange industriarbejdere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø Går man ind og se på arbejdsmiljø, viser statistikkerne, at industrien er én af de faggrupper, hvor flest døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Et hårdt fysisk arbejdsmiljø er ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) s karakteriseret ved, at man oplever høj anstrengelse ved udførelse af sit arbejde, at man er udsat for forskellige ergonomiske belastninger (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), at man oplever begrænsning i arbejdet på grund af smerter, og om man er træt og udmattet efter en typisk arbejdsdag. Se NFA s præcise definition i boks 2. Mens bygge og anlæg er det fagområde, hvor relativt flest ansatte udsættes for fysisk overbelastning, ligger håndværkspræget arbejde og industrijob markant over gennemsnittet. Knap 16 pct. af de industriog håndværksansatte oplever et hårdt fysisk arbejdsmiljø, mens det i gennemsnit blandt alle lønmodtagere er lige knap 9 pct. Det ses af figur 4, som viser, hvor mange der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø inden for forskellige faggrupper. 6

7 Figur 4. Hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på faggrupper Anm. Se appendix. Der er sket en signifikant forbedring af det fysiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fordelt på faggruppe er der ikke nogle signifikante ændringer. Uoplyste er ikke vist, og militær og landbrug er ikke vist grundet få besvarelser. Alle indgår dog i totalen. Prikkerne i figuren viser konfidensintervaller. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik En af de arbejdsmiljøfaktorer, der indgår i målet for det fysiske arbejdsmiljø, er smertebegrænsning. Personer, der har svaret ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder, er omfattet af smertebegrænsning. Som figur viser, er det næsten hver tredje industriarbejder (31 pct.), der har været begrænset i arbejdet på grund af smerter. Faggruppen industri og håndværk ligger faktisk nummer to på listen over, hvor flest er begrænset af smerter i arbejde kun overgået af bygge- og anlægsgruppen (37 pct). Figur. Smertebegrænsning opdelt på jobfunktion Anm. Se appendix. Der er sket et signifikant fald i andelen med smertebegrænsninger fra 212 til 214. Fordelt på jobfunktionen er det for personer, der er beskæftiget inden for salg, hvor smertebegrænsning er faldet signifikant. Prikkerne i figuren viser konfidensintervaller. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik 7

8 Boks 2. Kriterier for hårdt fysisk arbejdsmiljø NFA har udviklet et indeks til at måle, hvem der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskelet-overbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på, om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien 22, indfries. For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem 6 til på en -skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst en af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 3 kg eller derover. 8

9 Bilag Bilagstabel 1. Antal 6-årige fordelt på om de går på efterløn og dominerende branche Ikke på efterløn som 6-årig På efterløn som 6-årig Antal pers. I alt Vidensservice Råstofindvinding Undervisning Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Offentlig administration, forsvar og politi Energiforsyning Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Finansiering og forsikring Information og kommunikation Bygge og anlæg Transport Sundhed og socialvæsen Vandforsyning og renovation Hoteller og restauranter Handel Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Industri I alt Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende. Kilde: AE pba. DST-registerdata. 9

10 Bilagstabel 2. Antal 6-årige fordelt på tilgang til efterløn, branche og køn Mænd Ikke på efterløn som 6-årig På efterløn som 6-årig I alt Kvinder Ikke på efterløn som 6-årig På efterløn som 6-årig Videnservice Råstofindvinding Undervisning Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning I alt Offentlig administration, forsvar og politi Energiforsyning Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Finansiering og forsikring Information og kommunikation Bygge og anlæg Transport Sundhed og socialvæsen Vandforsyning og renovation Hoteller og restauranter Handel Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Industri I alt Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende. Kilde: AE pba. DST-registerdata.