Atter en herlig dag i Kongenshus Mindepark Det kan godt være noget af et lotterispil at mødes til træning i starten af februar, sidste år var det en dag med knagende frost,i år var der dejlig solskin og tøvejr om lørdagen, men om søndagen kom sneflokke kommer vrimlende. Jeppe Aakjær slutter sangen med ordene og nu kom KjørmesKnud, og det ord bruger vi i hvert fald på de kanter om Kyndelmisse, som var en lysfest i forne tider i DK. Anden februar er dagen, hvor halvdelen af vinteren er gået. Morsomt er det at læse om de mange varsler, der knytter sig til kyndelmisse. Hør blot her: Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej. Det var helt vindstille, men her er godt nyt for høavlere: - Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. Vejr og vind har til alle tider optaget folk. I dag kappes tv-stationer om, hvem der kan lave de største eventer ud af sol og regn, og for ligesom at sætte trumf på engang imellem, så taler man om sandsynligheder af det usandsynlige. Jens Have er hvert år ankermand i DPK s træningsweekend på heden. Han indhenter tilladelse til at benytte terrænet. Han sørger altid for at det annonceret i ordentlig tid, koordinerer vores weekend med de øvrige klubber, skriver tilmeldte førere op uden smålig skelen til race ud fra devisen:- der er altid plads til en mere! Han har altid en plan for dagen antal hold og terræner. Og det herlige her er, at der er over 1000 ha at boltre sig på. Kl. 9.30 var der leben på parkeringspladsen ved det meget velrennomerede Kongen hus Hotel. 30 hundeførere var snart klar til at rykke i heden. De kom fra syd og nord og øst og vest i Jylland. Vi havde også glæde af et fynsk og et sjællandsk islæt.
Det var i høj grad en dag præget af unghunde, og for mangen hundefører var der en spændt forventning om, hvordan ens hund ville te sig sammen med en makker. Klogeligt startede unghundene enkeltvis. Som dagen skred frem blev flere og flere hunde sluppet parvis, i takt med, at hundene gad pokker i makker og gik egne veje. Der skete virkelig meget. Det var, som en ny verden åbnede sig for hundene. Jeg havde den store glæde at se 10-årige Christoffer og Mattresses Sherpa i aktion. Christoffer er rask til bens, og Sherpa fulgte efter ham og gik så selv på opdagelse. Her har vi den hidtil yngste fører i pointerklubben. Hvor var det herligt at se dreng og hund i aktion. Jeg kan godt forstå fader Henriks brede smil. Det var i øvrigt de store smils dag.
Endnu er der rim på lyngen. Alle er optaget af, at Svend Aages hund har stand. Der var fjorten agerhøns. Efter en hyggelig frokost i det grønne, hvor gamle vittigheder og episoder fik nyt liv og nye kom til, er der her linet op til familiefoto. Det gik legende let at få dannet en mindre halvcirkel. Folk er lærenemme nu om dage.
Om eftermiddagen valgte man at gå i to hold. På vej ud i terrænet kørte vi forbi herredsdalen med mindesten for hedens opdyrkere. En spadseretur i dalen er en oplevelse. På hver af de 38 herredssten er indskrevet et vers. Øster Hornes sten er min favorit. Hvor var det godt, at fremsynede mænd i tide fik bevaret heden og dannet en mindepark. Flere forsøg på opdyrkning har der været. I slutningen af det 17.århundrede blev en tysk kaptajn, Von Kahlen indforskrevet. Med sig havde han nogle tyskere, som efter kort tid flygtede i nattens mulm og mørke. I 1758 er 1000 tyske bønder blevet lokket hertil, og de, som blev, stred for livets ophold. Det er dem, vi kalder kartoffeltyskerne. I 1913 køber storkøbmanden, Hans Dahl, Kongenshus hede og laver renfarm. Til pasning af renerne var ansat en lapfamilie fra Sverige. Efter sigende blev området et meget besøgt udflugtsmål. Renerne fik orm og døde, så renfarmen ophørte efter en halv snes år. I 1942 lykkes det at få opkøbt området, Kongenshus Mindepark bliver oprettet som en selvejende institution.
Som bekendt er der altid en slange i paradis. På heden her er slangen lyngens barkbille, som i 2009-2010 angreb lyngen så voldsomt, at en stor del visnede. Der er iværksat en omfattende plejeplan i form af afbrænding, slåning og afgræsning. Om sommeren græsser Nordens største fåreflok herude mere end 1000 moderfår.. Megen af slåning og afbrænding foregår i et ternet tæppe, så der hele tiden er gammel lyng til redeskjul. Eftermiddagen var også god, men efterhånden blev folk og fæ mødige. Vi så 2 stærke flokke agerhøns, og der er givet flere, for vi kom slet ikke ud i hjørnerne. Der blev udsat otte familieflokke af agerhøns i efteråret. Poul Aagaard og Kent har været ankermænd. Stor tak til dem. Vi låner terrænet gratis, men er enedes om at hver hundefører giver en halvtredser pr.dag. De indkomne penge skal så bruges til fremme af agerhønsene i området. Det bliver meget spændende at se, hvor mange kuld, der kommer på vingerne i 2012. Viljen til at give en hjælpende hånd for fugle på heden er der hele vejen rundt
For nogle år siden fik jeg dette maleri i fødselsdagsgave af min kone. Jeg kan ikke blive træt af at se på det. Der er noget høstagtigt over det, en mark, som grænser op til en hede. Og se, det var netop her, mangen beretning i gamle dage om hønsejagt for stående hund i septembersol sluttede. Man gik ud i duggen, spiste de medbragte klemmer på et sydevendt dige. Nød en øl og måske en enkelt dram, man lænede sig tilbage i græsset på det varme dige, kiggede på de drivende skyer så smukke, som man kun ser i eftersommeren, øjnene blev tunge, og man blundede en lille times tide med hunden i arm. Sluttede dagen med lige at prøve en roemark igen, gik så hastigt over en stubmark, inden man kom til heden, der altid var hønsesikker sidst på dagen, hvis der var drevet rundt med fuglene. Med fyldte galger og trætte hunde gik man trevent mod hjemmet. Det var jo også først på sæsonen for de brave jægere.
PS! Om søndagen var der godt en snes hundeførere som havde en rigtig god dag ind til Sneflokke kom vrimlende først på eftermiddagen. Jens fortæller, at der var hele 71 hunde, som startede på de to dage. Her iblandt var der rigtig mange unghunde som pludselig opdagede en ny verden, og det kunne nok tænde lys i øjnene på en garvet hundefører. NMO