MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004 hyrede Vejdirektoratet Niels Damm fra Amphi Consult som rådgiver omkring padder. Første del af opgaven var en grundig registrering af padder i alle vandhuller langs linjeføringen. Dernæst at anlægge erstatningsbiotoper til størst mulig gavn for padderne. Af Niels Damm, Amphi Consult nd@amphi.dk Motorvejen er en kraftig barriere I en stor del af det danske landskab er naturen opdelt i små enheder, der har ingen eller ringe kontakt til andre naturområder. Mange levesteder er forsvundet eller er af dårlig kvalitet, fordi vi udnytter landskabet så intensivt. Det er derfor væsentligt, hvis de tilbageværende levesteder ødelægges eller opdeles i små enheder af en stærkt trafikeret vej. Ved anlæg af motorvejen mellem Odense og Ringe er enge blevet nedlagt og en række vandhuller er blevet fyldt op. En række steder adskiller motorvejen naturområder som enge, skove, moser og vandhuller. Spredning af padder og en række andre dyrearter forringes eller forhindres dermed. Vejdirektoratet skal tage hensyn til naturen ved anlæg af nye motorveje. Navnlig til de arter der er omfattet af den særlige beskyttelse under EF s Habitatdirektiv. Vejdirektoratet er forpligtet til at oprette erstatningsbiotoper, dvs. nye enge og nye vandhuller, indbygge faunapassager under og over motorvejen og opstille ledehegn, der fører dyrene hen til passagerne. Vandhuller er oaser i landskabet Sammenlignet med søer og åer giver velfungerende vandhuller med deres ringe størrelse et meget stort bidrag til biodiversiteten i naturen. Vandhuller rummer samlet set et stort antal arter af vandplanter, invertebrater og padder, hvoraf mange er sjældne arter. Nogle dyr lever hele deres liv i vandhuller, Eftersøgning af larver af salamandre i vandhul. Foto: Cecilie Damm. 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
mens andre bruger vandhullet i en kortere eller længere periode til at yngle i eller til at søge føde i. Hvis vores vandhuller forsvinder, mister vi også en lang række af de dyr og planter, vi glædes ved at se i naturen, men måske regner med bare er der uanset hvad. Undersøgelser af padder før motorvejen I 2004 og 2005 er padder kortlagt omkring Stor vandsalamander han i den flotte yngledragt med takket ryg- og halekam. Foto: Wouter de Vries. Springfrøen lever i løvskove og skjuler sig ved at have samme farve som et vissent bøgeblad. Foto: Niels Damm. linjeføringen for motorvejen. Padderne er undersøgt grundigt, fordi en række paddearter er særligt beskyttede af EF s Habitatdirektiv, som foreskriver en streng præventiv beskyttelse af bestemte dyrearter og deres yngle- og rastesteder. Kortlægningen har givet detaljeret viden om, hvor de forskellige arter forekommer, og hvor der vil opstå konflikter mellem padder og trafikken på motorvejen. Denne viden gør det muligt at placere erstatningsbiotoperne og ledehegn, hvor der er størst behov for spredningsveje. På den måde opnås optimal effekt af Vejdirektoratets investering for naturen. Alle vandhuller og moser m.v. er undersøgt langs hele linjeføringen for motorvejen i et én km bredt område nord for Ringe og i et to km bredt område syd for Ringe. Det er nødvendigt at undersøge vandhuller i en afstand fra vejen svarende til de forekommende arters aktionsradius. Hvis et smallere område undersøges, vil der sandsynligvis blive overset bestande, som påvirkes af motorvejen. Samtlige vandhuller er besøgt i april for at optælle ægklumper af de brune frøer samt ægstrenge af skrubtudse. Vandhullernes fysiske tilstand blev beskrevet med henblik på en vurdering af vandhullerne som levested og ynglested for salamandre. Vandhuller med så dårlige forhold, at stor vandsalamander ikke ville kunne yngle i dem, blev sorteret fra og ikke undersøgt yderligere. Ved det TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI 11
Gravning af nyt erstatningsvandhul til springfrø og stor vandsalamander på udyrket mark. Foto Niels Damm. fisk i enkelte vandhuller, hvilket udelukker de fleste paddearter fra at yngle pga. fiskenes prædation på paddernes yngel. Kvaliteten af de undersøgte vandhuller svarer desværre meget godt til det generelle billede i resten af landet. andet besøg i juli-august er det undersøgt, om stor og lille vandsalamander ynglede i de egnede vandhuller ved at fiske med ketsjer efter salamandrenes larver. Beskyttede padder yngler nær motorvejen Der forekommer 14 arter af padder i Danmark, og heraf er 8 arter omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivet. Af de særligt beskyttede arter blev stor vandsalamander og springfrø fundet ynglende omkring linjeføringen syd for Ringe. Langs hele strækningen blev de almindelige paddearter; butsnudet frø, lille vandsalamander og skrubtudse fundet. Grøn frø er endvidere fundet udbredt syd for Ringe. Undersøgelsen viste, at springfrø og stor vandsalamander er udbredte omkring de store skove mellem Ringe og Svendborg om end i små bestande. Stor vandsalamander trives bedst i skove, krat og tilgroede haver, men benytter også vandhuller som levesteder. Springfrøen er primært knyttet til løvskove, men kan også træffes på græsmarker og enge. Da springfrø og stor vandsalamander er særligt beskyttede af EF s Habitatdirektiv, skal der fokuseres på gode spredningsveje for padder navnlig mellem Ringe og Svendborg. Kortlægningen viste også, at enkelte af de vandhuller, der skulle fyldes op ved anlæg af motorvejen, var vigtige ynglesteder for springfrø og stor vandsalamander. Ved Langkilde syd for Kværndrup blev to ud af tre ynglevandhuller for springfrø og stor vandsalamander fyldt op ved anlæg af motorvejen. Ved Sørup nord for Svendborg blev to ud af tre ynglevandhuller for en lille isoleret bestand af springfrø fyldt op. For at redde de små og truede bestande mod at Ægklump af springfrø. Hver hun lægger én ægklump bestående af omkring 1.000 æg. Foto Niels Damm. uddø er der ved begge lokaliteter gravet og oprenset i alt knap 20 erstatningsvandhuller som støtte og som spredningsveje til større bestande. Der er også flyttet æg af stor vandsalamander og springfrø fra de vandhuller, der skulle nedlægges, til de nye erstatningsvandhuller. Målet med flytningen var, at de små bestande hurtigt skulle kolonisere de nye vandhuller for at sikre deres overlevelse efter anlæg af motorvejen. De fleste vandhuller i undersøgelsesområdet var i en ringe eller meget ringe tilstand. Vandhullerne fungerede derfor dårligt som yngle- og levesteder eller var slet ikke koloniseret af padder. Årsagerne til vandhullernes dårlige tilstand var i de fleste tilfælde tilgroning af bredderne med skyggende træer og buske, tagrør og bredbladet dunhammer, og generelt meget stejle brinker. Det medfører, at den meget vigtige zone med lavt vand, hvor padder og insekter lægger deres æg, ikke var til stede i vandhullerne. Mange steder var vandkvaliteten dårlig og bunden meget mudret, fordi der føres drænvand til vandhullet eller fodres for ænder i vandkanten. Der er også fundet Faunapassager under motorvejen Motorvejen opsplitter landskabet mellem Odense og Svendborg, fordi den tætte trafik er en næsten komplet barriere for øst-vest gående spredning af dyr. Uden passager vil bestande øst og vest for motorvejen blive opdelt med ingen eller kun ringe udveksling af individer og dermed genetisk materiale. Padder er meget sårbare over for isolation og trafikdrab ved anlæg af stærkt trafikerede veje nær deres yngle- og levesteder. Hovedvej A9 havde næsten den samme trafiktæthed som motorvejen, men på en del strækninger ligger motorvejen i en anden linjeføring end den gamle hovedvej og dermed påvirkes nye områder af trafikken. Vejdirektoratet har anlagt en række passager under motorvejen. Nogle er små cementrør som ræv og grævling kan bruge til at sprede sig på tværs af vejen. Andre er større tunneler til underføring af mindre veje, markveje og cykelstier. Nogle af cykelstierne har også et bredt faunabælte i den ene side. Underføringer af vandløb er udført som et stort rør med plads til både vandløb og tørre banketter. Endelig er der anlagt store tunneler til rådyr og en 50 m bred faunabro mellem de store skove nord for Svendborg. Tunnellerne til underføring af markveje, cykelstier og vandløb med tørre banketter er velegnede passager for padder. De store rådyrspassager og faunabroen er endnu bedre. De vigtigste passager monteres med paddehegn for at lede vandrende padder og andre dyr som mus og pindsvin hen til passagerne. Funktionen af paddehegn er både at undgå trafikdrab på dyr og at maksimere brugen af passagerne. Faunapassagerne med paddehegn skaber sammen med spredningsveje af erstatningsbiotoper og eksisterende natur muligheder for at padder og andre dyr kan spredes på tværs af motorvejen. Erstatningsbiotoper skaber spredningsveje til faunapassager Erstatningsengene og en lang række af erstatningsvandhullerne er placeret i nærheden af de bedste faunapassager for at skabe gode spredningsveje til og fra passagerne. Strategien er at skabe nord-syd gående 12 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
spredningsveje mellem skove (på langs af motorvejen) på strækninger uden passager og øst-vest gående spredningsveje til og fra passagerne. Ved at etablere en række gode yngle- og levesteder med kort indbyrdes afstand vil padderne og en række andre dyr få meget bedre muligheder for at sprede sig i landskabet. De øvrige erstatningsvandhuller skal støtte bestande, der har mistet ynglevandhuller og lede dyrene til andre levesteder. Syd for Ringe sigter erstatningsvandhullerne primært mod at gavne springfrø og stor vandsalamander. De øvrige paddearter; skrubtudse, grøn frø, butsnudet frø og lille vandsalamander stiller mindre krav til deres ynglevandhul og levested end de sjældnere arter. Når der anlægges et vandhul til en sjælden art, får de mere almindelige arter også stor gavn af indsatsen. Nord for Ringe er erstatningsvandhullerne primært anlagt som generelle spredningsveje i landskabet i områder, hvor stor vandsalamander er kendt eller formodes at forekomme. Efter at en række egnede steder til oprettelse af erstatningsbiotoper var udpeget, blev lodsejere kontaktet med henblik på at indgå aftaler om etablering af eng og vandhuller. Alle erstatningsbiotoper er aftalt frivilligt med lodsejere, og Vejdirektoratet har afholdt alle anlægsudgifter inkl. omlægning af dræn. Der er endvidere betalt en økonomisk kompensation til lodsejere, der har accepteret udlægning af eng på landbrugsjord. Lodsejerne har underskrevet en kontrakt, der bl.a. stiller som vilkår, at erstatningsbiotoperne ikke må nedlægges, at der ikke må fodres på og nær biotoperne, at der ikke må udsættes dyr eller plantes skyggende træer, og at der ikke må ledes drænvand til. Alt sammen vilkår der skal sikre, at erstatningsbiotoperne gavner naturen bedst muligt og i mange år fremover. Der er anlagt to erstatningsenge i nærheden af større faunapassager og øvrige naturområder, dels ved Vindinge Å vest for Aarslev og dels syd for Højes Riis skoven syd for Kværndrup. Engene græsses af kreaturer og heste for at skabe de bedste muligheder for at opnå en varieret, lysåben vegetation. Der er gravet vandhuller på de nye enge, der på den måde bliver til bedre levesteder for en lang række dyr. Padder yngler i erstatningsvandhullerne I august 2008 og april 2009 er det undersøgt, om padder er begyndt at yngle i erstatningsvandhullerne. Over halvdelen af erstatningsvandhullerne syd for Ringe er blevet koloniseret af de to målarter; spring- frø og stor vandsalamander. Grøn frø er fundet i de fleste vandhuller syd for Ringe, og lille vandsalamander er fundet ynglende i stort set alle erstatningsvandhullerne. Efterhånden som vandhullerne modnes, og en varieret vegetation breder sig, vil endnu flere af erstatningsvandhullerne blive koloniseret af springfrø og stor vandsalamander. Mergelgrave og nye vandhuller Der er gravet og oprenset 50 vandhuller som erstatningsbiotoper fra 2004 til 2008. Halvdelen har været oprensninger af gamle vandhuller, primært mergelgrave, og den anden halvdel har været gravning af nye vandhuller. Mergelgrave forekommer som regel spredt ud i landskabet, én eller flere mergelgrave på samme mark. Det har gjort det Erstatningsbiotop: biotop er en rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem (vandhul, skov, eng osv.), hvor de ydre vilkår (klima, jordbund, fugtighed osv.) sætter grænserne. På en biotop findes et livsfællesskab mellem bestemte plante-, svampe-, bakterie- og dyrearter. Erstatningsbiotoper betyder, at der nyskabes levesteder, f.eks. en eng eller et vandhul til gengæld for natur, der er gået tabt ved anlægsarbejde. Når der erstattes eksisterende natur med erstatningsbiotoper, skal der oprettes dobbelt så stort et areal, som det der forsvinder. Årsagen er, at nyanlagte enge og vandhuller generelt rummer færre arter end ældre og modnet natur. Der er nedlagt 24 vandhuller med et areal på 14.000 m 2, og til erstatning skal der graves mindst 48 nye vandhuller med et areal på 28.000 m 2. Der er nedlagt i alt knap 21.000 m 2 eng og mose. Som erstatning er der oprettet to engstykker på i alt 40.500 m 2. EF s Habitatdirektiv: Et direktiv der forpligter alle medlemsstater til at beskytte en række arter mod forstyrrelse og ødelæggelse af deres yngle- og rastesteder og forsætligt drab. Et ynglested er defineret som det sted, hvor parring, lægning af æg og udvikling af yngel foregår. Et ynglested er også beskyttet uden for yngletiden. Et rastested er defineret som steder, hvor dyrene kan hvile og gemme sig samt overvintre. Samlet set er yngle- og rastestederne de områder, der understøtter et dyr/en bestand gennem sin livscyklus, men omfatter ikke områder til fødesøgning. Otte af de 14 danske paddearter er under Habitatdirektivets særlige beskyttelse. TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI 13
lettere at skabe spredningsveje for padderne over dyrkede marker. Desuden har mergelgravene en bund bestående kun af ler, hvilket som oftest giver en god vandkvalitet. I de oprensede mergelgrave er en række forskellige blomsterplanter fremspiret fra den gamle frøpulje ofte allerede efter et år. Vandplanterne er vigtige som skjulested for æg, larver og de voksne padder. En stor del af mergelgravene har dermed allerede første sæson efter oprensning kunne fungere som ynglested for stor vandsalamander. Mergelgrave har dog næsten altid stejle brinker. Det har kun i få tilfælde været muligt at få lodsejeres accept af at lægge brinkerne ned, fordi det dyrkbare areal af marken derved indskrænkes. Arealet af det meget vigtige lavvandede område (0-50 cm) til æglægning og opvækst af små larver er dermed uforholdsmæssigt lille i mange af mergelgravene. Desuden har det som hovedregel ikke været muligt at få landmændene til at acceptere mere end de lovbefalede 2 m udyrket zone omkring vandhuller i dyrkede marker. De fleste af nygravningerne er gravet på udyrkede/braklagte arealer, hvor der er plads nok til at anlægge svagt skrånende brinker til sikring af et stort lavvandet område. I de fleste tilfælde er der opnået aftaler om en udyrket zone på 10 m eller mere omkring de nye vandhuller, fordi jorden alligevel ikke er dyrkbar og dermed ikke så værdifuld. Nygravede vandhuller koloniseres langsommere af planter og dyr end oprensede vandhuller. Ofte tager det et par år og i nogle tilfælde fem år før vegetationen er tilstrækkeligt udviklet. Udbredt forekomst af mosejord på de våde, ikke dyrkbare jorder, hvor landmænd tillader gravning af nye vandhuller, er også en ulempe. Mosejorden bevirker, at vandhullets brinker meget let gror kraftigt til med dominerende planter som Bredbladet Dunhammer og pilebuske. Den tætte vegetation bortskygger den lavere sumpvegetation, som salamandrene er afhængige af til at fæstne deres æg på. Det har dog været muligt at nygrave en række velegnede vandhuller på god lerjord hos fritidslandmænd. < Erstatningsvandhul på erstatningseng første sæson efter nygravning. Vegetationen var stadig sparsom den første sæson og uden yngel af padder. Foto Niels Damm. Haletudse af grøn frø fra oprenset mergelgrav. Foto Niels Damm. Erstatningsvandhul i dyrket mark første sæson efter oprensning. En række forskellige vandplanter var spiret frem, og vandhullet var koloniseret af stor vandsalamander og springfrø. Foto Niels Damm. 14 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI