.. Begravelsesvæsen brancheundervisningsnotat 1. oktober 2015 Indledning Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN et. Introduktion til branchen - begravelsesvæsen Der er en del små og lokale bedemandsforretninger i branchen samt en landsdækkende virksomhed, hvor såvel størstedelen af de små virksomheder samt den større landsdækkende virksomhed er medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd. Bedemænd, har en stor del af arbejdstiden, opgaver andre steder end på virksomhedsadressen så som kapeller, kirker, samt ved afhentning og håndtering af personer i private hjem, plejehjem og sygehuse. Typisk er det muligt at komme i telefonisk kontakt med virksomheden ved RT og andre uanmeldte besøg. Flere og flere kapeller nedlægges, hvilket kan medføre udfordringer med tilkørsel til kirker kort tid inden begravelsesceremonien. Der er eksempler, på at bedemænd opretter egne kapeller med køle og frysefaciliteter for at klare opgaven logistisk set. Arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøproblem (APM) Psykisk arbejdsmiljø Høje følelsesmæssige krav Fokus Kontakten til pårørende efter afdøde stiller høje følelsesmæssige krav, herunder krav om at skjule egne følelser. Det er vigtigt at kunne udvise empati overfor de efterladte, som ofte vil være præget af sorg og krise samtidig med, at opgaverne skal klares professionelt af bedemænd. Reaktionsniveau Grundvilkår er ofte: Det forventes at bedemænd i arbejdet kan tackle andre personers sorg og krise i forbindelse med kontakten til de efterladte ( den svære samtale ). Det forventes at man som bedemand også ved særlige tragiske dødsfald (ex. dødsfald af børn, selvmord) er i stand til indfølende at rumme de pårørendes sorg og krise i sådanne situationer. Det er et vilkår, at en væsentlig del af bedemandens arbejdsopgaver er tilrettelagt således, at de løses som alenearbejde uden Hvor forebyggelse ikke opvejer grundvilkår og forekomst af belastninger og evt. medfører arbejdsmæssige konsekvenser kan der efter konkret vurdering afgives 1
nødvendigvis daglig ledelsesmæssig kontakt. Selve omgangen med afdøde opleves af de ansatte oftest i sig selv ikke at være psykisk belastende. påbud med frist. Forebyggelse kan være: Uddannelse i fx håndtering af egne og andres følelser ifm. særlige vanskelige situationer som sorg og krise, samtaleteknik og konflikthåndtering. Der lægges vægt på om forebyggelsen står mål med belastningen. At forebyggelsen er dækkende for alle berørte medarbejdere. Bearbejdning, som oftest foretages af virksomheden selv, hvor samtale, aktiv lytning ( et sted hvor man læsser af ) med leder og kolleger. Handlinger der viser, at den ansatte ikke er overladt til sig selv. Etablering af faglige netværk. Psykisk førstehjælp vil ikke være aktuelt i branchen, da medarbejderne ikke er vidne til en traumatisk hændelse, men i stedet indgår i en belastende relation og følelsesmæssig relation til pårørende. Ergonomi/MSB Overordnet afklaring Det MSB faglige reaktionsniveau skal følge de almindelige retningslinjer for løft, bæring og evt. andre ergonomiske arbejdsmiljøproblemer. (retningslinjer gælder for såvel ansatte som ejer.) Dog tages et konduitehensyn i forbindelse med tilsyn i branchen. I respekt for pårørende og den særligt følelsesmæssigt belastende situation, de pårørende befinder sig i, indhenter AT i forbindelse med kirkelige ceremonier ikke dokumentation om manuel håndtering på tidspunkter, hvor der samtidig er pårørende til stede. Jf. Arbejdstilsynets interne instruks IN-18-8 kan Arbejdstilsynet godt reagere selvom arbejdet ikke ses udført. Vurderingen baseres i disse tilfælde på objektive konstaterbare forhold som fx adgangsforhold og byrdens beskaffenhed, suppleret med virksomhedens oplysninger og beskrivelse af eller forevisning af hvorledes arbejdet udføres Ikke kirkelige ceremonier: Der stilles krav efter angivet reaktionsniveau. Kirkelige ceremonier med pårørende til stede under kortlægning: AT kortlægger ikke og stiller ikke krav - uagtet om de pårørende deltager i bæring mv. eller ej. Bæring Bæring ved afhentning af afdøde i private hjem. Pladsforholdene giver tit udfordringer. De fleste bedemænd har mulighed for kollegial assistance ved afhentning i hjemmet, og andre benytter Falck til afhentning af tungere afdøde. Der kan anvendes m. frist sker efter en konkret vurdering. 2
(foldevogn hvorpå kisten/båren transporteres på. Medbringes i rustvognen) Tunge løft (eks på bårer som afdøde transporteres på) kørende båre ved adgangsforhold, hvor det er muligt. Bæring af båre forekommer fra lejlighedskomplekser og i villaer hvor kørende båre ikke kan komme ind i boligen. Bæring udføres oftest på båre, hvor afdøde spændes fast og derved manuelt bæres af flere personer ad diverse adgangsforhold inkl. trapper. Ofte anvendes der ikke trappekravler. Eksempel kan være afhentning af afdød på ca 80 kg via båre, bæres ad trapper fra 2. sal. (påbudseks. nedenfor) Ilægning (i form af træk og skub) i kisten forekommer enten i hjemmet hvor kørende foldevogn kan anvendes eller typisk på nederste repos ved trapper. Løft af afdøde i private hjem Inden afdøde person transporteres ud af hjemmet løftes vedkommende og spændes fast på båre eller lægges direkte i kiste. Der kan være tale om løft fra lave højder,, med høj vægt og lange Et issue kan være evt. pårørende der er til stede eller i enkelte situationer pårørende der vil hjælpe med, hvor håndteringen kan vanskeliggøres heraf. Der reageres uanset ud fra angivet reaktionsniveau. bæring mere end 2 meter ud fra de konkrete strakspåbud, samt efter en konkret vurdering (eks. på katafalk til håndtering af kister) Løft af kister med afdøde udføres eksempelvis ved aflevering af kister til kirkelige handlinger, idet terrænet foran kirkerne samt adgangsforholdene ind i kirkerne/kapeller ofte ikke er hensigtsmæssige og brug af katafalk derved ikke er mulig. Typisk vægt 35-40 kg (kistevægt) samt kropsvægt af afdøde eks på samlet vægt på 85-120 kg. Udføres som flerpersoners løft og evt. med bæring som forværrende faktor (påbudseks. nedenfor). strakspåbud, samt efter en konkret vurdering. Samarbejdspåbud kan være relevante, hvor eks. bedemand og graver sammen forestår arbejdsopgaven ved håndtering af kister ved kirker, og ingen af Der afgives reaktioner til begge parter/ 3
parterne har de fornødne tekniske hjælpemidler eks. i form af katafalk. Eller der ved kirken /kapellet /plejehjemmet m.m er adgangsforhold der umuliggør brug af tekniske hjælpemidler, hvor bedemand eller kirkens ansatte sammen skal udføre manuel håndtering, der i sig selv medfører afgivelse af materielt påbud. virksomheder, der udfører arbejdet. Træk og skub Kemi Løft af kister på lager hvor vægt på kister typisk er fra 35-40 kg og opefter. Udføres oftest som og evt. med bæring som forværrende faktor (påbudseks. nedenfor) Træk og skub af vogne, katafalk etc. På uhensigtsmæssig underlag med høj vægt, hvor kraftanvendelse er markant. Kan være samlet vægt med vogne, kiste og afdød på eks. 400-500 kg (påbudseks. nedenfor). Foldevogn til brug ved kørsel til rustvogn ses typisk ikke som noget problem. Træk og skub af kister ud og ind ad rustvogn foregår også uden betydelige belastninger. Træk og skub af afdøde i forbindelse med ilægning i kiste sker normalt ved brug af loftlift og derved uden MSB belastninger. Træk og skub eller løft af kropsdele ved påklædning af afdøde undgås normalt ved at klippe tøjet op på bagsiden. I bedemandens sædvanlige arbejde er der ikke meget kemi og der bruges sjældent faremærkede kemikalier. Området er beskrevet i branchevejledning. På kapeller skal de balsamerede lig håndteres under særlige vilkår med brug af personlige hjælpemidler og håndteringen skal ske under procesventilation. Biologiske udfordringer forekommer ved håndtering af lig af lidt ældre dato, hvor de ansatte skal være instruerede i brug af overtræksdragter, handsker og viden om særlig personlig hygiejne. Der er krav ved håndtering af balsamerede lig, hvor håndteringen skal ske under procesventilation, og de strakspåbbud, samt efter en D.3.1. samt efter en Strakspåbud/ Påbud med frist afgives ud fra en 4
ansatte skal anvende P3 filtermaske med formaldehydfilter som åndedrætsværn samt handsker. Ordliste Ord/fagterm Katafalk Det betyder: Transportvogn til kister Andre materialer Navn Beskrivelse Link/placering Påbudseksempel 1 Strakspåbud om at udføre løft af kister sikkerheds- og Påbudseksempel sundhedsmæssigt fuldt 1.xml forsvarligt. Påbudseksempel 2 Påbudseksempel 3 At-vejledning Påbud om at sikre at skub og træk af palleløfter i kapel planlægges og udføres så det er sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt Påbud om at sikre håndtering af kister foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt AT publikation om Arbejdsbetinget stress, april 2006 påbudseksempel 2.docx påbudseksempel 4.docx http://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/t ema-psykiskarbejdsmiljo/arbejdsbetingetstress.aspx At-vejledning D.3.1 Løft, træk og skub http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/atvejledninger/l/d-3-1-loft-traek-ogskub.aspx Interne instruks 04/2014 https://arbejdstilsynet.dk/da/o m%20arbejdstilsynet/interneinstrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/atinterne-instrukser-mv/muskelog-skeletbesvaer/2014- anvendelse-af-strakspaabudtunge-loeft.aspx. Vejviser Arbejdsmiljøvejviser nr. 22 - Religiøse institutioner og begravelsesvæsen BAR materialer Branchevejledning for bedemænd og ansatte i krematorier http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdspl adsvurdering/arbejdsmiljovejvisere/ 2009-22-religiose-institutioner-ogbegravelsesvaesen.aspx. http://www.barservice.dk/files/billeder/barservic e/pdf/bedemaend2008.pdf 5