Afrapportering 2014: Helhedsorienteret sagsbehandling Åse Brogaard, Pernille Isaksen og Erik Bager Kontrolgruppen, Borgerservice og Ydelser Thisted Kommune 0
Indhold Indledning... 2 Det økonomiske resultat af Kontrolgruppens arbejde... 3 Årets resultat fordelt på ydelser... 3 Opgørelse af sager i 2014... 3 Arbejdsindsats i forhold til ydelser... 4 Sygedagpenge... 4 Fleksjob... 4 Kontanthjælp... 4 Ledighedsydelse... 5 Folkeregistersager... 5 Samarbejde... 5 Jobcentret... 5 Udbetaling Danmark... 5 SKAT... 6 Andre eksterne samarbejdsparter... 6 Anmeldelser og henvisning af sager.... 6 Nye tiltag i 2014... 7 Økonomi... 7 Teknisk Forvaltning... 7 Refleksion og vision... 7 1
Indledning Kontrolgruppen har indtil april måned 2014 bestået af tre medarbejdere, heraf var to projektansatte. Projektstillingerne blev den 19. marts 2014 af Direktionen samt Strategi- og Økonomiudvalget gjort til fastansættelser samtidig med, at Kontrolgruppen blev gjort permanent. Kontrolgruppen arbejder ud fra en årlig arbejdsplan, som løbende justeres. Kontrolgruppens resultat afspejler 2,5 årsværk, som skyldes afgang af en medarbejder ved udgangen af april 2014 samt tilgang af en ny medarbejder i november 2014. 2014 har været et godt år. Arbejdet har resulteret i en samlet besparelse på 5.395.987 kr., heraf udgør kommunens andel 3.024.565 kr. Sparring og videndeling på netværksmøder, såvel internt i forvaltningen som eksternt, er vedligeholdt og udviklet i år 2014. Hertil kan nævnes samarbejdet med andre kommuners kontrolgrupper, SKAT, Politiet, Udbetaling Danmark, Fiskerikontrollen, Jobcentret og kommunens øvrige afdelinger. Kontrolgruppen oplever i stigende grad, at sagsbehandlere på eget initiativ henvender sig med sager, som de ønsker nærmere undersøgt, såvel som med ønske om faglig sparring. Kontrolgruppen anser dette som en særdeles positiv udvikling, idet det er udtryk for tillid til teamet og dets arbejde og samtidig udtryk for, at der blandt sagsbehandlerne er en stigende interesse for samarbejdet om forebyggelse af fejlvisiteringer, fejludbetalinger og socialt bedrageri. I Kontrolgruppens arbejde er der lagt vægt på helhedsorienteret sagsbehandling. Den helhedsorienterede sagsbehandling er med til at synliggøre og opklare socialt bedrageri samtidig med, at det kan have en afsmittende præventiv effekt i lokalsamfundet. 2
Det økonomiske resultat af Kontrolgruppens arbejde Det økonomiske resultat er opgjort efter KL s standard, der skal sikre, at resultaterne kan sammenlignes med andre kommuner. Type af ydelser Tilbagebetaling FremadrettetTotal % af samlet sum Sygedagpenge 166.782,00 1.538.565,00 1.705.347,00 31,60% Fleksydelse 0,00 0,00 0,00 0,00% Flexjob 27.695,02 584.021,40 611.716,42 11,34% Ledighedsydelse 115.500,78 0,00 115.500,78 2,14% Kontanthjælp 53.830,00 1.151.179,00 1.205.009,00 22,33% Økonomisk friplad 13.202,00 82.867,00 96.069,00 1,78% Førtidspension 83.157,00 529.500,00 612.657,00 11,35% Handicap - BPA 0,00 567.426,00 567.426,00 10,52% Boligstøtte 14.495,00 308.556,00 323.051,00 5,99% Børnetilskud 10.287,00 148.924,00 159.211,00 2,95% Samlet sum 484.948,80 4.911.038,40 5.395.987,20 100,00% Kommunal andel 277.894,25 2.746.670,89 3.024.565,14 Årets resultat fordelt på ydelser 6% 3% 11% 32% 11% 2% 22% 11% 2% 0% Sygedagpenge Fleksydelse Flexjob Ledighedsydelse Kontanthjælp Økonomisk friplads Førtidspension Handicap - BPA Opgørelse af sager i 2014 Kontrolgruppen har behandlet 139 sager. 68 sager med provenu. 71 sager uden provenu. Ud over de 139 sager, har Kontrolgruppen ydet assistance i andre sager, som ikke indgår i opgørelsen. 3
Arbejdsindsats i forhold til ydelser Kontrolgruppens arbejde består af kontrol med såvel de kommunale ydelser som kontrol med Udbetaling Danmarks ydelser. Udover kontrol med berettigelsen til ydelser, har Kontrolgruppen lagt stor vægt på arbejdet med interne forbedringer i forbindelse med ansøgning om og udbetaling af sociale ydelser. Arbejdsindsatsen afspejles ikke i det økonomiske resultat. Kontrolgruppen har dog en forventning og målsætning om, at indsatsen om få år kan måles på kommunens driftsregnskab. Nedenfor vil der kort blive redegjort for arbejdet med nogle af de ydelser, der er fundet besparelser i, og som har påvirket arbejdsmængden i Kontrolgruppen. Det økonomiske resultat afspejler ikke Kontrolgruppens arbejdsindsats på de enkelte ydelsesområder, idet nogle sager kræver en arbejdsindsats, der ikke står i forhold til provenuet. Sygedagpenge Kontrolgruppen har arbejdet med sygedagpenge i forbindelse med anmeldelser, interne udredningslister samt som følge af virksomhedskontroller. Ved nærmere undersøgelse og uanmeldt virksomhedskontrol har det i nogle tilfælde vist sig, at såvel ansatte som selvstændige erhvervsdrivende efter sygemelding fortsat har arbejdet udover det tilladte i forhold til den procentsats, de har været sygemeldt. Desuden har det vist sig, at flere af de sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende ikke har været berettiget til sygedagpenge, da beskæftigelseskravet ikke har været opfyldt. Sygedagpengesagerne udgør 31,6 % af det samlede økonomiske resultat. Fleksjob Kontrolgruppen har foretaget stikprøvekontrol af selvstændige erhvervsdrivende i fleksjob. Arbejdet bestod i gennemgang af regnskaber og bilagsmateriale, samt afklaring og vejledning i vurdering af forsørgelsesgrundlaget. Kontrollen har blandt andet resulteret i, at enkelte selvstændige, der efter længere tids sygdom havde ansøgt om at komme i fleksjob i egen virksomhed, ikke opfyldte betingelserne og derfor har fået afslag på ansøgning eller selv trukket sin ansøgning tilbage. Arbejdet med fleksjobbere udgør 11,3 % af det samlede økonomiske resultat. Kontanthjælp Kontrolgruppen har haft særligt fokus på den nye kontanthjælpsreform herunder den gensidige forsørgelsespligt, og det har medvirket til en stigning i Kontrolgruppens økonomiske resultat. Kontanthjælpssagerne udgør 22,3 % af det samlede resultat for 2014. Implementeringen af den nye kontanthjælpereform har endvidere givet anledning til, at Kontrolgruppen har bistået ydelsesafdelingen med økonomisk analyse. 4
Ledighedsydelse Indsatsen på området for ledighedsydelse i 2013 har haft en positiv effekt på antallet af sager med fejludbetalinger i 2014. Derved udgør de fire sager angående ledighedsydelse kun 2,1 % af det samlede økonomiske resultat. Folkeregistersager Folkeregistersager har i år fortsat udgjort en stor del af Kontrolgruppens sagsbehandling, da sagerne fortsat har betydning for beregningsgrundlaget for såvel kommunens som Udbetaling Danmarks sociale ydelser. Kontrolgruppens arbejde har medført, at personer uden adresse eller med fiktiv adresse, er blevet registreret på den adresse, de bor og opholder sig på. Samarbejde Jobcentret Kontrolgruppen og sygedagpengeteamet har arrangeret månedlige sparringsmøder omkring selvstændige erhvervsdrivende. Sparringsmøderne har taget udgangspunkt i optimering af arbejdsprocesser og forebyggelse af socialt bedrageri. Resultatet af samarbejdet kommer blandt andet til udtryk i Jobcentrets optimering af ansøgningsprocesser og større fokus på lovreglerne angående beskæftigelseskrav jf. 42 i Sygedagpengeloven samt 7-vurdering jf. Sygedagpengeloven. Endvidere har Kontrolgruppen deltaget i Jobcenterets husmøde for at præsentere gruppen, og hvad Kontrolgruppen kan tilbyde af faglig sparring herunder bistand med økonomisk analyse af regnskaber. Udbetaling Danmark Kontrolgruppen samarbejder med Udbetaling Danmark i forbindelse med oplysning af enlig-sager ud fra Kontrolgruppens specialkendskab til lokalsamfundet. Udbetaling Danmarks resultat fra 1. til 3. kvartal i 2014 er meget begrænset (30.571 kr.). Resultatet står ikke i forhold til det arbejde, som Kontrolgruppen har udført i Udbetaling Danmarksagerne. Udbetaling Danmark sender meget få sager til belysning hos kontrolenheden i Thisted Kommune. Problematikken er gentagne gange diskuteret på møder med Udbetaling Danmark, der har anerkendt problemstillingen og tilkendegivet at de fremadrettet vil optimere indsatsen i forhold til Thisted Kommune. 5
SKAT Kontrolgruppen har haft samarbejde med SKAT i konkrete sager og virksomhedskontroller, hvilket har resulteret i sager vedrørende kontanthjælp, sygedagpenge, SKAT, mv. Kontrolgruppen har endvidere foretaget virksomhedskontroller uden deltagelse af eksterne myndigheder. SKATs seneste fortolkning af lovgivningen om myndighedssamarbejde har fremadrettet gjort det praktisk umuligt for Kontrolgruppen fortsat at foretage virksomhedskontroller i samarbejde med SKAT. Andre eksterne samarbejdsparter Kontrolgruppen har endvidere samarbejdet med: - A-kasser - Fiskerikontrollen - SU-styrelsen - Politiet - Andre Kommuners kontrolgrupper Anmeldelser og henvisning af sager. Kontrolgruppen har modtaget 62 navngivne og anonyme anmeldelser fra borgere. Hovedparten af henvendelserne er anonyme. Kontrolgruppen modtager til stadighed flere henvendelser fra interne afdelinger af huset. Konkret har Kontrolgruppen fremsendt fire sager til politiet med anmodning om, at der bliver rejst tiltale for socialt bedrageri. To af sagerne er endnu ikke afgjort. To sager er afsluttet, den ene med domfældelse og den anden uden tiltalerejsning. Tre sager er efter klage fremsendt til Ankestyrelsen. Thisted Kommune fik medhold i en dagpengesag og i en anden sag vedrørende løntilskud fik klageren medhold. Den sidste sag afventer Ankestyrelsens afgørelse. En folkeregistersag har pådraget sig mediernes opmærksomhed. Kontrolgruppen har fremsendt sager til UDK, A-kasse, SU-styrelsen og andre kommuner. Ni sager er videresendt til SKAT. 6
Nye tiltag i 2014 Økonomi Kontrolgruppen har fra Jobcenter Thisted fået til opgave at gennemgå og analysere regnskaber for selvstændige erhvervsdrivende, der er sygemeldte eller i fleksjob. En opgave der tidligere blev behandlet i Center for Økonomi og Løn. Teknisk Forvaltning I samarbejde med Teknisk Forvaltning har Kontrolgruppen søgt at afdække nye måder at belyse sager på samt finde besparelser for Thisted Kommune. Helt konkret kan nævnes en enkelt sag vedrørende renovation med et årligt provenu på 30.000 kr. Samarbejdet vil blive søgt udvidet i det kommende år. Refleksion og vision Kontrolgruppen vil i det nye år fortsat udvide den helheldsorienterede kontrol og styrke samarbejdet med interne og eksterne samarbejdsparter. Det vil give Kontrolgruppen et bedre fundament for kontrol samt løbende forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen og styrke enhedsforvaltningen. Således forventes sagsforløbene og arbejdsprocesserne at bliver mere helhedsorienteret til glæde for borgere og medarbejdere. Kontrolgruppen vil fremadrettet lægge vægt på: - At arbejde hen imod et endnu bedre tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde med eksisterende og nye samarbejdsparter, - At synliggøre Kontrolgruppen ved at øge antallet af virksomhedskontroller, herunder bistå andre afdelinger i konkrete sager, - At fortsætte den daglige drift ved afklaring og opfølgning på løbende anmeldelser, sideløbende med de planlagte indsatsområder jf. årshjul og arbejdsplan for 2015 (se bilag 1 og 2), - At øge samarbejdet med Udbetaling Danmark, som forhåbentligt vil resultere i et bedre økonomisk resultat for Thisted Kommune, - Et fortsat fokus på folkeregistersager, og - At synliggøre kontrolgruppens arbejde i pressen med henblik på at opnå en større præventiv effekt på antallet af sager med socialt bedrageri. 7