Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n
Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare folk i dag har man sirener. Kirkeklokken har altid samlet til gudstjeneste i kirken. Eller den ringer til bryllup og begravelse. Eller den ringer solen op og ned. Kirkeklokken har sin egen historie. Sådan er det med mange lyde. Lige fra du var inde i din mors mave, har du hørt lyde. Lyde er vigtige. Dyrene i naturen skal høre efter lyde, der kan fortælle om farer. 2
Der er næsten altid lyde, hvor der er mennesker. Nogle af disse lyde kalder vi støj, fordi de ikke er så rare at lytte til. Men mennesker laver også gode lyde, og der er rare lyde ude i naturen. Nogle lyde gør os glade, andre gør os vrede eller trætte. Har du tænkt over, at der findes forskellige lyde? Giv eksempler på tre steder, hvor der er lyde eller støj. 1. 2. 3. Og eksempler på steder, hvor der er stilhed. 3
Lyd kan blive til musik. Når du synger, er det din egen lyd, der skaber musikken. Synger du tit? Når du lytter til musik i en radio eller på en CD, er det andre, der laver musikken. Hører du tit musik? Den musik, du lytter til, er tit med instrumenter. Det er dem, der skaber lydene, som bliver til musik. Har du prøvet at spille på et instrument? Der har været musik, så længe der har været mennesker. Musikken lyder forskelligt rundt omkring i verden. Musikken har også lydt forskelligt gennem tiderne. Alle mennesker har brug for musik. Den kan skabe fantasi. Den kan fortælle historier. Den kan skabe billeder. Den kan give følelser. Når du er i biografen og ser en film, hænger billederne og musikken sammen. Du synes måske det er spændende, eller du griner eller græder. Sådan er det også med den musik, du lytter til uden for biografen. 4
Musik kan bruges til mange ting. Hvad bruger du musik til? Giv tre eksempler. 1. 2. 3. 5
Instrumenter er meget forskellige. De ser forskellige ud. De lyder forskelligt. Man skal gøre forskellige ting med dem, for at de skal give lyd. Nogle af instrumenterne skal man slå på. Andre skal man knipse eller stryge på. Andre skal man blæse i. Kan du gætte, hvordan man skal spille på de forskellige instrumenter? Instrumenterne lyder også forskelligt. Nogle af dem har en kraftig lyd. Nogle lyder svagt. Nogle instrumenter har høje toner. Andre har dybe toner. Kan du lave en kraftig og en svag lyd? Kan du synge højt og lavt? 8
Prøv at tegne et instrument, du kunne tænke dig at spille på. Du må gerne kigge på side 6 og 7. 9
Klassisk musik er skrevet ned med noder. Man kan spille alene eller sammen med andre. Når et helt orkester spiller, er der en dirigent. Dirigenten skal sørge for, at alle instrumenterne spiller sammen. Folkemusik bliver spillet uden noder. Man lærer melodierne af sin familie og giver dem videre til sine egne børn. Folkemusik lyder forskelligt i forskellige dele af verden. Rytmisk musik er nogle gange skrevet ned med noder. Men for det meste lærer musikerne melodierne udenad. Musikerne er gode til at improvisere. 10
Melodier har et forløb med en begyndelse og en slutning. Kender du en god melodi? Når flere musikere skal spille sammen, bliver de nødt til at samarbejde. Man kalder det sammenspil. Det er sjovt at spille sammen Især hvis det lyder godt. Triangel Klaver Saxofon El-guitar Klarinet Fagot Basun Trompet Pauke Tværfløjte Russisk folketromme Cello Kemençe Nay Violin Harpe Obo Tuba Trommesæt Keyboard 11
Pilotprojekt I skoleåret 2002-2003 gennemføres Det Klingende Museum som pilotprojekt med deltagelse af 29 skoleklasser på 3. klassetrin. Klasserne er udvalgt blandt de i alt 62 klassser fra 55 skoler, som har tilmeldt sig projektet på grundlag af den invitation, som Skoletjenesten og Musikhistorisk Museum udsendte i slutningen af maj 2002. Idégrundlag Det Klingende Museum har som væsentligt mål at give børn og unge muligheder for på deres egne præmisser at afprøve og udforske musikinstrumenter inden for forskellige instrumentgrupper og musikalske genrer. Ved tidligt i deres liv at stifte bekendtskab med forskelligartede musikalske udtryksformer vil børn blive bevidste om deres egen kulturelle identitet og dermed rustet til at møde andre kulturer med den åbenhed og rummelighed, som kræves af den enkelte i såvel det lokale som det globale samfund i det 21. århundrede. Det Klingende Museum er en integreret del af Musikhistorisk Museum. Målgruppe Det Klingende Museum skal i sit udgangspunkt henvende sig til alle fra 3. klasse og op såvel inden for det obligatoriske undervisningssystem, efterskoler og gymnasier som i musikskoler og andre fritidsinstitutioner, hvor børn og unge færdes til hverdag. Det Klingende Museum skal være et samlingssted, hvor børn og unge kan få adgang til at afprøve og eksperimentere med musikinstrumenter under kyndig og inspirerende vejledning. Undervisning i Musikhistorisk Museums permanente udstillinger skal bidrage med forskellige indfaldsvinkler til forståelse af musikkens betydning gennem tiderne, og koncerter skal give fælles oplevelser af høj kvalitet. Samarbejdspartnere Pilotprojektet Det Klingende Museum bygger på et tværinstitutionelt samarbejde mellem Musikhistorisk Museum, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Radiosymfoniorkestret, Skoletjenesten samt de medvirkende 3. klasse-elever og deres lærere. 2002 Skoletjenesten. Tekst: Steen Chr. Steensen. Redaktion: Steen Chr. Steensen, Lisbet Torp, Inge Marstal, Mogens Andresen, Flemming Ostermann. Tegninger: Niels Bo Bojesen. Forsidefoto: Kurt Larsen. Fotos side 10: Jakob Boserup, Lisbet Torp, Rytmisk Musikkonservatorium og side 11: Berthild Lievenbrück. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: Kailow Graphic