Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Relaterede dokumenter
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Status for DPCG & DPCD 2013

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

februar 2015 opfølgningsprogram for kræft i øjne

februar 2015 opfølgningsprogram for testikelkræft

februar 2015 opfølgningsprogram for gynækologiske kræftformer

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

februar 2015 opfølgningsprogram for kroniske myeloide sygdomme

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010

februar 2015 opfølgningsprogram for hjernekræft

februar 2015 opfølgningsprogram for modermærkekræft (melanom)

februar 2015 opfølgningsprogram for Myelomatose

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Status på forløbsprogrammer 2014

februar 2015 opfølgningsprogram for sarkomer

februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi

februar 2015 opfølgningsprogram for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

februar 2015 opfølgningsprogram for tyk og endetarmskræft

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

februar 2015 opfølgningsprogram for urinblærekræft

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

1. Status på pakkeforløb for kræftområdet, herunder national monitorering

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Status på forløbsprogrammer 2016

Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

februar 2015 opfølgningsprogram for brystkræft

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Status på forløbsprogrammer 2016

IKAS. 4. december 2009

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

februar 2015 opfølgningsprogram for kræft hos børn

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

PROJEKTBESKRIVELSE. Opfølgningsprogrammerne er udarbejdet af 14 nationale arbejdsgrupper med klinisk og. Center for Sundhed. Hospitalsplanlægning

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Kronisk sygdom og patientuddannelse

24. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog

PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft

VEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG

Udviklingen i kroniske sygdomme

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft

Beslutning om den individuelle opfølgning træffes i fællesskab mellem patient og den ansvarlige instans

februar 2015 opfølgningsprogram for Hoved og Halskræft

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Opsamling på seminar om kontrolforløb. for kræftpatienter. hvad var budskaberne? Opsamling på seminar om kontrolforløb for kræftpatienter

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Indsæt Billede Fra fil her

Workshop DSKS 09. januar 2015

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Koncept for forløbsplaner

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

STYRKET INDSATS PÅ KRÆFTOMRÅDET. - et sundhedsfagligt oplæg. Juni 2010

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Pakkeforløb for anorexi

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at afgive høringssvar til Region Hovedstadens Kræftplan.

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT HOS BØRN

Overblik over initiativer i Kræftplan IV

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Transkript:

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab 28. januar 2016 Odense

Der var engang.. 2005 Kræftplan II Bedre organisering af patientforløb - sammenhæng 2007 2009 Opfølgning på Kræftplan II Sammenhængende Pakkeforløb version I 2007 patientforløb i pakker 2

2005 2009 Kræftplan II Opfølgning på Kræftplan II Pakkeforløb version I 2009 MTV vedr. kontrolforløb for gynækologisk cancer 3

Efterforløbene i pakkeforløbene Begrænset evidens Uensartede tilbud på tværs af landet Opfyldte ikke patientbehovet Ressourcetunge 4

2005 2009 Kræftplan II Opfølgning på Kræftplan II Pakkeforløb version I MTV vedr. kontrolforløb 2010 Kræftplan III Fokus på patientforløb før og efter behandling 2011 2013 Pakkeforløb version III 5

2005 2009 Kræftplan II Opfølgning på Kræftplan II Pakkeforløb version I MTV vedr. kontrolforløb 2010 2013 Kræftplan III Pakkeforlø b version II 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation 6

Hvordan blev programmerne til? 2012 Arbejdsgruppe udarbejder generisk skabelon 2013 14 arbejdsgrupper nedsættes for specifikke kræftsygdomme 2015 18 opfølgningsprogrammer færdige og udgivet Arbejdsgrupper sammensat af : Regioner, DSAM, DMCG, DASYS og SST 7

Opfølgningsprogrammerne: To væsentlige hensyn Den patientoplevede kvalitet Mest hensigtsmæssig ressourceudnyttelse 8

Grundsten i opfølgning efter kræft Større grad af egenomsorg for nogle patientgrupper Individuel plan for opfølgning Differentierede indsatser på baggrund af individuelle behovsvurderinger 9

Grundlaget for opfølgning Hvad er patients behov Hvad er patientens forudsætninger Hvilke indsatser er relevante at tilbyde Er der basis for opfølgning Dialog med patient Individuel behovsvurdering 10

Opfølgning fremfor kontrol Samlede mulige indsatser for den specifikke kræftsygdom Individuel plan med indsatser tilpasset den enkelte patient 11

Alle opfølgningsprogrammer følger samme model og skal kræftsygdomsspecifikt: Identificere patientens behandlingsbehov, herunder behandling af senfølger m.m. Finde resttumor, recidiv, sekundær tumor Have fokus på patientens behov for rehabilitering og palliation Beskrive hvordan patienten støttes psykosocialt, i mestring af egen situation, samt varetage egenomsorg 12

Elementer i opfølgningsprogrammerne Opfølgningsprogrammets faglige standardbeskrivelse af indsatser og stratificering af patientgrupper Differentieret opfølgning -forskellige behov for opfølgning Patienten i fokus Individuel behovsvurdering -individuelle behov og ønsker til opfølgning Plan for det individuelle forløb -afsæt i behovsvurderingen og de faglige standardbeskrivelser i programmet 13

Kvalitetsløft i opfølgning af kræftsygdom - overordnet Stratificering af patientgrupper Differentieret faglig indsats til differentieret patientgrupper (stratificering) Hvor det er muligt anvende ensartet evidensbaseret viden på et højt fagligt niveau landet over som grundlag for indsatserne Individuel tilrettelæggelse af opfølgning Indeholder beskrivelser af senfølger Fokus på rehabilitering og palliation 14

Kvalitetsløft i opfølgning af kræftsygdom patienten Behovsvurdering for opfølgning ift. stratificering og det individuelle behov Behovsvurderingen er helhedsorienteret Standardoversigter over undersøgelser i opfølgningsperioden med hyppighed og ansvarlig sektor Dialog med og inddragelse af patient 15

Kvalitetsløft i opfølgning af kræftsygdom - organisatorisk Entydig ansvarsplacering for indsats Tydelig opgave fordeling mellem Fagprofessionelle Sektorer Koordination mellem afdelinger og sektorer Angivelse af start- og sluttidspunkt 16

Opfølgningsprogrammer en del af pakkeforløb Opfølgningsprogrammet er en selvstændig udgivelse Opfølgningsprogrammet beskriver forløbet efter den initiale behandling af en kræftsygdom Opfølgningsprogrammet erstatter kapitlet vedr. efterforløbet. 17

Hvad er status? 2015 18 opfølgningsprogrammer færdige og udgivet Regionerne påbegyndt implementering 2016 Sidste opfølgningsprog ram færdiggøres Implementering i regioner af opfølgningsprog rammer afsluttet DMCG foretager justeringer af kliniske tilpasses opfølgningsprogrammerne 18

Perspektivering Større grad af patientoplevet kvalitet med dialog og samarbejde med patienten Differentieret tilrettelæggelse af opfølgning med fokus på patientens individuelle behov Bedre samarbejde mellem afdelinger, sygehuse og sektorer Ensartet tilbud af indsats i hele landet Hensigtsmæssig brug af ressourcer 19

20