BILAG 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Side 19-28 i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn
2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport. I afsnittet gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger af miljøet ved gennemførelse af det foreslåede projekt. 2.1 Indledning Køge Byråd har godkendt, at energiforsyningen danner et nyt aktieselskab til at undersøge mulighederne for etablering og drift af vindmøller på de nye dækmoler ved Køge havn. Bestyrelsen i selskabet Køge Vind A/S er udpeget af Køge Byråd. Ved opstilling af møller kan de nye dækmolers velegnede beliggenhed udnyttes i forhold til CO 2 -fri energiproduktion, der vil kunne bidrage væsentligt til at nedbringe Køge kommunes CO 2 -udledning og dermed til opnåelse af Køge Kommunes målsætninger på klimaområdet. Køge kommune har på baggrund af en ansøgning fra Køge Vind A/S igangsat planlægning af vindmøller på de planlagte ydre dækværker ud for Køge Havn. Køge Kommune har vurderet, at projektet kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse iht. bestemmelser om VVM på land (BEK 1510 af 15/12/2010). VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget er denne miljørapport. Der skal tillige udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet, og til lokalplan med detaljer om arealudnyttelsen. Planerne er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og skal derfor miljøvurderes. VVM-redegørelsen og miljøvurdering er samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelse. Miljøredegørelsen skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan give tilladelse til opstilling af møllerne. 2.2 Projektet og alternativer Hovedforslaget omfatter opstilling af 4 vindmøller på de planlagte ydre dækmoler i Køge Havn, fordelt med 3 møller på Nordmolen og 1 mølle på Sydmolen, alle med samme indbyrdes afstand på 336 m. De undersøgte møller er alle Vestas møller af typen V112-3,0 MW. Møllerne vil med et vingefang på 112 m og en tårnhøjde på 94 m få en totalhøjde på 150 m. Hver mølle har en effekt på 3,0 MW. 19
2.2.1 Alternativer Opstilling af 6 møller Muligheden for at opstille op til 6 vindmøller på de nye ydre dækværker i Køge Havn er undersøgt ved at gennemføre støjberegninger af et forslag, hvor der opstilles 2 møller på den kommende Sydmole og 4 møller på den kommende Nordmole. Møllerne er af samme dimensioner som i hovedforslaget. Resultatet af støjberegningerne viser, at ved opstilling af 6 møller vil de lovbestemte og ufravigelige grænseværdier for støj ikke kunne overholdes ved de eksisterende fritidsboliger på Køge Marina og ved en del af de planlagte boliger i byudviklingsområdet Køge Kyst/Søndre Havn. Alternativet med opstilling af 6 møller af den valgte type og dimensioner på de planlagte ydre dækværker i Køge Havn er fravalgt, da alternativet ikke kan gennemføres med den gældende lovgivning på støjområdet. Opstilling af 3 møller For at undersøge den visuelle påvirkning af landskabet ved et reduceret antal møller i forhold til hovedforslaget, er der foretaget vurderinger af den landskabelige påvirkning ved en opstilling, som kun omfatter de 3 nordligste møller i hovedforslaget. Dette betyder, at der i dette alternativ kun opstilles møller på Nordmolen. Undersøgelserne viser, at særligt fra steder, hvor det hovedsagligt eller udelukkende er den sydligste mølle, der kan ses ved opstilling af fire møller, naturligvis vil være en helt eller delvis fjernelse af den visuelle påvirkning. Dette drejer sig imidlertid om et begrænset antal standpunkter, og overordnet vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig forskel på de visuelle konsekvenser ved opstilling af 3 eller 4 møller. 0-alternativet Ved 0-alternativet opstilles der ikke vindmøller på dækmolerne i Køge Havn. Ved 0-alternativet vil der ikke skabes støj eller skyggekast fra møller på Køge Havn, ligesom der ikke vil ske en påvirkning af de visuelle forhold. Påvirkningen af natur og øvrige omgivne miljø vil være som i dag, alt andet lige. Køge Kommune arbejder på at nedbringe CO 2 -udslippet fra kommunen som helhed med 20 % inden 2020. Møllernes årlige produktion svarer til en CO 2 -besparelse på 14.000-32.000 t CO 2 årligt. Gennemføres 0-alternativet må Køge Kommune finde alternative løsninger for at nå de fastsatte mål for reduktion i CO 2 -udledningen. 2.3 Miljøpåvirkninger Der er gennemført en række undersøgelser og vurdering af de eksisterende forhold i området og virkningen på disse som følge af opstilling af møller på dækmolerne, herunder forhold såsom støj og vibrationer, landskabelige forhold, skyggekast, reflekser, geologi, natur og friluftsliv. Hvor det på bagrund af miljøvurderingerne er vurderet nødvendigt, er der foreslået tiltag, der skal gennemføres for at undgå eller minimere projektets påvirkning på omgivelserne Projektets påvirkning på omgivelserne er beskrevet for anlægs- og driftsfasen. 20
Anlægsfasen forventes at vare 8-9 måneder, hvorefter møllerne kan idriftsættes. Driftsfasen forventes at starte i 2017. 2.3.1 Landskabelige og kulturhistoriske forhold Området ved Køge Havn er et åbent kystlandskab med fastlandet og Køge by mod vest, havet mod øst og strandområder mod nord og syd. Vest for Køge by udgør ådalen med Køge Ås et markant landskabsrum. Mod nordvest og syd for området hæver et let kuperet landskab sig op mod bl.a. Højelse og Ejby Ås. Køge bymidte og den sydlige del af området omkring Københavnsvej er præget af tæt etagebebyggelse. Køge Havn med Søndre Havn, Nordre Havn og Køge Marina er præget af havne- og industribebyggelse med store bygningsvolumener og -højder. Industribebyggelsen på havneområdet begrænser i stor udstrækning udsigten mellem by og kyst. Vest for Køge Marina forhindrer Tangmoseskoven og bebyggelse udsigten mellem by og kyst. De indre dele af Køge Bugt består af lave kystlandskaber med overvejende lav bebyggelse, bortset fra industri- og havnebebyggelsen på Køge Havn. Der vil uundgåeligt ske en påvirkning af den visuelle landskabsoplevelse i og omkring Køge ved opstilling af op til 150 m høje møller på havnen, som vil tilføre området et nyt dynamisk element. På baggrund af visualiseringer af vindmølleopstillingen er det vurderet, hvorfra i terrænet, og hvorledes vindmøllerne vil være synlige. Vindmølleområdet ligger udenfor udpegede værdifulde landskaber, særlige beskyttelsesområder, geologiske interesseområder, kulturmiljøer, kirkebeskyttelseszoner m.m. og påvirker således ikke direkte disse områder. Grundet møllernes højde på op til 150 m vil møllerne indirekte ved fjernoplevelsen kunne påvirke de udpegede landskabelige interesseområder. Møllernes påvirkning af kulturmiljø og kulturhistoriske interesser i bymidten vil være begrænset, da møllerne placeres i relativ stor afstand fra den forholdsvist lavt beliggende bymidte og vil f.eks. ikke kunne ses fra Køge Torv. Der findes i forvejen omfattende høj industribebyggelse på de mellemliggende arealer, således at der i dag kun er begrænset udsyn mellem Køge bymidte og kysten. Møllerne kommer til at dominere udsigten særligt fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og Køge Marina, fra det åbne kystlandskab og fra havet, mens møllerne kun i begrænset omfang vil kunne ses fra Køge By. Også fra det højtliggende bagland vil møllerne kunne ses, men her vil påvirkningen være mindre grundet den større afstand til møllerne. Fra kulturmiljøet med den bevaringsværdige bebyggelse ved Havnen/Nordre Kajgade vil vindmøllerne vil blive synlige gennem havneløbet i den gamle havn og hen over den bevaringsværdige bebyggelse. På grund af de store bygninger i industrihavnen vil dette dog ikke påvirke området væsentligt. Vindmøllerne vil på grund af terrænforholdene være synlige fra mange områder langs kysten og fra det højere beliggende bagland, og dermed fra de kulturhistoriske interesseområder i det åbne land nordvest og vest for Køge. 21
Vindmøllerne vil ændre kystlandskabets skala, og landskabet vil, efter opstilling af møllerne opleves som værende tydeligt mindre end i dag. Vindmøllerne vil med deres relativt spinkle form ikke bryde byprofilen set fra kysten nord og syd for byen. Samlet vurderes påvirkningen af de visuelle forhold at variere fra lille til stor alt efter om møllerne ses fra byen/baglandet eller kysten/vandet. 2.3.2 Påvirkning ved naboer I forbindelse med vurderingen af påvirkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det svarer til 600 m for alle møller. Bestemmelsen er fastsat for at forbygge, at naboer ikke påvirkes væsentligt. De nærmeste eksisterende boliger (Køge Marina) ligger ca. 1 km fra nærmeste mølle, mens de planlagte boliger i Køge Kyst/Søndre Havn ligger i en afstand af ca. 900 m. Støj og vibrationer Med henblik på at belyse støjpåvirkningen ved opstilling af 4 møller på Køge Havn er der gennemført støjberegninger. Støjberegningerne viser, at grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer. Dette gælder også for de indre dele af Køge Marina (Bådehavnen), hvor der ligger bygninger med kombineret bolig og erhverv. Beregningerne af den lavfrekvente støj viser ligeledes, at støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 db(a) indendørs vil være overholdt ved alle støjfølsomme naboer. Det vurderes, at møllerne i driftsfasen ikke vil påvirke naboerne væsentligt med støj, og at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre særlige afværgeforanstaltninger i forhold til støj fra vindmøllerne. I forbindelse med etablering af fundamenter og opstilling af møller vil rammearbejder i forbindelse med nedbringning af pæle og spuns være den væsentligste støjkilde. Ved ramning vil man i en afstand af 800 m typisk have et støjniveau på 58-63 db(a), hvilket er væsentligt under grænseværdien på 70 db(a) for anlægsarbejder i dagtimerne. De nærmeste støjfølsomme boliger (Køge Marina) ligger ca. 1 km fra nærmeste mølle, mens de planlagte boliger i Køge Kyst/Søndre Havn ligger i en afstand af ca. 900 m. Køge Kommune har fastsat støjgrænser for anlægsaktiviteter, og særligt støjende aktiviteter må kun finde sted på hverdage kl. 7-18. Særligt støjende anlægsarbejder, såsom ramning, planlægges udført inden for tidsperioden mandag-fredag kl. 8-16, og anlægsarbejdet forventes derfor ikke at overskride grænseværdierne for anlægsstøj ved støjfølsomme naboer i dagtimerne. Ingen bygninger ligger nærmere end 150 m fra de områder, hvor der rammes. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort kan overholdes i anlægsperioden. 22
Skyggekast og reflekser En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. Er det samtidigt blæsevejr, vil et areal i omgivelserne rammes af roterende skygger fra vingerne, som kan være generende. Der er ikke fastsat lovmæssige grænseværdier for, hvor mange timer en nabo må være udsat for skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregninger af skyggekast fra de 4 møller viser, at ingen beboelser vil blive udsat for mere end 10 timers skyggekast om året. Boligerne på Køge Marina og på vejen Havnen vil henholdsvis kunne opleve op til 3½ og 4½ times skyggekast årligt. De planlagte boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, vil kunne opleve op til 9 timer og 49 minutter årligt med skyggekast. Møllevingerne vil blive overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade. På denne baggrund vurderes det, at der ikke vil opstå refleksblink fra møllevingerne i et omfang, der vil give anledning til væsentlige påvirkninger hos naboerne. 2.3.3 Natur og Miljø Luftforurening og klima De 4 vindmøller vil kunne levere en årlig produktion på ca. 41.250 MWh. Dette svarer til en årlig CO 2 -besparelse på 14.000-32.000 t CO 2 afhængig af, hvilken brændselsform møllerne erstatter. I forhold til CO 2 -udledningen knyttet til det samlede el-forbrug i Køge Kommune, vil der ved opstilling af møllerne kunne opnås en besparelse på 8-20 % på CO 2 - regnskabet, mens der vil kunne spares 3-7 %, hvis der ses på det samlede CO 2 - regnskab i kommunen. Ud over en besparelse på CO 2, vil opstilling af møllerne også føre til en besparelse på udledningen af luftforurenende stoffer som SO 2 (svovldioxid) og NO x (kvælstofoxider). Ressourcer og affald Materialer til møllerne består primært af glasfiber til møllevingerne, stål til tårn og nacelle, samt beton, grus og armeringsjern til møllefundamentet. Det vurderes, at ressourceforbruget er forholdsvis begrænset og ikke udgør et problem i forhold til mængden af ressourcer til rådighed. Affaldsmængden i forbindelse med byggeprocessen og driftsfasen vil være begrænset, og alt affald vil bortskaffes efter gældende regler og i henhold til kommunens anvisninger. Når møllerne er udtjente, vil de blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Det er i dag muligt at genanvende 80 % af materialerne fra møllerne. De sidste 20 % af affaldet består primært af kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som almindeligvis bortskaffes til forbrænding eller deponeres på et godkendt deponeringsanlæg. 23
Geologi og grundvand Barrierekysten nord for Køge havn er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde. Det er i forbindelse med tidligere undersøgelser påvist, at de nye ydermoler ikke vil påvirke barrierekysten mod nord, hverken ved aflejring eller sedimentation. Da møllerne opstilles på molerne, vurderes det, at møller ikke vil ændre på denne vurdering. Der er ikke udlagt drikkevandsinteresser i anlægsområdet, og det vurderes, at etablering af møllefundamenter og opstilling af møller ikke vil påvirke grundvandsmagasinerne i området. Natur Møllerne på Køge Havn opstilles i et havneområde, der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet og menneskeskabte habitater. Møllernes placering på de nye ydre dækværker vil derfor ikke være årsag til nogen væsentlig påvirkning af naturen i lokalområdet omkring havnen. Det nærmeste Natura 2000-område er området omkring Ølsemagle Revle. Afstanden mellem den nærmeste mølle og dette område er 1,2 km, og der vil ikke være nogen direkte påvirkning fra møllen i form af f.eks. støj eller skyggekast. Ynglefuglene ved Ølsemagle Revle er almindelige vade- og andefugle, der ikke forventes at blive forstyrret af møllerne. Ingen særlige fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget for området. Øvrige beskyttede Natura 2000-områder ligger alle mere end 2 km fra møllerne, og der forventes derfor ingen påvirkning af disse. Møllernes påvirkning af trækkende fugle vurderes ikke at være væsentlig. Dette skyldes primært at trækket af gæs, traner og rovfugle omkring Køge Havn er begrænset til få dage om året med helt særlige vindforhold, og antallet af fugle der potentielt kan kollidere med møllerne forventes derfor at være meget lille og uden betydning for de samlede bestande af de trækkende fuglearter. Observationer af gåsetræk viser, at bramgås, knortegås og grågås er de hyppigste trækkende gæs i området omkring møllerne. Store antal af trækkende bramgæs og knortegæs er observeret især i maj måned og i efteråret. Da området ikke rummer væsentlige rastepladser for de to arter forventes det, at en del af de trækkende gæs flyver over området i en højde væsentligt over møllehøjden. Grågås raster om efteråret i ret store mængder i området nord for møllerne og har vigtige fødesøgningsområder i området syd for Køge. Der er derfor en lille risiko for, at enkelte grågæs kan kollidere med møllerne under særlige vejrforhold bl.a. ved dårlig sigtbarhed. Grågås er dog generelt i fremgang, og det vurderes, at et mindre antal møllekollisioner ikke vil påvirke bestanden væsentligt. 24
Flagermusbestanden omkring havnen er ikke undersøgt, og det forventes, at området ikke huser sjældne eller sårbare arter. Nærmeste bestand af en sårbar flagermusart, Bredøret flagermus, er omkring Vallø Gods 3 km syd for havnen. Bredøret flagermus er knyttet til skovrige områder, parker og landbrugsområder med levende hegn. Det vurderes derfor, at området omkring havnen ikke anvendes som habitat til fødesøgning for bredøret flagermus og dermed, at opstilling af møllerne ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på beskyttede arter af flagermus i området. Samlet set forventes der ikke at være væsentlige påvirkninger af naturen i området som følge af mølleopstillingen. 2.3.4 Andre forhold Friluftsliv Køge Marina udgør med sine bådpladser, forretninger, foreninger og ferieboliger et attraktivt rekreativt område. Opsætning af møller på de ydre dækværker betyder, at møllerne vil dominere udsigten fra marinaen, da den øverste del af møllerne vil kunne ses fra marinaen. Støjberegninger viser, at grænseværdierne for støj som er gældende for boliger, vil være overholdt ved samtlige bådpladser indenfor marinaens moler samt på de rekreative arealer i marinaen. Gener fra skyggekast vil være begrænset til få timer om året. Fra de rekreative strandområder nord og syd for Køge Havn og fra havet, vil oplevelsen af landskabet og udsigten påvirkes af de opstillede vindmøller, som kan syne meget dominerende. På den anden side kan vindmøllerne også opleves som et fikspunkt for sejleren, den gående og cyklisten. Den sydlige ende af Køge havn samt Køge Marina er hjemsted for en lang række foreninger med aktiviteter i tilknytning til havet, herunder sejlsports- og lystfiskerforeninger mm. I perioden, hvor møllerne stilles op, vil der af sikkerhedshensyn i visse områder blive sejladsmæssige restriktioner, ligesom der ikke vil være offentlig adgang til sydmolen til f.eks. lystfiskeri. Efter møllernes idriftsættelse forventes det at der vil være offentlig adgang til sydmolen. I et område umiddelbart nordøst for Køge Marina er der udlagt et kapsejladsområde, som både benyttes til større konkurrencer og lokale kapsejladser arrangeret af områdets sejlsportsforeninger. En undersøgelse af møllernes forventede effekter på vinden viser, at vindforholdene påvirkes i en zone i intervallet 0,5-1,5 km fra møllerne i en grad, der vil kunne registreres af sejlerne. Påvirkningen af vindforholdene vil kun ske inden for den del af zonen, der ligger bag ved møllerne i forhold til vindretningen. Det betyder, at ved vind fra sydvestlige retninger (VSV og SSV) vil der være en påvirkning af den sydvestligste 1 del af kapsejladsbanen i form af vindskygge og turbulens af en størrelse, som vil kunne registreres af de sejlende. Det forventes, at påvirkningen vil kunne mærkes som en mindre forøgelse af fluktuationerne i vinden og dermed kræve en mindre forøgelse af behovet for at justere sejlføringen. Der forekommer i gennemsnit vind fra sydvestlige retninger 30 % af tiden henover et år. 1 5/9 2013. Teknisk konsekvensrettelse grundet ændret placering af kapsejladsbanen, se note 2 s. 129 Påvirkningszonen er de centrale dele af kapsejladsbanen. 25
Køge Marina og marinaens havnebassin vil opleve en vindpåvirkning i perioder med sydøstenvind (ØSØ +SSØ), hvilket forekommer ca. 15 % af tiden henover et år. Da vindforholdene, i form af turbulens, i marinaen i forvejen er kraftigt påvirket af bygninger på havnen, forventes det, at møllerne kun i mindre grad vil bidrage til den samlede vindpåvirkning i marinaen. Socioøkonomiske forhold Etablering af møller på Køge Havn kan have en betydning, direkte eller indirekte på rekreative områder eller anlæg og dermed et områdes sociale struktur og erhvervsliv. Projektets påvirkning af Køge Marinas attraktion som rekreativt område og dermed en mulig påvirkning af 3. mands indtjeningsgrundlag er vurderet bl.a. ud fra undersøgelser af tre repræsentative marinaer, hvor der i dag står vindmøller. For disse vurderes det, at miljøpåvirkningen fra vindmøller ikke har nogen nævneværdig indflydelse på hverken attraktionsværdien eller det økonomiske aktivitetsniveau i disse havne. Dette peger på, at opstilling af vindmøller på Køge Havn ikke kan forventes at påvirke Køge Marinas attraktion som rekreativt område, og dermed en mulig påvirkning af 3. mands indtjeningsgrundlag, i særlig stor grad. Erhvervsfiskeri Der er i dag ni erhvervsfiskere og to bi-erhvervs fiskere i Køge. Det vurderes, at møllerne ikke vil have nogen direkte indflydelse på erhvervsfiskeriet, men viser det sig nødvendigt at flytte kapsejladsbanen pga. af vindskygge fra møllerne, kan det påvirke det lokale fiskeri, hvis banen ikke placeres under hensyntagen til muligheden for fortsat at sætte garn i området. Lufttrafik Trafikstyrelsen har vurderet, at møllerne ikke skønnes at udgøre en fare for lufttrafikkens sikkerhed og har stillet som vilkår, at møllerne af hensyn til flysikkerheden skal markeres med lavintensivt fast rødt lys. Radiokæder og ledningsanlæg Radiokæder kan forstyrres af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinierne mellem sendemasterne. I forbindelse med projekteringen vil bygherren rette henvendelse til Forsvaret, der muligvis har radiokæder i området, mhp. at afklare eventuelle forstyrrelsesproblemer. Der er ikke identificeret øvrige radiokæder i eller nær projektområdet. Der er ingen eksisterende ledningsanlæg i eller nær projektområdet, som kan blive berørt af anlægsarbejderne. Sikkerhed Risikoen for, at vindmøller går i stykker og dele falder ned (havari) er minimal for typegodkendte møller. I Danmark er det et krav, at nye vindmøller skal typegodkendes og overholde forskellige sikkerhedsmæssige krav, der reducerer risikoen for havari i kraftig vind væsentligt i forhold til ældre møllemodeller. Der vil blive gennemført serviceeftersyn på møllerne mindst to gange årligt, ligesom de vil blive elektronisk overvåget, hvilket gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. 26
Om vinteren stoppes møllerne automatisk ved overisning. Når møllen er stoppet ved overisning, og når den genstarter, kan der i teorien være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is i form af tynde flager, hvis man befinder sig nær møllen. Der er ikke registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller i Danmark. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at vindmøllen beskadiges under lynnedslag. Lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker. Smøreolie i møllerne løber i et lukket system som hindrer spild under driften. Evt. oliespild f.eks. i forbindelse med olieskift, vil ske inde i selve møllen, hvor det nemt kan samles op uden at skade miljøet. Hvis der sker uheld med forurenende stoffer som f.eks brændstof og kemikalier i anlægs- og driftsfasen på havneområdet skal der straks iværksættes tiltag, som afværger eller mindsker forureningen af jord-, grundvand og/eller havvand. 2.3.5 Befolkning og sundhed Både i anlægs- og driftsfasen er der en række miljøeffekter, der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøeffekter, der er fundet væsentlige i denne sammenhæng er støj og vibrationer, skyggekast og reflekser samt luftkvalitet. Grænseværdierne for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer, og det vurderes, at støj og vibrationer som følge af projektet ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed, hverken i anlægs- eller driftsfase. Det vurderes, at hverken skyggekast eller reflekser fra møllerne vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed. Samlet set vurderes projektet, når det er kommet i drift, at kunne medvirke til en reduktion af emissioner af luftforurenende stoffer i forbindelse med elektricitetsproduktion til gavn for menneskers sundhed. 2.4 Tiltag til reduktion af miljøpåvirkninger Der er allerede i planlægningsfasen taget hensyn til miljø- og planlægningsmæssige forhold for at reducere den påvirkning, som møllerne kan påføre omgivelserne. Således er de foranstaltninger, der er identificeret at kunne betyde en reduktion af påvirkninger, så vidt muligt indarbejdet i den endelige udformning af anlægget. Herudover er der identificeret enkelte foranstaltninger til implementering i anlægs- og driftsfasen for at reducere påvirkninger på miljøet. For at mindske den visuelle påvirkning af landskabet placeres møllerne med ens indbyrdes afstand for at opnå det mest harmoniske udtryk. Vingerne overfladebehandles så de fremstår med en mat overflade, for at undgå og reducere refleksblink fra møllerne. Møllen på sydmolen placeres under hensyntagen til sejladssikkerheden ved ind- og udsejling gennem den nye havnemunding til Køge Havn 27
For at mindske risikoen for kollisioner mellem fugle og møller kan møllevingerne bemales med UV-reflekterende materiale, ligesom det søges at reducere markeringslyset på møllerne mest muligt under hensyntagen til luftfartsmyndighedernes afmærkningskrav. I anlægsfasen kan det blive aktuelt at etablere kortvarige vejspærringer for almindelig trafik i forbindelse med tilkørsel af møllekomponenter til projektområdet med specialtransporter. Såfremt den faktiske påvirkning af vindforholdene i den sydvestlige del af kapsejladsområdet ud for Køge Havn udgør for stor en genevirkning ift. anvendelse af området, kan det udlagte område flyttes til en ny placering under hensyntagen til erhvervsfiskernes interesser på Køge Flak. 28