Mødereferat. Mødedato: 30. marts 2016

Relaterede dokumenter
Mødereferat. Mødedato 22. oktober Deltagere

Mødereferat. Mødedato 25. marts Deltagere

Mødereferat. Mødedato 10. september 2014

Mødereferat. Tor Even Münter (ASK) Bente Sorgenfrey og Jan Kahr Frederiksen (FTF)

Mødereferat. Mødedato: 12. maj 2016

Mødereferat. Mødedato 10. maj 2017

Mødereferat. Side 1 af 7. Arbejdsmiljørådets sekretariat 1. maj 2014 Ref. sekretariatet J.nr.

Mødereferat. Mødedato 9. maj 2018

Mødereferat. Mødedato 21. juni 2017

Mødereferat. Mødedato 18. marts 2015

Mødereferat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Mødereferat. Mødedato: 10. februar 2016

Mødereferat. Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 24. oktober Deltagere

Mødereferat. Mødedato 11. juni 2014

Mødereferat. Mødedato 29. marts 2017

Mødereferat. Mødedato 12. december 2018

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Mødereferat. Mødedato: 9. december 2015

Mødereferat. Mette Kindberg (HK) Bente Sorgenfrey (FTF) Lars Qvistgaard (Djøf) Jakob Heltoft (Beskæftigelsesministeriet)

Mødereferat. Mødedato 6. maj 2015

Sekretariatet: Marianne Ho, Allan Snitker, Line Folke, Nanna Barndorff, Evy Martinussen og Charlotte Quaade.

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Mødereferat. Mødedato 22. oktober 2015

Mødereferat. Mødedato 22. juni 2016

Mødereferat. Mødedato 13. december 2017

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Anders Just Pedersen (DI), Lizette Risgaard samt suppleant Poul Schøning (LO) Jan Kahr Frederiksen (FTF)

Charlotte Skjoldager (AT) deltog med oplæg under punkt 5.

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan for 2019

Mødereferat. Mødedato 13. september 2017

Mødereferat. Mødedato 20. juni 2018

Handlingsplan De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Mødereferat. Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) Mette Kindberg (HK) Louise Filt (SUM) Tor Even Münter (ASK)

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Vejledning til bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Mødereferat. Mødedato 9. september 2015

Mødereferat. Mødedato 01. november 2017

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Sekretariatet: Marianne Ho, Allan Snitker, Line Folke, Nanna Barndorff og Evy Martinussen.

Mødereferat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Handlingsplan

Vedtægter for Branchefællesskab for Arbejdsmiljø. for Velfærd og Offentlig Administration

Rikke B. Ørum (Dansk Erhverv), Rita Jensen (Personalestyrelsen), Susanne Engstrøm (FTF)

Referat. Dato: Torsdag den 26. november 2015 kl til Tilstede

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Høring over udkast til forslag til ændring af arbejdsmi l- jøloven (omprioritering af partsindsatsen)

Emne: Godkendelse af referat fra mødet den 14. september

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 5.september Sted Deltagere

Referat af møde i Danske Underviserorganisationers Samråds forretningsudvalg

REFERAT MØDE I RÅDET FOR MENNESKERETTIGHEDER, 8. MAJ 2019 KL. 13:00-16:00 NORDSKOV: WILDERS PLADS 8K, 1403 KØBENHAVN K

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Mødereferat. Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 14. september 2011 Deltagere

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4-5. Anbefalinger til beskæftigelsesministeren ( 66) 6. Arbejdsulykker 7

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Referat. Referat fra HovedMED 19. februar Sted: Hørsholm Rådhus, D1 Dato: 19. februar 2015

REFERAT Fællesmøde Rådsmedlemmer og suppleanter

Referat møde i uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

24. februar 2014/ HO J.nr / Referat fra møde i kontaktudvalget den 18. februar 2014

Jan Kahr Frederiksen (FTF), Marianne Koch Uhre (Tandlægeforeningen), Johnny Skovengaard (3F) og Hanne Lindberg Greisen (SALA).

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØINDSATS - KLAUS VIL VÆRE KRITISK KOMMENTATOR

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

TEKNISK ARBEJDSGRUPPE

Vækstforum. Udkast til Referat af møde 01/2018 mellem det afgående og det tiltrædende Vækstforum Torsdag den 15. marts 2018

Høring: Fokusområder og ambitionsniveau for arbejdsmiljøarbejdet

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl Ingeniørhuset, København

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Mødereferat. Mødedato 14. marts 2018

Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING

Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri), Susanne Engstrøm (FTF), Kenneth Bergen (Dansk Metal), Lars Qvistgaard (AC), Poul Monggaard (DFKF)

REFERAT. SBFF Mandag den 23. februar 2015, kl Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

Referat af rådsmøde i BAR Jord til Bord 20. marts 2014 kl. 10 i Dansk Industri

1. Godkendelse af referatet fra BM 18/08/15

Hovedbestyrelsens retningslinjer for politisk arbejde i netværk, udvalg og fora

Godkendt af Djøfs bestyrelse den Referat af bestyrelsens møde den 19. juni Fra bestyrelsen deltog:

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe

Høringssvar om ændring af arbejdsmiljøloven (omprioritering

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Notat. Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken.

Referat Hovedbestyrelsesmøde

FSP CDL KF GNSJ IVJ JKP NMJ. 1. Referat af bestyrelsesmødet den 17. september 2013

Referat fra møde i ledersektionens bestyrelse DEN 15. maj 2017

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget

Fakultetssekretariatet, Palaver Hall Øster Voldgade 3, 1350 København K

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010

Indhold. Indledning 3. Et nyt styrket partssystem 4. En styrket arbejdsmiljøindsats 5. Anbefalinger til beskæftigelsesministeren 6

1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin

Mødereferat. Arbejdsmiljørådets sekretariat 24. marts 2010 Ref. Als, Prp, Jsb J.nr Side 1/9

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 7 Bestyrelsen PROTOKOL 9. møde i bestyrelsen 17. september 2009, kl

Dagsorden. Møde i Personalepolitisk underudvalg Tirsdag den 7. november 2017 kl. 12:00 Mødelokale 20. Deltagere:

Transkript:

Mødereferat Mødedato: 30. marts 2016 Arbejdsmiljørådets sekretariat 6. april 2016 Ref. als, lfk og ema J.nr. 2016-0000454 Deltagere: Afbud Lisbeth Lollike DA: Christina Sode Haslund (DA), Rikke Bregendahl Ørum (Dansk Erhverv), Anders Just Pedersen (DI), Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri) KL og Danske Regioner: Preben Meier Pedersen (KL), Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) Charlotte Drachmann Jørgensen (Landbrug & Fødevarer) Moderniseringsstyrelsen: Ida Krarup Lederne: Lars Andersen LO: Morten Skov Christiansen og Signe Kofoed (LO), Ulrik Spannow (BATkartellet), Inger Bolwinkel (FOA), Steffen Hansen (Dansk Metal), Heidi Søsted (Serviceforbundet), FTF: Bente Sorgenfrey og Jan Kahr Frederiksen Akademikerne: Lars Qvistgaard og Malene Salskov Amby NFA: Inger Schaumburg Arbejdstilsynet: Peter Vesterheden og Nanna Møller Arbejdsskadestyrelsen: Susanne Bruun Beskæftigelsesministeriet: Rikke Kargaard Christensen Sekretariatet: Marianne Ho, Allan Snitker, Line Folke og Evy Martinussen. Ulla Sørensen (3F) Mette Kindberg (HK), Sandra Husted Manata (SUM) Karoline Klaksvig (Arbejdsskadestyrelsen) Thomas Hjortenberg (Beskæftigelsesministeriet) Hans Jørgen Steffensen (FA) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 10. februar 2016 3. Meddelelser 4. 16-indstilling vedr. fordeling af partsmidler for 2017 og forslag til ny struktur for branchearbejdsmiljørådene 5. Rapport om arbejdsulykker og rammer for temadag 6. Arbejdsmiljøprisen 2016 7. Orientering vedrørende koordinerede indsatser i 2017 (initiativ 7) 8. Folkemøde på Bornholm 2016 9. Arbejdstilsynets oversigt over kommende regler, vejledninger mv. 10. Eventuelt 11. Møde med delegation fra Arbejdsmiljørådet i Grønland B-punkter: Sager af driftsmæssig karakter Side 1/10

12. Samlet cover for B-punkter med materiale fra Forretningsudvalgsmøde den 2. marts 2016: a. Opfølgning på anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø b. Godkendelse af indstilling fra regeludvalget om ændring af 3 bekendtgørelser om elevatorer og konsekvensrettelser i bekendtgørelse om indretning af elevatorer. c. Status vedr. initiativ 2 Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn. 1. Godkendelse af dagsorden Dagordenen blev godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 10. februar 2016 Der var indkommet forslag til præcisering fra Moderniseringsstyrelsen vedr. følgende formulering under punkt 4: Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning: Moderniseringsstyrelsen bemærkede, at man finder hvidbogen interessant, og at det ikke er et spørgsmål, om arbejdsmiljørådgivning kan have positive effekter i værdikæden. Moderniseringsstyrelsen bemærkede yderligere, at man med hvidbogen ikke kan sige noget om behovet for arbejdsmiljørådgivning, fordi dette afhænger af arbejdspladsernes specifikke kontekst. Moderniseringsstyrelsen bemærkede hertil, at der i stedet er mulighed for, at man i partssystemet kan være med til at pege på, hvor der er behov for rådgivning. ændres til: Moderniseringsstyrelsen bemærkede, at man finder hvidbogen interessant og læseværdig. Værdikæden giver et fint billede af både processkridt og effekter af rådgivning. Med hvidbogen kan der dog ikke siges noget om graden af behov for arbejdsmiljørådgivning. Det er vigtigt, at de forskellige instrumenter på arbejdsmiljøområdet bruges der, hvor det enkelte instrument giver mening i forhold til konkrete behov, og dette afhænger af arbejdspladsernes specifikke kontekst. Ekstern rådgivning er et instrument, en lokal målrettet indsats fx i AMO er en anden, og de partsfælles indsatser, der er aftalt ved ok-fornyelserne rummer også muligheder og perspektiver fx i forhold til at pege på, hvor der er behov for rådgivning. Konklusion: Formanden konkluderede, at referatet kunne godkendes med den foreslåede ændring. 3. Meddelelser Formanden meddelte: At Arbejdsmiljørådet på sidste møde drøftede en sag vedrørende social kapital med henblik på at tage stilling til, hvorvidt rådet fremadrettet vil anbefale sit eget eller NFA s skema til måling af social kapital. Drøftelsen endte med en række uafklarede spørgsmål. Rådet besluttede at få disse uddybet af NFA og have en videre drøftelse i Forretningsudvalget. På baggrund af denne drøftelse indstillede Forretningsudvalget at beholde Arbejdsmiljørådets skema på hjemmesiden og desuden henvise til NFA s skemaer og elektroniske værktøj. Sekretariatet har på den baggrund justeret hjemmesideteksten. Side 2/10

At hvidbogen om arbejdsmiljørådgivning blev præsenteret og drøftet på seneste møde i Arbejdsmiljørådet, og at der på den baggrund blev lavet et udkast til en tilbagemelding til beskæftigelsesministeren. Udkastet blev drøftet i Forretningsudvalget, som på den baggrund valgte at nedsætte en gruppe bestående af organisationerne i Forretningsudvalget med henblik på yderligere drøftelser. Gruppen mødes den 14. april 2016. Gruppens udkast til tilbagemeldingen vil efterfølgende blive forelagt Arbejdsmiljørådet enten i en skriftlig høring eller på et rådsmøde. At der nu er kommet svar fra beskæftigelsesministeren på 66-redegørelsen. Ministeren skriver bl.a., at han deler Arbejdsmiljørådets ambition om en styrket koordination, og at han støtter forslaget om etablering af et Dialogforum. Formanden bemærkede desuden, at ministerens overvejelser om en fremtidig BARstruktur ligger i tråd med rådets oplæg, som behandles på et senere dagsordenspunkt. Således fremhæver ministeren bl.a. behovet for en mere enkel og effektiv struktur med mere robuste BAR, hvilket netop har udgjort nogle af pejlemærkerne for Arbejdsmiljørådets proces. Arbejdstilsynet kvitterede for den store tilslutning i forbindelse med arrangementet den 18. marts 2016 om Udvidet Risikobaseret tilsyn. Der var ingen bemærkningerne til meddelelserne. 4. 16-indstilling vedr. fordeling af partsmidler for 2017 og forslag til ny struktur for branchearbejdsmiljørådene Formanden indledte med en kort gennemgang af processen og arbejdet med at nå frem til det nu foreliggende udkast til materiale til beskæftigelsesministeren. Formandens præsentation vedlægges dette referat. Formanden bemærkede bl.a., at det var det lave 2 pct. bidrag for 2016 og nedgangen i partsmidlerne, der havde givet anledning til, at Arbejdsmiljørådet besluttede at se på partssystemets opgaver, struktur og økonomi ud fra overvejelser om at udvise rettidig omhu og opnå størst mulig indflydelse. I forhold til det nu foreliggende forslag til 16-indstilling og ny BAR-struktur henviste formanden bl.a. til, at arbejdsgruppen bestående af formanden og organisationerne i Forretningsudvalget siden årsskiftet har drøftet dette sideløbende med, at der har været mange forhandlinger mellem forhandlingsparterne i organisationernes baglande. Formanden udtrykte forståelse for, at det har været en svær proces, hvor der har været brug for at indgå kompromisser undervejs. Formanden pegede samtidig på, at den sikreste vej til at vinde genklang hos ministeren for forslagene til den ny struktur er, hvis der er enighed om forslagene og kun ganske få udeståender. Formanden kvitterede for den store indsats, der er gjort både i baglandene og blandt Arbejdsmiljørådets medlemmer, og som har ført til, at der nu foreligger et næsten færdigt og gennemarbejdet forslag om 5 branchefællesskaber. Side 3/10

Formanden betonede, at der forestår en vigtig implementeringsproces, hvor både det formelle og det praktiske skal falde på plads til 1. januar 2017. I forhold til det formelle bemærkede formanden, at der vil være brug for ændring af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om BAR enes arbejdsmiljøindsats, opgaver og økonomi. Formanden fremhævede, at der for at forberede regelændringerne bedst muligt er udarbejdet et bilag til 16-indstilingen med nogle overordnede og foreløbige overvejelser om behovet for regelændringer. Formanden understregede, at der er tale om foreløbige overvejelser, og pegede på, at de konkrete regelændringer skal drøftes og fastlægges nærmere i et kommende regeludvalg. Formanden spurgte, om der var nogle indledende generelle bemærkninger og foreslog, at de enkelte bilag herefter blev drøftet enkeltvis. DA bemærkede, at det var nødvendighedens politik, at arbejdet blev igangsat. DA bekræftede, at der har været tale om en svær proces, og at det foreliggende resultat er udtryk for det muliges kunst, hvor det har været nødvendigt at indgå kompromisser. DA pegede desuden på, at der forestår et vigtigt arbejde med at kommunikere og udfylde rammerne, så alle kan se sig selv i det ændrede og justerede system. DA gav udtryk for, at der nu foreligger et forslag til et system, der også er et godt udgangspunkt for at gå i dialog med beskæftigelsesministeren om et økonomisk stabilt grundlag. DA havde ingen bemærkninger til selve brevet til ministeren bortset fra, at teksten i den kantede parentes skal bevares. Moderniseringsstyrelsen forudså et stort implementeringsarbejde frem mod 2017 og behov for en overgangsperiode. Moderniseringsstyrelsen foreslog på denne baggrund, at der i brevet til ministeren indsættes en passus om, at Arbejdsmiljørådet inden udgangen af 2016 vil afgive en status til ministeren for arbejdet med planerne for implementering af den nye struktur. Formanden uddelte en justeret udgave af bilag 1, Oversigt over branchefællesskaber for arbejdsmiljø, hvoraf de aktuelle udeståender vedr. strukturen fremgik. Formanden betonede vigtigheden af, at der arbejdes videre med at få afklaret de sidste udeståender hurtigst muligt. KL henviste til, at der i bilag 1 er nævnt enkeltgrupper, der er flyttet fra nuværende BARplacering til et nyt branchefællesskab og noterede sig, at de uniformerede grupper (politi, forsvar, fængselsvæsen mv.), uanset at de er offentligt ansatte, fortsat er placeret under branchefællesskabet for Transport, Turisme og Service. Formanden bemærkede, at bilag 2, Fordeling af branchekoder, vil blive opdateret i overensstemmelse med de seneste justeringer af udeståender, jf. bilag 1. Vedr. bilag 3, notat om Arbejdsmiljørådets foreløbige overvejelser om behovet for regelændringer som følge af tilpasninger af partssystemet, bemærkede formanden, at notatet er tænkt som foreløbige input til, hvad der bør komme med i bekendtgørelsen om de nye branchefællesskaber og understregede, at der vil være en regeludvalgsproces, hvor de endelige regler fastlægges. DA var enig i, at bilaget er udtryk for foreløbige overvejelser om behovet for regelændringer. DA foreslog, at dispensationsadgangen for Arbejdstilsynets direktør opretholdes. Endvidere fandt DA behov for at få præciseret, at der vil være en overgangsperiode i forhold til administration og afslutning af igangsatte projekter i BAR ene. Endelig foreslog DA, at andet afsnit vedr. tildeling af midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden slettes. Side 4/10

DA påpegede endvidere vedr. sammensætningen af Dialogforum, at der var brug for en opblødning af formuleringen formand og næstformand, så det også er muligt at sende en suppleant. DA henviste til, at der, i tilfælde af at samme person er repræsenteret som formand/næstformand i flere branchefællesskaber, er ønske om, at der kan udpeges en beslutningsdygtig suppleant, så det sikres, at alle branchefællesskaber kan være repræsenteret i Dialogforum. Akademikerne bemærkede, at der er gjort en prisværdig indsats for at finde løsninger vedr. det foreliggende forslag til ny struktur, og fandt det væsentligt, at der i den videre implementering bliver klarhed over samspillet mellem Arbejdsmiljørådet og Dialogforum. Formanden var enig i, at der er behov for at arbejde videre med at få fastlagt, hvordan Dialogforum skal arbejde i praksis. I forhold til DA s bemærkninger om behovet for overgangsbestemmelser understregede formanden vigtigheden af, at de nye branchefællesskaber kommer til at arbejde som én enhed og herunder får hver sin digitale indgang. LO støttede forslaget om at opretholde Arbejdstilsynets direktørs dispensationsmuligheder. LO kunne ligeledes tilslutte sig behovet for en overgangsordning af begrænset tidsmæssig udstrækning. KL bemærkede, at der vil være praktiske forhold, der skal håndteres eksempelvis vedr. de nuværende BAR s ansvar for de aktiviteter, de har udført i 2016, herunder aflæggelse af regnskab og afslutning af projekter. KL oplyste, at der i BAR Undervisning & Forskning allerede er taget indledende skridt til at drøfte planen for 2017 med henblik på at kunne aflevere denne for det nye branchefællesskab pr. 1. november 2016. FTF var enig i, at overgangsperioden ikke bør trækkes for langt ud og foreslog, at perioden kunne være frem til 1. juni 2017. Akademikerne bemærkede, at overgangsreglerne bør formuleres, så det er klart, at branchefællesskaberne forventes at være funktionsdygtige pr. 1. januar 2017. DA bemærkede, at der i forhold til overgangsperiodens udstrækning bør henses til, hvornår Rigsrevisionen forventes at have godkendt BAR-regnskaberne for 2016. Formanden opsummerede, at Arbejdstilsynets dispensationsmulighed opretholdes, samt at der bør laves en formulering om en overgangsperiode frem til 1. juni 2017 og lovede, at det blev undersøgt, om det er muligt at få oplyst, hvornår Rigsrevisionen forventes at have godkendt BAR-regnskaberne for 2016. Vedr. DA s forslag om suppleanter til Dialogforum fandt LO det væsentligt, at der deltager 10 repræsentanter fra de 5 branchefællesskaber, men at det bør overlades til branchefællesskaberne selv at udpege disse. FTF støttede dette synspunkt og fremhævede samtidig, at bestemmelsen også medvirker til en hensigtsmæssig begrænsning af antallet af medlemmer i Dialogforum. Videre bemærkede FTF, at der ved drøftelsen af forholdet mellem Dialogforum og Arbejdsmiljørådet bør være opmærksomhed på at undgå dels dobbeltarbejde, dels at man underminerer hinanden. Side 5/10

DA understregede vigtigheden af, at det bliver repræsentanter med mandat, således at Dialogforum, som forudsat, bliver et beslutningsdygtigt forum. Formanden konkluderede, at der med de faldne bemærkninger var tilslutning til bilag 3 og foreslog, at rettelserne indsættes i brev og bilag, hvorefter disse sendes i en sidste hurtigt skriftlig høring i Arbejdsmiljørådet, inden de sendes til beskæftigelsesministeren. Formanden spurgte, om der var bemærkninger til udkastet til Arbejdsmiljørådets årsberetning 2015. Der var ingen bemærkninger hertil. LO udtrykte afslutningsvist tilfredshed med, at der nu foreligger et forslag om et nyt system for parternes arbejdsmiljøindsats, og understregede samtidig anerkendelse af den meget intense proces, som har krævet en stor indsats i organisationerne. LO understregede, at de foreliggende forslag ikke kan stå alene, men at det er nødvendigt, at der kommer de nødvendige midler til den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så der kan blive skabt forandringer ude på arbejdspladserne. Endelig takkede LO sekretariatet for indsatsen. AT udtrykte stor respekt for det nu foreliggende resultat og gav tilsagn om at understøtte det videre forløb. Konklusion Formanden konkluderede: At der med de faldne bemærkninger og forslag var tilslutning til brevet til beskæftigelsesministeren. At der var tilslutning til den uddelte version af oversigten over branchefællesskaber om arbejdsmiljø (bilag 1). At oversigten over branchekoder (bilag 2) ville blive tilrettet i overensstemmelse med bilag 1, så de udestående branchekoder indtil videre er placeret under det branchefællesskab, hvor de hører til i den hidtidige BAR-struktur. At der med de faldne bemærkninger var tilslutning til bilaget om Arbejdsmiljørådets foreløbige overvejelser om behovet for regelændringer (bilag 3). At udkastet til Arbejdsmiljørådets årsberetning 2015 blev godkendt uden bemærkninger. Formanden bemærkede, at materialet vil blive tilrettet jf. de faldne bemærkninger og udsendt i en hurtig skriftlig høring, så de senest den 1. april 2016 kan sendes til beskæftigelsesministeren. Formanden udtrykte afslutningsvist håb om, at det gode samarbejde bliver båret med i implementeringsprocessen og de nye branchefællesskaber, samt at der som ønsket opnås et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for partssystemet fremadrettet. 5. Rapport om arbejdsulykker og rammer for temadag Formanden gjorde rede for, at rapporten om arbejdsulykker nu er tilrettet på baggrund af Arbejdsmiljørådets og Forretningsudvalgets kommentarer i forhold til layout og indhold. Desuden foreligger et udkast til den afsluttende artikel med Arbejdsmiljørådets refleksioner. Side 6/10

Arbejdstilsynet bemærkede, at det valgte forsidebillede kunne indeholde nogle uhensigtsmæssige arbejdsmiljøproblemstillinger og opfordrede til, at man finder et andet billede til forsiden. Arbejdstilsynet vil fortsat gerne hjælpe i forhold til at gennemse fotos. Vedrørende den planlagte temadag om arbejdsulykker nævnte formanden, at der var blevet udsendt invitationer før påske, og at programmet er ved at falde på plads. Formanden bemærkede, at det i programudkastet foreslås, at repræsentanter fra Arbejdsmiljørådet afslutter temadagen med refleksioner. Formanden foreslog, at der deltager to repræsentanter fra hver side i den afsluttende debat. Derefter skitserede formanden den foreslåede kommunikationsindsats omkring rapporten. Heri lægges op til, at der kommunikeres via rådets hjemmeside gennem samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø og eventuelt Magasinet Arbejdsmiljø. Desuden er det foreslået, at emnet tages op i forbindelse med Folkemødet. DA spurgte, om det ville være muligt for BAR ene at medbringe materiale i forbindelse med temadagen, hvilket blev bekræftet. Konklusion Formanden konkluderede: At udkastet til rapporten var godkendt med Arbejdstilsynets bemærkning vedrørende forsidefoto. At der var tilslutning til de foreslåede rammer for den kommende temadag. At der med de faldne bemærkninger var tilslutning til den foreslåede formidlingsindsats. 6. Arbejdsmiljøprisen 2016 Formanden gjorde rede for de foreslåede rammer for ArbejdsmiljøPrisen 2016, herunder at kategorier og kriterier fra 2015 foreslås videreført, samt at arbejdet i dommerkomiteen og selve arrangementet ligeledes foreslås tilrettelagt som sidste år. I forhold til præsentationen af de nominerede i forbindelse med prisuddelingen nævnte formanden, at der vil blive arbejdet med en ny form, fx en video-præsentation eller lignende. Hertil bemærkede Akademikerne, at det er vigtigt, at arrangementet og selve prisuddelingen tilrettelægges på en måde, så det er klart, at det er Arbejdsmiljørådet der står bag arrangementet. Det har en værdi, at man ved arrangementet får lejlighed til at vise, hvem der står bag, og den bør bevares. Vedrørende kommunikationsindsatsen beskrev formanden, hvordan der sidste år blev brugt mange ressourcer på at få de landsdækkende medier i tale. Det er meget nemmere at opnå positiv omtale i de lokale medier, hvorfor det foreslås, at presseindsatsen primært målrettes disse. Konklusion Med de faldne bemærkninger var der tilslutning til det foreslåede. Side 7/10

7. Orientering vedrørende koordinerede indsatser i 2017 (initiativ 7) Formanden oplyste, at rådet har modtaget en orientering om forslag til fokusområder for den koordinerede indsats i 2017 fra Arbejdstilsynet. Formanden bemærkede, at orienteringen er i overensstemmelse med den proces for initiativ 7, som Arbejdsmiljørådet har godkendt i december sidste år. Formanden oplyste yderligere, at orienteringen er drøftet i Forretningsudvalget, hvilket gav anledning til de bemærkninger, som er gengivet i sagen. Formanden pointerede, at Forretningsudvalget blandt andet havde fokus på dialogen mellem AT og BAR vedrørende fokusområder for de koordinerede indsatser samt agilitet og fleksibilitet, der af Forretningsudvalget blev fremhævet som en forudsætning for effektive koordinerede indsatser i praksis. Formanden bad om Arbejdsmiljørådets bemærkninger til første indstilling vedrørende Arbejdstilsynets orientering om udvælgelse af brancher og forslag til fokusområder samt anden indstilling vedrørende gennemførelse af en konceptdrøftelse af initiativ 7 på Arbejdsmiljørådets møde den 22. juni. Akademikerne bemærkede, at man under drøftelse af orienteringen i Forretningsudvalget har givet udtryk for, at man undrer sig over, at læger ikke er nævnt under fokusområdet psykisk arbejdsmiljø under branchegruppen Hospitaler. Akademikerne bemærkede, at denne medarbejdergruppe har et belastet psykisk arbejdsmiljø og bør indgå i forslaget til fokusgrupper. Ligeledes er det tilfældet med undervisere på gymnasier og universiteter, som bør medtages inden for branchegruppen Undervisning. Arbejdstilsynet bemærkede, at man vil medtage læger under fokusområdet psykisk arbejdsmiljø i branchegruppen Hospitaler, idet omfanget af henvendelser fra denne gruppe er stigende. Vedrørende undervisere på gymnasier og universiteter bemærkede Arbejdstilsynet, at der på baggrund af data ikke er belæg for at medtage denne gruppe. LO bemærkede, at der er stor interesse for initiativet om koordinering mellem Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene. LO bemærkede yderligere, at det i forbindelse med udvælgelsen af de endelige fokusområder er vigtigt, at der føres en åben dialog herom mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdstilsynet. DA kvitterede for orienteringen fra Arbejdstilsynet. DA bemærkede ligeledes, at det er væsentligt, at fokusområderne fastlægges i dialog mellem Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene, således alle parter føler sig inddraget. DA bemærkede desuden, at man ser frem til en konceptdrøftelse vedrørende initiativ 7, som baserer sig på erfaringerne fra planlægningsarbejdet som pågik i 2015 samt begyndelsen af det kommende planlægningsarbejde, som er beskrevet i orienteringen fra Arbejdstilsynet. KL bemærkede, at man tager orienteringen om udvalgte brancher og fokusområder til efterretning. KL bemærkede, at der fortsat udestår en forventningsafstemning i forhold til, hvad der forventes, at branchearbejdsmiljørådene skal levere. LO spurgte, om de igangværende koordinerede indsatser forventes afsluttet ved udgangen af 2016. Arbejdstilsynet bemærkede, at de igangværende koordinerede indsatser ikke forventes afsluttet, men at fokusområderne vil blive fastholdt og indgå som en del af det almindelige Side 8/10

risikobaserede tilsyn. Vedrørende forventningsafstemning omkring branchearbejdsmiljørådenes bidrag bemærkede Arbejdstilsynet, at der ikke er tale om en bestilling af relevant materiale. Arbejdstilsynet pointerede, at der udpeges fokusområder, hvorefter der føres en dialog om, hvilket materiale det giver mening at medtage i de koordinerede indsatser. Lederne bemærkede, at de bedste erfaringer vedrørende koordinering stammer fra de indsatser, hvor man har været ude i god tid, således at alle parter har mulighed for at forberede sig. Lederne bemærkede yderligere, at det er vigtigt, at man understøtter virksomhederne på baggrund af en bred erfaring fra branchearbejdsmiljørådene og med henvisning til både nye og igangværende kampagner og vejledningsmateriale. Lederne bemærkede som eksempel, at der i 2015 har været områder, hvor det pga. kort frist kun har været muligt at udarbejde faktaark til brug for de koordinerede indsatser. Lederne bemærkede i forlængelse heraf, at der er behov for, at branchearbejdsmiljørådene får mulighed for at balancere tids- og ressourceanvendelsen i forhold til udarbejdelse af relevant materiale, hvilket kræver et fornuftigt tidsperspektiv for de koordinerede indsatser. DA bemærkede, at samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg fik en dårlig start i 2015, men at den nuværende dialog om den koordinerede indsats fungerer rigtig godt. DA bemærkede, at den gode dialog er medvirkende til, at man nu er i stand til at understøtte de områder, som Arbejdstilsynet ønsker at have fokus på. Arbejdstilsynet bemærkede, at man ser frem til den kommende konceptdrøftelse vedrørende de koordinerede indsatser, blandt andet med henblik på at få fastlagt et fornuftigt årshjul for planlægningen af indsatserne. Konklusion Formanden konkluderede: At AT har givet tilsagn om, at gruppen af læger medtages under fokusområdet psykisk arbejdsmiljø i branchegruppen Hospitaler. At fokusområderne i de udvalgte branchegrupper fastlægges i en åben dialog mellem Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene. At indstillingen vedrørende en konceptdrøftelse tiltrædes. 8. Folkemøde på Bornholm 2016 Formanden oplyste, at Arbejdsmiljørådet, en række BAR og Videncenter for Arbejdsmiljø igen i år samarbejder omkring ArbejdsmiljøLoungen på folkemødet. Der lægges op til, at Arbejdsmiljørådet er vært ved to arrangementer. For det første et arrangement hvor beskæftigelsesministeren deltager. Dette arrangement planlægges i samarbejde med departementet og Arbejdstilsynet. Departementet har foreslået temaet arbejdsmiljø som strategisk element. For det andet et arrangement hvor Arbejdsmiljørådet sætter fokus på arbejdsulykker. Med rapporten og yderligere input fra temadagen findes der forskellige interessante elementer, som kan bringes i spil. Desuden vil der kunne præsenteres en case i form af en lokal virksomhed, som har haft succes med at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Side 9/10

DA gav udtryk for tilslutning til forslagene og lagde vægt på, at forslagene er strategisk forankret i nogle emner, som Arbejdsmiljørådet har et ønske om at prioritere. Konklusion: Formanden konkluderede, at der arbejdes med den videre planlægning inden for de skitserede rammer. 9. Arbejdstilsynets oversigt over kommende regler, vejledninger mv. Formanden henviste til, at der forelå en ajourført oversigt med overblik over kommende regler og en nyttig status for initiativerne i den politiske aftale En styrket arbejdsmiljøindsats. LO spurgte til status i forhold til de bebudede planer om justering af kodenummerreglerne primo 2016. AT oplyste, at der var igangsat en kortlægningsproces, men at der ikke på nuværende tidspunkt forelå et mere eksakt tidspunkt for det videre arbejde med justering. Konklusion: Formanden konkluderede, at oversigten blev taget til efterretning med de anførte bemærkninger og spørgsmål og oplyste, at oversigten vil blive lagt på Arbejdsmiljørådets extranet. 10. Eventuelt Der var ingen bemærkninger. 11. Møde med delegation fra Arbejdsmiljørådet i Grønland Delegationen ankom og overværede Arbejdsmiljørådets behandling af dagsordenspunkterne punkt 7-10, hvorefter formanden bød velkommen og gav ordet til nogle af Arbejdsmiljørådets medlemmer, der orienterede om rådets arbejde med forskellige konkrete emner. Der var herefter lejlighed til dialog og spørgsmål. Denne del af mødet refereres ikke. B-punkter: 12. Samlet cover for B-punkter med materiale fra FU-møde den 2. marts 2016 Der var ingen bemærkninger. Side 10/10