Uddannelse ud af konflikt

UNGE UDEN VÅBEN

Uddannelse ud af konflikt Projektidé Formål: At unge i Karamoja kan bygge en god tilværelse og forebygge, at regionen falder tilbage i væbnet konflikt Strategi: At uddanne unge, der står i en ny og svær situation efter at regeringen har konfiskeret våben i regionen, så de kan: Tjene penge ved at arbejde Løse konflikter gennem dialog Samarbejde med lokale myndigheder og politi om at skabe forandringer Gå forrest i at fremme en ikke-voldelig kultur Projektet vil arbejde med uddannelse som vej ud af fattigdom og dermed konflikt, fordi vold drives af kamp over knappe ressourcer. Målgruppe: Den gruppe, der i Karamoja betegnes som karachunas. På lokalsprog betyder det på en og samme gang kriger og en, der er ung, hvilket i disse lokalsamfund er blevet betragtet som det samme gennem generationer. Målgruppen er således unge piger og drenge, som kæmper med at finde en hensigtsmæssig måde at klare sig på, efter at voldelige og væbnede cattle raids er blevet begrænset af regeringen. Det er unge, som resten af befolkningen kun har foragt tilovers for, og som lever i en region, der er dybt marginaliseret, stigmatiseret og afskåret fra resten af landet. Projektets effekt: Efter 3 år vil 2.500 karachunas være selvforsørgende og have varig adgang til lån og investeringer. 10.000 unge vil have styrkede færdigheder i konfliktløsning og deltage aktivt i at forebygge vold og eskalering af konflikt, mens antallet af sager om vold mod kvinder blandt projektets målgruppe er halveret. Mere end 5.000 unge vil have talt unges sag i direkte møder med lokale politikere og sikkerhedsstyrker, og 10% af befolkningen vil være berørt af de unges mundtlige kampagne for en ikke-voldelig kultur i Karamoja. Projektet vil i alle komponenter have mindst 50% kvindelige deltagere, og vil bidrage til mere lighed ved at inddrage unge mænd i produktive aktiviteter - i stedet for at blive ved med at overlade al forsørgelse til kvinderne. Kampagneidé: Unge uden våben Når unge krigere er blevet afvæbnet, hvad skal de så leve af? Hvordan kan unge afholdes fra at ty til vold og tyveri, når det tidligere har været ærefuldt at stjæle kvæg og bortføre piger og kvinder fra rivaliserende etniske grupper? Respekt var noget man optjente efter hvor mange fjender der blev dræbt under et raid og hvor meget kvæg der blev hjemført. Hvad skal der til, for at unge kvinder ikke bliver overladt til at stå for alt, når det kommer til at forsørge familierne? Hvad kan få de unge kvinder til at sige fra overfor vold, og holde op med at opfordre deres mænd til at begå voldelige raids som løsning på fattigdom og sult? Hvordan skaber man håb og anerkendelse, når regeringen er imod den traditionelle levevej - kvægbrug - og forhindrer de bevægelser, som er nødvendige for at kvæget kan følge græsset gennem årstiderne? Og hvordan stopper man, at magtesløse mænd slår deres kærester? Hvordan finder man værdighed, når man har fået frataget sit våben og skal finde nye måder at tjene til dagen og vejen på? For hvem er man egentlig, hvis man ikke længere er kriger?

Baggrund Karamoja er en grænseregion, der ligger mellem Uganda, Kenya og Sydsudan. Regionens 1,7 millioner indbyggere er formelt ugandere, men den ugandiske stat har i årtier ikke påtaget sig ansvar for udvikling og fremgang. Staten har derimod sat en ære i at rakke ned på de uciviliserede bush-mennesker, som ikke engang har tøj på. I Karamoja lever syv forskellige etniske grupper som nomader. Kvæg er traditionelt omdrejningpunktet for al økonomisk og social aktivitet. Cattle raids har fungeret som en form for lighedsskabende social omfordeling, hvor kvæg har skiftet ejerskab afhængig af styrkeforholdet mellem de respektive stammer og klaner. I slutningen af 70 erne mistede Idi Amin regeringsmagten i Uganda. Hans soldater deserterede, og efterlod alle våbenlagrene i Karamoja ubevogtede. På den måde blev befolkningen bevæbnet til tænderne. De traditionelle cattle raids blev derefter en meget dødelig affære, og eskalerede helt ud af kontrol. De unge, de såkaldte karachunas, begik raids og voldelige overfald i uhørt omfang. Raids gik fra at være handlinger på baggrund af den kollektive vilje til at være bandekriminalitet med karakter af væbnet konflikt. Mændene var i front, og kvinderne spiller en central rolle ved at opfordre deres mænd til at skaffe kvæg og ved at hjælpe med forsyninger undervejs. Igennem de sidste 10 år har regeringen gennemført en omfattende afvæbning af Karamoja. Hæren blev sat ind, og fik til opgave at fjerne de hundredetusindvis af illegale våben, som de unge var i besiddelse af. Desværre blev det gjort med vold, tvang, seksuelle overgreb og massive overtrædelser af menneskerettighederne. Det har sat dybe spor af fjendtlighed og uforsonlighed mellem befolkningen og staten, hvilket i dag er en barriere for at de unge overhovedet er villige til at gå i dialog med politikerne om, hvordan man skaber udvikling i Karamoja. Værst af alt har lokalsamfundene i Karamoja siden mistet langt det meste af det kvæg, som de levede af. Efter Karamojas karachunas mistede deres våben, var de lette ofre for cattle raids begået af grupper lige på den anden side af grænsen, som ikke er blevet afvæbnet. I dag er langt det meste af det kvæg, der engang var i Karamoja, hos stammerne i naboregionen Turkana. De unge står tilbage med sult, fattigdom og magtesløshed. De er verdensmestre i at opdrætte kvæg, men har ikke længere noget at bruge disse færdigheder til. De har vænnet sig til, at der gennem årtier er blevet delt fødevarerationer ud, når sulten er allerværst, og har svært ved at se, hvordan de kan bruge deres energi produktivt. I det vakuum bliver der plads til vold, konflikter og kriminalitet i landsbyerne, og mange glider ind i at bedøve sig med at drikke lokalbrygget hirse-øl fra morgen til aften. Men der er en bevægelse i gang. Der er fremadsynede unge kvinder og reformed warriors, der går forrest. De finder nye veje til at tjene penge og dyrke mad og arbejder for at mænd tager del i de nye produktive aktiviteter, som kvinderne har været de første til at engagere sig i. De hanker op i dem, som har svært ved at finde deres plads og berettigelse under de nye vilkår og give dem et meningsfyldt fællesskab. De mobiliserer unge for at forhindre, at konflikter eskalerer til vold, og de træder til som mæglere, når det går galt. Disse handekraftige kvinder og reformerede krigere motiverer de unge til at gå i dialog med beslutningstagere og sikkerhedsstyrker om, hvordan man kan sikre deres aktive deltagelse i at udvikle regionen og vigtigst hvordan regeringen kan tage ansvar for at deres fremtidsmuligheder forbedres. Det er lige præcis denne indsats, som projektet vil støtte. Karamoja; [Karamådja ] Nomadeland, hvis befolkning gennem generationer har levet med og af deres kvæg i grænseregion mellem Uganda og dets nabolande. Karamojas unge har forsvaret kvæget, men også været aktive i en væbnet konflikt, hvor de forskellige etniske grupper kæmper for at sikre sin overlevelse gennem kvægtyveri fra andre. Det er den fattigste og mest uudviklede region i Østafrika, hvor kun 6% af kvinderne har lært at læse. Landet er cirka halvt så stort som Danmark, men har i alt 1.5 kilometer asfaltvej. 70% af befolkningen er unge under 30 år, og det er nu i deres hænder at sætte en stopper for konflikt og sikre en bedre fremtid for sig selv og deres region.

Hovedaktiviteter Dette projekt handler om at forbedre unges muligheder og støtte dem i at forebygge, at Karamoja falder tilbage i en tilstand med fatale cattle raids. For at opnå det vil vi arbejde holistisk med de unge. Det gør vi på fire måder, som alle har ligestilling, uddannelse og fortalervirksomhed som sit omdrejningspunkt. I Karamoja er den største udfordring for kvinders ligestilling at sørge for, at ansvaret for overlevelse deles mere ligeligt mellem mænd og kvinder samt at adressere de grundlæggende årsager til, at mænd ofte tyr til vold mod kvinder. Samtidig skal aktiviteterne modarbejde diskrimination af befolkningsgrupper, der traditionelt har levet som nomader, så Karamojas unge opnår muligheder på niveau med andre unge i dagens Uganda. Vi arbejder med fortalervirksomhed på tre måder. Den første er holdningsændring gennem handling, hvor deltagerne demonstrerer et alternativ til vold og uproduktivitet ved at være rollemodeller for andre. Den anden er gennem aktivt at påvirke traditionelle holdninger gennem kampagner i landsbyerne og slutteligt ved at skabe nye institutioner og mødesteder, hvor unge får adgang til at fremme deres sag direkte overfor beslutningstagere. I Karamoja er det kvinderne, der har nøglen til fred og udvikling. Det er dem, der har kendskab til alternative måder at tjene penge på, og de har magt til at påvirke om mænd valger raids til eller fra. De spiller således en central rolle i projektet som deltagere og som ledere af regionens forandringsproces. Deres deltagelse er en ressource for projektet, og der vil i alle aktiviteter være mindst 50% kvindelige deltagere. 1. Uddannelse De unge skal have adgang til uddannelsessystemet for at få nye færdigheder, som kvalificerer dem til at få et job eller selv at starte en lille forretning. Det støtter vi dem i, mens vi træner dem i at opsøge brancher og udvikle nye ideer, som det er muligt at tjene penge på. Vi samarbejder med eksisterende virksomheder for at skabe lærlingepladser, og giver samtidig alle deltagere en grundlæggende træning i landbrug, så de kan dyrke fødevarer. 2. Opstart af indkomst-initiativer Derefter opfordrer vi dem til at organisere sig i forpligtende fællesskaber, som bliver centrum i projektets indsats for at skabe samarbejdende græsrodsdemokrati. Vi giver yderligere træning i, hvordan man holder styr på penge, sparer op og betaler af på lån. Når de unge har formuleret vilkårene for, hvordan de vil samarbejde økonomisk, undervises de i hvorledes man kan lave mindre investeringer som de kan tjene penge på. Det følger og støtter vi dem i igennem tre år, mens vi støtter dem på en måde, der ændrer et grundvilkår i deres tilværelse. I stedet for bare at give mikrolån direkte, så støtter vi de unge i at blive godkendt til lokale låne og sparekasser. Vi sørger for, at der heri er nok indskud til, at de unge kan få de lån, som de har brug for. Det er en fremtidssikring for livet, at de får mulighed for at investere og tjene penge. Og ved at skabe noget at leve af, sætter vi ind overfor det, der driver vold og konflikt mellem etniske grupper såvel som mod kvinder. Desuden fungerer de forpligtende fællesskaber også som et socialt sikkerhedsnet, for det er her man går til, hvis man pludselig bliver syg og har brug for støtte til lægehjælp, eller hvis ens hytte brænder ned og man har brug for ekstra hænder til at genopbygge den. 3. Life skills og lederskab Det, der binder hele projektet sammen, er træning i life skills og hvordan, man tager lederskab. Udover formel uddannelse, træner vi de unge i at reflektere over vigtige beslutninger, at lægge planer for, hvordan man realiserer sine ambitioner og håndterer konflikter. Det er disse færdigheder, som vil bidrage til at gøre indkomst-initiativerne succesrige, fordi de unge lærer at planlægge, tænke strategisk og samarbejde. Og det er her, vi giver redskaber, der kan forebygge vold mod kvinder. Samtidig uddanner vi deltagerne som ung-til-ung formidlere, der kan støtte andre unge i at udvikle disse færdigheder, og sprede det til langt flere, end projektet ellers kan nå. 4. Konfliktløsning og fortalervirksomhed Unge er de, der bedst kan forebygge at andre unge falder tilbage i cattle raids. Det er også dem, der har bedst mulighed for at ændre andre unges holdning til vold, våben og selvforsørgelse. Vi vil afholde kampagner, der er rodfæstet i regionens mundtlige formidlingstradition gennem fortællinger, dans og teater. Desuden bliver de unge fortalere for en ikke-voldelig kultur og vil i konkrete situationer, hvor det er muligt at forebygge vold, blive inddraget som mæglere, når tingene spidser til. Slutteligt skaber vi regelmæssige dialogmøder mellem de unge, politi og lokale myndigheder, der institutionaliserer et langsigtet forum for samarbejde om politiske prioriteringer, der sikrer forbedring af de unges muligheder både lokalt og nationalt.

Bæredygtighed Aktivitet Mål for bæredygtighed Sådan sikrer vi bæredygtighed De skal føre det videre Uddannelse Opstart af indkomstinitiativer Life skills og lederskab Konfliktløsning og fortalerarbejde Deltagerne har lært og bruger færdigheder, der er praktisk anvendelige til at forsørge sig selv For det første skal initiativerne være en vedvarende indtægtskilde for de unge. For det andet skal deltagerne på langt sigt blive ved med at have adgang til kredit, så de fortsat kan investere og udvide deres forsørgelsesgrundlag. De unge har forhøjet bevidsthed om deres fremtidsmuligheder og praktisk opsøger disse, mens de tager ansvar for at være rollemodeller for andre unge i Karamoja Projektets deltagere er aktive i at løse konflikter i deres lokalsamfund og de unge bliver fortsat lyttet til af lokale ledere, myndigheder og politiet Sammen med de unge afdækker vi, indenfor hvilke brancher der er potentiale enten som selvstændige eller for et job De unge bliver godkendt til at låne og opspare i lokale mikrokreditinstitutter, Desuden træner vi de unge i, hvordan man identificerer rentable forretningsmuligheder, og hvordan de holder styr på deres penge. Life skills træning er i projektet noget som de unge kontinuerligt kan spille bolden opad, når de står overfor store beslutninger eller svære situationer. Det skaber mulighed for at indlejre færdighederne. Dertil uddanner vi de unge i at være ung-til-ung formidlere, som kan række ud til andre. Hele vejen igennem er det essentielt, at deltagerne i dialogmøder styrer og ejer processen. Vi dokumenterer resultaterne og skaber rammerne for, at de unge kan fremvise disse til nationale beslutningstagere, så samarbejdsformen kan blive prioriteret politisk. De unge, ved hjælp af life skills og det netværk med forretningsdrivende som etableres gennem projektet Lokale mikrokreditinsitutter sørger for langsigtet mulighed for at udvide indkomst-initiativer, og de unge for vedvarende at engagere sig i relevante aktiviteter Projektets deltagere ved at anvende life skills og være rollemodeller i deres dagligdag Den lokale partner, Warrior Squad, vil efter projektet slutter fortsat støtte de unge i at organisere og afholde dialogmøder Risici I Karamoja ser vi to eksterne faktorer, der såfremt de opstår vil kunne have negativ effekt på projektets succes. Den første er muligheden for at der kommer en ekstraordinær tørke, som kan hæve konfliktniveauet, fordi det øger konkurrencen om de knappe ressourcer, der er at klare sig for. Det andet er risikoen for, at den ugandiske regering ikke kan betale løn til politiet i en længere periode. Det kan føre til, at politibetjentene begynder illegalt at sælge deres våben i lokalsamfundene, hvilket ændrer ved grundpræmissen for at arbejde med de afvæbnede unge. Partnerorganisation Vores lokale partner er NGO en Warrior Squad, som i 2004 blev stiftet af tidligere krigere, der valgte at gå forrest i at arbejde for, at unge finder andre måder at skabe en tilværelse på end gennem overfald, kvægtyveri og vold. Warrior Squad består af selv samme målgruppe, som projektet henvender sig til og kæmper for børn og unges rettigheder i en stærkt forarmet og uudviklet region. Udover arbejdet med fredsskabende initiativer, er Warrior Squad aktiv i kampen for god regeringsførelse og arbejder med forbedring af livsvilkårene for unge generelt. Projektstillerorganisation Dansk Flygtningehjælp er en dansk humanitær organisation, der arbejder med at skabe varige løsninger for mennesker, der er påvirket af konflikt. Vi arbejder i mere end 30 lande, og har arbejdet i Karamoja siden 2010. Vi er specialiseret i at arbejde med spændfeltet mellem fattigdomsbekæmpelse og konfliktløsning ud fra anerkendelse af ingen udvikling uden fred uden fred ingen udvikling.

Indikativt budget Budget for OD konceptpapir Unge uden våben uddannelse ud af konflikt Budget Procent 1. Hovedaktiviteter 1.1 Uddannelse 800.000 kr. 1.2 Opstart af forretningsintiativer 1.300.000 1.3 Life skills og lederskabstræning 500.000 1.4 Konfliktløsning og fortalerarbejde 510.000 I alt 3.110.000 62% 2. Lokal drift 1.360.000 kr. 27% 3. Evaluering og monitorering 140.000 kr. 3% 4. Projektudgifter i alt 4.610.000 kr. 92% 5. Revision 40.000 kr. 0,8% 6. Administration i Danmark 350.000 kr. 7% Total 5.000.000 kr. 100%