Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Transkript

1 Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

2 Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder kan identificeres i den nuværende organisering? Hvilke konkrete forslag til fremtidige indsatser kan identificeres med henblik på at opnå en hensigtsmæssig organisering?

3 Metode 1) Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? - Skriftligt materiale i form af de fem regioners forløbsbeskrivelser (eller lignende) for diabetes/diabetiske fodsår, regionernes hjemmesider samt telefoninterview med repræsentanter for alle de regionale diabetesudvalg. 2) Hvilke barrierer og muligheder kan identificeres i den nuværende organisering? - Fokusgruppeinterview i de fem regioner med deltagelse af faglige eksperter samt interview med praktiserende læger. Semistruktureret interview tilgang. 3) Forslag til fremtidig organisering? - Forslag til fremtidige indsatser bygger primært på interview, en systematisk litteratursøgning samt på analyser af den samlede MTV rapports indhold. - NB: få systematiske undersøgelser

4 Analyse 1: Den nuværende organisering? Organiseringen af diagnostik og behandling af diabetiske fodsår varierer regionerne imellem. Alle regioner har en mere eller mindre veludviklet formel organisationsmodel, der baseres på opsporing hos alment praktiserende læge og hjemmepleje. Der er mulighed for viderehenvisning til sygehuse i alle regioner, men selvom alle har en organisationsenhed med specialiseret viden om fodsår, enten på et sårcenter eller som et multidisciplinært team på et af regionernes sygehuse, varierer det, hvem og hvor mange, der henvises hertil. Der mangler i en del tilfælde tydelige retningslinjer for visitationsveje og arbejdsdeling internt i regionerne og eksisterende retningslinjer, er de ikke alle steder kendt af fagpersoner på alle niveauer. Personlige netværk og traditioner er vigtige.

5 Analyse 2: Barrierer og muligheder? Tværgående styringstiltag -> Inklusion af fodsårsområdet i de regionale forløbsprogrammer er et vigtigt skridt på vejen, men så længe kendskabet hertil varierer, fungerer de ikke som et praktisk koordinationsredskab. Opsporing og efterbehandling -> Praktiserende læger vurderes at have en nøglerolle for opsporing, men deres kendskab til diabetiske fodsår er meget varierende -> Samspillet mellem praktiserende læger, private fodterapeuter og kommunale sundhedsaktører er ikke altid optimalt, og der er begrænsede redskaber til at udveksle information på tværs af alle tre grupper Visitationskriterier og praksis -> Der mangler entydige retningslinjer for videre visitation fra praktiserende læger til sekundær sektor, eller de bruges ikke. -> Struktur og kompetencer i almen praksis understøtter ikke fuldt ud en optimal indsats

6 Analyse 2: Barrierer og muligheder? Regionernes interne organisering -> De primære udfordringer på regionale sygehuse er at sikre en tilstrækkelig høj grad af tværfaglig ekspertise til håndtering af diabetiske fodsår, at skabe hensigtsmæssige arbejdsgange, at skabe god kommunikation med de øvrige dele af behandlingssystemet og at skabe gode rutiner for viderehenvisning af problematiske tilfælde Telemedicin -> stor interesse og store forventninger, men det skal organiseres rigtigt som en del af en samlet strategi. Mulighederne er særligt gode ift opfølgning. Omkostningseffektivet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret endnu, men fx Sår i syd fremstår lovende

7 Analyse 2: Barrierer og muligheder? Kvalitetsdata og elektronisk kommunikation -> Det fremhæves i alle fokusgruppeinterview som et væsentligt problem, at der ikke pt. findes integrerede IT-platforme for udveksling af information om diabetiske fodsår på tværs af alle behandlingsniveauer. Dermed svækkes mulighederne for at skabe sammenhængende patientforløb, og der bliver større risiko for gentagelser og tab af viden. -> Der mangler også fælles IT-platforme til opsamling af data om behandlingskvalitet. NIP og DAK-E har ikke er selvstændigt fokus på diabetiske fodsår. -> Sår i Syd, Fyn og Nordjylland har databaser, som kan videreudvikles.

8 Analyse 3: Forslag til fremtidig organisering Der mangler systematisk viden om fordele og ulemper ved forskellige organisatoriske temaer. - Følgende tiltag, kan sandsynligvis styrke håndteringen af diabetiske fodsår i Danmark: Nationale kliniske retningslinjer og regionale forløbsprogrammer for fodsårsområdet Styrke organiseringen internt i regionerne, så der sikres en mere ensartet praksis med tilstrækkelig høj grad af ekspertise til håndtering af diabetiske fodsår, hensigtsmæssige arbejdsgange, god kommunikation med de øvrige dele af behandlingssystemet og mere ensartet visitation af patienterne. Overveje oprettelse af en regionsfunktion som sikrer hurtig og kvalificeret diagnostik samt behandling af de vanskeligste tilfælde. Multidisciplinære teams indføres på alle niveauer. De multidisciplinære team kan organiseres på forskellig vis og kan være forankret på forskellige typer afdelinger. Som minimum skal de inkludere relevante lægelige specialer, sygeplejefaglige specialister og fodterapeuter med adgang til værksted.

9 Analyse 3: Forslag til fremtidig organisering Styrket visitationspraksis og kommunikation om tilbud på tværs af niveauerne. Udvikling af elektroniske kommunikationssystemer, som skal omfatte alle relevante behandlingsaktører, og informationspraksis, som reelt faciliterer hurtig og præcis udveksling af information Mere fokus på opsporing og efterbehandling vigtige forudsætninger for at skabe gode patientforløb. Almen praksis spiller en central rolle, men forudsætninger herfor skal styrkes. Bedre muligheder for monitorering af kvaliteten i de enkelte dele af behandlingskæden, og i samspillet mellem de forskellige aktører. Udbygning af eksisterende kvalitetsdatabaser, og styrkelse af indrapporteringen hertil er vigtige elementer i denne proces.

10 Konklusion Forskelle i organiseringspraksis på tværs af regionerne Mange muligheder for forbedring. Især Nationale kliniske retningslinjer og regionale forløbsprogrammer Styrke organiseringen internt i regionerne Oprettelse af en regionsfunktion Multidisciplinære teams indføres på alle niveauer. Styrke visitationspraksis og kommunikation Elektroniske kommunikationssystemer Mere fokus på opsporing og efterbehandling. Styrke almen praksis Bedre muligheder for monitorering af kvaliteten Brug for mere systematisk viden om fordele og ulemper ved forskellige organisatoriske modeller