Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Transkript

1 Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder, samtidig med at man skal være ældre og ældre for at kunne gå på efterløn. Risikoen er, at man herved får en stor gruppe nedslidte arbejdere, som ikke kan trække sig tilbage. Langt de fleste af dem, der i dag trækker sig tilbage som 6-årige, er nemlig helt almindelige arbejdere som slagtere, tømrere og fabriksarbejdere. Hos 3F og NNF er det hvert tredje medlem, der trækker sig tilbage. Særligt blandt personer med faglært eller ingen uddannelse går mange på efterløn som 6-årig, mens det blandt de 6-årige akademikere kun er 3 pct. Det hænger sammen med, at faglærte og ufaglærte har et markant hårdere og mere opslidende arbejdsliv end fx akademikere. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 19. juli 216 Analysens hovedkonklusioner Overgangen til efterløn blandt 6-årige er mere end syv gange større for arbejderklassen end for overklassen og den højere middelklasse. Blandt de 6-årige er det næsten hver fjerde ufaglærte (23 pct.), der går på tidlig efterløn. Det er 17 pct. af de faglærte, omkring pct. af personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og blot 3,3 procent af akademikerne. Hos NNF og 3F går omkring hver tredje af de 6-årige på efterløn. NNF ere og 3F ere er samtidig nogle af dem, der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Til sammenligning ligger akademikernes a-kasser nede på under procent. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil [email protected] Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Hver femte i arbejderklasse går på efterløn som 6-årig I debatten om efterløn har det været meget omdiskuteret, hvem det egentlig er, der bruger efterlønsordningen. Er det seniorer, der sagtens kunne blive i job, som trækker tilbage eller er det reelt nedslidte arbejdere, der har haft et langt, hårdt arbejdsliv? Vi har i denne analyse set på, hvem det er, der går på efterløn. Hvad karakteriserer dem, når man ser på socialklasse, uddannelse og hvilken a-kasse, de tilhører? Konkret har vi set på alle de personer, der var 6 år 1 i perioden og undersøgt, hvem der valgte at gå på efterløn og hvem der ikke gjorde. Dem, der var 6 år i 21-13, er generationerne født i De er interessante i denne sammenhæng, da de både kunne vælge at gå på efterløn som 6-årig, men også med fordel kunne vælge at udskyde at gå og dermed som følge af 2-årsreglen få en større efterlønssats samt en mindre modregning af private pensioner. Ser man på, hvor mange inden de enkelte socialklasser, der trækker sig tilbage og går på efterløn som 6-årig, er andelen langt størst inden for arbejderklassen. Overgangen til efterløn blandt 6-årige er mere end syv gange større for arbejderklassen end for overklassen og den højere middelklasse. Det fremgår af figur 1, som viser, hvor stor en andel inden for hver klasse, der gik på efterløn. Klasserne er inddelt efter uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. De 6-årige er placeret i den klasse, de tilhørte i flest år fra de var 4 til 49 år. Se mere om klasseinddelingen i boks 1. Knap 21 pct. af 6-årige, der har tilhørt arbejderklassen i hovedparten af deres 4 ere, overgik til efterløn, mens andelen for overklassen og den højere middelklasse er helt nede på 2,8 procent. Figur 1. Andel 6-årige, der går på efterløn fordelt på socialklasse fra 4-49 år Overklassen & højere middel Middelklasse Arbejderklassen Dominerende socialklasse, 4-49 år Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, Excl. personer med uoplyst socialklasse samt studerende. Underklassen er også udeladt, da definitionen på underklassen er, at de har været ude af arbejdsmarkedet i mindst 8 pct.af året, og derfor formentligt ikke vil være berettiget til efterløn fordi der fx er tale om førtidspensionister. Se boks 1 for definitioner. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 1 Analysen er lavet på alle 6-årige opgjort ultimo november i året. Der er dog set bort fra personer, der som 6-årige var på førtidspension eller fleks-ydelse. 2

3 Opgjort på uddannelse er der markant forskel på, hvor mange 6-årige der er gået på efterløn. I figur 2 er de 6-årige inddelt efter den højeste fuldførte uddannelse og set på, hvor mange der inden for uddannelsesgruppen går på tidlig efterløn. Blandt de, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er det hele 23 procent, dvs. næsten hver fjerde, der går på efterløn som 6-årig. Blandt personer med en faglært uddannelse er 17 procent, mens det gælder procent af dem, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Blot 3,3 procent af akademikerne på 6 år går på efterløn. Figur 2. Andel 6-årige, der går på efterløn fordelt på højeste fuldførte uddannelse Uopl. Grundskole Gymnasial Faglærte KVU MVU LVU Højeste fuldførte udd. Gennemsnit Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig. Kilde: AE pba. Danmarks Statisitk Ufaglærte og faglærte er samtidig de grupper, der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det fremgår af figur 3, som viser, hvor mange der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø fordelt på deres højeste fuldførte uddannelse. Det ses af figuren, at andelen med et hårdt fysisk arbejdsmiljø falder med uddannelsesniveauet pct. af de ufaglærte og faglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, hvilket er mere end dobbelt så mange som personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Blandt beskæftigede med en lang videregående uddannelse er det meget færre, kun én procent, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Et hårdt fysisk arbejdsmiljø følger her NFA s definition, som kræver, at man oplever høj anstrengelse ved udførelse af sit arbejde, at man er udsat for forskellige ergonomiske belastninger (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), at man oplever begrænsning i arbejdet på grund af smerter, og om man er træt og udmattet efter en typisk arbejdsdag, jf. boks 2. 3

4 Figur 3. Hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på uddannelse LVU MVU KVU Gennemsnit Ufaglært Faglært Anm. Se appendix. Der er sket en signifikant forbedring af det fysiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fordelt på uddannelsesniveau er der ikke nogle signifikante ændringer. Prikkerne i figuren viser konfidensintervaller. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik. Hver tredje 3F er trækker sig tidligt tilbage Dem, der trækker sig tidligt tilbage for at gå på efterløn, er især faglærte eller ufaglærte og tilhører arbejderklassen. Efterlønsmodtagere er primært en gruppe af almindelige faglærte og ufaglærte arbejdere, der har haft nogle fysisk krævende job. Dette billede understreges, når man ser på hvilken a-kasser flest medlemmer går på efterløn som 6-årig. Som vist i figur 4, er det hos 3F og NNF næsten hver tredje af de 6-årige, der går på efterløn. Også FOA-medlemmer og BUPL-medlemmer har en relativ høj overgangsfrekvens på mere end 2 procent. Til sammenligning ligger akademikernes a-kasser nede på under procent. Figur 4. Andel 6-årige, der går på efterløn, fordelt på a-kasse som 9-årig AAK MA CA DANA ASE Ledere Business DSA JKAS El-faget Teknikere FFA PROSA Det Faglige Hus DLF_A Funktionærer og Servicefag FTF-A SL Kristelig a-kasse Metal HK Byggefagene BUPL-A FOA 3F NNF Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, Personer, der ikke var medlem af a- kasse er udeladt. Figuren viser andelen, der gik på efterløn, af 6-årige fordelt på a-kasse som 9-årig. Sorteret stigende. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 4

5 Medlemmer af 3F, FOA og NNF er nogle af de grupper, der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø, mens medlemmer af Akademikerne er dem, der har det bedste fysisk arbejdsmiljø. Det fremgår af figur, som viser, hvilke a-kasse-medlemmer der er mest udsatte, når det kommer til det fysiske arbejdsmiljø. Det ses, at knap hver femte af 3F s medlemmer har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, mens det er én ud af 1 blandt medlemmerne af Akademikerne. De tre a-kasser, hvor flest døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er alle organiserede under LO. Det er 3F, FOA og Metal. De tre a-kasse har alle en signifikant højere andel med et hårdt fysisk arbejdsmiljø end blandt lønmodtagerne i gennemsnit. Ligeledes har Akademikerne, HK, FTF og a-kasserne, der er uden hovedorganisation (fx Business Danmark), signifikant færre medlemmer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Figur. Hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasse medlemskab Anm. Se appendix. Der er sket et signifikant forbedring af det fysiske arbejdsmiljø samlet fra 212 til 214, men fordelt på a-kasser er der ikke nogle signifikante ændringer. Prikkerne i figuren viser konfidensintervaller. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik

6 Boks 1. Sociale klasser For de 6-årige har vi undersøgt, hvilken sociale klasser, de har tilhørt i hovedparten af tiden fra 4-49 års alderen. Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 212 er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 214). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 212 mellem 73. kr. og 1,1 million kr. svarende til 779. kr. og 1,2 million kr. i 214). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 212 under 73. kr. svarende til 779. kr. i 214). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-9 år er med i klasseopdelingen. Boks 2. Kriterier for hårdt fysisk arbejdsmiljø NFA har udviklet et indeks til at måle, hvem der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskelet-overbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på, om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien 22, indfries. For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem 6 til 1 på en 1-skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst en af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 3 kg eller derover. 6