ANAMNESE & OBJEKTIV UNDERSØGELSE

OFTALMOLOGI ANAMNESE & OBJEKTIV UNDERSØGELSE medicinnoter.com ANAMNESE HENVISNINGSÅRSAG 1. Årsag 2. Henvisende læge 3. Hvorfor netop nu? ALLERGI 1. Medikamentel (Spørg bredt) 2. Atopi DISPOSITIONER 1. Amblyopi 2. Skelen 3. Katarakt 4. Glaukom 5. Lidelser i retina 6. DM 7. Autoimmune sygdomme 8. Hypertension EKSPOSITIONER Erhverv TIDLIGERE 1. Øjensygdomme 2. DM 3. Hypertension 4. Thyroidea 5. Hjertesygdom 6. Nyresygdom 7. Leversygdom 8. Malignitet LEDSAGESYMPTOMER 1. Synsnedsættelse 2. Smerter 3. Rødt øje 4. Lysskyhed Smerter ved eksponering for lys Blændingsgener 5. Hovepdine 6. Neurologiske symptomer B-SYMPTOMER 1. Træthed 2. Feber 3. Vægttab 4. Nattesved ØVRIGE ORGANSYSTEMER MEDICIN RYGNING ALKOHOL SOCIALT GENERELT INDDELING AF SYMPTOMER 1. Synsforstyrrelse 2. Ubehag 3. Abnormt udseende FORMÅL VED ØJENUNDERSØGELSE 1. Redde liv 2. Redde øjet 3. Redde synet LINKS http://fadlforlag.dk/billedatlas/high/0.ht m Youtube: Oftalmologi KU Youtube: Marius Bjerrum AKTUELT GENERELT 1. Debut 2. Akut/gradvis 3. Ensidigt (Foran chiasma) eller dobbeltsidig (Bag chiasma) 4. Konstant/intermitterende 5. Udvikling 6. Mistanke til udløsende faktor 7. Forværrende/lindrende faktorer 8. Tidligere behandling

OBJEKTIV UNDERSØGELSE OVERORDNET VISUS (CENTRALE VISUS) Øjets angulære opløsning Den mindste synsvinkel, hvorunder to punkter kan opfattes som adskilte (Bueminutter) 1 bueminut: 1/60 af en grad Synsstyrken er proportionel med antallet af tappe SNELLENS TAVLE Udføres for et øje af gangen Start med det raske øje Udføres ved evt. briller/kontaktlinser Som udgangspunkt skal alle liniens bogstaver erkendes Normalt syn: 6/6 = 1,0 Dvs. 2. nederste linie skal kunne ses på 6 m Desto højere tal, desto bedre syn 6/18 angiver at pt. kan læse linien korrekt på 6 meters afstand, hvorimod en normal person vil kunne læse den på 18 meters afstand SYNSSTYRKE <6/60 Tavlen flyttes ind på 3 meter (3/60) Tavlen flyttes yderligere ind på 1 meter (1/60) FINGERTÆLLING Tælling af fingre i 1 meters afstand HÅNDBEVÆGELSE Bevæger jeg hånden nu eller ej? LYS MED LUGTE Inkl. PROJEKTION, dvs. retningsbestemmelse af lyskilden AMSLERKORT (TERNET KORT) Holdes på 30 cm Spørg pt. hvad der er i midten af kortet (Central prik) Spørg om pt. ser lige eller buede linier God til påvisning af makulær funktion og CENTRALE skotomer KAMPIMETRI ELLER PERIMETRI SYNSFELT (PERIFERE VISUS) SYNSFELT FOR HÅND (SYNSFELT AD MODUM DONDERS) Pt. sidder i 1 m aftand Som screening kan begge øjne undersøges samtidig Ved mistanke om abnormitet fortages us af hvert øje for sig Arme i samme afstand mellem tester og pt. Pt. angiver på hvillken side fingrene bevæges. Dog kan pt. evt. se at resten af armen også bevæges Undersøges i de 4 kvadranter inkl. nasale felter Temporale synsfelt: 90 grader Nasalsynsfelt: 60 grader FARVESYN ISHIHARA-TAVLER Især påvirket ved sygdomme i n. opitus (opticusneurit) EXTERNA 1. Pande 2. Orbitarande 3. Supercilier 4. Øjenlåg 5. Cilier 6. Øjenspalter STILLING 1. Hirschbergs test: Parallelle akser 2. Skelen LEJRING Bulbus placering i orbita (Kig oppefra) MOTILITET ØJENBEVÆGELSER I H-KONFIGURATION Blikfeltet: Summen af de retninger, øjet kan drejes UDEN at hovedet drejes TRYK (10-29 mmhg) (Typisk 15 mmhg) I skadestuen med 2 fingre på hver side af øjet MÅ IKKE UDFØRES ved mistanke om perforation af bulbus CONJUNCTIVA BLEGT ØJE = NORMALT ØJE KONJUNTIVAL INJEKTION Hyperæmi mest udtalt perifert i øjet CILIÆR INJEKTION (OSB!) Hyperæmi mest udtalt centralt i øjet BLANDINGSINJEKTION EPISKLERALE KAR Bevæg conjuctiva med en vatpind Episkeral injektion hvis kar IKKE bevæges med SUBCONJUCTIVAL HÆMORAGI FREMMEDLEGEMER Nedre og øvre øjenlåg vendes Enkeltvending eller dobbeltvending med Desmarres håndelevator CORNEA (HORNHINDEN) 1. Normal: Glat, blank og spejlende Fluorescein kan påvise læsioner idet områder uden epithel fluorescerer 2. Form 3. Fremmedlegemer FORRESTE KAMMER (MELLEM CORNEA OG LINSE) GENERELT Visualiseres ved at lyse ind på øjet fra siden Forreste kammer udgør afstanden fra cornea til pupil-planet Hyfæma (Blod pga traume mod øjet) Hypopyon (Pus) ÆLDRE Linsen vokser i tykkelse med alderen Smallere forreste kammer Kan se pt. i risiko ved at linsen giver slagskygge nasalt, når man lyser ind på iris fra siden Normalt kan man se hele iris oplyst SMALT Risiko for akut glaukom Kan ses ved penetrerende traumer NÆRSYNET Stort øje Dybt forreste kammer LANGSYNET Lille øje Smalt forreste kammer PUPIL OG IRIS STOR OG LILLE PUPIL 1. Lyst lokale: Afficeret hvis STOR pupil 2. Mørkt lokale: Afficeret hvis LILLE pupil LYSREFLEKS 1. Afferent pupilreaktion: Opticusneurit 2. Middeldilateret lysstiv: Akut glaukom 3. Uregelmæssig: Irit (synekkier), irisskade SWINGING LIGHT POS ved opticusneuritis: Pupilkontraktion på syge side Dvs. der ses DILATATION ved belysning på syge øje som respons på, at lyset forsvinder fra det raske øje LINSEN Skal ikke kunne visualiseres Undersøges ved rød refleks med oftalmoskop eller ved at lyse med pencillygte/ofalmoskop direkte ind på linsen CORPUS VITREUM Som for linsen OFTALMOSKOPI GENERELT Opfundet i 1851 UDFØRELSE Kig ind med SAMME øje som undersøges Indstilles både efter den som undersøger og den som undersøges synsstyrke således at lyset rammer præcist på retina Oftalmoskopet består af en række linser der muliggøre at se ind på retina RØD PUPIL Refleksion af lys som ikke absorberes i retina Såfremt der findes rød pupil er læsionen lokaliseret posteriort for retina ØVRIGE FOKUSOMRÅDER 1. Papil 2. Makula 3. Kar

GENERELT 20/20 vision: Udtryk for normalt syn Udtryk for fod = Den metriske pendant er 6/6 Det 1. tal i brøken angiver på hvilken afstand man KAN se Det 2. tal i brøken angiver på hvilken afstand man BURDE kunne se GRÆNSER På det bedste øje: 6/12 = 0,5 = Grænse for kørekort 6/18 = 0,33 = Grænse for svagtsynet 6/60 = 0,1 = Grænse for blindhed Læsning uden nogen former for hjælpemidler kræver visus på mindst 6/18 = 0,33 Såfremt man mister centralsynet er synsstyrken 0,33. DIOPTRI OG SYNSSTYRKE KRAV FOR GOD LÆSEEVNE 1. God angulær opløsning 2. God kontrastevne 3. Fravær metamorfopsi: Formsforvrængning 4. Fravær af dobbeltsyn LINSESTYRKE Styrken angiver linsens brydningskraft Angives i dioptier (D) Øjets samlede brydning er 60D Linsen udgør 20D, dvs. omkring 30% af brydning Hvis man fjerne linsen bliver man meget langsynet Ingen direkte sammenhæng mellem visus ved Snellens tavle og den dioptri som bruger

REFRAKTIONS- ANOMALI Når parallelle stråler, som rammer øjet, IKKE samles på nethinden i akkommodationshvile INDDELING 1. Emmetropi: INGEN refraktionsanomali 2. Ametropi: Tilstedeværelse af refraktionsanomalil 3. Anisometropi: Forskel i brydning MELLEM de to øjne Refraktionskirurgi gives ved forskel på 3D 4. Myopi: Nærsynet 5. Hypermetropi: Langsynet 6. Prebyopi: Gammelmandssyn 7. Astigmatisme: Refraktionsanomali som giver flere brændpunkter i forskellige planer FJERNPUNKT Den afstand, i hvilken et objekt afbildes klart på retina i det UAKKOMODEREDE øje NÆRPUNKT Den afstand, i hvilken et objekt kan ses klar på retina i det maksimal AKKOMODATION NORMALT SYN (EMMETROPI) Evne til at fokusere på uendelig afstand (>6 m) NÆRSYNET (MYOPI) Øjet er for langt Problemer med at se ting klart, der er LANGT fra øjnene Brændpunktet ligger FØR nethinden Korrigeres med en SPREDELINSE Angives i - BEREGNING AF FJERNPUNKTET VED MYOPI D = 1 / Synsanstanden (m) Dvs. +2D = 1 / 0,5 m Dvs. pt. kan læse en tekst UDEN af akkomodere, såfremt denne holdes i en afstand på 0,5 m LANGSYNET (HYPERMETROPI) Øjet er for kort Problemer med at se ting klart, der er TÆT ved øjnene Brændpunkt ligger EFTER nethinden Korrigeres med en SAMLELINSE Angives i + GAMMELMANDSSYN (PRESBYOPI) Mindre elastisk linse med alderen Indtræder fra 40 års alderen Som tommelfingerregel stiger behovet for +1 hvert 5. år indtil 60 års alderen hvor presbyopien når sit maksimum med behov for +3 læsebriller Problemer med at akkomodere Evne til at skifte fokus mellem nær og fjerne som følge af aftagende elasticitet af linsen Problemer med autofokus ved nærsyn HVEM UDVIKLER PRESBYOPI Både emmetrope, myotrope og hyerptrope kan udvikle presbyopi LÆSEBRILLER TIL EMMETROP Typisk +3 (Supermarked-læsebriller) Dvs. 1/3 = 33 cm = Passende læseafstand MOYPI OG PRESBYOPI Prespyopi udvisker IKKE myopi medicinnoter.com STENOPÆISKE HUL Undersøgelse til at fokusere lyset ind på nethinden Større dybdeskarphed Reducerer de fleste former for brydningsfejl Anvendes hvis man vil vide, om synet er nedsat pga. sygdom på nethinden eller pga. dårligt tilpassede briller eller andet i øjets brydende medier BEDRING AF SYNET Tegn på ukorrigeret bygningsfejl eller optisk fejl MANGLENDE EFFEKT Tegn på sygdom i retina eller n. opticus REFRAKTIONERING SUBJEKTIV REFRAKTIONERING Interaktiv tilpasning af prøvelinser Der korrigeres med så positive linsestyrker Den myope behøver blot læsebriller med omkring +1 som muligt, for ikke ar stimulere til akkomodation BYGNINGSFEJL (ASTIGMATISME) Dvs. den laveste spredelinse (-) Refraktionsanomali som giver flere brændpunkter Dvs. den højeste samlelinse (+) i forskellige planer Forårsaget af at cornea ikke er lige krum i alle OBJEKTIV REFRATIONERING: retninger SKIASKOPI MED AUTOREFRAKTOR Korrigeres med cylinderlinse i briller eller Apparat til objektiv beregning af kontaktlinse refraktionen Ofte udføres først objektiv refraktionering efterfulgt af subjektiv refraktionering REFRAKTIV KIRURGI LASIK Horisontal flap i den overfladiske del af cornea med kniv eller laser Laser fordamper den nødvendige mængde for at korrigere for synsfejlen

SYNSSTYRKE

BEHANDLINGS FORMER BEHANDLINGSFORRMER 1. Lokalbehandling på øjenoverfladen 2. Injektion 3. Systemisk behandling ØJENDRÅBER (OCULOGUTTAE) Ofte indeholdende konserveringsmiddel Risiko for allergisk reaktion Risiko for systemiske bivirkninger pga. absorbtion via tårevejen ØJENSALVE (OCULENTUM) Indeholder IKKE konserveringsmiddel Længere holdbarhed Sløret synet i længere tid sammenlignet med øjendråber God til grædende børn samt ved brug om natten eller under klap ANTIBIOTIKA BAKTERIEL CONJUNCTIVIT MULIGE 1. VALG KLORAMFENIKOL Bredspektret AB Anvendes x 6 dagl. FUCITHALMIC (FUSIDIN-DEPOT-ØJENDRÅBER) Smalspektret AB mod stafylokokker og HiB Anvendes x 2 dagl (Formentlig bedre compliance) TOBRAMYCIN (AMINOGLYKOSID) Anvendes x 2 dagl (Formentlig bedre compliance) Vælges ved kontaktlinsebrugere, da stoffet er aktivt over for pseudomonas, som hyppigt findes hos kontaktlinsebrugere CIPROFLOXACIN Til behandling af pseudomonas BEHANDLINSVARIGHED Fortsættes i 2 dage efter symptomophør Normalt ikke længere end 2 uger i alt CLAMYDIA Systemisk erythromycin VED GONORÉ Iv ceftriaxon (30 mg/kg som engangsdosis, dog højst 125 mg) + Lokal gentamicin, fusidin eller tobramycin KERATIT Fluorquinoloner bør forbeholdes alvorlige infektioner som keratitis Viral herpeskeratit behandles med aciclovir HORDEOLUM Kloramfenikol-salve 3 x dagl BLEFARIT Daglig afvaskning af øjenlågsrandene enten med isotonisk NaCl, babyshampoo eller med særlige renseprodukter til øjenomgivelserne (f.eks. Blephagel) STEROIDER INDIKATION SYSTEMISK 1. Bagre uveitis 2. Arteriitis temporalis 3. Symptomatisk oftalmi 4. Supplement til antibiotisk behandling ved panooftalmi 5. Immunologisk vævsafstødning efter hornhindetransplantation 6. Evt. Malign exoftalmus (Thyroideassocieret oftamopati) LOKAL 1. Overfladiske, mindre alvorlige lidelser 2. Mild scleritis 3. Mild episcleritis 4. Supplement ved antibiotisk behandling af infektioner 5. Iritis (Dexametason) 6. Kraftig iritis (Subkonjunktival injektion) Effektivarighed i omkring 1 uge KONTRAINDIKATION 1. HSV uden samtidig behandling med aciclovir 2. Andre infektioner uden samtidig brug af antiinfektiøs behandling BIVIRKNINGER 1. Glaukom (1/3) 2. Katarakt 3. Svampeinfektion 4. CSC KOMBINATION HTP ANTI-VEGF Bruges til tilstande med MACULAØDEM og KARNYDANNELSE: 1. Våd AMD 2. Proliferativ DM 3. Centralveneokklusion (Choroidea-ruptur med karnyvækst gennem Bruchs membran) INDIKATION FOR PUPILDILATATION 1. Oftalmoskopi (Pupildilatation) 2. Skiaskopi (Objektiv refraktionsundersøgelse) 3. Iritis (For at sprænge eller hindre synekier) 4. Ciliære smerter (Lammelse af m. ciliaris) f.eks. ved keratit eller abrasio cornea 5. Cyclopentolat: Objektiv refraktionering hos børn 6. Præoperativt før intraokulær kirurgi ANTIKOLINERGT VIRKNING Lammelse af m. sphincter pupilae og m. ciliaris PRÆPARATER MYDRIACYL (TROPICAMID) Varighed 0,5-4 timer Foretrækkes ved oftalmoskopi pga. kortvarig virkning Kan anvedes til børn under 2 år ved objektiv refraktionering (0,5%) CYCLOGYL (CYCLOPENTOLAT) Varighed 24 timer Anvendes ved objektiv refraktionering hos børn ATROPIN Varighed 7-10 dage Foretrækkes ved iritis og ciliære smerter pga. langvarig virkning BIVIRKNINGER 1. Lysskyhed 2. Mundtørhed 3. Takykardi KOMPLIKATIONER Akut glaukom pga. aflukning mellem iris og linsen INTRAOKULÆR KIRURGI Anvendelse af gentagen drypning med en kombination af mydriacyl, phenylephrin og cyclogyl SYMPATOMIMETIKA VIRKNING Stimulerer m. dilatator pupillae Virker ikke på m. ciliaris og giver derfor ikke akkommodationslammelse PRÆPARATER MYDRIASERT (PHENYLEPHRIN + TROPICAMID) Varighed mindst 1 time METAOXEDRIN Varighed op til 2 timer BIVIRKNINGER (SYMPATISKE SYMPTOMER) 1. Akkomodationsparese = SLØRET SYN 2. Lysskyhed 3. Mundtørhed 4. Flushing 5. Næseslimhindetørhed 6. Evt. takykardi 7. Vandladningsbesvær 8. Obstipation 9. Konfusion, exication, hallucinationer

OFTALMOLOGISKE BEGREBER OG BETEGNELSE ANATOMI BULBUS OCULI Diameter: 24 mm Beklædt med Tenons kapsel som fastholder og støtter øjet CONJUNCTIVA (BINDEHINDEN) GENERELT Gennemsigtig bestående af flerlaget pladeepithel Overgår direkte i corneaepithelet ved limbus INDDELING 1. Conjunctiva tarsi: Beklæder bagsiden af øjenlågene 2. Conjunctiva bulbi: Beklæder forreste del af sclera 3. Fornix superior og inferior: Sammesmetning af ovenstående CORNEA GENERELT Stærk kollagenhinde FUNKTION Øjets vigtigste brydende medium 2/3 af den samlede brydningsevne (Omkring 40D) Vigtig barrierefunktion overfor optag af ioner og vand fra tårefilmen DIAMETER Voksne: 12 mm TYKKELSE Gennemsnitlig tykkelse: 0,540 mm Varierer mellem racer og individer DE 5 LAG 1. Flerlaget pladeepithel 2. Bowmann s membran 3. Stroma (90% af corneas tykkelse) 4. Descemet s membran 5. Endothel ENDOTHELCELLETAL Fødsel: 3.000-4.000/mm2 Voksen: 2.500/mm2 Uklar cornea: <1.200/mm2 KARAKTERISTIKA Cornea er AVASKULÆR INGEN LYMFEDRÆNAGE ERNÆRING 1. Diffusion fra kammervæsken 2. Diffusion fra kapillærer i limbus SMERTE (N. TRIGEMINUS N. OFTALMICUS) Epithelet i cornea er forsynet med 7.000 nociceptorer/mm2 Dvs. det tætteste innerverede overfladiske væv i mennesket Vigtig med henblik på cornearefleksen STROMALT CORNEAØDEM Cornea har indbygget tendens til ødem Modvirkes ved endothelcellernes udpumpning af vand til forreste øjenkammer LIMBUS Overgangen mellem cornea og sclera FORRESTE KAMMER Beliggende mellem cornea og iris BAGERSTE KAMMER Beliggende mellem iris og linsen UVEA 1. Iris 2. Corpus ciliare 3. Choroidea IRIS (REGNBUEHINDEN) GENERELT Beliggende FORAN linsen Fæstner til forfladen af corpus ciliare Adskiller øjets forreste og bagerste kammer Central åbning: Pupillen FUNKTION Regulering af lys ind i øjet m. sphincter pupillae m. dilator pupillae Akkurat som blænden i et kamera CORPUS CILLIARE (STRÅLELEGEMET) GENERELT Beliggende mellem iris og choroidea FUNKTION Producerer størstedelen af øjets kammervæske Akkomodation via m. ciliaris CHOROIDEA (ÅREHINDEN) GENERELT Beliggende mellem sclera og retina FUNKTION Ernæring af det yderste lag i retina Choroidae modtager 85% af øjets blodforsyning METASTASER Fortrukne lokalisation for metastaser til øjet Først og fremmest primært melanom PARS PLANA POSTERIORE CHOROIDEA Vigtig kirurgisk lokalisation Relativt avaskulært Kirurgisk adgang til øjets indre uden blødning og nethindeløsning 1. Vitrektomi 2. Intern amotiooperation 3. Intravitreal injektion af AB og VEGF ØJETS BRYDENDE MEDIER CORNEA Se ovenstående LINSEN GENERELT Gennemsigtig bikonveks struktur Beliggende mellem iris og corpus vitreum Ophængt i zonulatrådene om er opspændt mellem corpus ciliare og linsens ækvatorielrand STØRRELSE 4 mm i tykkelse 9 mm i diameter FUNKTION OPBYGNING Brydende medium 1. Stroma (Pigmenteret ved brun øjenfarve) Mindre brydningskraft end cornea 2. Anteriore epithel Til gengæld kan brydningskraften ÆNDRES vha. 3. Posteriore epithel (Pigmenteret ved alle øjenfarver) m. ciliare LAG 1. Kapsel 2. Linseepithel 3. Linsefibre ALLE dannede linsefibre beholdes med alderen Mindre elastisk linse med alderen Linsekernen: Ældeste fiber Linsebarken: Nyere fibre KAMMERVÆSKEN GENERELT Tyndtflydende klar væske DANNELSE Dannes i corpus ciliare 2 mm3/min Dvs. 3 ml/døgn Svarer til total udskiftning af væsken i bagerste kammer 1 gang/30 min FUNKTION Ernæring af cornea og linsen som IKKE har egen karforsyning pga. kravet og gennemsigtighed Desuden ernæring af trabelværket AFVIGENDE FRA PLASMA 1. 200 gange lavere konc. af protein Kolloider absorberer og spreder lys 2. 20 gange højere konc. af C-vitamin (Askorbat) Beskytter muligvis strukturer fortil i øjet mod oxidativt skade induceret af UV-stråling CORPUS VITREUM (GLASLEGEMET) GENERELT Farveløs gel bestående af 99% vand Tyktflydende pga. hyaluronsyre Lokaliseret mellem linsen og retina Lang udskiftning imt. kammervæsken Mest adhærant til papillen og retinas periferi FUNKTION 1. Uhindret lyspassage til retina 2. Støtte neuroretinas adhæsion til pigmentepithelet 3. Opdeling af væskestrømme og diffusion

ANATOMI SCLERA (SENEHINDEN) GENERELT Overgang fra cornea Stærk kollagenhinde FUNKTION Fæste for øjenmusklerne Beskyttelse mod skade af øjet TYKKELSE Tykkest ved n. opticus (1 mm) Tyndeste ved insertion for m. recti (0,3 mm) KOLLAGENFIBRE Mere ustruktureret anordning Hvid farve ift. cornea KARFORSYNING Relativ avaskulær Episclera har dog rig vaskularisering SCHLEMMS KANAL Se Glaukom Beliggende i sclera LAMINA CRIBROSA Si-lignende områder, hvor n. opticus gennemborer sclera RETINA LYSETS VEJ RETINAS LAG NEURORETINA 1. Neuroner 2. Gangliecelle 3. Bipolar celle 4. Fotoreceptorer (120 mio) PIGMENTEPITHEL (RPE) BRUCHS MEMBRAN FOTORECEPTORER I NEURORETINA TAPPE 1. Farvesyn (3 typer: Rød, grøn, blå) 2. Skarpsyn STAVE 1. Sort/hvid Reagerer IKKE på rødt lys, hvilket forklarer blinkende lys på broer, som IKKE forstyrrer natte synet PIGMENTEPITHELET (RPE) FUNKTION Absorption af lys (Dannelse af rød refleks) Suger aktivt neuroretina fast BLOD-NETHNDE-BARRIERE Tight junctions mellem pigmentepithelcellerne udgør den ydre del af blod-retina-barrieren MAKULA GENERELT Område inden for de temporale karbuer PAPILLEN GENERELT Udtrædelse af n. opticus (>1 mio neuroner) Beliggende 4 mm nasalt for fovea INGEN tappe eller stave Udgør den blinde plet i synsfeltet Modsvares ved hjernens substitutionsevne STØRRELSE 1,5 mm (Stor variation) ORA SERRATA Anteriore del af retina Overgår i corpus ciliare KARFORSYGNING Det humane væv med højeste iltoptagelse per vægtenhed BAGERSTE 2/3 Forsynes via a. centralis retinae fra a. oftalmica (a. carotis interna) Deler sig i 4 grene til de 4 kvadranter Ingen overlap mellem kvadranterne Vandskelsområder med risiko for iskæmi De tætte forbindelser mellem endothelcellerne udgør den indre del af blod-retina-barrieren FORRESTE 1/3 Forsynes via diffusion fra choriocapillaris BLINDHED PÅ VERDENSPLAN Defineret som visus dårligere end 3/60 på det bedste øje Omkring 40 mio på verdensplan 42% er forårsaget af katarakt Man estimerer at kunne undgå verdens samlede blindhed med 80% DIAMETER 5,5 mm FOVEA GENERELT Central fordybning i makula Det skarpeste syn MEGET høj koncentration af tappe INGEN stave

ØJETS ANATOMI

LYSETS VEJ 1. Neuroner 2. Gangliecelle 3. Bipolar celle 4. Fotoreceptorer 5. Pigmentepithel 6. Bruchs membran ØJETS ANATOMI

ØJENOMGIVELSER ØJENLÅGETS DEGENERATIVE TILSTANDE ECTROPION UDadhængende nedre øjenlåg 1. Aldersbetinget (Bilateralt) 2. Perifer facialisparese 3. Traume 4. Kirurgi SYMPTOMER 1. Tåreflåd Manglende kontakt mellem puncta lacrimalia og bulbus 2. Irritation BEHANDLING Kirurgisk korrektion med horisontal forkortning af øjenlåget på SLIMHINDESIDEN KOMPLIKATIONER Conjunktivitis pga. dårligt sammensat væskehinde og dårlig barriere ENTROPION INDadhængende nedre øjenlåg Hele cilierækken vender ind mod bulbus Aldersbetinget TRICHIASIS Abnormt placerede øjenvipper Peger ind mod bulbus og generer 1. Traume 2. Kirurgi 3. Trakom Hyppig øjeninfektion med klamydia i U-lande BEHANDLING FÅ HÅR Elektroepilering MANGE HÅR Frysning med fjernelse af cilierne KOMPLIKATIONER 1. Mekanisk udtynding af cornea 2. Keratitis DERMATOCHALASIS OG ØJENBRYNSPTOSE DERMATOCHALASIS Overskydende hud over eller under øjne ØJENBRYNSPTOSE Øjenbryn UNDER øvre orbitarand Særligt ved perifer facialisparese PATOGENESE Tab af elastisk bindevæv i øjenlåget PTOSE Normalt: 1 mm ned over limbus Patologisk: UNDER pupillen KONGENIT PTOSE Ofte unilateralt Manglende udvikling af m. levator palpebra OBS! Amblyopi (Dovent øje) MARCUS GUNN JAW WINKING PTOSIS Kongenit lidelse M. levator palpebra er fejlagtigt innerveret af neuroner fra tyggemuskulaturen Øjenlåget løftes som tyggemuskulaturen aktiveres SENIL PTOSE Aldersbetinget degeneration af llevator aponeurose HORNERS SYNDROM OCULOMOTORIUSPARESE MYASTENIA GRAVIS TRAUME KIRURGI MEKANISK 1. Chalazion, 2. Hævelse af øjenlåget LAGOPHTHALMUS DEINITION Manglende evne til at lukke øjet 1. Perifer facialisparese 2. Fysiologisk ved søvn BEHANDLING GENERELT 1. Øjensalve 2. Kontaktlinse til beskyttelse 3. Urglasforbinding (Klar forbinding) 4. Undgå aircondition, blæsevejr osv. LATERAL TARSORAFI Sammensyning lateralt INDSÆTNING AF GULDPLADE I ØJENLÅGET KOMPLIKATION 1. Keratitis SYMPTOMER 1. Asymptomatisk 2. Smerter 3. Fremmedlegemefornemmelse 4. Tåreflåd BEHANDLING Kirurgisk korrektion med horisontal forkortning af øjenlåget på HUDSIDEN KOMPLIKATIONER 1. Mekanisk udtrynding af cornea 2. Keratitis 1. Aldersbetinget 2. Traume 3. Kirurgi på øjet SYMPTOMER OG FUND 1. Påvirket synsfelt 2. Poser med frembuling af fedt pga. svækket septum BEHANDLING Blepharoplastik BEHANDLING SENIL Kirurgisk afkortning af aponeurosen ANDRE Tilgrundliggende årsag Evt. kirurgi

INFEKTION I ØJENLÅGET BLEPHARITIS Øjenlågsbetændelse Hyppigt forekommende hos børn og voksne 1. Isoleret 2. Ifm seborroisk dermatitis SYMPTOMER 1. Kløe 2. Svie 3. Rødme og hævelse af øjenlågskanter 4. Lysskyhed FUND ALTID BILATERALT Ved unilateralt blepharitis bør talgkirtelcarcinom mistænkes INDDELING ANTERIOR BLEPHARITIS (HYPPIGST) Forreste lamel Infektion i ciliekirtlerne Skæl omkring cilierne Evt. madarose: Tab af cilier POSTERIOR BLEPHARITIS (MEIBOMITIS) Bagerste lamel Infektion i de meibomske taglkirtler Ofte hos ptt. med rosacea BEHANDLING CILIETOILETTE MORGEN OG AFTEN 1. Varme vaskeklude med f.eks. babyshampoo 2. Massage med udmalkning af sekret Gøres i flere mdr LUBRIKERENDE ØJENDRÅBER Ved manglende effekt af cilietoilette : Kombinationssalve med AB og steroid KOMPLIKATIONER 1. Kronisk conjunctivitis 2. Hordeolum 3. Præseptal cellulitis HORDEOLUM = BYGKORN Akut betændelse i en af øjenlågets kirtler INDDELING EKSTERN Betændt ciliehårsæk (Forreste lamel) INTERN Betændt meibomsk taglkirtel (Bagerste lamel) NB! Samme behandling for både ekstern og intern DISPONERENDE FAKTORER 1. Atopisk dermatitis 2. Ældre FUND 1. Varm knude med hævelse 2. Rødme 3. Ømhed BEHANDLING 1. Cilietoilette 2. Kloramfenikol DIFF DIAGNOSE 1. Præseptal celullitis (Svært at skelne fra et stort hordeolum) KOMPLIKATION 1. Chalazion CHALAZION = HALGKORN Kronisk granulomatøs inflammation i og omkring en taglkirtel Kan være forudgået af et hordeolum En lidt større hård knude på indersiden af øjenlåget Meibomsk taglkirtel, bagre lamel eller i ciliehårsæk, forreste lamel FUND 1. Rund 2. Glat 3. UØM (Imt. hordeolum) 4. Astigmatisme: Brydningsfejl på irritation BEHANDLING KONSERVATIV Ofte spontan remission i løbet af flere mdr KIRUGISK RESEKTION Særligt hos børn for at undgå amblyopi RECIDIV Diff. diagnostisk udtømning til histologi DIFF. DIAGNOSE 1. Meibromsk carcinom PRÆSEPTAL CELLULITIS Diffus øjenbetændelse i øjenlåget FORAN septum orbitale 1. Betændt øjenlågskirtel 2. Sår 3. Tåresækken FUND 1. Evt. påvirket AT 2. Evt. feber 3. Voldsom hævelse OBJKTIVT SÆRLIG FOKUSOMRÅDER 1. Syn 2. Lejring 3. Bevægelighed Ved påvirkning af ovenstående er tilstanden forårsaget af postseptal cellulitis BEHANDLING 1. Podning 2. Udtømning 3. Lokal AB 4. Systemisk AB Bredspektret, f.eks. Amoxicillin eller cefalosporin KOMPLIKATIONER 1. Postseptal cellulitis POSTSEPTAL CELLULITIS / ORBITAL FLEGMONE Diffus øjenbetændelse BAG septum orbitale SINUITIS (HYPPIGST) SUBPERIOSTAL ABSCES Orbital flegmone (Livstruende) FUND 1. Påvirket AT 2. Feber 3. Voldsom hævelse 4. Ømhed 5. Proptose 6. Motilitet 7. Syn BEHANDLING INDLÆGGELSE AB 1. I.v. Ceftriaxon 4 g x 1 + 2. I.v. Benzylpenicillin 3 mio IE ELLER I.v. Ampicillin 3 g x 6 KIRURGI Øre-næse-halskirurgisk evakuering af bihuler KOMPLIKATIONER 1. Skade på n. opticus 2. Sinus cavernosus trombose 3. Sepsis 4. Meningitis

INFEKTION I ØJENOMGIVELSERNE NEKROTISERENDE FASCIITIS Livstruende dyb hudinfektion Sjælden MIKROBE S. pyogenes: Strepkokker gruppe A (GAS) Streptolysin og exotoxin LOKALISATION AF INFEKTION Ned til muskelfascien FUND 1. Påvirket AT 2. Feber 3. Rødme, varme, hævelse, smerte Ikke så velafgrænset som Erysipelas (Subcutis) LOKALISATION 1. Hovedhals (Evt. udspring i øjenlåg) 2. Genitalia (Fourniers) 3. Crus DIAGNOSE 1. Klinisk 2. Podning 3. Evt. CT (Dilaterede fedtspatier med gasudvikling) BEHANDLING AKUT KIRURGISK SÅRREVISION AB Penicillin 5 mio IE x 4 + Clindamycin 600 mg x 3 IV. Ig HYPERBAR ILT DISPONERENDE FAKTORER 1. DM 2. Alkohol 3. Rygning 4. Iv. stofmisbruger 5. Cancer 6. Langvarig steroidbehandling KOMPLIKATIONER Septisk shock PROGNOSE Ubehandlet mortalitet: 60% Behandlet mortalitet: Omkring 0% Dog sequelae SINUS CAVERNOSUS TROMBOSE Lokal spredning af infektion fra næse, bihuler, øjne, ører eller tænder PATOFYSIOLOGI NERVER Nerver med forløb gennem sinus cavernosus 1. N. oculomotorius 2. N. trochlearis 3. N. trigeminus (1. og 2. gren) 4. N. abducens Typisk debutsymptom pga. nervens mediale beliggenhed KAR 1. A. carotis interna SYMPTOMER 1. Feber 2. Hovdepine 3. Kranieaffektion med oftalmoplegi 4. Ptose 5. Chemosis 6. Proptose 7. Horners syndrome KOMPLIKATIONER 1. Meningitis 2. Sepsis 3. Septisk emboli 4. Blindhed 5. KN parese IMPETIGO Se Dermatologi ERYSIPELAS Se Dermatologi ZOSTER OPHTALMICUS Reaktivering af VZV i ganglion trigeminale med affektion af n. oftalmicus VARIGHED 7-10 dage SYMPTOMER & FUND 1. UNIlaterale dermatomer (Respekterer midtlinien) Brændende fornemmelse i huden Små papler Vesikler Pustler Skorper 2. Enorme smerter før, under og/eller efter udslæt 3. Paræstesier LOKALISATION & FUND THORAX ANSIGT 1. Hutchinsons tegn: Udslæt på næsen Involvering af n. nasociliaris HØJ sandsynlighed for påvirket bulbus oculi 2. Conjunctivitis 3. Keratitis 4. Iridocyklitis BEHANDLING SYSTEMISK ACICLOVIR (HØJDOSIS) 1. Hurtig reduktion af smerter 2. Forkortning af sygdomsforløbet 3. Mindsker risikoen for komplikationer 4. 50% reduktion af risikoen for synspåvirkning Tidl. behandling er essential INGEN EFFEKT AF LOKAL ACICLOVIR! ANALGETIKA SVÆR INFEKTION Steroid (ALDRIG uden samtidig Aciclovir) SUPERINFEKTION Systemisk AB KOMPLIKATIONER 1. Meningitis 2. Encephalitis 3. N. facialis parese (Geniculi) 4. Opticusneuritis 5. Stromal keratitis RISIKOGRUPPE 1. Immunsuppression 2. Ældre HSV Se Dermatologi medicinnoter.com BEHANDLING LOKAL ACICLOVIR SALVE Aciclovir smøres både på udslættet og i fornix inferior for at beskytte øjet SYSTEMSIK ACICLOVIR

ALLERGISK DERMATOCONJUNCTIVIS Se Dermatologi Kontakteksem lokaliseret til øjenlåg og conjunctiva HYPPGISTE ÅRSAGER 1. Makeup 2. Øjendråber (Ofte kloramfenikol) EKSEM OG ALLERGI I PATOGENESE Type 4 reaktion (Cellemedieret) ØJENOMGIVELSERNE SYMPTOMER & FUND 1. Kraftig kløe 2. Conjunctivitis BEHANDLING 1. Seponer allergen 2. Lokal steroid NB! Antihistamin virker IKKE til type 4 reaktion ØJENØDEM RØDT/VARMT UNILATERAL 1. Blepharitis 2. Stort hordeolum 3. Dacryoadenitis 4. Hudabsces 5. Præ- eller postseptal cellulitis BILATERAL Allergisk: Insektstik, kosmetik, øjendråber BLEGT/KOLD 1. Nyresygdom 2. Hjertesygdom DIFF DIAGNOSE 1. Fedtherniering SYGDOM I TÅREKIRTLEN AKUT SUPPURATIV DACRYOADENITIS Sjælden Ofte S. aureus FUND 1. Påvirket AT 2. Feber 3. Smerter 4. LATERALT ødem 5. LATERALT rødme BEHANDLING Dicloxacillin DIFF DIAGNOSER 1. Cellulitis pga. sinuitis KRONISK DACRYOADENITIS 1. Virusinfektion 2. Granulomatøs infektion 3. Sarkoidose 4. Mb. Sjøgren KERATOCONJUNCTIVITIS SICCA = TØRT ØJE Stiger med alderen >50 år: 25% af gener TÅREPRODUKTION 1. Ideopatisk (Hyppigst) 2. Mb. Sjøgren 3. Sarkoidose 4. GvH 5. Vitamin-A mangel 6. Stråling i øjenomgivelserne FORDAMPNING 1. Blepharitis/meibomitis Dårlig tårefilm pga. manglende fedtlag 2. Øjenlågsretraktion Fordampning 3. Lagoftalmus Fordampning SYMPTOMER & FUND 1. Tørhedsfornemmelse 2. Kløe 3. Øjentræthed 4. Fremmedlegemefornemmelse 5. Lysskyhed ANDRE FUND 1. Caries KØBENHAVNERKRITERIERNE 2 UD AF 3 SCHIRMERS TEST TØRT = <5 mm på 5 min BREAKUP TIME (BUT) Tid inden der opstår en fordampningsplet på den fluoresceinfarvede tårefilm TØRT = <10 sek ROSE BENGALFARVE Devitaliseret epithel BEHANDLING BEHANDLING AF TILGRUNDLIGGENDE SYGDOM Skade på overfladen SYMPTOMATISK Øjendråber op til flere gange/time KOMPLIKATIONER 1. Keratitis 2. Blindhed

SYGDOM I TÅREVEJEN TÅREFLÅD GENEREL 1. Hypersekretion (Reflekstorisk ved irritation) 2. Ectropion 3. Lukket afløb TÅREVÆSKENS FORLØB Gl. lacrimalis Puncta lacrimalia Canaliculi lacrimales Saccus lacrimalis Ductus nasolacrimalis Næsehulen (Under concha inferior i meatus inferior) TÅREFILMEN INDDELING 1. Slimlag (Conjunctivale epithel) 2. Vandlag (Tårekirtel) 3. Fedtlag (Talgkirtler) BØRN - KONGENIT NASO-LACRIMAL DUCT OBSTRUKTION Manglende åbning af Hasners membran i bunden af ductus nasolacrimalis 6% af nyfødte Hos de fleste brister membranen inden for det første leveår FUND 1. UNIlateral tåreflåd 2. Recidiverende conjunctivitis BEHANDLING KONSERVATIV BEHANDLING INDTIL 1-ÅRS ALDEREN MEGET PUS 1. Soignering 2. Tåresæk-massage 3. AB-dråber > 1 ÅR 1. Sondering med sonde DIFF DIAGNOSE 1. Kongenit glaukom Tåreflåd, lysskyhed, og smerter VOKSNE AFLUKNING AF KANALIKLER 1. Idiopatisk 2. HSV 3. Traume 4. Ætsning 5. Stråling 6. Kemoterapi BEHANDLING KIRURGI 1. Lille stenose: Resektion af tillukkede kanalikler 2. Større stenose: Indoperation af glasrør KOMPLIKATIONER CANALICULITIS Hyppigste årsag: Actinomyces israelii (Anerob) Symptomer og fund: Rødme, hævelse, kanalikel, pus, sten Behandling: Incision + Kloramfenikol ÆLDRE AFLUKNING AF DUCTUS NASOLACRIMALIS 1. Ideopatisk 2. Traume 3. Inflammatoriske tilstanden slimhinden 4. Stendannelse I tåresækken (Dacryolithiasis) 5. Tumor i tåresæk eller næse KOMPLIKATIONER 1. Dacryocele: Ophobning af tårevæske I tåresækken 2. Dacryocystitis: Infektion i tåresækken DACRYOCYSTITIS Infektion i tåresækken medicinnoter.com ALTID sekundær til obstruktion af tårevejen SK AGENS Ofte S. aureus SYMPTOMER & FUND 1. UNIlateralt 2. Mediale øjenkrog 3. Rødme 4. Hævelse 5. Ømhed 6. Tåreflåd (Kan være eneste symptom) 7. Evt. udpresning af pus i øjenkrogen gennem kanalikerne BEHANDLING DACRYOCYSTITIS 1. Systemisk AB (F.eks. Dicloxacillin) 2. Varme omslag 3. Evt. incision DACRYO-CYSTO-RHINO-STOMI (DCR) = KRONISK TILSTOPPELSE Større OP til at skabe forbindelse mellem tåresæk og næsehulen Kun aktuel efter evt. saneret infektion DIFF DIAGNOSE 1. Cellulitis

CORNEA Sygdom Generelt Diagnose HORNHINDEN Behandling Specielt GENERELT SPALTELAMPE TIL UNDESØGELSE AF CORNEA Cornea er umiddelbart tilgængelig for undersøgelse Øjenlægen anvender spaltelampe, dvs. en spalteformet lyskilde som sendes ind mod øjet som betragtes gennem et stereomikroskop Spaltelampen kan anvendes til at visualiserer optiske snit i den forreste del af øjet Ved hjælp af håndholdte linser med/uden berøring af cornea kan øjets bagerste afsnit visualiseres DETALJER SOM KAN SES VHA. SPALTELAMPEN 1. Corneas epithel, stroma, endothel (Sidstenævnte kun synlig ved patologi) 2. Forreste kammer, hypopyon, hyfæma 3. Linsen 4. Bulbus 5. Retina OCT Nyere metode til at visualisere samme strukturer VIGTIGSTE SYMPTOMER PÅ SYGDOM I CORNEA 1. SYNSNEDSÆTTELSE 2. EVT. SMERTER Affektion af ydre epithel: Smerter Affektion af stroma og/eller endothel: INGEN smerter MISTANKE OM KERATITIS På mistanke om keratitis SKAL pt. henvises til øjenlæge SAMME DAG

KERATITIS HORNHINDE- BETÆNDELSE Infektion/inflammation i cornea SK AGENS 1. Alle bakterier 2. Alle vira 3. Alle svampe 4. Alle parasitter PATOFYSIOLOGI Cornea er avaskulær og derfor særligt problematisk ifm. infektion ift. f.eks. conjunctiva PATOFYSIOLOGI Mikroabrasio Indgangsport Lokaliseret ødem Infiltration af inflammatoriske celler Omfang af karrene omkring limbus SYMPTOMER UNILATERALT! 1. SMERTER 2. LYSSKYHED 3. SYNSNEDSÆTTELSE 4. Tåreflåd FUND UNILATERALT! 1. CILIÆR INJEKTION (eller blandingsinjektion) 2. GRÅLIGE INFILTRATER I CORNEA som optager fluorescein 3. Pupilkonstriktion 4. Klar eller purulent sekretion 5. Hævelse af øjenlåg 6. Evt. hypopyon eller lysvej DIAGNOSE KLINISK FARVNING MED FLOURESCEIN PODNING D+R EVT. KONTAKTLINSER D+R EVT. ANTERIOR OCT Fortykket cornea DISPONERENDE FAKTORER LOKALE DISPONERENDE FAKTORER ØJENLÅGSPATOLOGI 1. Blefaritis 2. Trichiasis 3. Entropion 4. Lagophtalmus KERATOCONJUNCTIVITIS SICCA (TØRT ØJE) BESKADIGELSE AF CORNEALT EPITHEL 1. Abrasio 2. Corneal iskæmi ifm. kontaktlinsebrug ANVENDELSE AF EPITHELBESKADIGENDE, LOKALE MEDIKAMENTER 1. Bedøvende øjendråber 2. Steroid KIRURGI 1. Særligt ved transplantationer SYSTEMISKE DISPONERENDE FAKTORER 1. Immunsuppression: Malignitet, ældre, DM 2. Alkoholisme 3. Diverse vitaminmangel 4. Ekstensive forbrændinger KONTAKTLINSEBÆRER PATOGENENSE Risiko for udviling af keratitis Dannelse af biofilm på kontaklinser Kontaktlinser kan medføre corneal iskæmi og abrasio Indgangsport DØGNLINSER Ud fra et corneasynspunkt er det kontraindiceret at sove med kontaktlinser Døgnlinser er dog godkendte til formålet KONTAKTLINSEBRUGER MED SMERTER Pseudomonakeratitis indtil andet er bevist Akut henvisning til øjenlæge

BAKTERIEL KERATITIS Hyppig 1/2.500 daglinsebrugere/år i DK 1/500 af dag- og natlinsebrugere/år i DK 1. Typisk kontaktlinsebrug Abrasio og corneal iskæmi 2. Se i øvrigt Disponerende faktorer SK AGENS KONTAKTLINSEBÆRER 1. Pseudomonas aeruginosa Mest farlige Kan ødelægge cornea over natten Irreversibelt synstab DIREKTE til øjenlæge 2. S. aureus 3. S. epidermidis BEHANDLING SEPONERING AF KONTAKTLINSER! LOKAL AB Der dryppes hver time til der ses bedring PSEUDOMONAS Ciprofloxacin ØVRIGE Kloramfenikol SMERTER PGA IRISSPASMER CYCLOGYL (PUPILDILATERENDE DRÅBER) KONTROL PROGNOSE SMÅ INFILTRATER UDEN FOR SYSNAKSEN God prognose STØRRE INFILTRATER INDEN FOR SYNSAKSEN Risiko for permanent og svær synsnedsættelse KOMPLIKATIONER MANGLENDE BEHANDLINGSRESPONS Progredierende ulceration, descemetoceledannelse eller perforation Potentiel risiko for balteriel endophtalmitis INVOLVERING AF FORRESTE AFSNIT MED UVEITIS Sekundær katarakt og glaukom IMMUNSUPP. 1. S. aureus 2. Pseudomonas auruginosa 3. Enterobakterier 4. Streptokokker NB! Sterilt hypopyon ses hyppigst ved streptococcus pneumonia og pseudomonas aeruginosa VIRAL KERATITIS KERATOCONJUNCTIVITIS KONTAKTLINSEBRUGER MED SMERTER Pseudomonakeratitis indtil andet er bevist Akut henvisning til øjenlæge Hyppig KERATITIS DENDRITIKA: HSV1 HYPPIGSTE form for keratitis HZV (SE ZOSTER OPHTALMICUS) Som komplikation til zoster ophtalmicus ADENOVIRUS: EPIDERMISK KERATITIS Smitter meget Kan optræde som epidemi på hospital Se Conjunctivitis DIAGNOSE FARVNING MED FLOURESCEIN GRENformet dendritika-tegning i corneaepithelet BEHANDLING HSV1 Aciclovir x 5 dagl i 10 dage Kontraindiceret: Steroid Risiko for ulceration og perforation HUSK til eksamen: Øjendråber med steroid må kun gives af øjenlæger! RECIDIV Evt. livslang behandling profylaktisk behandling FORLØB Risiko for recidiv KOMPLIKATIONER PROGRESSION TIL STROMA Makulering i cornea Corneal blinding SEKUNDÆR BAKTERIEL INFEKTION CMV EBV

ANDRE FORMER FOR KERATITIS PARACITÆR KERATITIS Incidens: <10/år i DK DISPONERENDE FAKTORER 1. Immunsuppression 1. Acantamoeba Særligt ved kontaktlinsebrug og svømmehal SYMPTOMER & KARAKTERISTIKA 1. Kraftige smerter (Paracitten lever i neuroner) 2. Manglende respons på AB 3. Mindre fulminant forløb sammenlignet med en bakteriel keratitis PROGNOSE Dårlig prognose FUNGAL KERATITIS DISPONERENDE FAKTORER 1. Immunsuppression 1. Candida FUND 1. Skyet cornea 2. Dybt infiltrat 3. Satellitinfiltrationer i cornea BEHANDLING Amphotericin B dråber PROGNOSE Dårlig prognose TRAUMATISK KERATITIS F.eks. brug af vinkelsliber FUND 1. Ardannelse i cornea MARGINAL KERATITIS Særlig form for keratitis forårsaget af immunologisk respons mod stafylokoktoksiner i øjne med kronisk blepharitis FUND 1. Karakteristiske perifere infiltrater 2. Evt. sammensmeltning til limbusparalelle ulcerationer ARVELIGE SYGDOMME med uklarheder i cornea IKKE tilstede ved fødslen FUND Ofte bilaterale og progressive SPALTELAMPE Behandlingen varierer efter symptomer MULIGE BEHANDLINGER KONTROL LUBRIKERENDE ØJENDRÅBER DYSTROFI I CORNEA INDDELING PÅ BAGGRUND AF LAG I CORNEA EPITHELDYSTROFI Recidiverende, spontane smertefulde bristninger Pt. vågner med smerter UDEN traume Behandles som abrasio cornea STROMAL DYSTROFI Kan ses med det blotte øje Grå granula i den centrale del af cornea Påvirket synsfelt ENDOTHELDYSTROFI (FUCHS DYSTROFI) (HYPPIGST) Synligt endothellag i spaltelampen (Endothelet ses normalt ikke) Spontant eller efter katarakt operation hvor UL er skadelige for endothelet Mat cornea pga stromalt ødem AB VED INFEKTION LASER TRANSPLANTATION

DEGENERATIVE FORANDRINGER I CORNEA ARCUS CORNEA/ARCUS SENILE Hvid-gullige aflejringer af lipid cirkulært i stromaet i cornea SYMPTOMER Asymptomatisk DIAGNOSE <50 år: Lipider BANDULÆR KERATOPATI Calciumaflejringer i epithelet og overfladisk i stomaet Uklarhed tværs over cornea SYSTEMISKE ÅRSAGER 1. D-vitamin 2. Hyperparathyroidisme 3. Nyresvigt LOKALE ÅRSAGER 1. Kronisk/recidiverende anterior uveitis KAYSER-FLEISCHERS RING Aflejring af kobber cirkulært og dybt i stromaet Ses ved Wilsons sygdom PTERYGIUM BENIGN vinge af fibrovaskulært conjuctivalt væv, som vokser ind over limbus Ofte nasalt fra Hyppig DISPONERENDE FAKTORER 1. For meget sol SYMPTOMER & FUND 1. Kronisk irritation 2. Rødme 3. Astigmatisme 4. Sløring BEHANDLING Kirurgisk fjernelse ved gener eller kosmetiske årsager ÆNDRINGER I FORM OG STØRRELSE AF CORNEA KETATOKONUS Progredierende udtynding af cornea Kegleformet cornea Svær astigmatisme (Bygningsfejl) DEBUT I løbet af ungdommen Idiopatisk Dog sammenhæng med 1. Downs syndrom 2. Atopisk dermatitis (Klør sig til det) SYMPTOMER & FUND OFTE BILATERALT ÆNDRET REFRAKTION 1. Myopi (Længere øje) 2. Astigmatisme (Brydningsfejl) HYPROPS CORNEAE Brist i descements membran Vand ind i cornea 1. Syn 2. Smerte 3. Lysskyhed Heler op med ar Evt. behov for transplantation DIAGNOSE KLINISK Munsons tegn: Udbuling af nedre øjenlågsrand når pt. kigger nedad CORNEA TYPOGRAFI Afbildning af corneas facon BEHANDLING 1. Briller 2. Hård kontaktlinse 3. UV-crosslinking med vitamin B12 Forstrækning af bindevævet 4. Corneatransplanation MEGALOCORNEA & MICROCORNEA Sjældne kongenit BILATERAL tilstand MEGALOCORNEA >13 mm MICROCORNEA < 10 mm KOMPLIKATIONER Begge tilstande disponerer til glaukom

CORNEA TRANSPLANTATION Omkring 100/år i DK HOMOLOG TRANSPLANATATION UNDEN HENSYN TIL VÆVSTYPE Mulig pga. corneas avaskularitet INDIKATION 1. Ar efter infektion 2. Cornea dystrofi 3. Keratoconus 4. Hensmeltning DONOR Uanset alder Kræver blot tilstrækkeligt antal endothelceller Cornea kan opbevares 30 dage post mortem EVT. SPEKULÆR MIKROSKOPI Udføres på donor Visuel måling af antallet af endothelceller TYPER PENETRERENDE HELE corneas tykkelse fjernes i et diameter på 6-9 mm Erstattes med donor klap Fæstnes med 10-0 nylonsutur Fjernes efter 18 mdr LAMMELÆR ANTERIOR Kun den FORRESTE del af cornea fjernes Erstattes med donorklap Fæstnes med 10-0 nylonsutur Fjernes efter 12 mdr Anvendes i tilfælde hvor recipientens endothel er normalt POSTERIOR (DSEAK) Udelukke transplantation af endothelceller Anvendes ved endotheldystrofi og i øvrige normalt cornea PEROPERATIVT KOMPLIKATIONER Tilsætning af AB til skyllevæsken har vist gavnligt effekt AFSTØDNING POSTOPERATIVT 1. Steorid øjendråber POSTOPERATIV PAKYMETRI Måling af corneas tykkelse Herved vurdering af hvorvidt endothelcellernes pumpefunktion er påbegyndt efter operationen ANTERIOR OCT Anvendes til opfølgning efter transplantationen Ofte pga. endothellaget Bemærk karindvæksten

CONJUNCTIVA Sygdom Generelt Diagnose BINDEHINDEN Behandling Specielt GENERELT CONJUNCTIVITIS Hyppigst forekommende sygdom i øjet eller øjenomgivelserne 1. Infektion 2. Allergi NORMALE BESKYTTENDE FAKTORER MOD CONJUNCTIVITIS 1. Det conjunctivale epithel 2. Tårefilmens indhold af lysozym og andre antimikrobielle stoffer SYMPTOMER 1. Tåreflåd 2. Irritation, svien, brænden, fremmedlegemefornemmelse 3. Sammenklistering (Ofte ved bakterielle) 4. Pus (Ofte ved bakterielle) NB! Smerter tyder på CORNEAL involvering! FUND BILATERAL Smitter sig selv bilateralt inden for 1-2 døgn CONJUNCTIVAL INJEKTION Rødme mest udtalt på indersiden af øjenlåg og perifert på bulbus Blegt ind mod randzonen af cornea SMÅ CONJUNTICALE BLØDNINGER EVT. HÆVELSE AF ØJENLÅG EVT. LYMFADENOPATI PRÆAURIKULÆRT EVT. CHEMOSIS: CONJUNCTIVALT ØDEM Særlig ved viral og allergisk conjunctivitis Ikke i sig selv farligt TYPISKE MIKROBER NYFØDTE 1. Klamydia Ofte er smitten gennem fødselsvejen SPÆDBØRN 1. S. aureus SMÅBØRN 1. Adenovirus 2. HSV UNGE VOKSNE 1. Adenovirus 2. Enterovirus 3. HSV 4. S. pneumonia ÆLDRE 1. S. aureus DIAGNOSE KLINISK INDIKATION FOR PODNING 1. Neonatoal conjunctivitis (Klamydia, gonokokker) 2. Svær conjunctivitis med påvirket AT EVT. PODNING AF KONTAKTLINSER medicinnoter.com DISPONERENDE FAKTORER 1. Daginstitution (Adenovirus) 2. Snævre tåreveje 3. Ectropion og entropion 4. Defekt tårefilm og skadet epithel efter traume eller forudgående infektion, f.eks. fremkaldt af HSV 5. Systemisk immunsuppression KOMPLIKATIONER 1. Keratitis 2. Blepharitis 3. Kronisk conjunctivitis DIFF DIAGNOSE KERATITIS 1. Smerter 2. Ciliær- eller blandingsinjektion 3. Synsnedsættelse UVEITIS 1. Smerter 2. Ciliær- eller blandingsinjektion 3. Synsnedsættelse DIFF DIAGNOSE VED UNILATERALE SYMPTOMER 1. Meibomsk carcinom 2. Cikatricial pemfigoid

BAKTERIEL CONJUNCTIVITIS Akut purulent conjunctivitis Spredning af infektion ved direkte kontakt med inficerede sekreter Ofte hos børn SYMPTOMER & FUND Se Generelt Conjunctivitis AB Selvom infektionen ofte er selvlimiterende behandles ofte med empirisk AB EMPIRISK AB Kloramfenikol dråber x 6 dagl indtil symptomfrihed i 2 dage EFFEKT Afkortning af forløb og hurtig smittefrihed INFORMATION Information om smitterisiko God håndhygiejne Del ikke håndklæde med familiemedlem SYGEMELDING 1 døgn efter påbegyndt behandling er der ingen smitterisiko Overvej sygemeldning ved svær conjunctivitis med kraftig pusdannelse SEPONERING AF KONTAKTLINSER Indtil symptomfrihed medicinnoter.com FORLØB Ofte selvremitterende inden for få dage Kontakt læge ved manglende bedring inden for 2-3 dage DIFF DIAGNOSER ANDRE TYPER AF CONJUNCTIVITIS 1. Adenovirus-fremkald keratoconjunctivitis 2. Klamydia-conjunctivitis 3. Allergisk conjunctivitis Udtalt kløe, chemosis (Conjunctival ødem) og KLAR tåresekretion

NEONATAL CONJUNCTIVITIS Enhver conjunctivitis inden for de første 4 leveuger IRRITATION Irritation efter fødslen Ses inden for de første 2 levedøgn Ofte selvlimiterende Observation 1-2 gange/døgn for progression BAKTERIEL 1. Klamydia (Incidens: 75/år i DK) Ofte er smitten gennem fødselsvejen 2. Gonokokker (Incidens: <1/år i DK) (Særlig farlig) VIRAL Sjældent Kan være alvorligt KLAMYDIA CONJUNCTIVITIS Hyppig Ofte børn Yngre seksuelt aktive I lande med dårlige hygiejniske forhold (Trakom) SMITTE 1. Seksuelt overført 2. Fødsel 3. Kontaktsmitte pga. dårlig hygiejne SYMPTOMER & FUND UNILATERALT! 1. Voldsom rødme 2. STORE follikler i fornices (Særligt inferior) Ækvivalent med lymfeknuder, blot i conjunctiva 3. Pus ANDRE FORMER FOR BAKTERIEL CONJUNCTIVITIS SYMPTOMER & FUND Se Generelt Conjunctivitis GONOKOKKER Særlig voldomt ved gonokok-infektion 1. Voldsom rødme 2. Hævelse af øjenlåget 3. Kraftig pusdannelse BEHANDLING KLAMYDIA Se Klamydia conjunctivitis GONOKOKKER 1. I.v. Ceftriaxon 30 mg/kg, engangsdosis 2. Lokal gentamycin, fusidin eller tobramycin BEHANDLING AF FORÆLDRE KOMPLIKATIONER TIL GONOKOKKER Gonokokker kan adhærere til normalt corneaepithel Ulceration Perforation Blindhed inden for få dage DIAGNOSE PODNING FORUD for behandling BEHANDLING EMPIRISK AB INDTIL POS DYRKNINGSSVAR Kloramfenikol dråber x 6 dagl SYSTEMISK MAKROLID/TETRACYKLIN 1. Eryhtromycin BEHANDLING AF FORÆLDRE/PARTNER FORLØB Ofte kronisk Kan vare mdr uden korrekt behandling KOMPLIKATIONER PGA. UNILATERAL ARVSDANNELSE I CONJUNCTIVA TARSI Entropion + trichiasis Skraber mod cornea Uklar cornea Blindhed

Hyppig Både voksne og børn Ofte ifm øvre luftvejsinfektion Epidemier i børnehaver er ofte virale ADENOVIRUS (HYPPIGST) Keratoconjunctivitis KLINISK EVT. PCR Praktisk i forhold til sygmelding i 3 uger SYMPTOMATISK FORLØB VIKØSE ØJENDRÅBER 3 uger til heling NB! Bakteriel og viral conjuncticitis er svært at skelne klinisk, hvorfor mange ofte behandles med empirisk AB SYGEMELDING Sygemelding indtil symptomfrihed (3 uger) Pga. høj smitterisiko VIRAL CONJUNCTIVITIS ENTEROVIRUS (COXSAKIE-, ECHO- OG POLIOVIRUS) Subconjunctival hæmorragi! SVÆRHEDSGRAD Fra mild selvlimiterende infektion til fulminant infektion med subconjunctival hæmorragi SYMPTOMER & FUND Se Generelt Conjunctivitis INFORMATION Information om smitterisiko God håndhygiejne Del ikke håndklæde med familiemedlem SVÆR INFEKTION KOMBINATION MED AB OG STEROID Samtidig kontrol af det intraokulære tryk Dæmping af inflammation og hindring af sekundær baktierel infektion Behandlingen mildner og afkorter det kliniske forløb ALLERGISK CONJUNCTIVITIS Udgør 10% af konsultationerne for øjenlidelser i almen praksis Stærkt sæsonafhængig DEBUT HOS BØRN 9-10 år PATOFYSIOLOGI Allergisk reaktion type 1 SYMPTOMER 1. KRAFTIG KLØE 2. TÅREFLÅD 3. Lysskyhed 4. Evt. dannelse af slimtråde 5. Evt. ledsagende symptomer fra øvre luftveje FUND RØDE HÆVEDE ØJENLÅG Ved unilateralt, ved øjenkløe med allergen på fingrene CONJUNCTIVAL INJEKTION EVT. CHEMOSIS: CONJUNCTIVALT ØDEM HYPERPLASI AF DE LYMFOIDE KIMCENTRE Follikler (Små) (Hyppigst) Papiller (Større) Særligt på indersiden af nedre øjenlåg EVT. LET EKSEM I ØJENOMGIVELSERNE SEPONERING AF KONTAKTLINSER Indtil symptomfrihed ELIMINERING AF ALLERGEN ANTIHISTAMIN EVT. LOKAL STEROID Ved hypertrofiske papiller og chemosis For at hindre beskadigelse af cornea KOMOBIDITET 1. Høfeber 2. Eksem 3. Astma

Recidiverende, bilateral okulær overfladeinflammation Ses hos drenge og yngre voksne Hyppist i Mellemøsten ANTIHISTAMIN LOKALSTEROID VERNAL KERATO- CONJUNCTIVITIS Ofte i sammenhæng med atopi SYMPTOMER 1. Kraftig kløe 2. Tåreflåd 3. Lysskyhed FUND 1. Små follikler i conjunctiva på indersiden af nedre øjenlåg 2. Større papiller anordnet i brostensmønster på indersiden af øvre øjenlåg NON- INFLAMMATORISKE TILSTANDE PINGUECULAE Hyppig UDSEENDE 1. Lille gul aflejring i conjunctiva 2. Typisk ved limbus kl. 3 og kl. 9 FORLØB Forsvinder spontant eller med lokal steroid SYMBLEPHARON Partiel eller komplet sammenvoksning mellem øjenlåg og bulbus 1. Ætsningsskader 2. Kroniske conjunctivale lidelser (Trakom) KOMPLIKATIONER 1. Lukkedefekt 2. Udtørring 3. Synsnedsættelse SUBCONJUNTIVAL HÆMORRAGI Markant højrød blødning BEHANDLING Beroligelse Se Skadestueoftalmologi

CORNEA OG CONJUNCTIVA VED ALMENE LIDELSER REUMATOID ARTRIT 1. Keratoconjunctivitis sicca 2. Scleritis 3. Corneale infiltrationer VITAMIN-A-MANGEL 1. Natteblindhed 2. Xeroftalmi (Øjentørhed) 3. Stearin-pletter i conjunctiva 4. Ulcerationer i cornea PRIMÆR SJØGREN 1. Keratoconjunctivitis sicca 2. Ulcerationer pga. tørhed ROSECEA Inflammerede meibomske kirtler Blepharitis med kronisk tørt iriteret øje SJS 1. Kraftig kronisk inflammation 2. Synstruede GvH (ALLOGEN KNOGLEMARVSTRANSPLANTATION) 1. Erosioner 2. Tåreproduktion 3. Lagophtalmus

UVEA Sygdom Generelt Diagnose Behandling Specielt GENERELT INFLAMMATION I UVEA 1. Iris 2. Corpus ciliare 3. Choroidea INFLAMMATION I DET TILSTØDENDE VÆV 1. Retina 2. Corpus vitreum 3. Sclera Uveitis er ansvarlig for 10% af blindhed i den vestlige verden DEBUT Alle aldersgrupper Hyppigst yngre voksne ISOLERET ELLER LED I SYSTEMISK SYGDOM AUTOIMMUNE SYGDOMME HLA-B27-ASSOCIERET 1. Mb. Bechterew 2. Psoriasis artrit 3. Reaktiv artirit 4. IBD ANDRE 1. Juvenil idiopatisk artrit 2. RA 3. Sarkoidose 4. Uspecifik autoimmune inflammation (Idiopatisk) INFEKTION BAKTERIEL 1. Syfilis 2. TB 3. Borrelia VIRAL 1. HSV 2. VZV 3. CMV 4. EBV 5. HIV PARASITÆR 1. Toxoplasmose FUNGAL 1. Candida 2. Aspergillus TRAUME/KIRURGI 1. Penetrerende traume 2. Intraokulær kirurgi (Derfor steroid post-operativt) NEOPLASI (MASKERADESYNDROM) 1. Lymfom 2. Leukæmi 3. Retinoblastom ANATOMISK INDDELING ANTERIOR (75%) 1. Iritis (Isoleret infektion af iris) 2. Iridocylitis (Inkl. corpus ciliare) Klinisk umuligt at skelne fra hinanden Ingen praktisk betydning INTERMEDIÆR (5%) 1. Viritis POSTERIOR 1. Choroiditis 2. Retinitis 3. Retinal vaskulitis PAN-UVEITIS Kombination af anterior, intermediær og posterior infektion SCLERITIS OG EPISCLERITIS Anatomisk IKKE uveitis, men behandles på samme måde KLINISK FORLØB AKUT 1. Akut debut 2. Varighed: 2-6 uger KRONISK 1. Snigende debut 2. Varighed: Mdr til år 3. Vekslende sygdomsaktivitet VIGTIGE AT AFKLARE VED UVEITIS Infektiøst eller inflammatorisk medicinnoter.com TOMMELFINGERREGEL 1. Anterior uveitis: Ofte inflammatorisk 2. Posterior uveitis: Ofte infektiøs 3. Panuveitis: Ofte infektiøs

ANTERIOR UVEITIS IRIDOCYKLITIS INFEKTIØS ANTERIOR UVEITIS (IRITIS /IRIDOCYKLITIS) Sekundært til infektion i cornea SK AGENS HYPPIGST 1. HSV ANDRE (HYPPIGST MED SAMTIDIG INVOLVERING AF BAGRE AFSNIT) 1. Toxoplasmose 2. Syfilis 3. TB 4. Borrelia BEHANDLING RELEVANT AB AKUT NON-INFEKTIØST ANTERIOR UVEITIS (IRITIS /IRIDOCYKLITIS) Langt hyppigst Kønsfordeling: M>K IDIOPATISK (USPECIFIK AUTOIMMUNE INFLAMMATION) HLA-B27-ASSOCIERET (50%) 1. Mb. Bechterew 2. Psoriasis artrit 3. Reaktiv artirit 4. IBD SARKOIDOSE SYMPTOMER UNILATERALT 1. Borende ciliær SMERTER pga. irisspasmier 2. LYSSKYHED 3. Evt. sløret syn pga ændring af kammervæskens sammensætning FUND OFTE UNILATERALT LYSVEJ (DIAGNOSTISK) (S. 116) Kardilatation Nedbrydning af blod-kammervandbarrieren Ekssudation af protein og celler Normal 200 gange mindre konc. af protein i kammervæske sammelignet med plasma Det uklare kammervand ses i spaltelampen som LYSVEJ CILIÆR INJEKTION! SLØREDE IRISDETALJER (S. 116) PRÆCIPTATER PÅ CORNEA (S. 116) Udfældning af leukocytter og protein på corneas bagflade HYPOPYON PUPIL Initalt normalt, men MIOTISK grundet spasmer Senere udvikles posteriore SYNEKIER: Sammenvoksning mellem iris og linsen KANTET PUPIL Initelt et enkelt sted Ved 360 grader: Irisbombé med kraftigt forhøjet tryk BEHANDLING HURTIGT! STEROID Maxidex = Dexametason i øjendråbeform OBS! 10% er steroidresponders, dvs. dråberne medfører IOP PUPILDILATEREDE DRÅBER 1. Forebygger synekier 2. Smertestillende EVT. TRYKSÆNKENDE DRÅBER 1. Prostaglandin 2. Beta-blokkere IRISBOMBE 1. Iridotomi KONTROL FOR KOMPLIKATIONER 1. Varige synekier (NB! Irisbombé) 2. Sekundært glaukom pga. arteriore synekier i kammervinklen 3. Ved langvarig steroidbrug eller recidverende iritis: Katarakt 4. Cystoidt makulaødem INDIKATION FOR DIAGNOSTISK UDREDNING 1. Svære tilfælde 2. Bilaterale tilfælde 3. Efter 3 milde tilfælde DIAGNOSTISK UDREDNING 1. Blodpr 2. Vævstypetest 3. Rtg. af SI-led KRONISK NON-INFEKTIØST ANTERIOR UVEITIS (IRITIS /IRIDOCYKLITIS) VARIGHED > 6 uger Sjælden ISOLERET (IDIOPATISK) SYSTEMISK 1. Sarkoidose 2. Juvenil idiopatisk artrit SPECIEL 1. Fuchs heretocrome iridocyclitis (4%) Diff diagnose: Horners og bivirkninger til prostaglandindråber Her ses også heterocromi SYMPTOMER Snigende Ingen smerter eller rødme BEHANDLING Som akut non-infektiøst anterior uveitis Evt. systemisk immunsuppresiva KOMPLIKATIONER OBV! Børn opdager ikke selv synsnedsættelsen Varige skader RA FORLØB Typisk 2-6 uger PROGNOSE 50% risiko for recidiv efter 1. attack Kan udvikles på det modsatte øje EFTER KRONISK ELLER RECIDIVERENDE 1. Katarakt (Pga. inflammation eller steroid) 2. Glaukom 3. Irisatrofi med farveændringer i iris 4. Hopytont øje, evt. sammenfald af øjet 5. Bandulær keratitis