LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 10 - JEGINDØ

INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse/udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold Delområder Kystlandskabet Planlægningsmæssige udfordringer Landskabsvurdering 3 4 5 6 7 10 10 11 13 14 15 Karakterstyrke Tilstand Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Sårbarhed Strategiske mål Anbefalinger til planlægning og forvaltning 16 18 20 22 24 26 2

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE - JEGINDØ Landskabets nøglekarakter Karakteristisk for landskabet på Jegindø er kontrasten mellem landbrugsland og de relativt store lavbundsområder. Overgangene mellem de to typer områder fremstår ofte tydeligt i både arealanvendelse og ændringer i terræn. Terrænet er på nær ved disse overgange relativt fladt på store dele af øen. Den sydligste del af øen er mere kuperet. Et bredt lavbundsområde deler øens højere liggende områder i to. Spredt over øens opdyrkede arealer ligger bebyggelse og beplantning, i form af små bevoksede områder og rækker af levende hegn. Fra kystforlandet er der udsyn udover de flade ofte brede strandenge ud over Limfjordslandskabet. Jegindøs lavbundsarealer set mod syd fra området øst for Jegind Kirke Nøglekarakteren er en ultrakort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold 3

Beliggenhed og afgrænsning Jegindø ligger i den nordøstlige del af Struer Kommune. Øen er forbundet til Thyholm med en dæmning. Bøhl Øen danner ét karakterområde. De kontrastfyldte lavbundsområder er afgrænset i to delområder. Jegindø Havn Tambosund Jegind Kringelkær Rønhuse Jegind Tap Landskabskarakterområde Kystforland Delområde 4

Geologi Geologisk set indgår Jegindø som del af et karakteristisk kystlandskab i området nord og øst for Thyholm. Øen har, som det er karakteristisk for området, et rigt varieret marint forland, og en såkaldt retodde der udgør den sydlige del af øen. Jordtypen på Jegindø er domineret af sand. Over en tredjedel af øens areal består af hævet havbund, hvor jordtypen består af saltvandssand. Midten og den sydøstlige del af øen udgøres af øer af moræneler og ferskvandssand. mindre arme af lavbundsarealer sig ind i de dele af øen, der har karakter af intensivt dyrkede landbrugsarealer. Der er kun få vandløb/dræningskanaler på øen. Mest synlige er de der findes i lavbundsarealet sydøst for Jegind, men de opleves ikke som karaktergivende i landskabet. Jegindø er karakteriseret ved mod vest og nord at være omgivet af hævet havbund, der fremstår som våde enge. Terrænet i de højereliggende arealer er overvejende fladt Terrænet er overvejende fladt. I overgangene fra den hævede havbund til områder bestående af moræneler og ferskvandssand hæver terrænet sig til et højere niveau. Overgangene fremstår varieret; enten som en svag stigning i terrænet (stigning på 1-2 meter) eller som en markant skrænt (stigning på ca. 6 meter). Terrænet er fladest mod nord. På den sydlige del af øen hæver terrænet sig op fra lavbundsarealet sydøst for Jegind by og afsluttes med en høj skrænt (ca.12 meter høj) mod Limfjorden i sydøst. Områderne med hævet havbund er udprægede lavbundsarealer, der fremstår som enge af varierende biologisk kvalitet. Fra lavbundsarealerne langs kysten strækker 5

Kyst Jegindø ligger i Limfjordens vestlige del, der her karakteriseres som et beskyttet indre farvand med kort afstand til modstående kyster (under 5 km) og lav vanddybde (under 5 meter). Farvandet omkring øen består af Tambosund mod vest og Kås Bredning mod øst. Strandkanten ved Jegind Tap er stenet og har et bugtet forløb Kystlinjen har mod vest og nord et meget bugtet forløb, fordi afstanden til modstående kyster er meget kort og bølgepåvirkningen lille. Mod øst er kystlinjen mere retlinjet, uden dog at være lige, på grund af længere afstand til modstående kyst og en større bølgepåvirkning. Strandbredderne er i varierende bredder mellem få meter op til 20 meter brede. Strandbredder med det meget bugtede forløb er oftest flere steder præget af vegetation nær kysten, som det er karakteristisk for kyster med lille bølgepåvirkning. De brede strandenge ligger afgrænset mod vandet af bugtede strandkanter af varierende bredder 6

Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Lavbundsarealerne har præg af enge eller anden lysåben kystnatur og anvendes i vid udstrækning til græsning, hvor de hydrologiske forhold gør det muligt. Øens øvrige arealer er primært intensivt dyrkede marker af middel størrelse. Bevoksningsstruktur På midten af øen fremstår landskabet som opdyrkede marker afgrænset af diger, hegn og mindre øer af bevoksning Bevoksningsstrukturen på øen udgøres primært af lineære strukturer, der tegnes af diger og hegn. Strukturen opblødes af spredte øer af bevoksning, navnlig på øens nordlige del, og bevoksning omkring øens bebyggelse. Nogle diger står nøgne, andre er med bevoksning. De levende hegn er varierende af type; nogle er nåletræshegn, nogle er løvfældende hegn og nogle er en blanding. Hegn af seljerøn, der er vidt udbred i nabokarakterområdet Thyholm, findes også enkelte steder. Lavbundsarealer og skrænter mod de højere liggende arealer set fra Kirkebakken tæt ved dæmningen til Thyholm Lavbundsområderne fremstår primært åbne og friholdt for bevoksning. Dog er der enkelte grupper af bevoksning i Kringelkær, der ligger sydøst for Jegind by. Kystskrænterne står nogle steder græsklædte, andre steder bevoksede med krat, buske og træer. 7

Bebyggelsesmønster På arealerne ovenfor lavbundsarealerne ligger spredt bebyggelse i form af middelstore landbrug og minkfarme samt mindre husmandssteder og beboelser. På midten af øen samler bebyggelsen sig i Nørskov, Jegind og Kirkeby. Byerne fremstår næsten sammenvoksede med randbebyggelse langs Kongevejen som bindeled. Jegind er den største af de tre byer. En mindre del af byens bebyggelse har karakter af parcelhusområde, hvis karakter harmonerer dårligt med den øvrige bebyggelse i Jegind. Mod øst parallelt med Kongevejen ligger Havnevej, langs hvilken der også ligger en del randbebyggelse, om end mere spredt end langs Kongevejen. Ved Bøhl i nord og Rønhuse i syd ligger to mindre sommerhusområder. Som følge af det flade terræn og af at bebyggelsen ofte kun delvis er omgivet af beplantning ligger øens bebyggelse oftest synligt i landskabet. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Bebyggelse på de højereliggende arealer nordvest for Kringelkær Det mest iøjnefaldende kulturhistoriske mønster på øen er bebyggelsens beliggenhed på de højere beliggende dele af øen. Lavbundsarealerne er i vid udstrækning friholdt for bebyggelse. Nord for lavbundsområdet, der har udbredelse tværs hen over øen, ligger mindre tidligere landbrugsejendomme på række langs kanten til lavbundsarealet. Bebyggelsens placering vidner om, hvorledes det tidligere var praktisk at placere bebyggelse lige op ad lavbundsarealet, der traditionelt har været benyttet til græsning og høslet. Bebyggelse beliggende tæt på overgangen til de våde enge 8

Øens kirke ligger centralt placeret på øen. Hele fem veje fører fra kirken til de øvrige områder af øen. Set fra Jegind by ligger kirken markant som afslutning af Kongevejen i syd. Eller opleves kirken kun som et markant landskabselement fra det sydlige landområde. Tekniske anlæg De tre store vindmøller og en højspændingsledning står i landskabet omkring Kvistrup Hovedgård Fravær af større tekniske anlæg er karakteristisk for Jegindø. Nogle få siloer, tilknyttet de største landbrugsejendomme, en husstandsmølle og båke til vejledning for skibsfarten er de højeste tekniske anlæg på øen. Jegind Havn, der ligger ved øens østvendte kyst, er en aktiv lille erhvervs- og lystbådehavn. Havnen sætter et markant, men ikke voldsomt dominerende præg, på kyststrækningen. Vindmøller i nabokarakterområdet Thyholm står tydeligt frem set fra øens vest- og nordvendte kyster. Vindmøllerne har dog ikke nogen markant indflydelse på landskabsoplevelsen. Siloer på landbrugsejendom tæt på Jegind by - i baggrunden ses en husstandsmølle 9

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse Den oplevelse af landskabskarakteren, man får ved at færdes i området, har sin oprindelse i anvendelse af øens arealer til landbrugsformål, såvel ekstensivt som intensivt, og base for fiskeri i Limfjorden. Landskabskarakterens oprindelse er en karakteristik af landskabskarakterens kulturhistoriske udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer i form af markstrukturer og bebyggelse har middel skala. Hegn og beplantning medfører af og til et begrænset udsyn, men oftest er der udsyn ud over markerne og øens spredte bebyggelse, og i øens udkanter også mod Limfjordslandskabet. Langs øens kyster bidrager modstående kyster til landskabsbilledet. Få landskabselementer medvirker til at landskabet fremstår enkelt og roligt. Landskabsbilledet dannes primært af markerne, afgrænset af diger eller hegn, og den spredte bebyggelse og grupper af beplantning i et oftest temmelig fladt landskab. De meget få tekniske anlæg og beskeden trafik medvirker til at området fremstår meget roligt og uforstyrret. 10

Delområder Forklaring på afgrænsning af delområder Indenfor et landskabskarakterområde afgrænses områder, hvor arealanvendelse og/eller landskabsstruktur og/eller rumlige/ visuelle forhold adskiller sig fra det samlede landskabskarakterområdes hovedkarakter. Der gives en beskrivelse af nøglekarakteren for de enkelte delområder. Det vil sige en kort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlig visuelle forhold, og hvordan karakteren i delområdet afviger fra hovedkarakteren. Indenfor landskabskarakterområde Venø Bugt kystlandskab er afgrænset to delområder. Kringelkær - lavbundsareal sydøst for Jegind by Kringelkær sydøst for Jegind by - tårnet til Jegind Kirke ses i midten af billedet Et lavbundsareal deler øen i en nordlig og sydlig del. Lavbundsarealet er et fladt og lavtliggende område, der efterår og vinter ofte står med mindre sumpede eller vandfyldte områder. Området fremstår dels som enge med lysesiv, afgræssede enge og ekstensivt udnyttede landbrugsarealer. Et 11

mindre areal er bevokset, primært med grantræer. Der ligger få bygninger indenfor området. Lavbundsarealets naturpræg og ekstensive udnyttelse medfører, sammen med at arealet ligger lavere, at området afviger fra det øvrige intensivt dyrkede karakterområde. Strandengene langs øens vest- og nordvendte kystlinje Langs øens vest og nordvendte bugtede strandlinje ligger et langstrakt areal af strandenge. Strandengenes bredde varierer. De bredeste, langs den nordlige kyst, er op til 300 meter brede. Engene er flade og periodevis oversvømmer Limfjordens salte vand engene. Engene fremstår, særligt pga. deres store udbredelse, med en stemningsfuld og fredfyldt karakter. En stor del af engene og skrænterne, der danner afgrænsning ind mod øen, afgræsses og fremstår derfor blottet for bevoksning. Mindre områder af engene, særligt langs vestkysten, er bevokset med tagrør. Der ligger kun få bygninger indenfor området. Engene danner overgang mellem de højere liggende dyrkede arealer og Limfjorden og afviger klart fra det øvrige karakterområde, der primært er dyrket landbrugsjord. De brede strandenge mod nord 12

Kystlandskabet Kystforlandet Øens kystforland udgøres primært af øens lavbundsarealer. Kystforlandet har ofte minimal udbredelse ovenfor lavbundsarealerne, hvilket skyldes det flade terræn og at beplantning og bebyggelse hindrer udsyn. Langs øens østvendte kyst på den sydlige del af øen er kystforlandet smallest. Det skyldes at terrænet hæver sig fra Kringelkær i retning mod øst og afsluttes med skrænter mod kysten. Kystforlandets udbredelse fremgår af kortet på side 4. Visuelle forhold Fra øens vest- og nordvendte kystlinjer er der vidt udsyn mod land udover strandengene. Høje skrænter, der afgrænser strandengene mod øens centrale områder, hindrer nogle steder videre udsyn ind mod land. Langs øens øvrige kyststrækninger medfører enten kystskrænter eller beplantning, at der ofte overvejende er udsigt på langs af kystlinjen, samt på tværs af vandfladen til modstående kyster. Kystforland ved øens vestside 13

Planlægningsmæssige udfordringer De planmæssige udfordringer er, at opretholde øens rolige og intakte landskab friholdt for større tekniske anlæg at indpasse skovrejsning i mindre omfang og mindre områder på øens midte, vel at mærke udenfor lavbundsarealerne, og at lavbundsarealerne opretholdes som åbne områder med vækster i minimal højde og med høj biologisk kvalitet. Da der er talt om en ø vurderes det, at det ikke bliver aktuelt at etablerer større tekniske anlæg på øen. At et enkelt eller to af øens landbrug skulle vokse sig større vurderes ikke at være et problem landskabeligt set, så længe det sker udenfor områder der ønskes beskyttet. 14

LANDSKABSVURDERING - JEGINDØ Udsyn over dyrkede marker i retning mod Thyholm 15

Karakterstyrke Landskabskarakterens styrke vurderes med afsæt i, hvor tydeligt nøglekarakteristika fremstår (deres tilstedeværelse og tydelighed) landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse afspejles i karakteren karakteren afspejler samspil mellem naturgrundlag* og kulturgeografiske** strukturer. * Et områdes naturskabte landskabselementer i form at geologiske dannelsesformer, jordbund, ** Gren inden for geografi, terrænformer og vandelementer der beskriver samspillet mellem befolkningsmæssige forhold og naturforhold Landskabskarakterområde Karakteristisk Kontrasterende 16

Karakteristisk Hovedparten af karakterområdet Øens karaktergivende elementer primært i form af lineære hegn og diger, dyrkede marker og spredt bebyggelse fremstår tydeligt i hele dette område. Landskabskarakterens oprindelse, der især er knyttet op på anvendelse af øens arealer til landbrugsformål fremstår tydeligt i hele området. Der er et fint samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografi med den intensive landbrugsmæssige udnyttelse af de højere liggende øer af moræne og ferskvandssand. Kontrasterende Kringelkær - lavbundsareal sydøst for Jegind by Lavbundsarealet er karakteriseret ved et stort engareal, der karaktermæssigt afviger fra det øvrige intensivt dyrkede område. Landskabskarakterens oprindelse i form af våde enge, der indgår i den landbrugsmæssige drift, er tydelig i store dele af området. Der er et til dels tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografi ved afgræsningen af lavbundsarealerne. Dog spiller beliggenheden af nogle få bygninger og grupper af nåletræsbebeplantning i den nord- og østlige del af området dårligt sammen med naturgrundlaget. Strandengene langs øens vest- og nordvendte kystlinje Lavbundsarealerne langs øens vest- og nordvendte kystlinjer, giver et visuelt indtryk af at være et område, der udnyttes ekstensivt og indeholder store naturmæssige værdier. Området fremstår blottet for bevoksning og adskiller sig tydeligt i sin karakter fra det øvrige karakterområde, der primært er intensivt dyrket. Landskabskarakterens oprindelse i form af et dynamisk kystlandskab præget af ændringer i vandstand, aflejring og erosion er tydelig i hele området. Områdets tydelige udtryk af strandenge afspejler naturgrundlaget og afgræsningen af strandengene afspejler samspillet med kulturgeografien. 17

Tilstand Med baggrund i landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er der foretaget en vurdering af intakthed i forhold til landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse vedligeholdelsesmæssig tilstand af de karaktergivende elementer graden af forstyrrelse (tekniske anlæg, støj og lignende) På baggrund heraf vurderes tilstanden som god, middel eller dårlig. Landskabskarakterområde Middel God 18

Middel tilstand Hovedparten af karakterområdet Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Anvendelse af øens arealer til landbrugsformål. Intakthed af de karaktergivende elementer vurderes at være middel. Selvom der er mange diger tilbage på Jegindø er der gennem tiden nedlagt hegn og diger, der flere steder har ændret landskabets skala. Mindre heder på øens midte er blevet opdyrket, så der i dag kun er få naturområder udover de afgrænsede lavbundsarealer (delområder). Bebyggelsesmønstret følger overordnet de oprindelige strukturer på nær området langs Kongevejen, hvor bebyggelsen mellem Nørskov og Kirkeby stort set er vokset sammen til Jegind by. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes overvejende at være middel i forhold til arealanvendelse, bevoksning og bebyggelse. Oplevelsen af landskabet er stort set uden påvirkning af tekniske anlæg på nær de få siloer tilknyttet de største landbrugsejendomme. De vurderes af underordnet betydning for oplevelsen af landskabet. Kringelkær - lavbundsareal sydøst for Jegind by Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Anvendelse af våde engarealer i den landbrugsmæssige drift. Intakthed af de karaktergivende elementer vurderes at være middel. Området fremstår primært som våde enge, men graner og bebyggelse indenfor området er fremmede elementer, der bryder med områdets karakter. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer i form af flade, vandholdige og lysåbne arealer er middel. Engene er dårligt afgræssede, og lyssiv er udbredt. Engene har dermed ikke så stor en artsrigdom som hvis de i højere grad var afgræssede. Oplevelsen af landskabet er uden påvirkning af ikke tekniske anlæg. Sandkrogvej, der er en smal vej, snor sig hen over kæret og langs kærets sydlige kant. Færdslen på vejen er begrænset og vejen giver ikke anledning til forstyrrelser. God tilstand Strandengene langs øens vest- og nordvendte kystlinje Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Dynamisk kystlandskab præget af ændringer i vandstand, aflejring og erosion. Landskabskarakterens intakthed i dette område er stor i forhold til sin kulturhistoriske oprindelse, idet arealanvendelsen stort set er uændret frem til i dag. Store dele af området fremstår som strandenge i god naturmæssig stand. Dog er der stort set ingen mindre bevoksninger med lyng som de historiske kort viser der har været tidligere. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer i form af flade, vandholdige og lysåbne arealer er god. Oplevelsen af landskabet forstyrres ikke af tekniske anlæg. Vindmøllerne på Thyholm fremstår tydeligt set fra dele af området, men har ingen markant indflydelse på landskabsoplevelsen. 19

Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Landskabskarakterområde Oplevelsesrigt landskab Område med særlige udsigtsmuligheder Udsigtspunkt Landmark 20

Stedbundne oplevelsesmuligheder Strandengene langs øens vest- og nordvendte kystlinje Den visuelle oplevelse af strandengene i kombination med den naturmæssige oplevelse af plante og fugleliv. Kystnære yderpunkter Bøløre Hage og Jegind Tap Oplevelsen af et landområdes yderpunkt med en intens oplevelse af limfjordslandskabet. Særlige udsigter Det særlige ved Jegindø er især oplevelsen af kystlandskabet og de udsigter, der knytter sig til selve kysten, men også udsigten på tværs af vandet til de modstående kyster. Udsigten henover de brede våde strandenge er et særligt supplement til oplevelsen af kystlandskabet. I hele kystlandskabet er der særlige udsigtspunkter, hvorfra kysten på Jegindø og de modstående kyster kan opleves. Landmarks Jegindø Kirke fremstår som Jegindøs eneste landmark. Kirken opleves som et iøjnefaldende og stemningsgivende element i landskabet set fra den sydvestlige del af øen. Kirken ligger som en markant afslutning af Kongevejen mod syd. 21

Sårbarhed Landskabskarakterområde Særligt sårbare landskaber Særligt sårbare udsigter 22

Området generelt Jegindø er i særlig grad friholdt for forstyrrende elementer, både af visuel og støjende karakter og landskabsoplevelsen er harmonisk og rolig. Jegindø er dermed sårbar, hvad angår etablering af større tekniske anlæg. Dog vurderes områder udenfor kystforlandet ikke at være sårbart over for etablering af nye bygninger, anlæg og lignende tilknyttet eksisterende landbrugsbyggeri. Områder udenfor kystforlandet vurderes ikke sårbart over for etablering af mindre skovområder. Øen vurderes dog for lille til skovrejsning i større målestok. Særligt sårbare områder Strandengene langs øens vest- og nordvendte kystlinje Strandengene, der fremstår som åbne og uden bevoksning, er særligt sårbare over for ændringer, der vil forringe engenes naturmæssige og landskabelige kvaliteter. Kystforlandet Kystforlandet er særligt sårbart over for ændringer, der kan forringe oplevelsen af kystlandskabet. Kystforlandet på Jegindø vurderes særligt sårbart overfor tekniske anlæg, der kan virke forstyrrende i landskabet store landbrug med store eller på anden måde markante bygninger skovrejsning eller hegn, der vil forringe udsigtsmulighederne og dermed begrænse oplevelsen af kystlandskabet. 23

Strategiske mål Landskabskarakterområde Strategiske mål Vedligeholde Beskytte Strategiske mål, udsigt Beskytte 24

Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes Kystlandskabet, afgrænset ved kystforlandsgrænsen, samt Kringelkær beliggende sydøst for Havnevej, er udpeget som beskyttelsesområde. Det betyder at større ændringer i arealanvendelse og etablering af bebyggelse eller anlæg kun må ske, hvis det vurderes at være af underordnet betydning for opretholdelse af områdets landskabskarakter og særlige oplevelsesmuligheder. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes Det øvrige karakterområde har fået det strategiske mål vedligeholde. Det betyder, at der i dette område kan ske ændringer, når ændringerne er tilpasset landskabets karakter og eksisterende strukturer. Områder, hvor udsigter bør beskyttes Kystlandskabet er præget af særlige udsigter, der bør beskyttes. Det betyder, at ændringer i disse områder bør ske med særlig hensyn til at bevare eller styrke udsigtsforholdene og den visuelle oplevelse af landskaberne. 25

Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Landskabet bør opretholdes som et landbrugslandskab i middel skala. Nye elementer bør derfor indpasses i denne skala. Det er desuden væsentligt at bevare og gerne styrke de særlige udsigter og visuelle sammenhænge til modstående kyster, der er så karakteristisk for landskabsoplevelsen på Jegindø. Natur Den gode tilstand af de våde enge langs øens vest- og nordvendte kyster bør opretholdes og forbedres, hvor det er nødvendigt. Lavbundsarealet syd for Jegind by er ikke i nær så god biologisk tilstand og der kan med fordel ske ændringer i retning af, at forbedre den biologiske tilstand og dermed også den visuelle tilstand. Skov Skovrejsning i mindre omfang, vil kunne ske på øens midte. Skovrejsningen vil skulle begrænses til mindre grupper for at opretholde øens middel skala. Der bør under ingen omstændigheder kunne foretages yderligere beplantning på lavbundsarealerne. Bebyggelse Der bør ikke givet mulighed for etablering af yderligere byggeri indenfor øens lavbundsområder. Resten af øen er kendetegnet ved spredt bebyggelse, hvilket kun bør begrænses såfremt det strider mod områdets landskabelige kvaliteter. Tekniske anlæg Der bør ikke etableres større tekniske anlæg på øen. Udenfor de særligt sårbare områder vil der dog kunne etableres mindre anlæg, såsom husstandsvindmøller og større byggeri tilknyttet landbrugsbyggeri såfremt det vurderes, at det ikke strider mod områdets landskabelige kvaliteter. Anbefalingerne er Plan og Miljøs anbefalinger alene baseret på intentionen om, at tilgodese landskabelige interesser. Manglende hjemmel i lovgivningen eller hensyn til øvrige interesser i det åbne land, der skal inddrages i interesseafvejningen, kan bevirke at anbefalingerne ikke følges 26