11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Søndag 20. november kl. 16.00 Christians Kirke Tusmørkestemninger DR VokalEnsemblet Dirigent: Marcus Creed Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TUSMØRKESTEMNINGER Søndag 20. november 2011 kl. 16.00 Christians Kirke DR VokalEnsemblet Dirigent: Marcus Creed Francis Poulenc (1899-1963) Sept chansons (1936) La blanche neige (Apollinaire) A peine défigurée (Eluard) Par une nuit nouvelle (Eluard) Tous les droits (Eluard) Belle et ressamblante (Eluard) Marie (Apollinaire) Luiore (Eluard) Koncerten sendes i P2 Koncerten onsdag 23. november kl. 19.20 Maurice Ravel (1875-1937) (arr. Clytus Gottwald for 16 solostemmer) Soupir (Mallarmé) La vallée des cloches (Verlaine) Gustav Mahler (1860-1911) (arr. Clytus Gottwald for 16 solostemmer) Urlicht (Fra Des Knaben Wunderhorn) Im Abendrot (Eichendorff) György Ligeti (1923-2006) Drei Phantasien nach Friedrich Hölderlin Hälfte des Lebens Wenn aus der Ferne Abendsphantasie Ensemblechef: Kim Bohr Korchef: Tatjana Kandel Producent og producer: Ivar Munk Korregissør: Benedikte Artved Musikteknik: Jan Oldrup Redaktion: Anja Helene Jensen Layout: Line Breuning Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2011/12 3 Tusmørke... Af Claus Johansen Clytus Gottwald er født i 1925, uddannet som sanger, teolog, sociolog og doktor i musikhistorie. Grundlagde Stuttgarts Scola Cantorum, et fremragende vokalensemble, som arbejdede nært sammen med komponister som Boulez, Ligeti, Penderecki og Steve Reich. Arbejder stadig som musikforsker især inden for palæografi, den videnskab som drejer sig om læsning, tydning og tolkning af gamle manuskripter. Han er kendt for sine 16-stemmige kor-arrangementer, hvor han gendigter berømte vokal- og instrumentalværker, så de kan opføres helt uden instrumenter. Gustav Mahler blev omkring år 1900 set som en af verdens største dirigenter. Han betragtes i dag som en af verdens største komponister. Han hengav sig til musik og var kompromisløs dvs. svær at arbejde sammen med. Han skrev først og fremmest symfonier, men komponerede også orkestersange og kor. Hans musik er som en collage af den store tyske arv fra Brahms, Wagner, Liszt og Bruckner tilsat folkemusik, militærfanfarer og ofte blæst op for kæmpeorkester. Mahlers symfonier er ekstremt lidenskabelige. Bitterhed og grotesk humor er typiske følelser i Mahlers musik - det samme er den berusende jubel og grænseløse triumf. Modstanderen er det store nederlag, døden. Den er altid til stede som et grundprincip i musikken. Ligeti. Mine tre fantasier efter Hölderlin er følelsesladede, lydefterlignende, overspændte 16-stemmige stykker (ikke mikropolyfoniske!). Så fik vi lige det på plads. Velkommen i Ligetis labyrint, hvor enhver sti fremad fører bagud, og hvor enhver tanke kan snøre sig sammen til et sindssygt paradoks. Hans tvetydige musik har det ikke dårligt i selskab med tekster af den sære digter Hölderlin. Det er snart seks år siden, Ligeti døde. Han var anerkendt som en af nutidens helt store komponister, men sygdom og depression ødelagde meget af hans sidste tid. Karrieren begyndte grumt med et ophold i en tysk arbejdslejr. Den fortsatte trodsigt i det kommunistiske Ungarn, hvor han bekymrede magthaverne. Han drog vestpå i 1956 og blev snart uvenner med de førende 'moderne' komponister. Til gengæld brød han igennem som populærkom-
Værker Koncerthuset 2011/12 4 ponist, da han i 1968 leverede en del af musikken til kultfilmen Rumrejsen år 2001. Han sad ikke mellem to stole, han sad på to stole og sagde: Jeg befinder mig i et fængsel. Den ene væg er avantgarden. Den anden er fortiden. Jeg er nødt til at flygte. I aften flygter han i selskab med en skør digter. Ravels Trois Poémes, hvoraf Soupir er den første, blev skrevet i 1913 med akkompagnement for ni instrumenter. De er inspireret af Stravinskijs sange for samme besætning. Men lyden er i den oprindelige udgave aldeles fransk på den Ravel-agtige måde. Der var mange, som ikke brød sig om Ravels klangverden. Da nogen engang kaldte den kunstig, svarede han: Er det ikke faldet Dem ind, at det er naturligt for mig at være kunstig? Han var forfinet og raffineret, og han levede i en tid, hvor franske kunstnere gik med hat, stok og silkeskjorter. Det gjorde han også, men han kom fra Baskerlandet. Der spiser de tunge sammenkogte retter med hvidløg og danser folkedanse i skæve taktarter. Han var raffineret, folkelig, nærmest selvlært og højt begavet. Han var let venstreorienteret og støttede vist anarkisterne i Paris. Men bortset fra det opførte han sig ret borgerligt. Hans samling af slips var berømt, og han havde en ny skjorte til hver dag året rundt. Han samlede på detaljer, og mange af dem findes endnu som små æsker og figurer, mekaniske fugle, japanske blomster og spilledåser. Nogen vil nok sige, at det ikke kan høres i musikken. De tager muligvis fejl.
DR VokalEnsemblet Koncerthuset 2011/12 5 DR VokalEnsemblet Koret ved denne koncert: Sopran: Astrid K. Navarro-Alonso Malene Nordtorp Nina Fischer Hjørdis Jakobsen Klaudia Kidon Alt: Rikke Lender Hanna-Maria Strand Ulla Wittenburg Kirsten Grove Tenor: Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Lars Pedersen Palle Skovlund Jensen Bas: Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Daniel Åberg Johan Karlström DR VokalEnsemblet består af 18 professionelle sangere, som debuterede i 2007. "Samtlige sangere i DR VokalEnsemblet gløder både hver for sig og sammen". Sådan skrev en anmelder i 2009 om det endnu unge kor, der allerede har etableret sig som landets ypperligste og mest alsidige kammerkor: Alt fra tidlig musik, over romantikken til nye værker, sunget med gennemsigtighed, med detaljerigdom, dynamik og engagement. Musik er liv og død, musik er oplevelser, der sætter sig i nervebanerne og får dem til at svinge, eller som en anmelder skrev om koret: "Alle har brug for noget lindrende lyd til svære stunder, der kan sætte sorg og død i perspektiv med stil og højt til loftet". Det er den fascination, der er udgangspunktet, og det er den, lytterne skal mærke både i det tyste og afdæmpede og i det storslåede udtryk. DR VokalEnsemblet arbejder bevidst med personlighed og sceneudtryk for at løse den klassiske koncertform op og formidle musikken mere kontant til publikum. Publikum skal tages ved kravebenet, overraskes og høre de historier, musikken fortæller og gerne historier med en uventet kant.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Marcus Creed Marcus Creed er en af de mest efterspurgte dirigenter i Europa., og han har længe ligget højt på korets ønskeliste over dirigenter. Han er født i Eastbourne, Sussex i Sydengland. Han er uddannet fra det prestigefulde King s College i Cambridge, Christ Church i Oxford og Guildhall School i London. I 1976 flyttede Marcus Creed til Tyskland, hvor han til at begynde med arbejdede som lærer og syngemester på Deutsche Oper Berlin. Fra 1987 til 2001 fungerede han som kunstnerisk leder af RIAS Kammerchor, mens han arbejdede sammen med ensembler som Berlin Scharoun Ensemble, Berlin Staatskapelle, Symphonie- Orchester Berlin og Akademie für Alte Musik Berlin. I 2001 blev han ansat som kunstnerisk leder af SWR Vokalensemble Stuttgart, og igennem de sidste 13 år har han været professor i kordirektion på Hochschule für Musik Köln. Marcus Creed repræsenterer en fornem kortradition, hvor klangkultur og udtryk går hånd i hånd.
Torsdag 1. dec. 2011 kl. 19.30 Christians Kirke Dirigent: Olof Boman adventskoncert Vær velkommen Julens sande budskab er omdrejningspunktet for dette års adventskoncert. De smukkeste advents- og julesange, masser af rytme - og så lidt spas! Fredag 9. dec. 2011 kl. 19.30 Christians Kirke Julekoncert for fred VokalEnsemblet og Middle East Peace Orchestra synger igen i år julen ind med koncerten for fred, hvor sangere og musikere af flere nationaliteter og i hvert fald tre trosretninger møder hinanden i sange og melodier fra mellemøsten og Danmark. Musik fra Messias møder arabiske sange, klezmer og dansk juletradition i Christians Kirkes betagende rum. Læs mere på dr.dk/koncerthuset
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Tatjana Kandel, tak@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/ve www.dr.dk/drve