Ulykkesforebyggelse før ulykken sker. Lektor PhD Kirsten Jørgensen



Relaterede dokumenter
Workshop - Ulykkesanalyse

Ulykkesforebyggelse eller sikkerhed

Ulykker i social- og sundhedssektoren hvordan kan man forebygge dem? Fagligt træf, Nyborg Strand 27. september 2013 Lektor PhD Kirsten Jørgensen

Hvordan få bedrifter og samfunn til å ta banal risiko på alvor?

Sikkerhedskultur SAM arrangement d , Århus

Sikkerhedskultur som fundament for et højt sikkerhedsniveau på universitetet

Forebyggelsesstrategier og ulykkesforebyggelse før ulykken sker

Forebyggelse af ulykker eller skabe et højt sikkerhedsniveau

Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor Kirsten Jørgensen DTU

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Vaskerier

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Bedemænd

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Kloakvæsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Forebyg arbejdsulykker!

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Frisør,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Rengøring og

2014 Forsvar. APV-spørgeskema

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Privat

Introdag om arbejdsmiljø

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn

STILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

» Ledelsestræning med arbejdsmiljø og sikkerhed i fokus

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

KRAV OM PLANLÆGNING OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN - TRUSSEL ELLER MULIGHED

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

INFO kort om ulykkesrisici og sikkerhedsbarrierer

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Guide til læring af ulykker på Socialpædagogiske arbejdspladser

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Guide til læring af ulykker

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Catering. APV-spørgeskema

SKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER

Universiteter og forskning

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

2014 Museer og biografer. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

En taxonomi for arbejdsulykker En systematisk beskrivelse af årsagssammenhænge

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Brugsanvisning Risikovurdering

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen NIRAS, 2017

Oplæg om ulykkesfarerne ved Vejgodstransport Transporterhvervets Uddannelser 8. maj Holger Delfs - Arbejdstilsynet

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

Risikovurdering og forebyggelse af arbejdsulykker

»Risikovurdering. Jasper Eriksen Tlf.:

AARHUS UNIVERSITET GUIDE TIL ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN RISIKOVURDERING. En guide til at forudse og forstå risici i arbejdsmiljøet på AU

RISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt?

God start godt arbejdsmiljø

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Tjek sikkerheden, når du planlægger dit arbejde

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Aktiv ulykkesanalyse

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV Arbejdspladsvurdering 2019 (Tillæg til MTU-rapporten)

Audit beskrivelser for PL

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

Transkript:

Ulykkesforebyggelse før ulykken sker Lektor PhD Kirsten Jørgensen

Indhold Ulykken som fænomen og forebyggelsespotentialet De banale risici og deres konsekvenser Risikoforståelsen og bevidsthed Umiddelbare og grundlæggende årsager Ulykkesrisici Sikkerhedsbarrierer Tænk sikkerhed i stedet for forebyggelse 2 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ulykken som fænomen og forebyggelsespotentialet En hændelse, hvor en person bliver skadet. Hændelse, sker pludselig og i øjeblikket uventet for den der skades. Det skadevoldende skader umiddelbart. Årsag til skaden ligger i hændelsen og det skadevoldende de umiddelbare årsag Årsag til hændelsen og det skadevoldende skal søges bag om ulykken de bagvedliggende årsager 3 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ulykken som fænomen og forebyggelsespotentialet En risiko kan være svært at se De risici man ser kan man som regel klare Det er de risici man ikke ser eller ikke er bevist om der fører til ulykker Det er næsten altid en kombination af forhold, der skaber en uventet risiko Denne kombination er vanskelig at forudse konsekvenserne af 4 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ulykken som fænomen og forebyggelsespotentialet Der er normalt stor fokus på det man kalder højrisici, som fx brand, eksplosion mv Mens fokus på de mere banale risici på det nærmeste ikke får nogen opmærksomhed 98% af alle ulykker er banale i både hændelsen og det skadevoldende Størsteparten af de ulykker der sker skyldes risici vi ikke tager alvorlige og derfor ikke får gjort noget ved. 5 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Passiv sikkerhed og Aktiv sikkerhed Den sikkerhed der er indbygget i teknologien og arbejdspladsens udformning Den adfærd der er påkrævet af medarbejderne for at sikkerheden kan blive opretholdt 6 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Barriere typer Uønsket hændelse Ulykke Forebyggende barrierer Aktive eller passive barrierer, som fungerer forebyggende på at uønskede hændelser opstår Beskyttende barrierer Aktive barrierer som beskytter mod skader Begrænsende barrierer Passive barrierer som minimerer konsekvenserne Hollnagel 1999 7 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Konsekvenserne fra ulykker Skader som Dødsfald Amputation Knoglebrud Rygskader Forstuvninger Sårskader Bløddelsskader Forgiftninger Ætsninger El-skader Brandskader Psykiske traumer Skader og tab Behandling og genoptræning Tab af Medarbejdere Bygninger Teknisk udstyr Produktion Kvalitet Kunder Økonomi 8 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ulykkeshændelsen Kombination af Kombination en række forhold af Kombination en række forhold af Kombination en række forhold af en række forhold Pludselig uventet hændelse Kontakt med skadevoldende forhold Fald og nedstyrtning Nedfald og udskridning Trafik sammenstød Brand og eksplosion Forkerte bevægelser Forkert bevægelse af farekilde Brud, sprængning Fordampning, udslip Aggressivitet Skarpe kanter Bevægende maskindele Højt pres, tryk Kinetiske energier Potentielle energier Varme, kulde Elektricitet Kemiske stoffer Blændende lys Kraftig lyd Tunge byrder Farlig stråling Vold Manglende ilt 9 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ulykkeshændelsen Kan faren opdages Ved man om faren er udløst Kan faren undgås Er der handlemuligheder Er der evne og tid til at handle Kombination af Kombination en række forhold af Kombination en række forhold af Kombination en række forhold af en række forhold Aktive skadesbegrænsende sikkerhed Pludselig uventet hændelse Passive skadesbegrænsende sikkerhed Kontakt med skadevoldende forhold Advarsels signaler Teknisk skades begrænsning Organiseret skades begrænsning Kulturel og uformel begrænsning 10 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Umiddelbare årsager Erfaringsbaserede fejl, Regelbaserede fejl, Vidensbaserede fejl, Bevidste fejl Fejlhandlinger Kombination af forhold der fører til uønsket hændelse Fejlsituationer Bagvedliggende årsager Teknologien fungerer forkert, går i stykker, har sikkerhedsmæssige mangler mv. Produktet materialefejl, funktionsfejl, produktionsfejl mv. Opgaven andres fejl i rutiner, andres fejl i procedurer, svigt i kommunikation, unormale kryds af aktiviteter mv. Omgivelserne fejlskift i lys og lyd, vejrændring mv. 11 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Umiddelbare årsager Tilbøjelighed til risikotagning Belønning, Tillid, Involvering, Accept, Kompetence, Motivation Medarbejder kultur Aktive og adfærd skadesbeskyttende sikkerhedsbarrierer Fejlhandlinger Kombination af forhold der fører til uønsket hændelse Bagvedliggende årsager Fejlsituationer Passive skadesbeskyttende sikkerhedsbarrierer Den operationelle sikkerhed Teknisk kontrol af risici Tydelig oplysning og risiko og konsekvens 12 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Bagvedliggende årsager Mangler ved instruktion og oplæring, træning procedurer, standarder kommunikation planlægning Styringsmæssige årsager Ledelsesmæssige svagheder 13 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Teknologiske svagheder Umiddelbare årsager Mangler ved teknisk sikkerhed vedligehold renholdelse bygningsmæssige indretning miljømæssige belastninger usikre færdselsveje indretning af arbejdssteder

Mangler ved supervision opfølgning af regler positiv feedback konsekvens målopfyldelse Styringsmæssige årsager 14 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Bagvedliggende årsager Daglig ledelses kultur Aktive og adfærd forebyggende sikkerhedsbarrierer Ledelsesmæssige svagheder Teknologiske svagheder Passive forebyggende Den sikkerhedsbarrierer taktiske og tekniske sikkerhed Umiddelbare årsager Begrænset eller ingen kontrol Fejl i kontrol Begrænset eller ingen risikovurdering Fejlvurdering

Mangler ved sikkerhedsledelse ledelsestræning organ. regler læring af ulykker målsætning og styring evaluering Styringsmæssige årsager Strategiske svagheder Bagvedliggende årsager Ydre årsager Organisatoriske svagheder Mangler ved inspektioner konsekvens krav til teknologi, bygninger mv krav til planlægning krav til arbejdets tilrettelæggelse 15 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Styringsmæssige årsager Mangler ved prioritering fokus ved beslutninger vilje til sikkerhed evne til troværdighed Ydre årsager Passive grundlæggende sikkerhedsbarrierer Den strategiske og styringsmæssige sikkerhed 16 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Overordnede ledelses kultur og adfærd Aktive grundlæggende sikkerhedsbarrierer Strategiske svagheder Organisatoriske svagheder Bagvedliggende årsager Mangler ved organisatorisk tilrettelæggelse af kontrolprocedurer fastsættelse af acceptgrænser for risici

Eksempel på en banal ulykke En sagsbehandler slår sit hovedet på en trappen, får flænge over venstre øje og briller bliver knust. Det sker, da hun på vej op ad trappen støder foden mod trinnet, mister balancen og falder. Grunden er at hun kan ikke se trinnet, da hun bærer et tykt opslået ringbind i armene Hun har hentet nogle sagsakter i arkivet, som ligger i kælderen, fordi hun har klient siddende og vente på kontoret, der ikke medbragt sine papirer til mødet. Da klienten sidder og venter føler hun at hun skal skynde sig. Oplysningerne kunne i øvrigt findes elektronisk, men hun er ikke fortrolig med pc programmet. Der er en elevator, men den benytter man kun, når man har materiale på rullebord, da det er sundere at tage trappen. Hun kan ikke holde i gelænder, da hun bruger begge hænder til at bære med, fordi hun har allerede fundet sagen i mappen, og ønsker derfor ikke at lukke ringbindet. 17 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Ulykkesanalysen Får flænge over øjet Briller knuses Rammer trappen med hovedet Er på trappen Mister balancen og falder Skal bruge sagmappe Arkiv i kælderen Elevator benyttes begrænset Rammer trin med fod Bruger ikke gelænder Klienten har ikke sine papirer med Benytter ikke pcén Ser ikke trin Har travlt Bærer mappen med begge hænder Det var ikke skrevet i indkaldelsen Er ikke fortrolig med programmet Bærer mappen opslået Klienten venter Har fundet sagen 18 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Risikoforståelse og - bevidsthed Tilstedeværelse af risici betyder ikke at der sker en ulykke Risici for ulykker er ikke nødvendigvis tilstede hele tiden Risici varierer fra job til job, fra person til person, fra tid til anden Læring fra ulykker, nærved-ulykker og farlige situationer kan hjælpe til at belyse hvor risici er og kan opstå 19 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Kompetanceniveauer Trin 4 Ubevidst kompetence Jeg ved det, men gør det automatisk Trin 3 Bevidst kompetence Jeg ved, hvad jeg har behov for at vide og jeg ved det Trin 2 Bevidst inkompetence Jeg ved, hvad jeg har behov for at vide Trin 1 Ubevidst inkompetence Jeg ved ikke, hvad jeg har behov for at vide 20 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Usikker adfærd Ubevidst handling Bevidst handling Smuttere Forglemmelser Misforståelser Opmærksomhedsfejl: Forstyrrelser Undladelser Forsømmelser Misforståelser Misopfattelser Mis timing Hukommelsesfejl: Glemmer en planlagt del Glemmer tid og sted Glemmer formål Regelbaseret misforståelse: Forkert brug af en god regel Anvendelse af forkert regel Vidensbaseret misforståelse: Ikke tilstrækkelig viden Ikke den rigtige viden Ikke eksisterende viden Mange andre former Reason J. 1990, Human Error Undladelser eller brud 21 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Rutine undladelser og brud på regler Exceptionelle undladelser og brud på regler Sabotage Præsentationens navn 17.04.2008 Kirsten Jørgensen 7.11.2011

Fokus på Sikkerheds barrierer Faresituation Farekilde Tab / Skader Sikkerheds Barrierer Risiko scenarier Usikker adfærd Årsags undersøgelse Arbejdsplads faktorer Organisatoriske faktorer 22 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet James Reason 1990

Fokus på Sikkerheds barrierer The bow tie model Sikkerheds barrierer Hændelse Center hændelse Konsekvens Venstre side fejltræs analyse 23 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Højre side - årsagskonsekvens analyse

Fokus på Sikkerheds barrierer Hale & Figur 10 Guldenmund Barrierer, defineret og specificeret Fysiske barrierer Kombinati oner Adfærdsmæssige barrierer Livscyklus: 1. Anskaffet, konstrueret 2. Installeret 3. Anvendt 4. Kontrolleret 5. Vedligeholdt 24 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Interface Procedurer. Planer, regler og mål Tilgængelighed, mandskab, planlægning Kompetencer, tilpasning Forpligtigelse, konfliktløsninger Koordination, kommunikation

4-17-64 Ulykkesrisici Niveau 4 de primære risikotyper. 1. Se på der hvor du har dine ben og fødder, om der er risiko for fald 2. Se på dine omgivelser om der er risiko for at blive ramt af noget, støde ind i noget, komme i klemme, få noget ned over sig mv 3. Se på hvad du bruger dine hænder til om der er risiko for at skære sig, stikke sig, få klemt fingre, brænde sig, få stød mv 4. De særlige farlige risici som omfatter de specifikke højrisikoområder som brand, eksplosion, forgiftning, kvælning mv. 25 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ulykkesrisici niveau 17 og 64 A. Underlag, hvor der færdes, arbejdes 1. Arbejde i højde/fald Flytbare stiger, faste stiger, trappestiger, mobil stillads, fast stillads, op/ nedtagning af stillads, tage, områder med niveauforskelle, faste platforme, mobile platforme, lad, førerhus på køretøj, andet 2. Arbejde i niveau/fald Færden nær huller, fordybninger, fald på gulv, arealer, fald på trappe, færden i niveau overbelastning ved fx snublen, vriden om mv 26 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

B. Omgivelser hvor der færdes, arbejdes 3. Faldende genstande Kraner og hejse, Mekaniske løfteudstyr, Lastning på køretøjer, Tab, fald af genstand, andet fx lagre, opbevaring 4. Flyvende genstande Flyvende genstande fra bearbejdning,flyvende genstande fra sammenpresning 5. Rammer imod, imellem, af Ramt af køretøj, Ramt af vindblæste genstande, Ramt af rullende, glidende genstande, Ramt af andres håndværktøjer, Ramt af andres byrder, objekter, Nær hængende, svingende genstande, Mast imellem eller i mod, Ramme ind i objekter 6. Udskridning af materialer Færden ved ophobede materialer 7. Aggression Fra mennesker, Fra dyr 27 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

C. Hvad der arbejdes med, ved 8. Tekniske hjælpemidler Håndværktøj, Pasning af maskine, Vedligehold af maskine, Klargøring af maskine, Rengøring af maskine 9. Køretøj Mistet kontrol af køretøj 10. Elektricitet Arbejde med elektrisk udstyr, Arbejde med elektricitet 11. Varme, kulde Varme og kolde overflader, Varmt arbejde 12. Kemi i forhold til Åbne containere, lukkede containere, tilsætte/fjerne/ åbner container, Transport af container, Lukker container 13. Løfte, byrder Overbelastning, tunge løft 28 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

D. Omgivelser af særlig farlig karakter 14. Højspænding Arbejde med højspænding 15. Ild, brand Arbejde nær åben ild, Slukning af brand 16. Ilt probl. incl Vand, Arbejde i lukkede rum, Arbejde med åndedrætsværn, Arbejde i, på under vand, Arbejde nær vand 17. Eksplosion Fysisk eksplosion/overtryk, Eksplosionsfare - dampe, gasser, Eksplosionsfare - dampe, gasser, Eksplosionsfare støv, Eksplosiver, Eksplosionsfare - exoterme reaktioner 29 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Risici sikkerhedsbarrierer og PIE s Den risikofyldte aktivitet Primære sikkerheds barrierer Støttendet sikkerheds barrierer Evaluerings kriterier PIE s Kontrol parametre Arbejde på en stige, med risiko for at falde ned 1. Stigens styrke 2. Stigens stabilitet 1. Typen af stige og dens bæreevne 2. Placeringen og beskyttelsen af stigen Stigens trins konditioner Kontrol af længde og bæreevne Vedligeholdelse og opbevaring Renholdelse Placeringen ved stigens fod Placeringen ved stigens top og vinkel Beskyttelse mod andre trafik, der kan skubbe stigen ud af balance 3. Brugerens stabilitet 3. Brugerens evne til at stå på stigen Hvor man star på stigen Personens kondition Brugen af begge hænder til andet end at holde fast Ydre kræfter som fx. blæst Hensigtsmæssighed i bevægelsen på stigen 30 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

INFO kort 31 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

INFO kort for 17 gruppering af farekilder Til arbejdsgiveren LEDELSE Fare: Arbejde i højde med risiko for fald til lavere niveau Omfatter ophold og arbejde på alle former for stiger, stilladser, platforme, niveauforskelle, tage mv. Til arbejdstageren Medarbejder Fare: Arbejde i højde Omfatter ophold og arbejde på alle former for stiger, stilladser, platforme, niveauforskelle, tage mv. Barrieretyper Observer/undersøg Forstå/tolk og vurder Handle/udfør Udstyrets styrke Behov for rækværk Udstyrets placering og fundering Brugerstabilitet Observer om udstyret er i orden, rengjort og vedligeholdt. Undersøg hvilket udstyr der er behov for til opgaverne og dets bæreevne. Undersøg om der er behov for andet udstyr til opgaverne. Observer om medarbejderne tilbage-melder når udstyret ikke er i orden. Observer medarbejdernes adfærd og anvendelse af udstyret. Observer behovet for rækværk Observer nødvendigt rækværks kvalitet Observer om rækværk er monteret korrekt og i god vedligeholdt tilstand Observer udstyrets placering of fundering Observer muligheden for ydre omstændigheder kan påvirke udstyret Observer behov for særlige foranstaltninger til sikring Observer medarbejdernes evne til at sikre udstyret Tjek godkendelse af udstyret Observer medarbejdernes helbredstilstand før de sendes I højden Observer vejrliget før opgaven starter op Observer medarbejdernes adfærd hen under fodtøj, frie hænder Vurder om konstruktionen er hensigtsmæssig til opgave. Vurder bæreevnen i forhold til opgaven. Vurder vedligeholdelsestilstanden. Vurder behov for afhjælpende foranstaltninger. Vurder behovet for information til medarbejdere og eventuelt. procedurer for arbejdet Vurder behovet for særlig instruktion. Vurder behovet for motiverende initiativer overfor medarbejderne. Vurder tilgængelighed, vedligeholdelse, styrke, opsætning af rækværker. Vurder motivation til at sikre vedligeholdelse af rækværkernes kvalitet. Vurder behovet for særlig instruktion. Vurder behovet for motiverende initiativer overfor medarbejderne. Vurder mulighed for udskridning, væltning Vurder mulighed for at nogen kan støde ind I eller påvirke udstyrets balance Vurder medarbejdernes evne og motivation til at opsætte og anvende udstyret korrekt Vurder om medarbejderne er OK Vurder om medarbejderne kan klare opgaven Vurder om medarbejderne ved hvordan adfærden bør være ved arbejde i højde Vurder medarbejdernes motivation til at udvise sikker adfærd Sørg for mangler udbedres Sørg for det rigtige udstyr kommer i anvendelse Fjern defekt udstyr Informer medarbejderne om hvilket udstyr de skal anvende Informer medarbejderne om hvilket udstyr der er defekt eller er under udbedring Sørg for procedurer for renholdelse og vedligeholdelse Motiver og instruer medarbejderne om hvordan du ønsker de skal forholde sig når de arbejder i højde og hvilke tilbagemeldinger de skal give, når de finder at tingene ikke er i orden Sørg for at mangler udbedres Informer medarbejderne om hvordan de skal forholde sig Motiver og instruer medarbejderne om hvordan du ønsker de skal forholde sig når rækværker mangler eller ikke er i orden. Sørg for at mangler udbedres Informer medarbejderne om hvad rigtig metode er og sørg for det sker Instruer om opstilling, fastgørelse, fundering, placering mv Motiver medarbejderne til at overholde procedurer Sørg for klare instruktioner/aftaler Sørg for god fordeling af ansvar og opgaver Skab positiv motivation til sikker adfærd Sørg for en konsekvent holdning overfor misligholdelse Barrieretyper Udstyrets styrke Behov for rækværk Udstyrets placering og fundering Bruger-stabilitet Observer/ undersøg Forstå/tolke vurder Handle/udfør Observer om udstyret er i Vurder om konstruktionen er Sørg for mangler udbedres orden, rengjort og hensigtsmæssig til opgave. Sørg for det rigtige udstyr kommer i vedligeholdt. Vurder bæreevnen i forhold til anvendelse Undersøg hvilket udstyr der opgaven. Fjern defekt udstyr er behov for til opgaverne Vurder vedligeholdelsestilstanden. Meddel arbejdsgiver og eventuelle og dets bæreevne. kollegaer hvis forholdene ikke er i orden Undersøg om der er behov Vurder behov for afhjælpende Følg de givne instruktioner og procedurer for andet udstyr til foranstaltninger. opgaverne. Observer behovet for rækværk Observer nødvendigt rækværks kvalitet og styrke Observer om rækværk er monteret korrekt og i god vedligeholdt tilstand Observer udstyrets placering of fundering Observer muligheden for ydre omstændigheder kan påvirke udstyret Observer behov for særlige foranstaltninger til sikring Tjek godkendelse af udstyret Observer din helbredstilstand før du går i højden Observer vejrliget før opgaven starter op Observer behov for særlig adfærd herunder fodtøj, frie hænder til at holde fast Vurder tilgængelighed, vedligeholdelse, styrke, opsætning af rækværker. Vurder mulighed for udskridning, væltning Vurder mulighed for at nogen kan støde ind I eller påvirke udstyrets balance Vurder din egen evne til at arbejde i højden Vurder om du kan klare opgaven Vurder hvilken adfærd der er behov for i arbejdsopgaven for din og dine kollegaers sikkerhed Vurder metode til transport af materialer og værktøj, som skal anvendes til arbejdet i højden. Sørg for at mangler udbedres Meddel arbejdsgiver og eventuelle kollegaer hvis der er mangler og hvilke forholdsregler der er nødvendige Følg de givne instruktioner og procedurer Sørg for at mangler udbedres Meddel arbejdsgiver og eventuelle kollegaer hvis der er mangler og hvilke forholdsregler der er nødvendige Følg de givne instruktioner og procedurer Kend til de nødvendige instruktioner/aftaler Kend til hvem der har ansvar og opgaver Sørg for hjælpemidler til at få hejst materialer og udstyr op, så du har en hånd fri til at kunne holde fast Udfør opgaven med en sikker og professionel adfærd 32 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens Kirsten Jørgensen navn 7.11.2011 14.6.2011 17.04.2008

Problemet for risikobevidstheden Mennesker er udsatte for de banale risici i deres dagligdag på forskelligvis og oplever alligevel sjældent at der sker en ulykke Derfor får mange den opfattelse at ulykker ikke vil ske for dem og de ser ikke risikoen som en risiko 33 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Alternativet er at kontrollere sikkerhedsbarriererne Øge bevidstheden om sikkerhedsbarriererne Sikre tilstedeværelsen af sikkerhedsbarrierer Sikre sikkerhedsbarrierernes anvendelse Erstat sikkerhedsbarriererne med andre, når der er behov Kontroler og vedlighold kvaliteten af sikkerhedsbarriererne 34 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Resultater fra observationer i små og mellemstore virksomheder Både arbejdsgiver og arbejdstagere har behov for at være opmærksomme på behovet for sikkerhedsbarrierer Arbejdsgiveren har ansvaret for at tage ansvaret i de forberedende aktiviteter Arbejdstageren må taget et eget ansvar i den arbejdssituation han står i, hvor han ofte er på egen hånd 35 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Arbejdsgiverens ansvar at det rigtige udstyr er til stede og i orden, at medarbejderne ved, hvordan han skal bruge det, at medarbejderen er motiveret for at bruge det rigtigt, at medarbejderen ved, hvad han skal gøre, når og hvis udstyret fejler eller ikke passer til opgaven. 36 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Arbejdsgiverens ansvar At tilrettelægge arbejdet så, der er klarhed over, hvad han forventer af adfærd hos medarbejderen, at medarbejderen ved dette og er motiveret til at opfylde disse forventninger. 37 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Arbejdsgiverens ansvar Arbejdsgiveren skal tage hensyn til medarbejderens kompetencer, når han tilrettelæggerarbejdet, og han skal medvirke til at forbedre disse kompetencer, når dette behøves af hensyn til opgavernes udførelse. 38 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Den ansatte skal tage ansvar for At han ved hvilke sikkerhedsbarrierer, der skal være i orden, før han går i gang med arbejdet. 39 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Den ansatte skal tage ansvar for At han har det rigtige udstyr og ved, hvordan det skal anvendes. Desuden skal han være motiveret til at bruge det. 40 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Den ansatte skal tage ansvar for At han kender procedurer og arbejdslederens forventninger til arbejdets udførelse, og endelig have tilegnet sig de nødvendige kompetencer 41 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Udviklingskurven Ulykkesfrekvens Ulykkes cyklus - Ingen kontinuerte forbedringer Den præsterende platform med kontinuert ledelses indsats, men uden kontinuerte forbedringer Den trinvise forandring mod kontinuert forbedring gennem medarbejder inddragelse Krause, T.R. 1995 Employee-Driven Systems for Safe behavoiur 42 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Forebyggelsesmuligheder Forebyggelsens evne og varighed Styrings mæssige årsager Grundlæg gende årsager Umiddelbare årsager Ulykkens hændelsen Skaden Forebyggelses synlighed 43 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Forandringsledelse samt Målsætning og feedback som motivation til sikkerhed 44 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Den sikkerhedsmæssige adfærd kan påvirkes ved: At øge den enkeltes fortrolighed ved at udføre arbejdet på en sikker måde At fokusere på de individuelle forbedringer i forhold til sikkerhedsmålsætninger For at dette skal blive en succes kræver det imidlertid: At målene skal være en udfordring men absolut opnåelige og At Feedback programmet skal være præcist og rettidigt 45 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Særlige vigtige faktorer for at opnå en god effekt er: At det er obligatorisk at deltage det er altså noget ledelsen kræver og forventer At ledelsen tydeligt understøtter en udvikling både gennem topledelse og gennem den daglige ledelse At der er en styregruppe til at igangsætte initiativer, men at aktiviteter efterhånden skal integreres i de lokale enheder og hos medarbejderne. At der sker en træning baseret på et relevant og overskueligt program. 46 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

En lærende proces Hvor alle, der er involveret, får en viden om hvilke sikkerhedsproblemer, man gerne vil have løst og på hvilken måde. En politisk proces Hvor aktørerne i processen får roller og ansvar, muligvis særlige privilegier og magt, og hvor der etableres en koalition af aktører, der skal måle forandringerne. En symbolsk proces Hvor en ny kultur får en identitet gennem symboler, ritualer, belønning, historiefortælling og eget sprog. 47 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Det er helt nødvendigt, at ledelsen forpligter sig til at ville opnå nye mål for sikkerheden i virksomheden, og at det bliver til et strategisk mål for virksomheden. Det kræver imidlertid en bevidsthed hos ledelsen om, at der er et problem, og at problemet kun kan løses gennem en forandring i virksomheden hos såvel ledelse som hos medarbejdere. 48 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Forberedelse Kortlægning af risici Etablering af arbejds- styregruppe Fastlæggelse af mål og strategi Forankring af mål og strategi i linjeledelsen Fuld information til alle medarbejdere 49 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen, DTU Management Præsentationens navn 17.04.2008

Programmets læringsproces 1. Et uddannelsesprogram om at forstå risici 2. Træning on the job i at se og handle på risici 3. Læring om og adgang til alle nødvendige informationer om sikkerhed 4. Læring fra ulykker, nærved ulykker 50 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Programmets politiske proces 5. Inddragelse af medarbejderne i forandringer og især nye forandringer 6. Den daglige dialog mellem medarbejder og ledelse om sikkerhed og risici i arbejdet 7. Toolboks møder, især ved opgaver med flere deltagere om hvilke risici man i fællesskab skal være opmærksomme på 8. Intern audit om aftaler og handlinger på sikkerhedsområdet overholdes 51 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Programmets symbolske proces 9. Ledelsens synlighed og troværdighed, Walk arounds 10. Sociale arrangementer, informationsmøder, events mv 52 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen, DTU Management Præsentationens navn 17.04.2008

Tænk sikkerhed i stedet for forebyggelse Tænk belønning i stedet for straf Tænk ledelse i stedet for medarbejderadfærd Tænk motivation og medarbejder involvering Tænk linjeledelse og mellemlederansvar Tænk sikkerhed som noget der skaber profit Tænk sikkerhed som en højprioritet Tænk troværdighed ind i sikkerheden Tænk troværdighed ind i sikkerheden Tænk troværdighed ind i sikkerheden Sikkerhed er en ledelsesopgave, der kræver involvering af medarbejderne 53 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Thank you for your attention 54 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

55 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008

Ulykkesanalysen i bagklogskabens lys Analysen af ulykker er altid sket på grundlag af den viden man har om hvad der er sket, hvor det er let at se, hvad man skulle have gjot anderledes Det er imidlertid meget vanskeligere at forudse, hvad der er bedst at gøre før ulykkeshændelsen sker. En risikosituation er vanskelig at gennemskue og forstå. En given situation kan syntes at være normal uden særlige risici, men hvor en ny kombination af forhold kan skabe en forskel, der er vanskelig at gennemskue. Mange risici er normale i vores omgivelser og vi bliver vandte med, at vi magter at klare disse risici Det gør at vi glemmer at være opmærksomme i øjeblikket eller at vi blive blinde overfor risici 56 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

De banale ulykker De fleste ulykker syntes at være ganske simple at forklare når de er sket Når de opfattes som simple, så bliver der ikke brugt energi på at gennemføre en mere dybdegående undersøgelse eller analyse af årsager Mindst 60%-80% af de ulykker, der sker, også med ganske alvorlige følger er sådanne banale ulykker fx fald, snublen, løft, støden i mod Sådanne ulykker sker igen og igen uden at nogen tager sig af det eller lærer fra dem. Ingen indser at det må man tage fat på, på en meget mere kontant måde 57 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ydre årsager Nationale regler Internationale regler Uskrevne regler om gode tone Den offentlige mening Styringsmæssige årsager Samfundskrav politiske krav Lovgivning og regler Konkurrence, aftaler, konjunkturer Branchenormer Aftaleprincipper Markedssituation Lønvilkår Rekruteringsvilkår Konkurrencevilkår 58 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Den politiske vilje Beslutningsmuligheder Den offentlige bevidsthed og accept Ydre årsager Den samfundspolitiske dagsorden Aktive politiske sikkerhedsbarrierer Lovgivning og regler Styringsmæssige årsager Samfundskrav politiske krav Konkurrence, aftaler, konjunkturer Myndighedskontrol Certificering Audit Forsikring Passive Faglige virksomhedspolitiske organisations aftaler Ydre krav, sikkerhedsbarrierer Forskning økonomiske pres, Koncernkrav 59 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

5 trin i virksomheders sikkerhedskulturer 5 GENERATIVE 4 PROACTIVE 1 NEGLECTFUL Ingen sikkerheds - program Ingen opmærk- somhed Ulykker er mandens egen skyld Sikkerhed er dyrt Regler er besværlige 2 REACTIVE Sikkerhed sker når der er sket en ulykke Regler følges når Arbejdstilsynet påbyder det Ingen program eller særlig opmærksomhed medmindre der stilles ydre krav 3 CALCULATIVE Program ifølge anvisninger Laver APV efter At+s liste Undersøger ulykker og retter op herefter Følger regler for at undgå påbud Lever op til krav når de stiles Har et udbygget sikkerhedsprogram Sørger for at alle instrueres og undervises Kortlægger risici og skaber forandring Gennemfører kampagner og initierer Er måske certificeret Undersøger ulykker og nærved hændelser Ser sikkerhed som en vigtig del af virksomhedens politik område Har en fuldt integreret intuitiv forståelse af sikkerhed i arbejdet Alle processer er gennemtænkt i forhold hertil Alle medarbejdere forstår virksomhedens mål og strategi for sikkerhed og respektere dette, samt indgår integreret i det opretholdelse og videre planlægning for en forsat og varig forandrings og forbedringsproces 60 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet