Pagten præsenterer DETTeatergrad FLYDENDE TEATER»et sco op«info rmation ÍÍÍÍ Politike n % Freder %%%% iksborg Amts %%%% Avis % Jylland sposte n Publikumssuccesen er tilbage! Pagten Kom tæt på Blixen og Bjørnvigs stormfulde og passionerede forhold detflydendeteater.dk 1
Pagten kom tæt på Blixens og Bjørnvigs stormfulde og passionerede forhold INDHOLD Intro, Kære elever og undervisere 3 Holdet bag Pagten 4 Fakta om Karen Blixen 4 Fakta om Det Flydende Teater 4 Bag om instruktøren 4 Bag om dramatikeren 5 Bag om komponisten 5 Bag om scenografen 5 Arbejdsspørgsmål, afsnit 1 7 Prolog 8 Arbejdsspørgsmål, afsnit 2 11 Blixen manuskriptuddrag 11 Bjørnvig manuskriptuddrag 11 Arbejdsspørgsmål, afsnit 3 13 Inspirationsmateriale 15 2
Kære elever og undervisere, Vinteren 1948 møder Thorkild Bjørnvig for første gang Karen Blixen. De indgår en uopløselig pagt. En pagt, der får forklædninger til at falde og ansigter til at træde frem. En pagt, der giver sjælen flyvende medvind. En pagt, der flyder direkte mod stormen. Imens glider digterierne som rindende vand i deres årer, og deres ord smelter sammen i et smukt bølgende landskab af flydende blæk. Det er dramatiker Line Mørkeby og instruktør Jacob Schjødt, - begge Reumert-modtagere - der puster liv i den skæbnesvangre pagt, som Blixen og Bjørnvig indgik i starten af 1950 erne. Forestillingen PAGTEN er blevet til på baggrund af Blixen og Bjørnvigs enorme brevudveksling, venners beretninger og ikke mindst deres egne værker om det litterære ægteskab. Særligt Bjørnvigs bog, Pagten, fra 1974 har været til stor inspiration. PAGTEN er først og fremmest en forestilling om, hvor meget det er nødvendigt at ofre for at blive en stor kunstner. Forestillingen undersøger det intense forhold mellem to store kunstnere; et forhold som var både magisk, euforisk og destruktivt og som fik store konsekvenser ikke mindst for deres omgivelser. PAG- TEN kredser desuden om tematikker som identitet, masker og sandhedsidealer, og det traditionelle billede af Karen Blixen bliver udfordret og udforsket. Derfor har man også truffet det radikale valg at lade skuespiller Lars Junggreen, en af vor tids bedste maskeringskunstnere, spille rollen som Karen Blixen. Thorkild Bjørnvig spilles af skuespilleren Pelle Nordhøj Kann, og derudover medvirker også Mette K. Madsen, som spiller rollen som Bjørnvigs kone, Grete. Karen Blixen havde et valgsprog: Det er nødvendigt at sejle det er ikke nødvendigt at leve. Bjørnvig tog med på Blixens sejltur og under den stationære opførelse fik publikum mulighed for at gå med ombord på Furesøen. På turneen rykkes forestillingerne indenfor i teaterrum og på slotte og herregårde og i samspil med omgivelserne, forvandles stedet i Ingvild Rømo Grandes scenografi til Rungstedlund, Paris og Kandestederne og publikum er placeret midt i begivenhederne hele vejen. Formålet med dette skolemateriale er at give jer et indblik i hvilke tanker der ligger bag ved udviklingen af forestillingen Pagten og indeholder tanker fra intruktøren, dramatikeren, komponisten og scenografen, samt tre udvalgte manuskriptuddrag og tilhørende arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i undervisningen før-og efter forestillingen. Materialet kan benyttes af både dansk-og dramaunderviseren. God fornøjelse og på gensyn på båden! Mange hilsner Det Flydende Teater 3
HOLDET BAG PAGTEN Dramatiker: Line Mørkeby Instruktion: Jacob Schjødt Komponist: Astrid Vang-Pedersen Medvirkende: Lars Junggreen, Pelle Nordhøj Kann og Mette K. Madsen Sangere: Christine Worre Kann, Søren Bang Jensen og Astrid Vang-Pedersen FAKTA OM KAREN Karen Blixen (1885-1962) var digter, forfatter og storyteller, og var fra starten en meget populær kunstner først ude i den store verden, siden hen også i Danmark. I 1914 giftede hun sig i Afrika med sin svenske halvfætter baron Bror von Blixen-Finecke. Sammen drev de en kaffefarm ved Ngong Hills i protektoratet Britisk Østafrika (senere Kenya). Årene i Afrika blev den centrale oplevelse i hendes liv, som beskrevet i den selvbiografiske Den afrikanske farm (1937). I 1925 blev hun skilt fra Bror Blixen og vendte tilbage til sit barndomshjem Rungstedlund i Nordsjælland, hvor hun levede til sin død i 1962. I 1950 udgav hun den verdenskendte bog Babettes Gæstebud. Hun blev den første kvindelige danske forfatter af internationalt format, og hun fornyede den klassiske fortælling ved at indskrive en moderne kvindes livssyn i genrens kendte udstyr. Med Den afrikanske farm skabte hun en myte om et liv i frihed og oprindelighed, der imødekom en romantisk længsel hos læserne i det borgerlige Europa. FAKTA OM DET FLYDENDE TEATER Det Flydende Teater har siden 2005 årligt produceret en nyskrevet og nykomponeret musikforestilling på Baadfartens både på Furesøen. Forestillingerne er digterportrætter fortalt gennem digternes egne værker. Vi har udviklet et kraftfuldt koncept og vi mærker publikums og anmelderes opbakning. Publikum kommer igen og er interesserede i formen, hvor forestillingerne tages ud af det traditionelle teaterrum. Teater, lyrik og musik smelter sammen med naturen og bliver en meget intens teateroplevelse. BAG OM INSTRUKTØREN Instruktøren Jacob Schjødt er reumertvinder af talenprisen. Han er uddannet i 2011 fra statens teaterskole/statens Teaterskole og har bl.a. instrueret Love and Money og 4,1 Promille. Jacob er desuden netop blevet fået en plads i dramturgiatet på Odense Teater. Jacob har hentet inspiration til Pagten i Blixen og Bjørnvigs enorme brevudveksling, venners beretninger og ikke mindst deres egne værker om det litterære ægteskab. Særligt Bjørnvigs bog, Pagten, fra 1974 har været til stor inspiration. Jacob Schjødt om Karen Blixen: I følge Jacob Schjødt er PAGTEN først og fremmest en forestilling om, hvor meget det er nødvendigt at ofre for at blive en stor kunstner. Forestillingen undersøger det intense forhold mellem to store kunstnere; et forhold som var både magisk, euforisk og destruktivt og som fik store konsekvenser ikke mindst for deres omgivelser. PAGTEN kredser desuden om tematikker som identitet, masker og sandhedsidealer, og det traditionelle billede af Karen Blixen bliver udfordret og udforsket. Der kan jo siges utrolig meget om Blixen. Hun levede et ekstraordinært liv og var en stor kunstner, men noget af det, der gør hende ekstra interessant, er den mystik og kraft, som omgiver hendes person. Lige fra den kontrakt hun indgår med djævlen, til de overnaturlige kræfter hun og andre var overbeviste om, hun besad. 4
Og så især hendes leg med identitet. Hun er udkommet under en lang række pseudonymer mange af dem mandlige. Hun gemmer sig bag forskellige masker, og det er selvfølgelig med til at gøre hende til den karismatiske person, hun var. Og det er bl.a. også derfor, at vi har bedt Lars om at spille Blixen. Vi ledte sådan set ikke efter en mand til at spille Blixen, men vi ledte efter en skuespiller, som kan skabe troværdig Blixen, med den aura af mystik og den karisma, der skal til, og det er Lars den helt rigtige til. Så det er væsentligt at nævne, at vi ikke kommer til at gøre noget ud af at Blixen bliver spillet af en mand det er ikke noget, vi kommer til at gøre eksplicit opmærksom på. Men det er klart, at det er min overbevisning, at vi får noget mystik foræret, og at det kan hjælpe os med at løfte tiltrækningen og den erotisk kraft mellem Bjørnvig og Blixen fra et kødeligt til et åndeligt niveau, fordi vi har en mand, der spiller Blixen. BAG OM DRAMATIKEREN Dramatikeren Line Mørkeby er Reumert-vinder. Hun blev færdig på dramatikeruddannelsen i 2007. Line Mørkeby har en unik stil med en rasende dynamik og stærk rytmisk replikbehandling. Hun skriver meget for unge i en moderne verden og forsøger at råbe folk op, så de forholder sig aktivt til verden. Dette gør hun elegant og uden løftede pegefinger og med humoren som drivkraft. Det er vigtigt for Line at skabe noget med stor underholdningsværdi, der taler til følelserne og samtidig giver stof til eftertanke. I forbindelse med Pagten har Line Mørkeby undersøgt historisk data, skønlitteratur, artikler samt brevudveksling mellem Blixen og Thorkild. Manuskriptet er skrevet både på historisk fundament og på baggrund af forfatterens egen intuition, hvor Line har forestillet sig hvordan dialogen mellem Thorkild og Blixen rent faktisk kunne have været dertil har hun så tilsat lidt humor. Det er derfor ikke alle scener som er historiske facts, for eksempel ville Karen Blixen jo aldrig bruge ordet idiot. Alt hvad Blixen oplevede blev til historier, og hendes fortællinger bærer præg af at være en blandning af virkelighed og fiktion. Med Blixen kan man aldrig vide sig sikker. I fortællerindens ånd har Line Mørkeby valgt at lege med fiktionen i virkeligheden, for at ramme det punkt, hvor begge dele smelter sammen til en sandhed, der er større end den historiske. BAG OM KOMPONISTEN Pagten er en musikdramatisk forestilling om Karen Blixen og Thorkilds Bjørnvigs stormfulde og passionerede forhold. Musikken er komponeret af Astrid Vang-Pedersen som er uddannet kor&ensembleleder på henholdsvis Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Musikken til PAGTEN er skrevet udelukkende som korværker over Bjørnvigs lyrik og Blixens fortællinger. Det er komponist Astrid Vang-Pedersen, der står bag musikken, og hun har skabt et klassisk nordisk tonebillede med spor af den afrikanske kortradition. Koret består af sangerne Christine Worre Kann, Søren Bang Jensen og Astrid Vang-Pedersen. BAG OM SCENOGRAFEN Scenografien er skabt af Ingvild Rømo Grandes som er uddannet scenograf fra Statens Teaterskole i København 2005. 5
Ingvild har lavet en site specific scenografi inspireret af Rungstedlunds mest iøjefalende elementer som for eksempel de lange blonde gardiner, grammafon-spilleren og de kunstige og ægte blomster som skabte små kunstværker i Blixens barndomshjem. Kostumerne er inspireret af 50érne. Blixen er iført lang kjole med jakke som både indikerer det feminine og maskuline samt sit sorte tørklæde på hovedet. Lars Junggreen har lavet en ægte Blixen maske (Lars Junggreen er en af vor tids bedste maskeringskunstnere). Thorkild Bjørnvig er i lys kostume med højtsiddende hørbukser som var typisk for 50érne, det lyse tøj er et symbol på at det er sommer da de mødtes på Rundstedlund. Bjørnvig er en fornem mand som klær sig elegant og skiller sig lidt ud fra gennemsnittet. Grethe er også klædt i tøj fra perioden. Hun har ofte en madkurv i hånden som symbol på at hun er housewife. Samtidig er hun en moderne kvinde, tapper og støttene og er parat til at gå meget langt for at redde sit ægteskab. Koret er klædt i kjoler med blomster på, begge køn er i kjoler. Mændens kjoler er lidt længere med stramtsiddende blæser som giver et indtryk af hofter. Kvinderne er iført en stor løs jakke som er maskulin. Koret har et slips på med Blixen motiv som foldes ud i løbet af forestillingen. 6
Arbejdsspørgsmål Følgende afsnit indeholder manuskriptuddrag og tilhørende arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i klassen før eller efter forestillingen. Manuskriptuddragene er udvalgt i samarbejde med forestillingens instruktør. 1. Afsnit om Thorkild Bjørnvigs første møde med Karen Blixen. 2. Afsnit om Karen Blixens mange identiteter. 3. Afsnit om Thorkilds Bjørnvigs ophold i Paris. Afsnit 1: Første manuskriptuddrag er prologen, der omhandler Thorkild Bjørnvigs første møde med Karen Blixen. Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er efter jeres opfattelse betydningen i følgende citat: Det er nødvendigt at sejle. Det er ikke nødvendigt at leve? 2. Hvad er efter jeres opfattelse betydningen i følgende citat: Det er digtningens ærinde at opfinde sandheden? 3. Hvad er efter jeres opfattelse sandhed og fantasi set gennem Karen Blixens optik? (set gennem en kunstners optik?) 7
Prolog [manuskriptuddrag] Det er nødvendigt at sejle. Det er ikke nødvendigt at leve. Blixen sætter musik på grammofonen. Jeg elsker den brogede verden Sådan siger Karen Blixen til mig under et selskab i vinterstuen på Rungstedlund, hvor jeg træffer hende for første gang - Blixen ordner blomster. Sætter dem i vaser Jeg troede faktisk hun for længst var død. Jeg var engang en engel, men mine vingefjer brændte af men De ser jeg kan stadig hoppe lidt endnu - Pause. Blixen smiler. Kigger på Bjørnvig. Beder ham fortsætte Jeg træffer hende. Eller jeg træffer hende ikke. Jeg husker at jeg træffer hende. Velkommen til kvinderegimet Rungstedlund. Velkommen til mit Paradis. Eller helvede måske. Hvem ved? Drikker de sherry? Men hvad jeg i virkeligheden træffer, ved jeg ikke - Blixen går hen mod Bjørnvig med sherry og saltmandler og beder ham fortsat fortsætte Hvem skriver De for? For mig selv, velsagtens. Eller hvad tænker De? Skriv ikke for noget menneske, og heller ikke for Heretica, ikke for nogen bevægelse eller kulturkamp. Men skriv fordi De skylder guderne et svar. Det er mit svar til Dem - Pause 8
De er magister ikke sandt? Jeg har læst Deres debutsamling Stjernen bag gavlen. Reciter noget for mig Reciter? Ja, fra Deres digtsamling Javel så lad mig se, noget bestemt digt De ønsker jeg skal recitere fra? Nej det må De selv om - Bjørnvig tænker. Blixen bryder utålmodigt ind Røde skyer Mod den nøgne himmel Røg af den gale Aftenbrand Mit hjerte: en fugl, Som tumler sig svimmel Og salig ind I sit fødeland Pause. Bjørnvig kigger forbavset på Blixen Hvad er et liv? Hvad er en fortælling? Et oplevet liv? Eller en opdigtet fortælling? Eller måske et opdigtetliv? Hvor man selv hele tiden kender slutningen. Eller hvordan tror De? Hvor er sandheden i digtningen, Magister? Jeg ved det ikke. Gør De? Sandheden er jo ikke andet end det vi ønsker at opdigte om os selv. Og sandheden om os selv er ikke nødvendigvis den man ser i spejlet. Selv gud bærer maske. Gud har en svaghed for maskerade. Sandhed er for skomagere og skræddere. Hvad mener De? 9
Jeg mener blot, at det er ikke digtningens ærinde at finde sandheden. Det er digtningens ærinde at opfinde sandheden. Ellers bliver det så trist det hele. En sandhed kommer sjældent alene, vel? Og husk når De skriver, at gud jo i forvejen kender sandheden, så han vil nok kede sig en lille smule over endnu engang at blive præsenteret for den, tror De ikke? Så De skriver for gud? Eller guderne? Gud, eller guderne, er blot en metafor for de mysterier tilværelsen indeholder. Jeg kan ikke, jeg kan umuligt skrive noget, som der er det mindste ved, uden at bryde med paradiset, og nedstyrtes til mit eget rige Herefter siger jeg ikke mere. Jeg vil gerne se Dem igen. Kom tilbage Rungstedlund. De behøver ingen redningsvest. Jeg kigger længe på hende. Bjergtaget at hver eneste rynke i hendes hud. Hver eneste fold i hendes bevidsthed. Hver eneste sprække i hendes ellers så perfekte maske. Og så stiger jeg bare om bord på hendes skib. Sætter mig i hendes møbler. Mærker sherryen snorre. Hun står ved roret. Og jeg er med om bord. Hun lukker mig ind i hendes hjem og ind i hendes hoved. Jeg ved ikke hvor vi skal hen. Kun ved jeg, at jeg gerne vil med. Og hun rækker mig saltmandler og sherry. Og jeg spiser af hendes hænders skål og drikker af hendes øjnes glas. Som har jeg aldrig smagt livet før. Eller set lyset. Som om jeg først nu er vågnet. Op til noget jeg ikke kender. Og hvad der er sket, har jeg ingen anelse om. Jeg ved bare, at det er sket. Kun ynglingen kender din trolddom, du farligt kyndige mager Dit ildskær svømmer på havet, du alkymist for minder Klarhjernet bag rudekvadraterne ser jeg det svundne som drager En død mosaik af lykke, som blikket til ruderne binder Befrugtes i midnatsssuset Når manden i månen er borte og solskiven endnu er nede 10
Afsnit 2: Afsnit 2 er manuskriptuddrag fra kapitel 3 og 10, som belyser Karen Blixens mange identiteter. Arbejdsspørgsmål: 1. Hvorfor tror I, at Karen Blixen har valgt at udkomme under så mange synonymer? 2. Hvad mener I, at Karen Blixen selv har givet afkald på for at blive en stor kunstner? 3. Hvad mener I det kræver, set gennem Karen Blixens optik, for at blive en stor kunstner? 4. Hvad mener I, at Blixen forventer, Thorkild Bjørnvig skal give afkald på for at blive en stor kunstner? [Uddrag fra kapitel 3, manuskriptuddrag] Jeg vil fortælle Dem noget nu, som jeg aldrig har fortalt en levnede sjæl før, og som jeg aldrig siden vil fortælle en levende sjæl. Det er en sandhed, der kun findes mellem os to. Vores alene. Mens jeg boede i Afrika blev jeg smittet med syfilis af min mand. Jeg blev behandlet i Afrika af flere omgange, men min verden brød sammen, jeg mistede Denys, farmen gik konkurs og jeg vendte hjem til Danmark, hvor jeg blev indlagt på hospitalet for behandling af min syfilis. En nat mens jeg lå på mit sygeværelse kom der pludselig en person ind til mig, jeg så ham ikke klart, men der var en til stede i rummet, en som ikke syntes det var pinagtigt med min sygdom, men fun. Det var djævlen der var kommet til mig. Han kom helt hen til mig, lagde sin hånd om min nakke, førte mit hoved ganske lidt fremover. Og i dette øjeblik bævede og løftedes hans øjenlåg. Selvom jeg ikke så ham klart, var det som om han så mig lige i øjnene. Jeg har aldrig siden kunnet huske, eller genkalde mig hans blik. De må forstå, da det skete for mig at jeg blev ramt af syfilis, havde mistet farmen og min Denys, og der ikke var nogen hjælp at hente hos gud, ja, så må De kunne forstå hvor forfærdeligt det var for en ung kvinde ikke at have lov til at elske og favne, ja så derfor lovede jeg djævlen min sjæl, og han lovede til gengæld mig, at alt hvad jeg herefter (ikke) skulle opleve, skulle blive til historier. Og de kan se, han holdt sit løfte - Blixen rejser sig (Uddrag fra kapitel 10) Og hvad i alverden forestiller De Dem så at jeg skal gøre? Hvad er det De ønsker af mig? - Vreden lyser ud af Blixen. Hun hamrer hårdt i bordet. Bjørnvig tager sig til hovedet At de snart begynder at tage Deres digter-kald alvorligt. For helvede da også menneske, så fat det dog, 11
skal jeg banke det ind i hovedet på Dem? - Bjørnvig tager sig til hovedet Er det en pagt med djævlen jeg har lavet? Sig mig hvem er De egentlig? En månefrue. En heks. Djævlens veninde. Lucifers afkom. Boganis barn. Jeg er i min fader og min fader er i mig. Isak Dinesen kalder jeg mig også. Isak er offeret. Dinesen er bødlen. Carolines søn Nils kalder mig altid for far. Jeg kan også være Pjerrot, Osceola, Peter Lawless, Pierre Andrézel, Tanne, Pellegrina, Sibylle, eller ganske enkelt bare Scheherazade. Så tilgiv mig at det til tider er svært at finde sandheden hos Dem Sandheden er ofte så ilde hørt, at ikke engang sandheden kan holde ud og høre på sig selv. De har mange ansigter Karen Blixen Jeg vil ikke lide under nogen identitet. Nå, hvad så, rejser De magister? Jeg rejser Godt. Rejs bort. Gå nu menneske. Eller svøm. - Bjørnvig går. Karen falder sammen på gulvet i stuerne på Rungstedlund 12
Afsnit 3: Afsnit 3 indholder kapitel 4 i manuskriptet, om Thorkilds Bjørnvigs ophold i Paris. Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad mener I, der skal til for at få det maximale ud af sit potentiale som kunstner? 2. Kan man leve et almindeligt borgerligt liv, hvis man vil være en stor kunstner? Kap. 4 - Grete og Bjørnvig i Paris. Bjørnvig åbner et brev Hvad skriver hun? - Blixen står i sit værelse på Rungstedlund Tænk at De ikke formår at favne Paris bedre end det. Tænk at De kun brokker Dem, når De har fået denne gave med et ophold i Paris. Jeg har haft stor respekt for magistergraden, og for det hoved der sidder for enden af Deres hals, men jeg havde ikke tænkt at det skulle falde Dem så svært at tale og forstå fransk. Ellers ville jeg i tide have besvoret Dem at nedlade Dem på skolebænken i stedet for at rejse rundt, bestige katedre og læse vers op. Nu er jeg ked af, at jeg ikke har gjort dette. Årh ingenting særligt hun synes at være en lille smule vred over at jeg beklager mig over mine besværligheder med det franske sprog Hun er så hård mod dig nogen gange. Ja. Måske Det er hun Thorkild - Bjørnvig åbner et nyt brev, som han læser Hvis De nu ikke havde været gift med Grete, så ville jeg have givet Dem dette gode råd: Il faut coucher avec son dictionnaire. - Bjørnvig læser højt på dårlig fransk Il faut coucher avec son dictionnaire? 13
Hvilket elskede? Il faut coucher avec son dictionnaire Ingenting. Forstår De ingenting? Hvad var det du sagde? Ingenting Man må gå i seng med sin ordbog Man må gå i seng med sin ordbog? Betyder det det? Forstår De betydningen af det? Skriver hun det til dig? Nej. Det gør De vel ikke. Hvad mener hun med det? BJRØNVIG Det ved jeg ikke Så gid da dette slag må ramme magisteren i hovedet!!! - Blixen slår hårdt i bordet. Bjørnvig knalder hovedet ind i noget, og falder sammen. Av for satan i helvede 14
Inspirationsmateriale Bjørnvig Thorkild (1974), Pagten Mit venskab med Karen Blixen, Gyldendal. Blixen Karen (1935), Drømmerne, Gyldendal. Blixen Karen (1961), Syv fantastiske fortællinger, Gyldendal. Henriksen Morten (2010), Bag Blixens maske, Gyldendal. Stormgaard Jørgen (2005), Blixen og Bjørnvig Pagten der blev brudt, Jørgen Stormgaard og P Haase & Søns forlag. Thomsen Christian Braad (1995), Karen Blixen Storyteller, Kollektiv Film ApS (DVD). Weldon Fay (2005), Man skulle have været en mand, Weekendavisen, 6.januar 2012 Grinet & Døden Musikdramatisk forestilling om Halfdan Rasmussen Premiere sommer 2015 Halfdan Rasmussen ville være fyldt 100 år i 2015, 70-året for Danmarks befrielse 15