Når det kniber med at se skærmen.



Relaterede dokumenter
Genvejstaster til Windows

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen.

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder

Fejlsikret Windows Fejlsikret start

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Velkommen til IT for let øvede

UC Syddanmark

«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET

Få det bedste fra Windows 10

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Microsoft Word fremgangsmåde til Blomsterhuset Side 1 af 11

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Større tekst og farver i Windows 8.1 (Skrivebord tilstand)

Genvejstaster til Windows

Langeskov IT Online Backup Guide

Vejledning til Photofiltre nr.197 Side 1 Lav dit eget Skrivebords collage til din skærm

Manual til AVG Antivirus

Billedbehandling med XnView.

Brugervejledning til trådløs router Sådan opsætter du din trådløse router i fiberboksen fra GE Fibernet

Opskrift på brug af scanneren

Mediator 9. Materiale til elever. Version: August 2012

Vejledning til Photo Story 3

Windows XP. Tilpasning af computeren

Kom godt i gang med Fable-robotten

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Generelt Windows tidligere versioner... 1 Windows Apple Mac Log på... 2 Rediger dokumentet Tilføj et tillægsdokument...

Velkommen til 1. omgang af IT for let øvede

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

AgroSoft A/S AgroSync

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus (Windows PC)

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

Svar på de mest almindelige Citrix spørgsmål

Inden du går i gang. For Mozilla Firefox brugere. For Internet Explorer brugere

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere.

Brugervejledning til trådløs router

Indlæsning af licensfil og oprettelse af regnskab

Photo Story 3. Photo Story 3

Opsætning af din computer med DLG Bredbånd

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD)

Hvordan bruger jeg WebMail?

Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder

Se Billeder i Picasa.

FOTO strategi Gem Udvælg Rediger Gem

Word-1: Tag fat på Microsoft Word (XP)

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

HUMANWARE BRAILLIANT INSTALLATIONSVEJLEDNING

Du skal nu se om din mail er kommet hjem til dig. Klik på Indbakken.

Fable Kom godt i gang

I Windows fil struktur er der følgende ting Drev, Mapper, Filer og Genveje.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Greenshot. Indhold Greenshot Klik på det ønskede emne for at springe direkte til emnet.

Fable Kom godt i gang

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb

Tastemanual til Webbyggeren

Tag smarte skærmskud

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

Sådan opretter du en elektronisk aflevering

VPN. Vejledning i opsætning af VPN IKT - Januar Opsætning Klik Start klik Kontrolpanel.

OPSÆTNING AF TRÅDLØS ROUTER

Velkommen til IT for let øvede

Denne vejledning gælder for Word 2000 og nyere.

Brugervejledning til trådløs router

Denne vejledning er optimeret til Windows XP, men kan også bruges til de andre Windows styresystemer.

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober Jonas Christiansen Voss

Adobe Digital Editions

Vejledning til opbygning af hjemmesider

I. SMART Board. I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4

Side 1 af 13 NETLYDBOG.DK. - Sådan downlåner du - Sådan overfører du til en MP3-afspiller

Brugervejledning til lejet ekstern trådløs router

1. Større opgaver i word

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

Få flot tekst i din slægtsbog med få klik (Af Henning Karlby)

Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt!

Redaktørvejledning for Skriv en artikel

Sådan nulstiller du dine netværks indstillinger i Windows

Billedoptimering i indkaldelsesbreve

Brugermanual Udarbejdet af IT-afdelingen 2008

Vejledning i installation af chipkortlæsere

Tastevejledning Windows XP

Billeder og tegninger i Writer Indhold

Kom godt i gang. Sitecore Foundry maj Version 1.1

Pinnacle Studio Titler

Brug Photo Story 3 en let introduktion

Word-5: Tabeller (2007)

Webmail Gmail Generelt Side 1

Print selv på biblioteket

1. Indledning Installation Mac OS X Windows Arkivering Mac OS X Windows...

Manual til HTTrack. 1. Indledning. 2. Installation

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER

Viditronic NDVR Quick Guide. Ver. 2.0

Opsætning af eduroam Det trådløse netværk på ASB

Opdatering af Windows XP

Manual for installering og brug af IE-spyad af Anette B. Overgaard

Vejledning i brug af GMAIL (Google)

Sådan starter du PowerPoint vha. Start-knappen

Opgavestyring, op og download af mange filer

Transkript:

Når det kniber med at se skærmen. En vejledning i opsætning af pc skærme til personer med nedsat syn. Center for Syn og Hjælpemidler Michael Drevsensvej 1 8270 Højbjerg

Når det kniber med at se skærmen. Vi lever i et informationssamfund, hvad enten vi kan lide det eller ej. Ustandseligt bliver vi opfordret til eller bedt om at se mere på www.et-ellerandet. Kommunikation med såvel offentlige instanser som private foretagender skal helst foregå over internettet, og alt dette kræver normalt, at man kan se hvad der står og hvad der sker på skærmen. Når synet forringes enten som et led i de naturlige aldringsprocesser, eller som et resultat af en decideret sygelig tilstand, er dette naturligvis et problem. I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvordan man kan tilpasse sin skærm og programmerne, så man bedre kan se dem, selvom synet ikke er helt perfekt. Der er i det følgende kun taget hensyn til styresystemet Windows, der er det mest udbredte og nok vil være at finde på over 90% af alle pc er i private hjem, men visningen af brugerflader kan også tilpasses i de andre styresystemer, både Mac og de der baserer sig på forskellige Linux systemer. Før vi går over til detaljer i opsætning, vil det dog være på sin plads at sige lidt om computerskærme og deres placering. Skærmtyper: Man skelner mellem 2 hovedtyper af skærme, de analoge der er de gammeldags billedrørs skærme, som sidder i en dyb kasse med røret og den tilhørende elektronik, og så de nyere fladskærme, hvor selve billedelementet er et tyndt panel og det og den tilhørende elektronik let kan være i en flad kasse, der kun er få centimeter i dybden. Panelet kan benytte forskellige former for teknologi, TFT, LCD, Plasma eller LED, og vi vil ikke her komme ind på de tekniske forskelle, men en væsentlig forskel er den statiske elektricitet og elektromagnetiske stråling der kommer fra skærmene. Prøv at sætte ansigtet eller en arm tæt til en gammeldags skærm og oplev hvordan det knitrer og hårene rejser sig. Dette er ikke tilfældet med en fladskærm, og det betyder en hel del, hvis man ser dårligt og skal have ansigtet meget tæt til skærmen for at kunne aflæse den. Det giver mindre irritation af øjnene og mindre risiko for tørre øjne. Der er i de seneste år sket en rivende udvikling indenfor området, ikke mindst drevet frem af ønsket om at lave stadig bedre tv, der benytter den samme teknologi. Inden for de næste par år venter vi, at en ny type skærme kaldet OLED kommer på markedet, og de skulle være endnu mere lysstærke og kontrastrige end de nuværende. Mange ældre sidder i dag med udstyr af den gamle type som kan være analoge skærme og pc er de har overtaget fra børn og børnebørn, der ofte skal være med på det sidste nye - ikke mindst til spil og film. Det betyder, at der er tale om analoge skærme på 15-19, og her skal man huske, at det synlige område på en analog skærm på f.eks. 17 kun er ca. 16, idet målet angiver

diagonalen på billedrøret, og da dette er pakket ind, stjæler kassen noget af fladen, der dog alligevel ikke kan udnyttes 100%. For fladskærmenes vedkommende angiver målet den synlige del af panelet, så her er ikke noget spild. Før i tiden var forholdet mellem bredde og højde på skærmen 4:3, men i dag går man mere og mere over til bredformat skærme som vi kender det fra de nyeste tv, hvor forholdet mellem bredde og højde er 16: 9. Inden for computerverdenen opererer man dog mest med forholdet 16:10. Disse forskellige formater betyder, at der af og til opstår forvrængning i skærmbilledet, og at cirkler ikke kan blive helt runde, eller der er sorte områder i top og bund eller i siderne af skærmen. Det er måske nødvendigt at få teknisk assistance til at få tilpasset skærm, skærmkort og driverne til dette, så man kan få det optimale udbytte af skærmen. Skærmfrekvens: Tilkobler man uden videre en analog billedrørs skærm til en Windows PC, vil den som standard have en billedfrekvens på 60hz, hvilket mange kan opfatte som at billedet står og flimrer lidt eller virker lidt uroligt. Prøv at sætte skærmfrekvensen op til 75hz eller højere hvis det er muligt, og billedet vil virke mere klart og roligt, men der skal så måske efterjusteres på knapperne på selve skærmkassen for at fylde hele billedfladen ud. Her vises f.eks. nogle af valgmulighederne på en XP maskine med 4:3 skærm og en Vista med 16:10 skærm. Valget foretages under Egenskaber eller indstillinger for skærm >Indstillinger >Avanceret >Kort > Liste over tilstande hvor også farvekvaliteten vælges. Problemet med skærmfrekvensen har vi ikke med fladskærmene, da deres teknologi gør, at man ikke oplever flimmer på disse. De fleste vil heller ikke kunne omstilles til andre frekvenser. Til gengæld har deres opdateringshastighed noget at sige i forhold til hvordan hurtige bevægelser vises på skærmen. Dette har dog mest betydning i forhold til film og spil.

Et godt bud på en fornuftig skærm med dagens teknologi vil være en bredformat fladskærm i 19 eller 22. En sådan kan fås fra ca. kr. 1.100,- og op. Skærmens placering: Den gyldne regel for skærmens placering er ca. 60 cm. fra brugerens øjne. I praksis opererer man med intervallet 50 70 cm afhængig af skærmens størrelse. Man anbefaler også, at skærmens overkant er ud for brugerens øjne, således at man kigger lidt nedad (ca. 15-20 o ) for at se midt på skærmen. Undgå stærkt lys f.eks. fra et vindue eller en lampe lige bag ved skærmen (modlysblænding) eller bag ved dig selv. Det sidste vil give reflekser i skærmen. Her har skærmens overflade også stor betydning. Mange computerskærme, navnlig på de bærbare, er meget blanke i overfladen og er derfor ekstra følsomme for refleksioner. Vi anbefaler matte skærmoverflader til svagtseende, der ofte er mere følsomme for generende lysreflekser end mennesker med normalt syn. Vi oplever ofte at folk med nedsat syn skal meget tættere på for at se skærmen. Har man en kort læseafstand, er det vigtigt, at evt. briller passer til dette. Her skal man have en god snak med sin optiker. I arbejdsmæssige sammenhænge kan man være berettiget til egentlige skærmbriller, hvis man har dagligt længerevarende skærmarbejde. Få evt. mere at vide herom ved arbejdstilsynet.

Har man en meget kort arbejdsafstand til skærmen, skal den op at hænge på en svingarm, så man let kan justere højde og afstand til skærmen og ikke skal sidde og bøje sig fremover og få ondt i nakke og skuldre for at se på skærmen. De fleste fladskærme er forsynet med 4 huller på bagsiden, der er beregnet til montering på svingarmens endebeslag efter den såkaldte Vesa Standard. Styresystemer: Som nævnt tidligere vil vi her kun beskæftige os med mulighederne for at indstille brugerfladerne i Windows. Vi kan stadig komme ud for enkelte, der sidder med en Windows 98 installation, men ellers er det Windows XP og Vista, der er de mest udbredte systemer. Der er forskel på hvad der kan indstilles og hvordan det gøres i de to systemer, så i det følgende kommer først en vejledning til XP og derefter en til Vista. Skærmopløsning: Skærmopløsning er et udtryk for hvor mange billedpunkter der vises på skærmen. Et billede, der er opbygget af 800x600 punkter er mere grovkornet end et billede, der består af 1600x1200 punkter. Det er således ofte muligt at få vist tekst og grafik meget fint, men da et givent bogstav eller et ikon er opbygget af et bestemt antal punkter, så bliver de tilsvarende mindre når man øger antallet af punkter på den samme skærm. Mange med nedsat syn prøver at klare problemet ved at vælge den laveste opløsning, men kan så komme ud for, at et bestemt program eller en hjemmeside er beregnet til at skulle vises i en højere opløsning. Resultatet er, at nogle informationer ikke kan komme med på skærmen, de er udenfor rammen. Ligeledes er de fleste fladskærme konstrueret til at arbejde ved en bestemt opløsning, og vælger man en anden opløsning, kan der være problemer med at vise billedet tydeligt. Her ses nogle af valgmulighederne.

En anden mulighed er at benytte den skyder, der er i startvinduet til skærmindstillinger. Den hurtige vej til skærmindstillinger sker ved at højreklikke på skrivebordet. I WindowsXP kommer følgende billede frem: Her vælges fanebladet Indstillinger Herved kommer følgende frem: Læg mærke til hvordan eksempelruden viser forskellen på de to opløsninger.

Er det en Vista maskine det drejer sig om, giver højreklik på skærmen en dialog, hvor man vælger Personlige indstillinger og så fremkommer følgende: Her vælges nederste punkt Skærmindstillinger, og følgende muligheder fremkommer:

Her er eksempelruden dog ikke så informativ, men går man videre til avancerede indstillinger, kommer følgende frem: Her kan man igen få vist alle de formater der understøttes. Der er også den mulighed, at man klikker på Hvordan får jeg den bedste visning?, og så kommer Windows hjælp med en masse forklaringer og forslag.

DPI indstilling: Et af forslagene til ændring af visningen på skærmen er at ændre pc ens DPI indstilling. DPI står for Dots Per Inch, altså punkter per tomme. Som standard vil Windows vælge 96, så 1 tomme er lig med 96 billedpunkter på skærmen. En anden mulighed er at vælge 120 DPI, der svarer til 125% af det normale billede. Dette gøres ved i Vista at klikke på punktet Juster skrift størrelse (dpi) til venstre i dialogvinduet Personlige indstillinger (se ovenfor). Nu får man følgende mulighed: Klikker man på Brugerdefineret dpi kommer følgende: Det kan være fristende at vælge f.eks. 200% og få følgende skriftsnit: Men man skal være meget forsigtig med at vælge den løsning, da det kan give overraskelser hen ad vejen. Det er langt fra alle programmer og dialoger, der kan klare at tilpasse sig disse indstillinger, og så kan man komme ud for, at f.eks. OK eller Annuller knapper bliver presset ud af rammen og ikke kan anvendes, eller at det hele bliver rodet sammen, så flere bogstaver eller ikoner står oven i hinanden. Hvis man anvender Vista styresystemet ser det ud til at gå bedre med at bruge denne facilitet end i de ældre versioner af Windows.

Udseende: Den bedste måde at tilpasse Windows udseende til ens synsmæssige behov er ved at lave et individuelt tema med de farver og skrifter der passer til ens syn. Det er endda muligt at lave flere temaer der passer til forskellige programmer eller forskellig brug af pc en, og endvidere er det muligt at tage sine fortrukne, individuelle temaer med fra pc til pc på et hukommelsesmedie f.eks. en USB-pind. For at lave et individuelt tema eller udseende skal vi tilbage til Egenskaber for skærm for Windows XP s vedkommende og Personlige indstillinger for Vista. I XP skal vi have fat i fanebladet Udseende Man kan vælge mellem XP-layout eller Windows Klassisk. I XP-layout kan vælges mellem Standard blå, Olivengrøn og Sølvgrå, og Skriftstørrelse kan vælges mellem Normal, Store og Ekstra store. I Klassisk layout kan vælges mellem mange forskellige temaer, der bliver synlige i vinduet ovenover. Se f.eks. her hvor der er valgt temaet Mursten I nogle af farveskemaerne er der ikke valgmuligheder for skriftstørrelser, i andre er der de sædvanlige 3 normal, stor og ekstra stor.

Når man har fundet et tema, der ser brugbart ud, klikker man på Avanceret, og så skal vi til at tilpasse individuelt. Nu er det muligt at gennemgå hvert enkelt element som et vindue består af og tilpasse farver, skrifttyper, størrelser mm. Se her f.eks. hvordan man kan ændre farver, skrifttyper og størrelser på den aktive titellinie. Gemme og hente temaer: Når man har gennemgået samtlige elementer og har lavet et godt personligt tema, går man tilbage til Egenskaber for skærm og vælger det første faneblad Temaer, og her klikker man på Anvend, hvorefter pc en skifter udseende til det ønskede. Det nye tema står nu som et Ændret tema og det vil vi gerne have gemt. Klik på Gem som og giv det et navn.

Som man kan se gemmes det nye tema automatisk i Dokumenter som en tema fil. Man kan også vælge andre placeringer, men det er nu muligt at kopiere filen over på et hukommelsesmedie og tage den med sig til andre pc er. Skiftet mellem de forskellige temaer, man har lavet, foregår på første faneblad, hvor man klikker på pilen til højre for temanavnet og får sine valgmuligheder frem. Man kan her vælge mellem de temaer, der er i forvejen eller søge efter flere via Gennemse, hvor man så åbner sit hukommelsesmedie med den gemte fil. Som man kan se, er det også muligt at hente temaer online via internettet. Her skal man dog passe på, da der kan skjule sig virus og andet i temaerne, og mange antivirus programmer vil ikke tillade download af filer, der ændrer på Windows opsætning. I Vista er der om muligt endnu flere muligheder for individuelle tilpasninger. Under Personlige indstillinger (se ovenfor) har man samlet muligheden for at tilpasse en lang række af indstillinger for skærm, mus og lyde. Det, der svarer til Udseende i XP hedder i Vista Vinduesfarve og udseende

Her kan man igen vælge mellem flere farveskemaer. Proceduren for at tilpasse de enkelte elementer er den samme med at vælge elementet, tilpasse farver, skrifttyper og størrelser og klikke på anvend, hvorefter Vista skifter til det ønskede udseende, og så kan man gemme temaet under menupunktet Tema under Personlige indstillinger. Som noget nyt gemmes også indstillinger for lyde, musemarkører og anden opsætning i den samlede tema fil. På samme måde som i XP kan man hente temaer og flytte dem fra den ene pc til den anden. Vista s bruger kontrol kan i den sammenhæng være ret irriterende, da den hele tiden kan finde på at spørge, om du nu også er sikker på at du vil eller må ændre på Windows opsætning, men man kan slå funktionen fra eller indstille den, så den ikke bryder ind hele tiden. Det handler om hvilke rettigheder den enkelte bruger har på maskinen.

Musemarkører: De allerfleste der bruger Windows bruger også musen til at pege og klikke med. Mange med lidt dårligt syn klager imidlertid over, at det er svært at se musen, eller at den let bliver væk for dem. Det er der naturligvis råd for! I XP skal man ind i Start>Kontrolpanel>Mus for at finde egenskaberne for musen. Her vælger man fanebladet Markører og klikker på pilen til højre for temanavnet og får så en lang række valgmuligheder som Windows er født med. Ved at vælge dem en efter en, kan man til højre se hvordan de ser ud, og så vælge den mest synlige. Nå man har fundet den bedste, klikker man på Anvend og derefter på OK, og så har man nye og tydeligere markører. Også her er det muligt at søge på internettet efter alternativer, men man skal som sædvanlig passe på, da der kan skjule sig ubehagelige ting ved download. Har man problemer med at følge musen når den flytter sig, eller at se hvor den gemmer sig, kan man med fordel sætte flueben ved de to muligheder under markørindstillinger. I Vis markørspor slæber musepilen en skygge efter sig. Længden bestemmes med skyderen nedenunder, og derved er pilen mere synlig. Vis placeringen med CTRL tasten betyder, at hvis man trykker kort på [CTRL] tasten kommer der et par cirkler, nærmest som en skydeskive omkring pilen, hvorved man lettere får øje på den. I Vista vælger man Musemarkører under personlige indstillinger og kommer så frem til næsten den samme brugerflade som i XP.

Der findes masser af mus på markedet, som er beregnet til specielle formål eller blot er alternativer til den normale standard. De fleste af disse kommer med deres egen driver, som skal installeres eller er forinstalleret på pc en, og det betyder at der er mulighed for at vælge andre funktioner, knapper ol. med den medfølgende software. Muselup: Et af alternativerne til Windows standard musedriver er Microsofts egen Intellipoint software. Den følger med mange af Microsofts egne mus og kan endvidere downloades fra Microsoft hjemmeside under Hardware> Drivere. Den vil kun samarbejde med Microsoft egne mus, men til gengæld er der en smart ekstra funktion indbygget i softwaren, en Magnifyer eller et forstørrelsesglas, som mange med let nedsat syn er glade for. Fælles for de mus der kan arbejde med systemet er, at de har hjul og nogle ekstra knapper. En af disse kan så bruges til at aktivere lupfunktionen med, og desuden bruges den til at styre forstørrelsesgraden samt luppens størrelse. Når man klikker på den ekstra knap, dukker der et forstørrelsesglas op omkring muse markøren, og her vises der et forstørret udsnit af skærmbilledet. Dette følger musen rundt på skærmen. Se eksempel nedenfor:

Hvis man holder knappen inde kommer følgende symboler frem: Nu er det muligt ved at flytte på musen at bestemme, hvor stor luppen skal være; man kan ændre både højde og bredde på vinduet, og ved at køre med rullen på musen, kan man bestemme hvor stor forstørrelsen skal være. Man skal dog være klar over, at der er tale om en ret simpel forstørrelse, der hurtigt giver trappetrin på kanter og rundinger, og grafik og billeder bliver uldne i kanterne. Imidlertid er der mange med let synsnedsættelse, der er glade for denne funktion evt. i kombination med at hele systemet er sat op til stor visning, så luppen kun benyttes der hvor det kniber lidt. Internettet: En af de funktioner som pc en oftest benyttes til, er at gå på internettet for at hente informationer eller kommunikere. Hertil benytter de fleste Internet Explorer, og også her er der rige muligheder for at ændre på størrelse og udseende af de hjemmesider man besøger. Lettest er det at gå ned i højre hjørne, hvor der findes et værktøj til at zoome ud og ind på den aktuelle side: Her er det muligt at zoome ind og ud i spring som det ses. Det er også muligt at gøre det i spring ved at holde [CTRL] tasten nede og samtidig trykke på + eller på det numeriske tastatur. Endelig kan man vælge Tilpas og så skrive sin egen % værdi ind: Tilsvarende funktioner findes i de alternative internet programmer Firefox og Opera. Under Funktioner>Internetindstillinger i menulinien kan man vælge et punkt der hedder Tilgængelighed. I ældre versioner hedder det Hjælp til handicappede.

Her er der mulighed for at vælge følgende: Men desværre er det langt fra alle hjemmesider, der er fleksibelt opbygget til dette, og resultatet er ofte langt fra det ønskede, som det kan ses af nedenstående eksempel fra DR. Som det vist efterhånden er klart, er der mange muligheder for at tilpasse pc ens brugerflade og skærmbillede, så også personer med nedsat syn kan bruge dette snart uundværlige stykke hverdags værktøj. Både i Windows XP s kontrolpanel > Hjælp til handicappede og i Vistas Øget tilgængelighed er der guider, der kan hjælpe med at indstille pc en optimalt til den enkelte bruger, men de bedste erfaringer har vi med de ovennævnte indstillinger af skærm, skærmopløsning og temaer i brugerflader samt tilføjelse af en muselup. Det kan anbefales at være meget tålmodig og prøve flere opsætninger, indtil man finder den rigtige, og det er en god ide at have flere temaer, gerne med relevante navne, så det er let at skifte til et tema, der passer til den aktuelle brug af pc en eller til det aktuelle program.

Hjælpemiddelprogrammer: Er ovenstående ikke tilstrækkeligt, er der naturligvis andre hjælpemuligheder. Først og fremmest i form af hjælpemiddelprogrammer, som typisk lånes af det offentlige, hvis synsnedsættelsen er tilstrækkelig stor og behovet for kommunikation og informationssøgning ligeså. Det mest anvendte program er ZoomText, der er amerikansk udviklet, men tilpasset dansk med bl.a. danske menuer og hjælpetekster samt mulighed for dansk tale. Zoomtekst har en værktøjskasse, der består af 2 dele, en til forstørrelse og en til styringen af talen. Har man ikke brug for talehjælp til oplæsning mm. kan man nøjes med at installere forstørrelsesdelen, hvorved programmet også bliver billigere. Det vil føre alt vor vidt her at gennemgå alle mulighederne i programmet eller de øvrige tilsvarende programmer. Har man brug for disse, skal man henvende sig til sin kommune eller synsinstitution og få afprøvet mulighederne samt få undervisning i opsætning og brug af programmerne, der ikke altid er lige til at gå til, men skal tilpasses individuelt. Windows 7 I skrivende stund (juli 2009)har vi mulighed for at se på det kommende styresystem fra Microsoft, Windows 7, via en forløber, der ikke er det endelige styresystem, men en testversion (Release Candidate), der giver mulighed for at se det nye og teste mulighederne. Det ser ud til, at der bliver endnu flere muligheder for at indstille individuelt, og først og fremmest bliver forstørrelses funktionen (Magnifyer) en helt integreret del af systemet og ikke kun en muselup eller et forstørrelsesvindue øverst på skærmen.

Det bliver muligt at vælge om man vil have lupfunktion, forstørrelse af hele skærmen, eller et splitvindue, og det ser ud til, at lupfunktionen også følger tekst markøren og ikke kun musepilen. Dog ser det ikke ud til, at udglatning af kanter på bogstaver er med, så der bliver ret hurtigt trappe trin på rundingerne, og grafik bliver tilsvarende uldent i kanterne. Der bliver også flere muligheder for taleunderstøttelse, men vi er desværre hele tiden oppe imod, at dansk ikke er et verdenssprog, så både den danske udgave af selve styresystemet såvel som dansk tale til programmet må vente lidt på sig. Den endelige version af systemet bliver frigivet i slutningen af oktober, og den danske version kommer et par måneder senere. Andre muligheder. Dette var som sagt kun en overfladisk gennemgang af mulighederne i Windows styresystemet (XP og Vista), og dette endda kun med fokus på personer med lettere synsnedsættelser. Er man helt eller næsten blind, findes der skærmlæseprogrammer (JAWS, Windows Eyes m.fl.) der gør det muligt at styre og bruge pc en helt uden skærmbillede, men det ligger udenfor denne artikels rammer at gennemgå disse muligheder, ligesom jeg er gået udenom mulighederne indenfor Mac computere samt de alternative styresystemer baseret på Open Source Linux mm. Et andet problem vi ofte støder ind i er, at individuel tilpasning og hjælpemiddelprogrammer primært er tilknyttet til den enkelte brugers pc. Så når man skal tage

individuelle hensyn på systemer, der fungerer på netværk, enten som tynde klienter eller terminal løsninger, der får alle informationer og programmer fra en fælles server, så bliver det meget svært at løse problemerne. Alene at få lov til at prøve, om det kan lade sig gøre at få en svagtseende eller blind op at køre på systemet med de nødvendige ændringer, kan være en udfordring. Ud over skærmen kan også tastaturet være en udfordring. Det er de færreste, der mestrer at skrive 10-finger system uden at se på tastaturet (også kaldet blindskrift, der dog ikke må forveksles med blindes punkt skrift). Det kan varmt anbefales, at man træner denne disciplin, da det gør det lettere at følge med i, hvad der sker på skærmen når man ikke hele tiden skal have næsen i tastaturet for at finde det næste bogstav! Til hjælp for svagtseende er der kommet svagsynstastaturer i handlen. De findes primært i to udgaver - en sort/gul og en sort/hvid - som det ses nedenfor. Også disse kan lånes som hjælpemidler, når det er nødvendigt. Her ses en sammenligning mellem en svagsyns taste og en almindelig lys grå taste. Nedsat eller manglende syn er således slet ikke nogen hindring for at bruge en pc og få alle de informationer en sådan kan give. Det er blot et spørgsmål om at få fat i de rigtige hjælpemidler og indstillinger, og få det hele sat op, så det tager hensyn til brugeren, og få denne instrueret i at bruge mulighederne. Her et eksempel på en arbejdsplads, hvor både pc, cctv og telefonsystem er tilpasset en svagtseende bruger. Anker Balslev Syns- og IT-konsulent Center for Syn og Hjælpemidler, Århus