Frederikshavn Kommune Handicappolitik

Relaterede dokumenter
Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik

Handicappolitik

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicap politik [Indsæt billede]

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik for. Glostrup Kommune

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Med plads til alle

Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

Kolding Kommunes handicappolitik

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Det gode og aktive hverdagsliv

Psykiatri- og misbrugspolitik

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Retur til index. Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Handicappolitik Ishøj Kommune

Indledning. FN s definition på et handicap

gladsaxe.dk Handicappolitik

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Psykiatri- og misbrugspolitik

H a n d i c a p p o l i t i k

HANDICAP- POLITIK 2019

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Handicappolitik 5. marts 2012

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Handicap- og psykiatripolitik

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Samsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udkast til ny handicappolitik

Handicappolitik

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

HANDICAPPOLITIK

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Behov for alles ressourcer

Psykiatri- og misbrugspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Handicappolitik Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Retningslinjer for brugerindflydelse

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Handicappolitik

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Frederiksbergs Kommunes handicappolitik

Handicappolitik - udkast

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK

BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Sammen skaber vi sundhed

Udkast maj Ældrepolitik

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Transkript:

Frederikshavn Kommune Handicappolitik 2014-2017

Indholdsfortegnelse 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Indledning Vision, værdier og menneskesyn De handicappolitiske grundprincipper Regeringens 6 Handicappolitiske indsatsområder Handicappolitikkens gyldighedsområde Indsatsområder i Handicappolitikken Individuel støtte og hjælp Inklusion på arbejdsmarkedet Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed Sammenhæng Familie, netværk og pårørende Faglighed og fokus på det der virker Aktivitetstilbud Velfærdsteknologi Frivillighed Botilbud Sundhed Opfølgning på Handicappolitikken

Indledning Frederikshavn Kommunes første handicappolitik blev vedtaget i 2009, og opstiller nogle ambitiøse visioner for handicapområdet samt mål for, hvordan de skal opnås. Siden udarbejdelsen af handicappolitikken, er langt størstedelen af målsætningerne i politikken indfriet. Det er derfor tid til at opstille nye mål for indsatsen i de kommende år, og Socialudvalget ønsker, at ambitionerne skal være endnu større i fremtiden. Det er Socialudvalgets ambition, at Frederikshavn Kommune skal være frontkommune på handicapområdet og en kommune som andre kommuner spejler sig i. At det er lykkedes, kommer blandt andet til udtryk ved, at der, siden udarbejdelsen af den første handicappolitik, er blevet henvist til Frederikshavn Kommunes handicapindsats i materiale fra blandt andet Socialstyrelsen. For at sikre, at Frederikshavn Kommune fortsat er en foregangskommune på handicapområdet, er ambitionerne i denne handicappolitik endnu højere. De højere ambitioner kommer blandt andet til udtryk ved, at handicappolitikken skal måles på, hvorvidt den har gjort en reel forskel for borgerne i målgruppen. Med den nye handicappolitik sætter Frederikshavn Kommune alvor bag ordene, når vi siger, at borgeren skal være i centrum. Handicappolitikkens visioner gælder derfor for alle borgere i kommunen. Modsat den tidligere handicappolitik uddelegeres ansvaret for de forskellige indsatsområder ikke til bestemte centre eller afdelinger. Dette skal ikke ses som udtryk for, at ingen har ansvaret for, at vi når målene i politikken. Det skal derimod ses som udtryk for, at indsatsen er tværgående og at udgangspunktet er borgerens perspektiv. Handicappolitikken er blevet til i en proces, hvor borgere, pårørende, medarbejdere og handicaporganisationer har haft mulighed for at komme med bidrag. Bidragene er indhentet på borgermøde på Hotel Viking omkring handicap politikken. Derudover er der i sommeren 2013 inviteret til, at alle borgere, medarbejdere og politikere kan komme med ønsker, forventninger og ideer til den nye politik. Glædeligvis har mange ønsket at bidrage til udviklingen af handicapområdet både i forbindelse med borgermødet og den seneste indsamling af input. Socialudvalget er bevidst om, at involvering forpligter, og derfor er bidragene i videst muligt omfang taget med i politikken. Alle input har indgået i udarbejdelsen af handicappolitikken, og en fokusgruppe bestående af tre medlemmer af Socialudvalget har prioriteret de mange forslag til indsatsområder. Handicappolitikken er udarbejdet i samarbejde med Frederikshavn Kommunes Handicapråd, som er en vigtig part i udviklingen af handicapområdet. Målet med handicappolitikken er, at den skal være det primære styringsredskab i arbejdet på handicapområdet og være en platform for dialog mellem politikere, medarbejdere, borgere og interesseorganisationer. Handicappolitikken skal udstikke konkrete mål og indsatser for arbejdet på handicapområdet. Handicappolitikken skal ses som et levende og dynamisk dokument, som løbende kan tilpasses efter behov. Handicappolitikken 2014-2017 skal evalueres senest i løbet af 2017, som udgangspunkt for udarbejdesen af en ny handicappolitik. 4

Vision, værdier og menneskesyn Frederikshavn Kommune vil være et inkluderende samfund, hvor borgere med funktionsnedsættelse sikres lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Inklusion handler om, at alle borgere i kommunen skal have mulighed for kunne deltage og høre til, og for at kunne yde et bidrag til fællesskabet. Frederikshavn Kommunes handicappolitik bygger på følgende værdier: Selvbestemmelse og medansvar. Respekt og ligeværdighed. Accept og anerkendelse af forskellighed. Og at se forskellighed som en ressource. Helhed og tidlig indsats. Hjælp til selvhjælp. Selvbestemmelse er et nøgleord for Frederikshavn Kommunes indsats på handicapområdet. Kommunens opgave er i den forbindelse at understøtte med rammer, der sikrer, at der er tilbud til alle og at den enkelte kan udvikle sig i kommunens tilbud. Frederikshavn Kommunes menneskesyn tager udgangspunkt i, at alle mennesker besidder ressourcer og kompetencer, som udvikles i socialt samspil med de omgivelser og miljøer, som den enkelte er i kontakt med. Det er i relation hertil et centralt omdrejningspunkt for Frederikshavn Kommunes indsats, at den leveres som hjælp til selvhjælp og derved hjælper borgeren til at blive uafhængig af hjælp i videst muligt omfang. Samtidig er det centralt, at Frederikshavn Kommunes indsats tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og medvirker til at udvikle disse. 5

De handicappolitiske grundprincipper Handicappolitikken bygger på de fire handicappolitiske grundprincipper, der danner grundlag for dansk lovgivning og politik på handicapområdet. De fire grundprincipper er: Kompensation At Frederikshavn Kommune tilbyder mennesker med en funktionsnedsættelse en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt. Kompensation kan både gives i form af et varigt hjælpemiddel eller som pædagogisk støtte eller praktisk hjælp. Kompensation i Frederikshavn Kommune skal ikke ses som et mål i sig selv, men som et middel til at opnå udvikling for den enkelte. Det handler således i højere grad om at give den enkelte noget at leve for end noget at leve af. Sektoransvarlighed At alle led af Frederikshavn Kommunes organisation, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at de samme ydelser, tjenester eller service er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse. Sektoransvaret betyder for Frederikshavn Kommune også, at der er behov for en fælles forståelse for de tværgående udfordringer og et tæt samarbejde på tværs af kommunens centre. Solidaritet At støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Dette betyder, at merudgifter som følge af en funktionsnedsættelse ikke påhviler den enkelte, men betales af kommunen i henhold til den relevante lovgivning. Hjælpen er dermed uafhængig af indkomst og formue. Ligebehandling At personer med funktionsnedsættelse sikres lige udviklings- og livsmuligheder og har mulighed for at deltage i samfundslivet. Ligebehandling i Frederikshavn Kommune handler ikke nødvendigvis om at behandle alle ens. Vi er alle født med forskellige forudsætninger, og ligebehandling vil i nogle tilfælde kun kunne opnås ved at behandle mennesker forskelligt. 6

Regeringens 6 Handicappolitiske indsatsområder Regeringen har i 2013 udarbejdet en Handicappolitisk handlingsplan, som præsenterer regeringens visioner for handicapområdet og lægger sporene for arbejdet på det handicappolitiske område i de kommende år. Frederikshavn Kommunes Handicappolitik understøtter de visioner og målsætninger Regeringen fremsætter heri. Regeringens 6 handicappolitiske indsatsområder er: Medborgerskab og deltagelse Uddannelse Beskæftigelse Sammenhæng og kvalitet Innovative løsninger, ny teknologi og øget tilgængelighed Mere viden og bedre effekt Regeringens 3 visioner for handicapområdet er: Et samfund med respekt for forskellighed, hvor alle mennesker indgår ligeværdigt som medborgere i samfundets mange fællesskaber. Et samfund, som understøtter mennesker med handicap i at opnå øget selvbestemmelse og ansvar for eget liv. Et samfund, hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer, og hvor mennesker med handicap støttes i at realisere og bidrage med deres fulde potentiale. 7

Handicappolitikkens gyldighedsområde Målgruppen for handicappolitikken er børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder også mennesker med en sindslidelse. Målgruppen omfatter, med udgangspunkt i FNs handicapkonventions begreber, borgere med en permanent eller langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse, hvor samspillet med forskellige former for barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet. Handicappolitikken gælder på tværs af livsforløb og for borgere i alle aldersgrupper. Mennesker, der lever med et handicap, er lige så forskellige som alle andre, men fælles for dem er, at de kan støde på udfordringer i forbindelse med deres funktionsnedsættelse i hjemmelivet, fritidslivet og i uddannelses- eller arbejdslivet. En funktionsnedsættelse berører altså alle aspekter af livet, og derfor er det centralt, at handicappolitikken er sammenhængende, og at der er enighed om de overordnede linjer på tværs af kommunens centre. Det er Frederikshavn Kommunes opgave, så vidt muligt at kompensere borgerne i forhold til de udfordringer, de møder i forbindelse med deres nedsatte funktionsevne. Kommunen kan dog ikke klare denne opgave alene, og derfor inviteres det omgivende samfund til at tage del i opgaven. Politikken vedrører derfor borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, pårørende, medarbejdere, politikere, frivillige og alle med tilknytning til handicapområdet. Frederikshavn Kommunes handicappolitik går på tværs af alle centre i kommunen, berører alle ansvarsområder i kommunen og tager højde for al lovgivning, der har konsekvenser for borgere med funktionsnedsættelse. Handicappolitikken skal sikre, at handicapbegrebet medtænkes i kommunens arbejde og beslutninger. På den måde sikres det blandt andet, at eventuelle handicapmæssige konsekvenser vurderes, inden forslag vedtages i Frederikshavn Byråd. Handicappolitikken skal derfor: Være et redskab til at sikre sammenhæng på tværs af de kommunale opgaver. Sikre, at der skabes synlighed om mål og indsats på handicapområdet. Bidrage til at styrke samarbejdet med øvrige aktører. Danne ramme for de aktuelle prioriteringer på handicapområdet i kommunen. 8

Indsatsområder i Handicappolitikken I det følgende beskrives de indsatsområder, som vil være særligt i fokus på handicapområdet i Frederikshavn Kommune i de kommende år. Udover en beskrivelse af målsætningerne i forhold til de forskellige indsatsområder, beskriver handicap politikken en række initiativer, der skal medvirke til at opfylde disse målsætninger. Målsætningen for alle initiativer i det nedenstående er, at det skal gøre en positiv forskel for borgere med funktions nedsættelse i Frederikshavn Kommune. Indsatsområderne spiller sammen på kryds og tværs, og skal tilsammen medvirke til at opfylde de visioner og målsætninger, der er beskrevet i denne politik. Individuel støtte og hjælp Inklusion Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed Sammenhæng Familie, netværk og pårørende Faglighed og fokus på det der virker Aktivitetstilbud Velfærdsteknologi Frivillighed Botilbud Sundhed 9

Individuel støtte og hjælp Mennesker med funktionsnedsættelse tilbydes på en række områder individuel støtte og hjælp. Støtten gives med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Frederikshavn Kommunes indsats skal være præget af stor lydhørhed over for individuelle behov, og der skal være plads til skæve løsninger. Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige muligheder, men vejen kan være forskellig fra person til person. Et bærende princip i forhold til den individuelle støtte er hjælp til selvhjælp. Støtten gives således med det formål, at gøre borgeren i stand til bedre at klare sig selv fremadrettet. Dette tema er gennemgående for Frederikshavn Kommunes indsats på handicapområdet, og gør sig derfor også gældende i forhold til de øvrige initiativer i handicappolitikken. Frederikshavn Kommunes indsats tager udgangspunkt i din livssituation og medvirker til at gøre dig mindre afhængig af hjælp Filosofien omkring hjælp til selvhjælp bygger på en forventning om, at det vil skabe øget livskvalitet, hvis borgerne er i stand til at klare flere ting selv. Målet er, at det vil hjælpe borgerne til at opnå størst mulig uafhængighed, fuld inddragelse og deltagelse i alle livets forhold. Grundlaget for Frederikshavn Kommunes indsats er, at borgeren som udgangspunkt er den fremmeste ekspert i eget liv. Derfor skal kommunens indsats tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og hjælpe til at bringe ressourcerne i spil, så den enkeltes evne til aktivt at tage ansvar for eget liv styrkes. På børneområdet er der fokus på hele familien. Dette helhedssyn er vigtigt ud fra en bevidsthed om, at hele familien er i en særlig sårbar situation, når der er tale om et barn med funktionsnedsættelse. Initiativer Frederikshavn Kommunes støtte og hjælp ydes med hjælp til selvhjælp som bærende princip. Frederikshavn Kommunes indsats tager udgangspunkt i borgerens ressourcer. Frederikshavn Kommunes løsninger og tilbud er fleksible og individuelt tilpassede. 10

Inklusion Frederikshavn Kommune skal være et inkluderende samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion skal sikre, at alle borgere i Frederikshavn Kommune har mulighed for at deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udviklingen af kommunen. Inklusion er en overordnet vision for Frederikshavn Kommunes indsats på handicapområdet og det gælder både i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelse, demokrati og samfundet i det hele taget. Inklusion i arbejdslivet handler om at nedbryde barrierer for at personer med nedsat funktionsevne kan bidrage på arbejdsmarkedet. I Frederikshavn Kommune vil vi have et rummeligt arbejdsmarked, hvor en funktionsbegrænsning ikke er en hindring for at kunne bidrage. Derfor skal der kontinuerligt være fokus på at skabe jobs på særlige vilkår og på at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Det er Frederikshavn Kommunes holdning, at vejen til inklusion blandt andet går gennem en tidlig indsats. Derfor skal der iværksættes tilbud for borgere med nedsat funktionsevne så tidligt som muligt. På børneområdet er rummelighed et fokus område i forhold til inklusion af børn med funktionsnedsættelse i skole-, dag- og fritidstilbud. Frederikshavn Kommune vil arbejde for at udbrede kendskabet til de udfordringer, som børn med funktionsnedsættelse møder. Initiativer Frederikshavn Kommune vil kontinuerligt arbejde på at skabe jobs på særlige vilkår og på at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Frederikshavn Kommune vil så tidligt som muligt iværksætte tilbud indenfor sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. Frederikshavn Kommune inkluderer, så vidt muligt, børn med nedsat funktionsevne i kommunens skoler, børnehaver mv. Frederikshavn Kommune udarbejder en samlet oversigt med oplysninger om alle handicaptilbud i Frederikshavn Kommune til handicappede borgere og deres pårørende. Frederikshavn Kommune vil sikre, at du har mulighed for at deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udvikling af kommunen 11

Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed Tilgængelighed er et bredt og omfattende begreb, som grundlæggende handler om at tilrettelægge og tilpasse samfundets aktiviteter, så de også inkluderer de behov, mennesker med funktionsnedsættelse har. Det er Frederikshavn Kommunes mål, at personer med funktionsnedsættelse skal have reel bevægelsesfrihed. Forudsætningen for at alle kan deltage i samfundslivet er, at vi kan komme ud, frem, ind og hjem igen. Frederikshavn Kommune skal derfor tænke tilgængelighed ind overalt - lige fra planlægning af store anlægsprojekter til dagligdagens møder og lokale arrangementer. I Frederikshavn Kommune er der nedsat et tilgængelighedsudvalg, som varetager Handicaprådets rolle i forbindelse med sager, der drejer sig om tilgængelighed. Tilgængelighedsudvalget medvirker til at sikre tilgængeligheden bedst muligt i både offentlige og private byggerier. Tilgængelighed handler også om at sikre, at der er befordringstilbud, som, ud fra den enkeltes forudsætninger, giver mulighed for at blive befordret eller kunne befordre sig selv. Befordringstilbuddene til personer med nedsat funktionsevne organiseres blandt andet i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab. Frederikshavn Kommune vil understøtte, at du har mulighed for at bevæge dig frit rundt i kommunen En central dimension i forhold til tilgængelighed er også adgangen til oplysninger, så kommunens information er tilgængelig for alle kommunens borgere. Det kan være information, der sætter borgerne i stand til at tage vare på udvikling i deres egen hverdag og information der er nødvendig for at deltage i den offentlige debat i kommunen. Frederikshavn Kommune skal derfor sikre udviklingen af systemer, hjemmesider, dokumenter med videre, så alle borgere kan anvende dem på en måde, der giver dem mulighed for at deltage i samfundslivet. Dette skal blandt andet medvirke til at skabe lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber. Bevægelsesfrihed handler for nogle borgere også om mulighed for ledsagelse. Frederikshavn Kommune vil arbejde for, at alle borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til at færdes alene, får mulighed for ledsagelse 15 timer om måneden. Ordningen findes på nuværende tidspunkt for borgere, som er berettiget til ledsagelse ved det fyldte 67. år. For borgere, hvor behovet for ledsagelse først opstår efter det fyldte 67. år, vil Frederikshavn Kommune arbejde for at organisere en ledsageordning, eksempelvis bestående af frivillige ledsagere. Initiativer Frederikshavn Kommune vil arbejde for, at borgere med funktionsnedsættelse har samme muligheder for at bevæge sig rundt i kommunen som andre. Frederikshavn Kommune vil sikre, at generel information om forhold i kommunen er tilgængelige for alle borgere i kommunen. Frederikshavn Kommune vil løbende udvikle tilgængeligheden til information ved at levere kommunens hjemme sider, dokumenter, skrivelser og formularer i et format, der er relevant for alle borgergrupper. Frederikshavn Kommune vil sikre, at ny- og ombygninger i kommunale bygninger og i det offentlige rum tilrettelægges efter nyeste viden om tilgængelighed. Frederikshavn Kommune vil arbejde for, at alle borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som ikke kan færdes alene, har mulighed for at få ledsagelse. 12

Sammenhæng i indsatsen Det er centralt, at man som borger oplever, at der er sammenhæng i Frederikshavn Kommunes indsats. Derfor er det målsætningen, at overgange fremadrettet er et rent administrativt begreb, og at borgere med nedsat funktionsevne ikke oplever overgange negativt, når sags behandlingen overgår fra et center til et andet. Det er Frederikshavn Kommunes målsætning, at overgange ikke er noget, man som borger skal forholde sig til. Der skal være fokus på borgerens oplevelse af mødet med kommunen, og på at sagsgangen opleves som et sammenhængende forløb. Det er samtidig vigtigt, at der løbende følges op på, om tingene kan gøres enklere. For at skabe sammenhæng i indsatsen, vil vi i Frederikshavn Kommune arbejde for, at alle borgere har en koordinerende kontaktperson i kommunen, som kan guide borgeren i forhold til, hvor det er muligt at få hjælp i den kommunale organisation. Det er centralt, at man som borger i Frederikshavn Kommune oplever klarhed i forhold til, hvem der har ansvaret for ens sag. Sammenhæng i indsatsen handler også om at undgå økonomisk og faglig silotænkning. Frederikshavn Kommune har fokus på at arbejde tværgående med udgangspunkt i borgerens behov. Det skal således være borgerens behov, der er styrende for, hvordan indsatsen organiseres. Initiativer Frederikshavn Kommune vil sikre, at alle borgere med nedsat funktionsevne skal have en koordinerende kontaktperson i kommunen. Frederikshavn Kommune vil arbejde tværgående med udgangspunkt i borgerens behov. Borgere med nedsat funktionsevne skal opleve, at der er en sammenhængende indsats på tværs af alle centre og sektorer i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune vil sikre, at du har én kontaktperson, der kan guide dig rundt i kommunens tilbud 13

Familie, netværk og pårørende I Frederikshavn Kommune opfattes familie, netværk og pårørende til de borgere, der benytter kommunens tilbud på handicapområdet, som værdifulde samarbejdspartnere, der blandt andet kan bidrage med vigtig viden om borgerens livssituation. Pårørende kan have tilknytning til borgeren på en række forskellige måder, og det er relationen mellem borgeren og den pårørende, der er afgørende. Forældre er de naturlige, primære pårørende for børn og unge med nedsat funktionsevne. Voksne vælger selv, hvem der er deres pårørende, og det kan derfor både være forældre, børn, ægtefælle, en anden slægtning eller en nær ven. I forhold til børn, unge og deres familier tager Frederikshavn Kommunes tilgang udgangspunkt i samarbejds modellen Familien i Centrum. Grundtanken på børneområdet er at se helhedsorienteret på familien omkring barnet med handicap. En del af dette er at yde en rådgivende og vejledende indsats til familien i forhold til den samlede situation. Alle voksne mennesker har ret til at bestemme over og tage ansvar for deres eget liv. Udgangspunktet for at inddrage og samarbejde med pårørende er derfor, at borgeren er i centrum af eget liv. Frederikshavn Kommune involverer din familie og netværk efter aftale med dig Inddragelse og samarbejde med pårørende sker altid: med udgangspunkt i borgerens ønske og samtykke. underlagt den enkeltes ret til personlig integritet, selvbestemmelse og samfundsmæssige rettigheder. I forhold til borgere med en funktionsnedsættelse eller sygdom, der gør det svært at udtrykke egne ønsker og behov, har pårørende og fagprofessionelle et særligt ansvar for at tage udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Frederikshavn Kommunes tilgang til samarbejdet med pårørende vil blive uddybet i en pårørendepolitik, der er under udarbejdelse og som bliver dækkende for kommunens tilbud til voksne med nedsat funktionsevne. Initiativer Frederikshavn Kommune prioriterer det gode samarbejde med pårørende højt. Udgangspunktet for at inddrage pårørende er, at borgeren er i centrum af eget liv. Der udarbejdes en pårørendepolitik for tilbud på handicap- og psykiatriområdet. Alle botilbud for voksne på handicap- og psykiatriområdet udarbejder et lokalt tillæg til den overordnede pårørendepolitik. 14

Faglighed og fokus på det der virker Det er centralt, at fagligheden i Frederikshavn Kommunes indsats er helt i top. Der skal derfor i alle kommunens tilbud være fokus på den faglige tilgang og på medarbejdernes kvalifikationer. Der er behov for en række forskellige fagligheder i arbejdet på handicapområdet. Fælles for de forskellige fagligheder er, at det er centralt, at der sikres mulighed for løbende opkvalificering og videreuddannelse. Frederikshavn Kommune vil, i overensstemmelse med kommunens overordnede personalepolitik, sikre, at kommunens medarbejdere får de bedste muligheder for at udvikle evner og kompetencer for eget og kommunens bedste. Samtidig er det vigtigt, at der arbejdes ud fra en veldefineret faglig tilgang og med et klart mål for indsatsen. Indsatserne skal generelt understøtte den enkeltes mestringsevne, udvikling og aktive deltagelse. Frederikshavn Kommunes tilbud skal leveres med borgeren i centrum og de skal gøre en positiv forskel for modtageren. Derfor er det centralt, at der er fokus på den effekt tilbuddet har for de borgere, som benytter tilbuddet. Det løbende fokus på effekten skal samtidig afspejle sig i form af udvikling af kommunens tilbudsvifte. Udover at fokusere på effekten af kommunens tilbud, er det vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i den aktuelt bedste viden, og at denne viden udbygges og opdateres løbende. Initiativer Frederikshavn Kommune vil sørge for løbende videreuddannelse og opkvalificering af personalet. Frederikshavn Kommune har et særligt fokus på effekten af kommunens tilbud og indsatser. Tilbudsviften skal være i løbende udvikling med fokus på det der virker. Frederikshavn Kommune følger løbende op på, at vores indsats virker for dig 15

Aktivitetstilbud Borgere i Frederikshavn Kommune, som er berettigede til aktivitets- og samværstilbud, skal have mulighed for at modtage et kvalificeret tilbud svarende til den enkeltes alder og funktionsniveau. På nuværende tidspunkt er der en række forskellige tilbud om beskæftigelse i dagtimerne for borgere med nedsat funktions evne. Det er centralt, at der i alle Frederikshavn Kommunes tilbud om dagbeskæftigelse er fokus på borgernes udviklingspotentiale. Der skal således være mulighed for, at borgere, hvor funktionsevnen ændres over tid, får mulighed for at komme i nye aktivitetstilbud, der i højere grad passer den enkelte. Der skal samtidig være plads til, at borgere, der ikke kan varetage mere krævende opgaver med tiden, får mulighed for at udvikle sig på andre måder i deres aktivitetstilbud. Frederikshavn Kommunes aktivitetstilbud medvirker til at udvikle dine kompetencer med udgangspunkt i din nuværende livs situation Aktivitetstilbuddene skal være i løbende udvikling, så tilbuddene modsvarer de ønsker og behov brugerne har. I udviklingen af aktivitetstilbuddene skal der tages udgangspunkt i borgerens behov og ønsker. Udover de tilbud om beskæftigelse, der ligger i dagtimerne, vil Frederikshavn Kommune i de kommende år fokusere på etablering af aften- og fritidstilbud. Frederikshavn Kommune vil derfor arbejde for at sikre, at der er tilbud for alle borgere i aftener og weekender. Aktivitetstilbud om aftenen og i weekender kan eksempelvis organiseres i samarbejde med frivillige organisationer. Initiativer Frederikshavn Kommune vil etablere fritidstilbud til borgere med funktionsnedsættelse, når det giver livskvalitet for den enkelte. Gerne i samarbejde med frivillige organisationer. Frederikshavn Kommunes aktivitetstilbud tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og har fokus på borgerens udviklingspotentiale. Der er fokus på, at aktivitetstilbuddet er meningsfyldt for den enkelte. 16

Velfærdsteknologi Den teknologiske udvikling giver en række nye muligheder i forhold til opgavevaretagelsen på handicapområdet. Velfærdsteknologi dækker over en række teknologier, der forsyner eller assisterer personer med velfærdsydelser og produkter. Frederikshavn Kommune ser velfærdsteknologiske løsninger som en måde at øge selvbestemmelse, livskvalitet, tryghed og aktiv deltagelse i samfundslivet for blandt andet personer med nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi kan derudover understøtte inklusion, ved at øge muligheden for at fastholde og udbygge relationer og netværk. Derfor skal der i de kommende år være fokus på udnyttelse af velfærdsteknologi på områder, hvor det er meningsfuldt. På børne- og ungeområdet betragtes IT som et middel til at øge alle børn og unges kompetencer, og anvendes til både leg, læring og lektiehjælp. Endvidere anvendes IT som kompenserende hjælpemiddel til børn og unge med særlige behov. Velfærdsteknologi kan medvirke til at gøre mennesker mindre afhængige af hjælp fra andre, og dermed til at give den enkelte et mere aktivt liv. På den måde medvirker velfærdsteknologien også til at gøre borgerne mere selvhjulpne og understøtter således blandt andet princippet omkring hjælp til selvhjælp. Frederikshavn Kommune benytter velfærdsteknologi, når det kan medvirke til at skabe øget livskvalitet for dig Initiativer Frederikshavn Kommune anvender aktivt velfærdsteknologi med henblik på at skabe øget selvbestemmelse og livskvalitet for borgere med nedsat funktionsevne. Frederikshavn Kommune har fokus på identificering af områder, hvor velfærdsteknologi kan bidrage positivt for den enkelte borger. Frederikshavn Kommune inddrager den enkelte borger i beslutninger omkring anvendelse af velfærdsteknologi og benytter det kun, hvor det giver mening for borgeren. Frederikshavn Kommune vil oprette og sikre mulighed for oprettelse af mindre projekter, hvor man kan afprøve nye former for velfærdsteknologi. 17

Frivillighed Der skal på handicapområdet i Frederikshavn Kommune være fokus på samskabelse. Løsninger skal findes i et tættere samspil mellem den enkelte, netværket og civilsamfundet, og en central del af dette er samarbejde med frivillige. Der skal derfor i de kommende år åbnes op for, at eksempelvis frivillige organisationer indtænkes i fremtidens velfærdsløsninger. Det er ikke tanken, at frivillige organisationer skal overtage kommunale opgaver, men at de, via deres arbejde, understøtter borgerne på måder, som kommunen ikke har mulighed for. Det vil være en opgave for Frederikshavn Kommune, at skabe de bedst mulige vilkår for at frivillige kan bidrage til opgaveløsningen på handicapområdet. Frederikshavn Kommune vil gøre det attraktivt at være frivillig, og samtidig er det centralt, at kommunen medvirker til at mindske barriererne for at frivillige kan bidrage mest muligt. Dette gøres blandt andet gennem udarbejdelse af en politik for frivilligt socialt arbejde, som skal medvirke til at skabe rammerne for at frivillige inddrages i opgaveløsningen i Frederikshavn Kommune. For at kunne samarbejde med de frivillige kræfter bedst muligt, er det nødvendigt, at Frederikshavn Kommune påtager sig en koordinerende rolle, hvilket blandt andet kan ske gennem ansættelse af en ressourceperson på frivilligområdet. Ressource personens opgave kan blandt andet være at koordinere og samle de frivilliges indsats, og at fungere som bindeled mellem de frivillige og kommunens medarbejdere. Initiativer Frederikshavn Kommune vil skabe de bedst mulige vilkår for at frivillige kan bidrage til opgaveløsningen på handicapområdet. Der er fortsat fokus på samarbejde med de frivillige organisationer. Der udarbejdes en samlet politik for frivilligt socialt arbejde i Frederikshavn Kommune. Der ansættes en ressourceperson til frivilligområdet i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune vil skabe de bedste vilkår for, at frivillige kræfter kan gøre en forskel for dig 18

Botilbud Det er i Frederikshavn Kommune et fokusområde at sikre handicapvenlige forhold i kommunens bygninger. De fysiske rammer gælder både i borgerens egen bolig og øvrige bygninger i kommunen. Det er vigtigt, at alle borgere har et passende sted at bo. Mennesker med funktionsnedsættelse skal derfor have mulighed for at bo i en bolig, der imødekommer personens særlige behov. Samtidig er det centralt, at Frederikshavn Kommunes botilbud giver borgeren mulighed for at leve sit liv mest muligt på egne præmisser. For en række borgere vil der være fordele ved at bo i samme opgang som andre ligesindede. Frederikshavn Kommune vil derfor arbejde for oprettelse af opgangsfællesskaber til bestemte målgrupper. En del af opholdet kan være afklaring af, hvordan man fremadrettet skal bo. Vi vil arbejde for oprettelse af opgangsfællesskaber til eksempelvis målgrupper som borgere med ADHD og autisme spektrum forstyrrelser. Som beboer i kommunens botilbud får du mulighed for at leve dit liv mest muligt på egne præmisser Initiativer Frederikshavn Kommune vil etablere opgangsfællesskaber for forskellige målgrupper. Frederikshavn Kommune vil give borgerne i kommunens botilbud mulighed for at leve deres liv mest muligt på egne præmisser. Frederikshavn Kommunes botilbud skal sikre mulighed for social deltagelse og modvirke isolation. Frederikshavn Kommune tilbyder en variation af botilbud målrettet borgere med forskellige behov. 19

Sundhed Sundhed er et tværgående tema i Frederikshavn Kommune, og der er i Frederikshavn Kommune formuleret en sundhedspolitik, som vil være det primære styringsredskab i forhold til at sikre alle borgere lige mulighed for at leve et sundt liv. Handicappolitikken understøtter alle indsats områderne i sundhedspolitikken, og vil udvælge enkelte, som er særligt relevante i forhold til borgere med funktions nedsættelse. På handicapområdet vil et særligt fokusområde være social ulighed i sundhed. Sundhedsprofilen for Frederikshavn Kommune viser en social ulighed på stort set alle parametre, og der er derfor behov for tiltag, der kan mindske denne ulighed. Det er derfor vigtigt for Frederikshavn Kommune at have fokus på specifikke tilbud til borgere, der er særligt udsat på deres sundhed, hvilket blandt andet omfatter børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne. Frederikshavn Kommune skaber rammerne for at du kan leve et sundt og aktivt liv Frederikshavn Kommunes sundhedsindsats tager udgangspunkt i KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Faktorerne er derudover udvidet med Mental sundhed, og benævnes derfor KRAMM. Den mentale dimension er central, og kan i daglig tale beskrives som borgernes trivsel. Begrebet mental sundhed skal opfattes som et positivt begreb, der indeholder mere end fravær af psykisk sygdom. Frederikshavn Kommune vil arbejde aktivt med den mentale sundhed, idet det er en vigtig faktor for at borgere med nedsat funktionsevne kan udvikle sig og opleve livskvalitet. Mental sundhed handler blandt andet om adgang til skove, parker og andre friarealer, og det er derfor centralt, at mennesker med begrænset bevægelsesfrihed kan gøre brug af byerne og naturen i kommunen. Derfor vil Frederikshavn Kommune via information og kommunikation oplyse om, hvilke områder der er tilgængelige for borgere med nedsat funktionsevne. Som et særligt indsatsområde for borgere med nedsat funktionsevne, vil Frederikshavn Kommune have fokus på tandsundhed. Der skal være fokus på tandsundhed, idet der er tale om forebyggelige sygdomme, der kan have alvorlig indflydelse på velbefindende og livskvalitet. Fremme af tandsundheden vil blandt andet kunne iværksættes gennem undervisning og konkret træning i mundhygiejnevedligehold til medarbejdere på handicapområdet eller øgede muligheder for f orebyggende tandlægebesøg. Initiativer Frederikshavn Kommune har, med udgangspunkt i KRAMM-faktorerne, fokus på sundhed i alle tilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Der udarbejdes en sundhedsdelplan for alle tilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Frederikshavn Kommune vil via information gøre opmærksom på rekreative områder, der er tilgængelige for borgere med nedsat funktionsevne. Der er fokus på bevægelse i alle tilbud til borgere med funktionsnedsættelse. Frederikshavn Kommune har et særligt fokus på tandsundheden blandt borgere med nedsat funktionsevne. 20

Opfølgning på handicappolitikken Handicapindsatsen i Frederikshavn Kommune skal gøre en positiv forskel for borgere med nedsat funktionsevne i forhold til de parametre, som er nævnt i denne politik. Handicappolitikken vil derfor blive vurderet på, om den har medvirket til at skabe øget livskvalitet for de borgere, som indsatsen er tiltænkt at være til gavn for. Hvor opfølgningen på den tidligere handicappolitik byggede på bidrag fra Frederikshavn Kommunes forskellige centre, vil opfølgningen på denne politik bygge på bidrag fra de borgere, som indsatsen er målrettet. Eftersom der er tale om en meget forskelligartet gruppe af mennesker, vil de mest hensigtsmæssige metoder til evaluering af de enkelte områder blive anvendt. Evalueringen vil på denne måde ikke kun give en indikation af, om Frederikshavn Kommune har iværksat de initiativer, som vi har lovet, men også af, om de iværksatte initiativer rent faktisk har været til gavn for borgerne. Opfølgningen på handicappolitikken vil blive gennemført efter fire år og vil således være udarbejdet senest ved udgangen af 2017. Handicappolitikken er et levende og dynamisk dokument, som løbende kan tilpasses efter behov. 21

Frederikshavn Kommunes Handicappolitik 2014-2017 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Kontakt handicappolitik@frederikshavn.dk Yderligere information www.frederikshavn.dk