STYRELSENS BERETNING 2012-13

STYRELSENS BERETNING 2012-13 FOTO: JOHNNY WICHMANN Vi har fællesskabet som udgangspunkt RØDEKORS.DK

RØDE KORS I BEVÆGELSE - MED FÆLLESSKABET I CENTRUM Røde Kors er verdens største humanitære organisation med 13 millioner frivillige i 188 lande. Og vi er Danmarks største frivillige sociale organisation med knapt 25.000 frivillige og 216 lokale afdelinger. Det frivillige engagement og fællesskabet binder os sammen. Både i vores nationale arbejde og i vores samarbejde med nationale Røde Kors-selskaber i verden. Det er kernen i de to ben, vores hjælpearbejde står på. Ved sidste repræsentantskabsmøde i 2011 vedtog vi Røde Kors i forandring som ramme for udviklingen af Røde Kors. Vi blev enige om: At vi udbyder kerneaktiviteter på landsplan, så vi kan dække lokale behov At vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, hvor vi handler, hvor vi ser behov, tager udgangspunkt i fællesskabet og er fortalere for sårbare At vi bruger hinandens viden og kompetencer, frivillig-til-frivillig, og engagerer os i udviklingen af Røde Kors, samt gør beslutningsprocesser mere demokratiske Og der er virkelig sket forandring og udvikling i Røde Kors i de sidste to år. Vi er flere frivillige, og vi hjælper flere. Nye butikker åbnes. Vi er nu tæt på at kunne tilbyde førstehjælp i hele landet, fordi vi samarbejder. Debat og erfaringsudveksling foregår på kryds og tværs. Frivillige fra hele landet er engagerede og involverede i udviklingen af Røde Kors. Behovet for hjælp, og den forandring og udvikling Røde Kors har oplevet i de sidste to år, viser, at vi er et Røde Kors i konstant bevægelse med fællesskabet i centrum. I første halvdel af styrelsens beretning sammenfatter vi hovedresultater i udviklingen i Røde Kors i de sidste år. I anden halvdel af beretningen er udviklingen i de enkelte aktiviteter mere udførligt beskrevet. 3

FOTO: PETER SØRENSEN I Qnet hjælper 175 frivillige voldsramte kvinder og deres børn. Røde Kors er nu tilstede på godt halvdelen af landets krisecentre. NATIONALE AKTIVITETER SOCIALE AKTIVITETER I de sociale aktiviteter modvirker og forebygger vi ensomhed og social isolation. Og der er i den grad brug for os. Siden 2011 er samtlige af vores sociale aktiviteter steget både i forhold til antallet af frivillige og dem, vi hjælper. Vi er nu over 7000 frivillige, der laver sociale aktiviteter i Danmark det er en stigning på godt 10 pct. siden 2011. Og vi hjælper flere. I 2012 nåede vi knap 16.000 mennesker, det er 800 flere end året før. Derudover er mere end 200 af dem, der har fået hjælp af Røde Kors, selv blevet frivillige. Særligt på familieområdet oplever vi udvikling. På to år er vi gået fra, at ni afdelinger havde netværksskabende aktiviteter for sårbare familier, til nu 23 afdelinger. Og der er flere afdelinger, der venter på at komme i gang. I dag hjælper vi godt 500 børn og voksne via aktiviteter i familienetværket, mens over 4.300 familier modtog Røde Kors julehjælp i 2012. I 2012 besøgte 4700 Røde Kors-frivillige fast 6000 ensomme mennesker. Det er 1500 flere end året før. Og antallet af frivillige i vågetjenesten er næsten fordoblet over to år til i dag, hvor vi er over 650 frivillige, der våger ved døende i hele landet. Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter åbnede i 2011. Siden har klinikken behandle mere end 1200 udokumenterede immigranter. Og antallet af frivillige følger med. I dag har vi over 200 frivillige læger, sygeplejersker, tandlæger, jordmødre og psykologer tilknyttet. I 2012 har vi skabt netværk og støtte for: 500 børn og voksne i sårbare familier 700 kvinder og børn, der har været udsat for vold 3700 flygtninge og indvandrere 6000 ensomme 22 sygehuse har besøgstjeneste 806 døende i vågetjenesten 4

ASYL Vi skaber rammer for, at asylansøgere har en tryg, meningsfuld og værdig hverdag, mens de venter på en afklaring af deres sag. I 2013 modtager Danmark ca. 6000 asylansøgere, og ca. 3500 af dem er indkvarteret hos Røde Kors. I dag driver vi 10 asylcentre for staten, og 800 Røde Kors frivillige gør en forskel i hverdagen for en meget sårbar gruppe mennesker. Vi har sat markante aftryk i den asylaftale, som regeringen indgik i 2012. Aftalen forbedrer vilkårene for asylansøgere på en række områder, herunder muligheden for at flytte i egen bolig og adgang til arbejde og undervisning. Samtidig arbejder myndighederne på at halvere sagsbehandlingstiden, og det er besluttet at efterkomme Røde Kors mangeårige ønske om at adskille indkvartering af nyankomne og afviste asylansøgere, så deres forskellige behov kan tilgodeses. Asylaftalen og løbende krav om store besparelser betyder, at vi hele tiden skal se på, hvordan vi kan løse opgaverne på en ny måde. Styrelsen har netop vedtaget en ny strategi for asylarbejdet, som skal sætte retning for den nytænkning, der skal til. Kernen i strategien er, at vi er ét Røde Kors, ét fællesskab: Medarbejdere, asylfrivillige og frivillige i afdelingerne. Med vores fintmaskede net af lokale afdelinger, er vi til stede i de lokalsamfund, hvor asylansøgerne flytter ud. Og vi har alle et ansvar for at invitere dem ind i fællesskabet og give støtte og netværk lokalt. Det gælder uanset om asylansøgerne er tilknyttet et af vores egne centre eller et af de 11 kommunalt drevne asylcentre. FØRSTEHJÆLP OG SAMARITTER I førstehjælp har vi haft fokus på netværk og samarbejde. Det har betalt sig. Aktiviteten har i 2012 oplevet en vækst i omsætningen på 10 pct. i afdelingerne og er nu næsten landsdækkende. Ambitionen er, at samaritteraktiviteten ligeledes skal være landsdækkende. En gruppe frivillige arbejder nu på, hvordan vi kan udvikle aktiviteten. RØDE KORS-BUTIKKERNE I dag har vi 226 Røde Kors-butikker fordelt over hele landet. Det er en fantastisk udvikling, som viser, at vi er tæt på den ambitiøse målsætning fra Røde Kors i forandring om, at vi har Røde Kors-butikker i alle byer. Mange afdelinger har åbnet nye butikker, og mindre butikker er flyttet til større lokaler. Facader er skiftet ud, så mange butikker fremstår endnu mere indbydende og sætter det røde kors i centrum. I 2010 var omsætningen i butikkerne 78 mio. kr., og tallet er i 2012 steget til over 100 mio. kr. Og den positive tendens fortsætter ind i 2013. AFDELINGERNES INTERNATIONALE ENGAGEMENT 125 afdelinger støttede i 2012 venskabsprojekter i 13 samarbejdslande med 4,5 mio. kr. Med Hviderussisk Røde Kors har der været et særligt samarbejde med gensidigt besøg og erfaringsudveksling, frivillig-til-frivillig. De 35 internationale ambassadører og 100 frivillige foredragsholdere har fortalt om det internationale arbejde rundt i landet, og en temagruppe har arbejdet med, hvordan vi kan udvikle afdelingernes internationale engagement. Også Røde Kors 5000 nørklere, der mødes i 262 nørkle-grupper over hele landet, er et vigtigt bindeled mellem vores nationale og internationale arbejde. I 2012 blev der sendt hele 33,8 tons nørkletøj til Hviderusland, Tajikistan, Liberia og Laos. 5

FOTO: JAKOB DALL I 2012 har 158.000 mennesker fået adgang til rent drikkevand gennem hjælp fra Røde Kors. INTERNATIONALE AKTIVITETER I dag arbejder vi med udviklings- og katastrofehjælp i 40 lande rundt om i verden. I vores internationale arbejde er samarbejdet og fællesskabet med de nationale Røde Kors og Røde Halvmåne-selskaber afgørende for, at vi kan løfte opgaverne. Vi har faste partnerskaber med 24 nationale Røde Kors selskaber i Afrika, Asien, Mellemøsten og Europa. Udviklingen i vores internationale arbejde er først og fremmest sket i særligt udsatte områder der hvor ingen andre kommer. I dag sker 80 pct. af vores aktiviteter således i det, der betegnes som skrøbelige stater. Områder som typisk er meget ustabile og præget af uro og svage regeringer. UDVIKLINGSARBEJDE De seneste to år har vi gennemført udviklingsarbejde for henholdsvis 211 og 205 mio. kr. om året. Målet med vores arbejde er primært at hjælpe folk til at tage ansvar og forbedre egen livssituation. I de langsigtede projekter arbejder vi inden for tre hovedområder: øge sundhed, styrke de nationale Røde Kors-selskaber, og forebygge og mindske de menneskelige konsekvenser af katastrofer. I vores sundhedsindsats støtter vi 29 programmer. Her sikrer vi blandt andet adgang til rent vand, sanitet og hygiejne, forbedrer sundheden hos mødre og børn og forbygger infektionssygdomme. Og vi arbejder med førstehjælp og psykosocial støtte til lokalsamfund, som har været udsat for katastrofer. Det er syv gange billigere at hjælpe før en katastrofe rammer, end efter. Derfor lægger vi særlig vægt på at forebygge og reducere konsekvenser i forbindelse med katastrofer. Det handler i høj grad om at uddanne befolkningen. I 2012 underviste vi i samarbejde med vores partnerselskaber 6.300 frivillige i at hjælpe i en katastrofesituation en stigning på godt 50 pct. i forhold til 2011. Derudover har vi sammen med lokale frivillige undervist godt 250.000 mennesker i, hvordan de skal forholde sig under og efter en katastrofe. I 2012: Har 158.000 mennesker fået adgang til rent drikkevand Er 8000 mennesker trænet i førstehjælp Har 141.000 mennesker fået forbedrede sanitære forhold Er 1.3 mio. mennesker informeret om forebyggelse og behandling af sygsomme 6

I samarbejdet med de nationale Røde Kors-selskaber oplever vi også svære situationer som f.eks. misbrug af donerede midler. I de sidste par år har vi derfor arbejdet aktivt på at forebygge misbrug blandt andet ved øget kontrol og ved tydeligt at markere overfor vores partnerselskaber, at vi ikke accepterer misbrug. KATASTROFEARBEJDE I 2011 og 2012 har vi lavet katastrofeindsatser for henholdsvis 214 og 153 mio. kr. De seneste to år har været præget af en lang række såkaldte stille katastrofer. De har de samme menneskelige konsekvenser, men er vanskeligere at skabe opmærksomhed omkring og indsamle midler til. Vi har haft fokus på den humanitære katastrofe i Syrien, hvor der lige nu er 4 mio. internt fordrevne. Her har Røde Kors unikke mandat i den humanitære folkeret haft særlig stor betydning. Vores mandat sikrer Røde Kors adgang der, hvor andre organisationer ikke kan arbejde. Røde Kors i Danmark har et tæt samarbejde med Syrisk Røde Halvmåne og de godt 3000 frivillige, som vi støtter med medicin, klinikker, ambulancer, psykosociale projekter og distribution af fødevarer, tæpper, ovne m.m. I 2011 støttede vi med godt 6,5 mio. kr., mens vi i 2013 allerede er oppe på at bidrage til hjælpearbejdet i Syrien med 38 mio. kr. På det psykosociale område hjælper vi berørte befolkninger i katastrofesituationer med at bearbejde voldsomme oplevelser og genskabe sociale relationer, så deres hverdag kan blive så normal som muligt. Vi har blandt andet støttet Den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) psykosociale arbejde i det østlige Congo. I 2011 og 2012 fik godt 6000 personer psykosocial støtte. Vi bidrager også til psykosociale projekter i Myanmar, Jordan, Libanon og Palæstina. I perioden 2011 og 2012 har vi leveret støtte til det psykosociale arbejde for godt 50 mio. kr. Vores basecamp, der er hjem for Røde Kors nødhjælpsarbejdere i katastrofeområder, har været udsendt til ICRC i Sydsudan i forbindelse med konflikten mellem Sudan og Sydsudan. Og den har været i Libyen i forbindelse med de flygtningestrømme, der opstod som følge af Det Arabiske Forår. Vi har bidraget, da den værste tørke i mange år ramte det vestlige Afrika i 2012. Her uddelte Røde Kors mad og såsæd, hjalp underernærede børn og gav støtte, så befolkningen bedre kan håndtere fremtidige tørker. En særlig indsats i det centrale Mali blev igangsat i 2012 i form af hjælp til 40.000 internt fordrevne. I 2012 og 2013 har vi givet akut hjælp til katastrofer i 25 lande: Afghanistan, Cambodja, Congo, Egypten, Filippinerne, Georgien, Guinea Conakry, Haiti, Kenya, Liberia, Madagaskar, Malawi, Mali, Mozambique, Myanmar, Nepal, Niger, Palæstina, Senegal, Sudan, Syrien, Tyrkiet, Uganda, Vietnam og Zimbabwe. ENGAGEMENT I DET INTERNATIONALE FÆLLESKAB At være en aktiv del af et verdensomspændende net af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber betyder også, at vi engagerer og involverer os i udviklingen af fællesskabet. Derfor har vi sagt ja til at stille op som de nordiske Røde Kors-selskabers kandidat til Forbundets bestyrelse, Governing Board. Temagruppen Røde Kors i Danmarks internationale engagement har udarbejdet en rapport, som er grundlaget for vores valgoplæg. Hvis vi bliver valgt, vil vi arbejde for at udvikle Røde Kors katastroferespons med fokus på forebyggelse og frivillig indsats. Derudover vil vi styrke relationerne mellem frivillige i de forskellige nationale selskaber og arbejde for at beskytte den humanitære folkeret, Røde Kors-principperne, og de nationale selskabers integritet. Valget til Governing Board foregår sidst i 2013. 7

FOTO: RASMUS BEIER DANIELSEN Frivillighusets gruppe af frivillige følger arbejdet ind til huset står færdigt. FRIVILLIGHED PÅ DAGSORDENEN SAMSPILLET MED KOMMUNERNE Et af de områder, hvor Røde Kors i de senere år har markeret sig stærkt, er i debatten om samspillet mellem den frivillige verden og kommunerne. Som Danmarks største frivillige sociale organisation har vi et ansvar for at gå forrest og præge debatten. Vi har haft kronikker i landsdækkende aviser og dialog med ministre. Og vi har - med stærkt kritiske øjne - deltaget i den arbejdsgruppe, der har skrevet det nye Frivilligcharter om samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. Vi har sagt, at debatten ikke bør handle om spilleregler for, hvem der gør hvad. Det giver ikke mening. Vi er ikke frivillige af pligt, men af lyst og vilje til at gøre en forskel for et medmenneske. Og man kan ikke opstille regler for at være medmenneske. Og vi har tydeligt markeret, at det unikke ved at være en frivillig forening er, at vi er et fællesskab, der inkluderer mennesker, og at vi har et fælles værdiggrundlag, der sætter rammen for vores indsats. Vi kan samarbejde med kommunerne om løsninger af samfundets velfærdsudfordringer. Den rolle har de frivillige foreninger i civilsamfundet altid haft. Men det er civilsamfundet, der har serveretten. Vi bestemmer, hvilke opgaver vi vil løfte. Der er blevet lyttet til Røde Kors. Og vi står i dag med et Frivilligcharter, der fastslår en stærk og gensidig respekt mellem den frivillige verden og kommunerne, og ser forskellene som en styrke for samarbejdet. Men det stopper ikke her. Vi har sagt til regeringen, at charteret skal følges op af en egentlig strategi for civilsamfundet, hvor regeringen forpligtes til at fortælle, hvordan civilsamfundet støttes. ET HUS FOR FRIVILLIGE I RØDE KORS Vi er i gang med at bygge et nyt Røde Kors Frivillighus. Det skal være et hus for alle frivillige i Røde Kors. Her skal vi udvikle det frivillige arbejde til gavn for sårbare mennesker i Danmark. Huset skal være et mødested for frivillige i hele Danmark. Et sted, hvor vi udvikler, lærer og inspirerer hinanden. Hvor vi skaber netværk og samarbejde. Og får ny viden og inspiration med hjem. Det er afgørende, at frivillige er engageret i udviklingen og driften af huset. På landsdækkende stormøder i fem byer med mellem 100 og 200 frivillige, har der været debat og dialog om huset. Der har været besøg i otte afdelinger, og alle frivillige er inviteret til at involvere sig i frivilliggruppen, hvor 37 frivillige på workshops har bidraget med viden og idéer til huset. Det omfattende arbejde har resulteret i et idékatalog, så arkitekterne er klædt på til at skabe de bedste rammer for det frivillige engagement og fællesskab. Huset er finansieret af en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, samt en egenbetaling fra Røde Kors. 8

FOTO: JOHNNY WICHMANN Vi handler, hvor vi ser behovene. Både når vi hjælper, tager en svær samtale eller svinger kosten, hvis det er det, der skal til. EN LEVENDE FORENING Vi når flere sårbare, vi har flere frivillige, og vi tjener flere penge. Engagementet og viljen til udvikling hos godt 3000 aktivitetsledere, bestyrelsesmedlemmer, afdelingsformænd og styrelsesmedlemmer er en vigtig årsag til den positive udvikling. Vi når kun den slags resultater med god ledelse på alle niveauer i foreningen. GOD LEDELSE I RØDE KORS Med Røde Kors i forandring blev vi enige om, at ledelse i Røde Kors tager afsæt i principperne og tre ledelsesværdier: Vi handler, hvor vi ser behovene, Vi er fortalere for sårbare og Vi har fællesskabet som udgangspunkt. På den baggrund har en temagruppe arbejdet med en strategi for god ledelse i Røde Kors, som styrelsen har vedtaget. Når vi handler ud fra vores fælles værdigrundlag, behøver vi ikke detaljerede regler, og der bliver plads til lokale forskelle og behov. Men det forudsætter, at vi som ledere bruger værdierne og ikke mindst vores sunde fornuft. Og at vi med udgangspunkt i fællesskabet motiverer hinanden til at handle sammen. Den positive udvikling lægger et stort ansvar på bestyrelserne og aktivitetslederne. Der er forskel på at drive en lille butik og stå i spidsen for en storbutik og 100 frivillige. Derfor vil vi rekruttere ledere, der allerede har ledelseserfaring eller som i kraft af deres person har stærke lederkompetencer. Vi har i de seneste år oplevet, at der kan følge konflikter med udvikling. Når ikke alle vil være med eller er enige i retning og værdier. Vi skal turde tage konflikten og gå i dialog. Det er også god ledelse i Røde Kors. ET ÅBENT OG AKTIVT FORENINGSDEMOKRATI God ledelse handler også om at gå forrest og aktivt tage del i foreningsdemokratiet og udviklingen af Røde Kors. Vi er godt i gang. Siden vedtagelsen af Røde Kors i forandring har frivillige fra hele landet og alle aktiviteter engageret sig i udviklingen af Røde Kors. Ti temagrupper og 75 frivillige har direkte bidraget til at sætte den strategiske retning. Og mange flere har gennem årsmøder, sparringsgrupper og netværk været involveret i udviklingen. Sammen har vi sat retningen for udviklingen af butikkerne, fremtidens asylarbejde, afdelingernes internationale engagement og vi har besluttet, hvordan vores frivilligkommunikation skal bygge på åbenhed og dialog. 9

Temagrupper 2011-2013 Beredskab i foreningen i forbindelse med internationale katastrofer Udvikling af venskabsprogrammet Røde Kors-butikker som ambassader Asylstrategi Røde Kors i Danmarks internationale engagement Samarbejde om udvikling af sociale aktiviteter Ledelse af frivillige Repræsentantskabsmødet efter Røde Kors i forandring Fremtidens lokale fortalerindsats Fremtidens frivilligkommunikation i Røde Kors Viljen til engagement og deltagelse i foreningsdemokratiet kan vi også se i antallet af frivillige, der stiller op til styrelsen, hvor der i år vil være kampvalg med 17 kandidater til ni pladser. Og vi ser engagementet i den store deltagelse på formandskonferencer og repræsentantskabsmøder. Men vi kan stadig gøre mere for, at både det formelle og det uformelle demokrati styrkes, og rammerne for vores engagement bliver bedre. Derfor har en temagruppe arbejdet med, hvordan repræsentantskabsmøderne kan udvikles, så flere har lyst til at deltage, og beslutninger om Røde Kors udvikling i højere grad er baseret på ægte dialog og debat. Resultatet af denne temagruppes arbejde debatteres på repræsentantskabsmødet i år. VI ER FORTALERE FOR SÅRBARE Som Røde Kors er vi forpligtede til at være fortalere for sårbare og få indflydelse på de politiske beslutninger, der skaber rammer for dem, vi hjælper. Derfor besluttede vi på sidste repræsentantskabsmøde at sætte fokus på fortalerarbejdet, og styrelsen vedtog på den baggrund i 2011 en samlet fortalerstrategi. Eksempler på områder, hvor Røde Kors har sat klare fingeraftryk er blandt andet lov om udviklingsbistand, den seneste udviklingspolitiske strategi, den danske regeringens stillingtagen til klyngevåbentraktat og satspuljeaftalen på det sociale område. Lokalt betyder fortalerindsatser f.eks., at vi tager kontakt til kommunen, hvis vi som Røde Korsfrivillig oplever, at noget ikke fungerer eller er urimeligt. Vi har mange gode eksempler på lokalt fortalerarbejde. Men vi har også oplevet, at det kan være svært at gå til. Derfor har en temagruppe samlet ideer og inspiration til, hvordan den lokale indflydelse kan gribes an. 10

FOTO: JOHNNY WICHMANN Fællesskabet lever på årsmøder, formandskonferencer og ikke mindst højskolen, hvor over 300 frivillige deltog. SAMARBEJDE OG NETVÆRK Samarbejdet frivillig-til-frivillig blomstrer som aldrig før i Røde Kors. Formænd og bestyrelser mødes til dialog og videndeling, arrangerer fælles temadage og forbereder deltagelse i repræsentantskab og formandskonferencer sammen. I de sidste år er der opstået flere netværk i Røde Kors. Samlet er der nu ca. 60 netværk, hvor frivillige mødes både inden for aktiviteterne og i geografiske netværk, hvor formænd og bestyrelser mødes. Kommunekredsene udbyder i stigende grad aktiviteter i fællesskab og henviser til hinanden, så vi er tættere på målet om at være landsdækkende. Førstehjælp er gået forrest, og der er etableret samarbejde om førstehjælpskurser over 20 steder i landet. Også med Ungdommens Røde Kors ser vi flere eksempler på samarbejde. F.eks. når de unge passer børn i familiecaféen eller står for Røde Kors-indsamlingen på gymnasiet. Når fællesskabet er udgangspunktet, kan vi mere. For at styrke mulighederne for frivillig-til-frivillig erfaringsudveksling, samarbejde og netværk er vi ved at udvikle en ny digital platform, mitrødekors.dk. Her skal vi debattere, spørge og give råd, og vi får nem adgang til aktuel viden om, hvad der sker i Røde Kors. BIDRAG TIL RØDE KORS FÆLLESSKABET Afdelingerne bidrager i stigende grad økonomisk til fællesskabet. Over de sidste to år er afdelingernes bidrag til landsforeningen steget med henholdsvis to og 16 procent, og var i 2012 på over 35 mio. kr. Bidragene sker blandt andet gennem det såkaldte 34 procent-bidrag, overskydende driftsformue, venskabsprojekter og direkte bidrag til katastrofefonden. For styrelsen er afdelingernes bidrag til fællesskabet et klart signal om, at vi hjælper hinanden, og at der er ressourcer til rådighed for de afdelinger, der ønsker at sætte nye tiltag i værk. Pengene fra afdelingerne overføres blandt andet til katastrofefonden og national fond. Her lægger vi penge til side, så vi altid har mulighed for hurtigt at rykke ud, når en katastrofe rammer. Eller giver lån til en afdeling, der har en god ide, men ikke har finansieringen på plads. Det kan være etablering af en ny butik eller igangsættelse af en ny social aktivitet. Landsforeningen betaler også, når vi deltager på kurser og temadage, eller er på årsmøder, Røde Kors-højskole, formandskonferencer eller til repræsentantskabsmøder. 11

ØGET TILLID TIL RØDE KORS Også den danske befolkning ønsker at bidrage til Røde Kors. I 2011 og 2012 samlede vi henholdsvis 16,6 og 17,8 mio. kr. ind i vores årlige Røde Kors-indsamling. Det er gode resultater i en tid med øget konkurrence og færre kontanter og viser, at danskerne har stor tillid til Røde Kors. Vi arbejder løbende på at samle flere midler ind til hjælpearbejdet både gennem lokale indsatser og landsdækkende kampagner. I rekordåret 2011 samlede vi 215 mio. kr. ind, og i 2012 var tallet 153 mio. kr. Særligt flotte resultater har vi opnået ved at henvende os direkte til vores støtter, erhvervs partnere og frivillige, hvor vi har fordoblet indtægterne fra 10,5 mio. kr. i 2011 til foreløbig 20,1 mio. kr. i 2013. Den danske befolknings villighed til at bidrage økonomisk til vores hjælpearbejde viser, at vi er hele Danmarks Røde Kors. 12

OVERBLIK OVER RØDE KORS AKTIVITETER Familieaktiviteter Qnet Integration International sundhedsindsats Skoletjeneste Genbrug Fængselsbesøgstjeneste Katastrofe forebyggelse Samaritter Børn af indsatte Asyl Vågetjeneste Udviklingsbistand Katastroferespons Førstehjælp Nørklere Besøgstjenesten Ungdommens Røde Kors Sygehusbesøgstjeneste Sundhedsklinik

RØDE KORS FAMILIENETVÆRK 529 børn og voksne fik i 2012 hjælp og støtte via Røde Kors' Familienetværk Foto: Ard Jongsma DET VIL VI Røde Kors vil modvirke og forebygge social udsathed og sårbarhed blandt børnefamilier i Danmark, være med til at forbedre både forældrenes og børnenes trivsel og livsvilkår, styrke familiernes netværk Foto: samt? øge deres ressourcer og handlemuligheder i hverdagen. Når livet er svært For nogle familier kan det være 58 svært at få hverdagen til at hænge LOKALAFDELINGER I RØDE KORS sammen. Det kan skyldes dårlig TILBYDER INTEGRATIONSAKTIVITETER økonomi, fysiske eller psykiske sundhedsproblemer, manglende 800 socialt netværk etc. Frivillige laver integrationsarbejde I hele landet oplever Røde Kors et 4.500 stigende antal socialt udsatte Benytter børnefamilier, sig af integr der beder om hjælp og støtte i hverdagen. Når familien har det svært, rammer det især børnene. Undersøgelser viser, at det kan have store konsekvenser for børn at vokse op i familier med få økonomiske og/eller sociale ressourcer. En svær opvækst påvirker børns velfærd og trivsel i dagligdagen udsatte børn er f.eks. mindre aktive i fritiden end andre børn. Men en svær opvækst kan også forringe børnenes muligheder senere hen i livet. SOCIALT UDSATTE BØRN Børn og unge, der vokser op i familier med få socioøkonomiske ressourcer, er langt mere udsatte end deres jævnaldrende - det gælder fx i forhold til dårligere sundhed, færre sociale relationer og lavere uddannelse. / SFI, 'Børn & Unge i Danmark', 2010 DET GØR VI Røde Kors tilbyder en række forskellige aktiviteter og tilbud rettet mod socialt udsatte familier: Samtaler og samvær Sociale arrangementer Udflugter Ferielejre Bisidder og mentorordning Kompetenceudvikling Støtte til børns fritidsaktiviteter Familieven/kontaktfamilie Julehjælp Vi giver støtte og netværk Familienetværket er Røde Kors' tilbud til socialt udsatte børnefamilier. I en række forskellige aktiviteter er frivillige med til at støtte familierne og skabe fælles oplevelser og netværk familierne imellem. Frivillige støtter også familierne enkeltvis fx ved besøg i hjemmet eller som bisidder ved møder i skolen, kommunen og hos lægen. Om sommeren arrangerer Røde Kors familielejre og til jul gør julehjælpen en forskel for økonomisk trængte familier. I 2012 var Røde Kors med til at hjælpe 529 mennesker via aktiviteter i Familienetværket, og over 4300 familier modtog Røde Kors' julehjælp.

Foto: Thomas Brolyng Steen Den vigtige fritid Børns fritidsaktiviteter kan fungere som vigtige åndehuller i en vanskelig hverdag. Børn med svære opvækstvilkår kan lægge deres baggrund fra sig i en tid, udfolde deres identitet, udtrykke følelser og opnå anerkendelse fra andre børn og voksne. Børnene kan møde rollemodeller og få et netværk, som de kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få hjælp i hjemmet. /SFI, 'Udsatte Børns Fritid', 2007 ÅER 315 børn var i 2012 tilknyttet Røde Kors' Familienetværk NETVÆRK FOR UNGE FORÆLDRE I 2004 indgik Røde Kors og Sundhedstjenesten i Glostrup Kommune et samarbejde omkring etableringen af et socialt netværk for unge forældre og deres børn. De unge forældre oplevede at få mere overskud i hverdagen, blive mere selvsikre og få et netværk, hvor de kunne få støtte og dele erfaringer, glæder og sorger. Røde Kors opstarter løbende netværk for unge forældre rundt omkring i landet. DHJFFORRØDE KORS & Åndehul i hverdagen Familienetværket giver familierne vigtige åndehuller i en hverdag, der er præget af bekymringer og afsavn. Mange familier er afskåret fra at deltage i forskellige sociale aktiviteter. De har ofte ikke råd til ferier og udflugter, og mange børn deltager ikke i fritidsaktiviteter. Familierne føler sig ofte socialt ekskluderede og mangler både økonomi og overskud til at opsøge sociale fællesskaber. I Familienetværket møder familierne andre familier i samme situation, og kan dele erfaringer og knytte venskaber i trygge sociale rammer. De frivillige møder familierne i øjenhøjde og med overskuddet til at gøre en positiv forskel for både forældre og børn. Jeg føler mig lidt alene derhjemme, så det er en motivation at komme her og møde andre mødre og tale om, hvordan de opdrager deres børn. /Forælder i Familienetværket Bare den ene gang om ugen, hvor der er nogle andre, der laver mad til dig. Det gør virkelig, at man får et pusterum og føler, at man lige kan en uge til. Det er super dejligt, og det er jeg meget taknemmelig for. /Forælder i Familienetværket Hjælp til selvhjælp Familienetværkets aktiviteter tager udgangspunkt i den enkelte families behov og ressourcer. De frivillige er med til at give familierne positive oplevelser og et vigtigt afbræk fra hverdagens udfordringer. Familiernes netværk bliver styrket, og de får nye ressourcer til at klare hverdagen og skabe forandringer i eget liv. Når familierne oplever mere overskud og glæde i hverdagen, har det især betydning for børnenes trivsel og opvækstvilkår.

RØDE KORS QNET 700 KVINDER OG BØRN, DER HAR VÆRET UDSAT FOR VOLD, FÅR HVERT ÅR HJÆLP AF RØDE KORS Vold i hjemmet Vold kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser, som rækker langt ud over voldens ophør. Kvinderne oplever blandt andet angst, mistet selvværd samt tab af socialt netværk og tillid til andre mennesker. Og børnene har svært ved at turde stole på andre og opnå tryghed i dagligdagen. De kvinder, der vælger at flytte i egen bolig efter et ophold på krisecenter, står ofte alene med børnene i nye omgivelser. De har netop i den periode brug for al den støtte, de kan få til at starte på ny, vurderer SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, i undersøgelsen Efterværn for voldsudsatte kvinder. DET GØR VI Qnet er netværk og nærvær for kvinder og deres børn, som har været udsat for vold. Der er i øjeblikket 21 Qnet fordelt over hele landet. I 2012 støttede Qnet godt 500 kvinder og knap 200 børn heraf havde 37 pct. etnisk minoritetsbaggrund. Qnet samarbejder med krisecentre og kommuner og tilbyder: En-til-en samvær og støtte. En at tale med, praktisk hjælp, følgeskab som bisidder, støtte til at danne netværk m.m. Fælles arrangementer som spisning, udflugter, foredrag m.m. Foto: Peter Sørensen DET VIL VI Røde Kors tilbud om efterværn Krisecentres tilbud om efterværn er typisk samtaler i kvindens eget hjem eller på krisecenteret. Men ofte er der mangel på ressourcer, hvilket typisk medfører at det tilbud, spares væk. Familielejre for kvinderne og deres børn sammen med andre familier, arrangeret af Røde Kors afdelinger rundt om i landet Vi vil støtte voldsramte kvinder og sikre, at de kan etablere sig på ny efter ophold på et krisecenter. Ambitionen er, at kvinderne ikke vender tilbage til et voldeligt forhold. Røde Kors medvirker hertil ved at tilbyde, at kvinderne får et social netværk, der modvirker ensomhed og utryghed. Qnet er Røde Kors frivillige tilbud om efterværn for voldsramte kvinder, som har brug for social og praktisk støtte. Den frivillige indsats skal fungere hånd i hånd med den fagligt baserede rådgivning og behandling, som krisecentrene tilbyder. 14 pct. flytter tilbage Hvert år bliver ca. 29.000 kvinder udsat for vold af en kæreste eller en ægtefælle. 2.000 af dem flytter ind på et af landets krisecentre. 14 pct. flyttede i 2011 tilbage til voldsudøveren efter et ophold på krisecenter.

33.000 børn oplever årligt vold i familien det svarer til, at ét barn i hver skoleklasse har oplevet vold i hjemmet. Jeg holder fast i at komme til fælles middage og komme med på tur, fordi det giver mig og mine børn en mulighed for at komme ud og være sociale med andre børn og kvinder og så nyder vi den ro, der bliver skabt af de frivillige. Så jeg er meget, meget glad for, at jeg har dem. /Kvinde udsat for vold om Qnet Kvindekrisecentre i Danmark bygger historisk på frivillige kræfter, derfor er det naturligt at arbejde sammen med det frivillige netværk. Da vi ikke har mange penge, er Qnet et vigtigt supplement til at hjælpe kvinder til en tilværelse uden vold. /Birgit Søderberg, formand for LOKK Volden rammer børnene Det er en voldsom oplevelse for et barn at se den ene forælder blive udsat for vold af den anden. Børnesagkyndige sidestiller de psykiske skader et barn oplever ved vold i hjemmet med fysisk vold rettet mod barnet selv. Qnet har særligt fokus på børnene, der har oplevet vold i hjemmet, og samarbejder med frivillige fra Ungdommens Røde Kors. De laver aktiviteter, som skaber glæde i dagligdagen, de tager børnene med på tur og holder fast i traditioner, som for eksempel fastelavn. Nogle gange foregår aktiviteterne sammen med mødrene, andre gange har børnene brug for deres eget rum i selskab med andre unge. Indsatsen hjælper Frivillige kan bidrage med nærvær, netværk og tid. Den frivillige sociale indsats giver kvinderne og børnene nogle at være sammen med hvor der ofte er meget lidt eller intet netværk og tager udgangspunkt i kvindens og barnets behov for støtte. Hvert år bruger det danske samfund en halv milliard på konsekvenserne af volden. Når kvinden har besluttet endeligt at forlade en voldelig mand, er det allervigtigste at bryde afhængigheden af fortiden og skabe et nyt liv for hende og hendes børn. /Solvejg Østerlund, psykolog

RØDE KORS INTEGRATIONSINDSATS 56 Røde Kors-afdelinger i Danmark laver integrationsaktiviteter 1.000 frivillige er engageret i integrationsarbejdet i Røde Kors 3.700 får hjælp og støtte via Røde Kors' integrationstilbud Foto: Mikkel Østergaard DET VIL VI Røde Kors vil modvirke isolation og marginalisering af etniske minoriteter, være med til at skabe lokale netværk, fremme aktivt medborgerskab og bidrage til at sikre lige muligheder for alle uanset social, økonomisk eller etnisk baggrund. Flere nye medborgere Hvert år får flere tusinde flygtninge og indvandrere opholdstilladelse i 58 Danmark og skal skabe sig en LOKALAFDELINGER I RØDE KORS TILBYDER tilværelse i lokalsamfundet. Inden INTEGRATIONSAKTIVITETER for de seneste år er antallet af nye flygtninge i kommunerne steget, og 800 i 2012 fik mere end 2.500 flygtninge Frivillige ophold laver i Danmark. integrationsarbejde 4.500 For nye medborgere kan det være Benytter svært at sig finde af integr fodfæste. Det kræver både kompetencer og netværk at blive en del af samfundet og få adgang til arbejds- og fritidsliv. Flygtninge og indvandrere har ofte få eller ingen sociale relationer, når de kommer til landet. De taler ikke sproget og ender ofte i en isoleret tilværelse. Undersøgelser viser, at ensomhed er et udbredt problem blandt etniske minoriteter. For de unge uledsagede flygtninge, der kommer hertil uden forældre, kan ensomhed opleves som et stort problem og giver en svær og sårbar start på livet i Danmark. Vores evaluering viser, at Røde Kors aktiviteter er med til at skabe forudsætninger for, at brugerne kan handle i eget liv og deltage i deres lokalsamfund. /Oxford Researchs evaluering af Røde Kors integrationsarbejde 2009-2012. Rapporten kan læses på frivillig.drk.dk DET GØR VI Røde Kors tilbyder i samarbejde med kommuner, skoler, sprogskoler, foreninger m.m. en række forskellige integrations-aktiviteter i hele landet: Venskabsfamilier, kontaktpersoner & bisiddere Caféer & væresteder Ferielejre Sociale arrangementer & udflugter Kvindegrupper Cykeltræning Lektiehjælp & sprogtræning Midlertidig forældremyndighed for uledsagede mindreårige flygtninge (MFI) Den gode, lokale modtagelse Røde Kors står klar med et stort netværk af frivillige, der hjælper integrationen på vej rundt omkring i landet. De frivillige er lokale borgere, der kan se behovet for at støtte flygtninge og indvandrere i hverdagen. Det kan være i form af praktisk hjælp, vejledning og viden, samvær og omsorg. Røde Kors tilbyder forskellige sociale aktiviteter og tilbud for både børn, unge og voksne. Aktiviteterne bliver til i samarbejde med kommuner, skoler, foreninger m.m. og er en del af den lokale integrationsindsats. I 2012 var ca. 1.000 frivillige beskæftiget med integrationsaktiviteter i Røde Kors og var med til at hjælpe næsten 4.000 mennesker på landsplan.

Foto: Peter Sørensen Frivillige yder hjælp til selvhjælp og medvirker til at udvide flygtningens netværk lokalt. Derfor er frivilligt integrationsarbejde en helt nødvendig og væsentlig faktor for, at integrationen kan blive vellykket. /Social- og Integrationsministeriet Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne, 2012 VIGTIG LEKTIEHJÆLP Undersøgelser viser, at tosprogede elever klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. I 2012 fik 700 børn og unge hjælp til lektierne i Røde Kors lektiecaféer rundt omkring i landet. 460 flygtninge og indvandrere blev i 2012 tilknyttet en venskabsfamilie, kontaktperson eller bisidder i lokalområdet via Røde Kors Netværk er nøglen til integration Det centrale i Røde Kors integrationsarbejde er at skabe sociale netværk, og være "døråbnere" til det danske samfund. Den personlige kontakt til en frivillig kan være en vigtig hjælp i forhold til at få svar på praktiske spørgsmål i hverdagen, lære om dansk kultur og normer, styrke sprogkundskaber og ikke mindst være en kilde til socialt samvær i hverdagen. Caféer og væresteder giver rum til, at folk kan mødes på tværs af kulturel og etnisk baggrund. Udflugter og arrangementer giver sociale oplevelser i hverdagen. Venskabsfamilier tilbyder en personlig hjælp og støtte til nyankomne i lokalsamfundet. Ferielejre giver økonomisk trængte flygtninge muligheden for at komme på ferie. Lektiehjælp og sprogtræning styrker børn og voksnes kompetencer i dagligdagen og på deres vej til at uddanne sig og få arbejde i Danmark. Midlertidig forældremyndighedsindehaver (MFI) Forældremyndighedsindehavere sørger for at unge flygtninge får den nødvendige og omsorg og støtte. Frivilligt arbejde gør en forskel Det frivillige arbejde kan være med til at bryde den sociale isolation. Røde Kors' aktiviteter styrker nye medborgere både fagligt og socialt, og baner vejen for, at de kan tage aktivt del i samfundet. Flere af dem, der har taget imod Røde Kors' integrationstilbud ender selv med at blive frivillige og hjælpe andre. Kvindegrupper skaber rammerne for, at kvinder med begrænset socialt netværk kan møde andre kvinder. Cykelkurser hjælper voksne, der aldrig har lært at cykle.