Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Efterisolering af kælder, krybekælder og Undervisningsministeriet. 24-03-2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning terrændæk af Natursten Finishhugning af granit 27/08 2007 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Undervisningsministeriet, Marts 2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærer Kaj Hansen og Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Efterisolering af kælder, krybekælder og terrændæk, Marts 2015, der er udviklet for Undervisningsministeriet i samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri og Kaj Hansen og Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Side 1
Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Efterisolering af kælder, krybekælder og terrændæk og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen 48014 Efterisolering af kælder, krybekælder og terrændæk, hvorefter deltagerne kan foretage korrekt efterisolering af konstruktioner således, at unødigt varmetab reduceres mest muligt. I den forbindelse kan deltagerne sikre korrekt placering af membraner, så opfugtning af konstruktionerne undgås, samtidig med at luftstrømme reduceres mest muligt. Deltagerne kan desuden vejlede kunden og planlægge arbejdets udførelse således, at konstruktionerne opfylder gældende isoleringskrav. Arbejdet udføres i overensstemmelse med byggelovgivningen, hvad angår energimærkning, energirammeforhold, fugtforhold samt isolering og skal desuden tilrettelægges og udføres under hensyn til gældende lovgivning vedrørende miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. Udvalget takker de udviklere, som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Side 2
Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Gevinster og udfordringer... 4 BR10 s krav til (rentabel) energioptimering... 5 U-værdikrav ved bygningsændringer... 6 Ansvar... 7 Efterisolering af kælderydervægge... 8 Indvendig efterisolering... 8 Udvendig efterisolering... 11 Udførelse... 12 Efterisolering af krybekælder... 13 Efterisolering af kold krybekælder... 14 Fugtbalancen... 14 Tætning af dæk... 15 Omdannelse til varm krybekælder... 17 Udførelse... 18 Mindre omfattende løsninger... 18 Efterisolering af terrændæk... 21 Hvad er et terrændæk?.... 21 Hvilke typer terrændæk finders der?.... 21 Efterisolering af terrændæk... 22 Gulvvarme... 23 Nyt terrændæk... 23 Ny betonplade... 24 Gulvvarme... 24 Henvisninger... 25 Side 3
Indledning Dette materiale handler om efterisolering af kældre, krybekældre og terrændæk i småhuse. Det beskæftiger sig fortrinsvis med den håndværksmæssige udførelse af opgaverne ud fra gældende SBI-anvisninger og BygErfa-blade. Energibesparelserne ved efterisolering og omkostningerne ved arbejdets udførelse behandles som sådan ikke i materialet. Bestemmelserne i BR10 om obligatorisk henholdsvis rentabel energioptimering er omtalt i et særligt afsnit neden for. Gevinster og udfordringer Efterisolering af kældre, krybekældre og terrændæk er ofte vanskeligere end andre typer af efterisoleringsopgaver. Det skyldes især nødvendigheden af, at arbejdet udføres omhyggeligt for at tage højde for de særlige fugtforhold, som optræder i de berørte konstruktioner. Det er afgørende, at man i den enkelte situation afhængig af konstruktionernes udformning foretager hensigtsmæssige materialevalg. Foretræk robuste løsninger! Det væsentligste argument for at efterisolere kælder, krybekælder eller terrændæk må nok siges at være den forøge komfort i de overliggende beboelsesrum samt reduceret risiko for dannelse af kondensfugt og skimmelsvamp. Der vil selvfølgelig også opnås en energibesparelse; men i de fleste situationer vil denne besparelse ikke stå i forhold til omkostningerne, medmindre efterisoleringen foretages samtidig med en almindelig renovering af konstruktionerne. Afhængig af, hvordan efterisoleringen udføres, kan gevinsterne bl.a. være: - Komforten i boligen forbedres ofte betydeligt, fx kan efterisolering af gulve og kældre reducere fodkulde og give bedre indeklima. - Reduceret varmetab. - Konstruktionerne bliver mere tørre, og muligheden for udnyttelse af kælderrum forøges. - Konstruktioner mod jord, som ikke er radon-tætte, kan udbedres, så for høj radonniveau i huset undgås. - Klimatilpasning ift. øget nedbørsmængde eller forbedret dræning mod vandtryk udefra. Udfordringerne ved efterisolering kan bl.a. være: - Efterisoleringen er oftest arbejdskrævende / omkostningsfuld, da det normalt betyder en række følgearbejder i terræn og ved tilslutninger til andre bygningsdele. Desuden er områderne vanskeligt tilgængelige. Side 4
- Konstruktionerne er ofte meget følsomme over for ændringer i fugtforhold. Generelt bør efterisolering kun ske, hvis det betyder, at fugtbalancen ændres mod tørrere konstruktioner. - Energibesparelsen er (som omtalt) oftest mindre end ved efterisolering andre steder i huset især hvis kælderrummene i forvejen er uopvarmede. BR10 s krav til (rentabel) energioptimering I Bygningsreglementet kap. 7.4 står: Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser. gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer m.v. samt ændringer af installationer. (Hulmursisolering er undtaget.) Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne. opfyldes uanset rentabilitet. Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et kedelanlæg. I disse tilfælde skal kravene til isolering overholdes, uanset om det er rentabelt eller ej! Ved udførelse af tilbygninger og ændret anvendelse, hvor der opnås flere beboelseskvadratmeter (fx indretning af udhus til beboelse), skal de skærpede energikrav altid opfyldes. Side 5
U-værdikrav ved bygningsændringer Ændret anvendelse og tilbygninger, gælder bygninger opvarmet over 5 C Ombygninger BYGNINGSDEL Temp. 15 C Temp. 5<15 C U-værdikrav W/m 2 K W/m 2 K W/m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 0,20 Etageadskillelser og skillevægge mod kolde rum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelse over det fri eller ventileret kryberum 0,40 0,40 0,40 0,10 0,15 0,12 Loft og tag 0,10 0,15 0,15 Vinduer og yderdøre 1,40 1,50 1,65 Ovenlys og tagvinduer 1,70 1,80 Krav til linjetab W/mK W/mK W/mK Fundamenter 0,12 0,20 0,12 Samlinger omkring vinduer og døre 0,03 0,03 0,03 Samlinger omkring ovenlys 0,10 0,10 0,10 Side 6
Ansvar Det kan være meget vanskeligt at skelne mellem, hvornår entreprenøren skal lave de oftest omfattende beregninger for at finde frem til en rentabel optimering, eller om det er obligatorisk, at gennemføre efterisoleringen. Flere af byggeriets parter bl.a. Dansk Byggeri og Isover har udarbejdet informationsmateriale om spørgsmålet. Men selv ikke dette materiale er fri for at være indbyrdes uenig. Hvis ikke der foreligger et projekt fra arkitekt / rådgiver, er det entreprenørens ansvar at oplyse (og rådgive) bygherren om disse bestemmelser. Virksomheden kan ikke undlade at bygge i henhold til Bygningsreglementet, selvom bygherren skriftligt frabeder sig at få lavet beregninger på rentabiliteten eller at få optimeringsarbejdet udført! En ekstra foranstaltning ved ombygning regnes for rentabel når: Årlig besparelse på energiudgifter som følge af foranstaltningen. Besparelse x Levetid Investering > 1,33 De omkostninger som ombygningsprojektet øges med på grund af foranstaltningen Indbygget isolering: 40 år Tilgængelig isolering: 20 år Vinduer: 30 år Kedelanlæg: 20 år Automatik: 15 år Fugetætning: 10 år Side 7
Efterisolering af kælderydervægge Efterfølgende vil omhandle efterisolering af den del af kælderydervæggen, som ligger under terræn. De områder af kældervæggen, der ligger over terræn, kan efterisoleres efter de principper, som gælder for massive ydervægge. De løsninger til udvendig isolering, som beskrives, gælder principielt også for udvendig efterisolering af krybekælder samt af sokkel og fundament i småhuse med terrændæk. Når man overvejer at efterisolere sin kælderydervæg, starter man med at bestemme omfanget af foranstaltningerne alt efter hvad efterisoleringen skal opfylde: - Ønsker man (blot) at nedbringe opfugtning på kældervæggens inderside. - Skal temperaturen i kælderen hæves til et bestemt niveau. - Har man til hensigt at benytte kælderen til ophold / beboelse. Endvidere vil man i de fleste situationer skulle opfylde Bygningsreglementets krav om rentabel efterisolering ved ombygninger, renoveringer og ændret anvendelse (se Indledning). Indvendig efterisolering Indvendig efterisolering af kælderydervægge er fugtteknisk meget risikabelt, fordi fugtforholdene forstærkes i negativ retning, når der placeres varmeisolering på væggens inderside. Fugtniveauet på ydersiden er ca. 100 % RF året rundt. Fordampningen indad nedsættes, når temperaturen på væggens inderside sænkes som følge af isoleringen. Herved øges fugtindholdet i ydervæggen med risiko for at fugten stiger højere op i væggen, og fugtproblemet derfor øges. Derfor kan det heller ikke anbefales at påføre et vandstandsende lag på indersiden. Hvis indvendig efterisolering skal kunne udføres forsvarligt, skal kældervæggens beskaffenhed være god, dvs.: - Tør. - Uden revner. - Af et fugttæt materiale, fx tæt beton. Desuden skal vandbelastningen på kældervæggen være lille der er lagt omfangsdræn og grundvandet står lavt. Hvis der i forvejen er isoleret korrekt på ydersiden af kældervæggen, vil risikoen ved Side 8
indvendig efterisolering være væsentlig reduceret. Normalt kræver det en professionel fugtteknisk vurdering for at kunne afgøre, om indvendig efterisolering vil være hensigtsmæssig. Hvis det er tilfældet kan indvendig efterisolering udføres på flg. måder: Efterisolering med porrebeton Det er muligt at opbygge en uorganisk væg af porrebeton eller andet isolerende mineralsk materiale. SBI opererer med et hulrum mellem de to vægge. Der vil stadig kunne ske en vis udtørring ind mod kælderrummet; men temperaturen i hulrummet vil være lav og luftfugtigheden høj. Så der vil være risiko for skimmelsvamp i hulrummet, og fugtindholdet i den oprindelige kældervæg vil stige. Anvendes et decideret isoleringsmateriale basseret på porrebeton (Multipor), oplyser producenten, at ovennævnte problematik undgås ved at fuldklæbe dette isoleringsmateriale (som er meget mere luftfyldt, lettere og bedre isolerende) direkte på kælderydervæggen. Efterisolering med skeletvægge Det kan stærkt anbefales at benytte uorganiske materialer, især hvis der er risiko for, at der kan forekomme oversvømmelse i kælderen, fx ved skybrud. Alt organisk materiale (bortset fra bærende dækkonstruktion) bør fjernes pga. risikoen for skimmelsvamp. Dampspærren placeres på den varme side af isoleringen og skal udføres helt tæt i hjørner og samlinger; mod væg, loft og kældergulv. Det sidste kræver at gulvet er lufttæt, hvilket fx gulvbrædder ikke er. I dette tilfælde må dampspærren føres under isoleringen og et stykke op ad eksisterende kælderydervæg (se ill. neden for). Samme udførelse foretages mod kælderloft, hvis dækket her er en trækonstruktion. Side 9
Stueetage Kælder Side 10
Udvendig efterisolering Efterisolering af kælderydervægge udvendigt forbedrer fugt- og varmeforhold: - Temperaturen i kældervæggen øges generelt, hvilket mindsker risikoen for kondens på væggens inderside. - Fordampningen fra væggen øges, så en eventuel fugtfront på grund af opstigende grundfugt flyttes længere ned i kældervæggen. - Varmetabet reduceres. Fugt- og varmeteknisk er udvendig efterisolering en effektiv og sikker metode. Det er til gengæld et relativ omfattende arbejde, idet der skal udgraves omkring hele huset. Hvis der alligevel graves op, fx i forbindelse med etablering af omfangsdræn vil merudgiften til selve efterisoleringsarbejdet ofte være lille. Side 11
Udførelse 1. Kælderydervæggene graves fri og renses for jord, ler og løstsiddende puds. Der må ikke graves under fundamentsunderkant. Ved uarmerede kældervægge bør husets hjørner graves fri sidst og dækkes først. 2. Hvis væggens overflade er (for) ujævn, oprettes den, (evt. med specielpuds) eller der benyttes et isoleringsmateriale, som tilpasser sig væggen. Undlades specielpudsen kan et vandstandsende lag i stedet være asfalt eller lignende. 3. Efterisoleringen udføres med materialer beregnet til dette brug og afdækkes i toppen med en inddækning, der forhindrer, at vand løber bag ved isoleringen. Alt efter udformning kan overgangen mellem fundamentsklods og kældervæg også inddækkes. (Illustration neden for viser forskellige løsninger). 4. Føres efterisoleringen op over soklen, reducerer den samtidig en eventuel kuldebro ved dæk over kælder. 5. Det kan være hensigtsmæssigt at etablere omfangsdræn for at forebygge senere fugtproblemer. (Omfangsdræn lægges i overensstemmelse med DS 436). Tilslutning af dræn til afløbssystemet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Dræningen kan også ske til faskiner. 6. Til slut opfyldes og tildækkes udgravningen med drænende materialer. Hvis der er udført omfangsdræn, skal der først etableres et såkaldt filterelement. Side 12
Efterisolering af krybekælder De typiske krybekældre i småhuse, opført fra år 1900 og op til 80erne, karakteriseres som kold. De er som regel opbygget med et randfundament, og et ventilleret hulrum med næsten altid frit tilgængelig overliggende gulvkonstruktion, som kan være træbjælkelag eller (let)beton. Bunden i krybekælderen kan være udført i beton eller med kraftig fugtspærre på jord oftemed sanddække. Den traditionelle, kolde, krybekælder har været betragtet som en god og fugtsikker løsning. Men forudsatte et betydeligt varmetab. Krybekælderen blev holdt tør, takket være en vis varmetilførsel til ventilationsluften fra de overliggende rum. Samtidig kunne eventuel radon fra undergrunden ventileres væk. Det samlede ventilationsareal udgjorde minimum 1/500 af kælderens areal. Med en krybekælderhøjde på 60 cm og derover kunne der fremføres installationer. Ventilationen gjorde, at fodkulde (og også en del træk) var noget, man kunne forvente i de kolde måneder af året. Man støder ofte på dårlig (muggen) kælderlugt og måske også skimmelsvamp i kolde krybekældre. Det kan skyldes, at der over tid ophobes fugt i kælderkonstruktionerne på grund af ventilationsluftens relativt høje fugtindhold i den varme del af året. Ventileres den varme fugtige luft ikke tilstrækkeligt væk, afsættes den i konstruktionerne. Forekommer der samtidig opstigende grundfugt, vil der næsten sikkert opstå skimmelsvamp. Side 13
Efterisolering af kold krybekælder Fugtbalancen Balancen mellem fugt og temperatur i en eksisterende velfungerende krybekælder er meget følsom! Selv små ændringer kan betyde, at der opstår fugtproblemer, og disse kan få betydning for opholdsrummene. Efterisolering af dækket over en kold krybekælder kan ændre fugtbalancen i den forkerte retning med risiko for fugt og skimmelsvamp i kælderen, selvom varmetab og indendørs komfort forbedres. Skal en kold krybekælder renoveres, fx for at opnå energibesparelse, sker det bedst ved at ombygge til et optimeret terrændæk (se s.??) eller omdanne den til en varm En krybekælder, som hidtil har fungeret hensigtsmæssigt, bør derfor ikke umiddelbart ændres, fx ved isolering under gulvet til opholdsrummene. Renoveringstiltag bør kun foretages, hvis det flytter fugtbalancen mod mere tørre rum og Side 14
konstruktioner. Samme forhold skal iagttages ved udskiftning af varmeforsyning eller efterisolering af varmerør, hvor den nye situation vil afgive mindre varme til kælderen. Vælger man at efterisolere dækket mellem krybekælder og opholdsrum, bør det højst have en samlet varmeisolering på 150 mm. Ved træbjælkelag med halvdelen mellem bjælkerne og halvdelen under bjælkelaget, så det holdes varmt og tørt. (Der skal etableres fugt- og dampspærre; se nedenfor). Der kan også indblæses isolering i hulrum i dækkonstruktionen. Er der tale om mere end 50 mm, vil en dampspærre være nødvendig. Tætning af dæk Lufttætning nedad sker ved at opsætte et diffusionsåbent lag, fx kraftig vindspærre, underst på den eksisterende eller forøgede isolering. Der vil være et damptryk fra den fugtholdige varme luft i opholdsrummene gennem gulvet og ned i krybekælderen. Tætning mod dette damptryk skal være en dampspærre placeret så tæt på gulvbelægningen som muligt max. 1/3 nede i varmeisoleringen. Gulvkonstruktionen vil stort set altid være tilgængelig nedefra (afhængig af kælderhøjden). Er der overliggende vådrum, vil vådrumstætningen udgøre dampspærren. Ved træbjælkelag opsættes en diffusionstæt dampspærre, som skal være helt tæt i Side 15
samlinger og klæbes mod bjælkesider og kældervægge. Herved vil den også fungere som radonspærre. Ved efterisolering af eksisterende kold krybekælder med træbjælkelag bør isoleringen fordeles halvt mellem bjælkerne / halvt under og fastholdes af uorganiske materialer (alternativt kan benyttes trykimprægnerede lister). HUSK TÆT DAMPSPÆRRE! Kraftig ventileret krybekælder Ønsker man mere isolering end de ovenfor nævnte 150 mm etableres kraftigere ventilation. Ventilationsåbninger i soklen ti-dobles, så de svarer til mindst 1/50 kælderens areal. Åbningernes underkant skal af fugthensyn ligge mindst 100 mm over terræn knækkes ventilationskanalen skal arealet forøges med mindst 50 %. Åbningerne skal være sikret mod indtrængning af skadedyr fx med galvaniseret trådnet på 1 mm tykkelse og masker på højst 20 mm. Af hensyn til mindre dyr og insekter kan det være hensigtsmæssigt med mindre maskestørrelse og så øge ventilations-åbningerne tilsvarende. Efterisoleringen af en kraftigt ventileret krybekælder udføres principielt som den almindelige efterisolering under dækket til opholdsrummene (beskrevet ovenfor). Man kan etablere så stor isoleringstykkelse, som man ønsker kun begrænset af loftshøjden i krybekælderen. Bærende trædele i den eksisterende konstruktion skal dækkes af mindst 100 mm isolering. Overflader ned mod hulrummet må ikke være af et materiale, som er modtagelig for skimmelsvamp. Eventuelt kan isoleringen dog fastholdes med trykimprægnerede lister. Ved lofthøjde under 600 mm bør der ikke føres installationer i krybekælderen, da inspektion ikke er mulig efter Arbejdstilsynets praksis må der ikke arbejdes i krybekældere lavere end 600 mm. Der skal i alle situationer iagttages skærpede sundheds- og sikkerhedsmæssige krav! (Se bl.a. branchevejledningen fra BAR BA: Arbejde i Krybekældre ) Vær opmærksom på, at installationer i krybekælderen skal frostsikres. Hvis indvendige vægge ikke er funderet til frostfri dybde, er løsningen ikke egnet! Side 16
Ventilationsarealet i en kraftig ventilleret krybekælder skal svare til mindst 1/50 af kælderens samlede areal. Der skal sikres ligelig ventilation i alle kælderens rum. Omdannelse til varm krybekælder Arbejdet med at omdanne en traditionel krybekælder fra kold til varm er relativt omfattende. Varmeisoleringen ligger i ydervæggene (udvendig isolering anbefales) og i krybekælderens bund. Idet der ikke vil være betydende isolering i dækket over krybekælderen opnår man, at krybekælderen får stort set samme temperatur som de overliggende rum, hvorfra ventilationen også foregår. Herved opnås bl.a. at krybekælderen vil være egnet til opbevaring. En anden væsentlig begrundelse kan være, at installationsføring gør, at omdannelse til varm krybekælder er mest hensigtsmæssig. Det kan være vanskeligt at udføre de forskellige arbejdsoperationer i krybekældre med en loftshøjde på under 1 m. Yderligere kan det i huse, hvor dækkonstruktionen og skillevægge understøttes af murpiller, være vanskeligt at etablere et nyt krybekældergulv, der opfylder de aktuelle regler for varmeisolering. Hvis dækket over kælderen fjernes, vil disse arbejder være nemmere at udføre. Side 17
Udførelse Omdannelse til varm krybekælder indbefatter principielt det samme som efterisolering af almindelige kældre med ståhøjde ( ). Ellers er arbejdsgangen: Ventilationen med udeluft lukkes. (Skal der støbes betonlag i bund, lukkes ventilationen efter udtørring). Ydervæggene efterisoleres udvendig. Hvis isoleringen føres op over sokkel reduceres kuldebro ved dæk over krybekælder. (Indvendig efterisolering frembyder betydelige udfordringer (se Efterisolering af Kældre). Isolering af krybekælderens bund udføres bedst med: kapillarbrydende lag, varmeisolering og betonklaplag, dvs. et traditionelt terrændæk (se Udskiftning til nyt Terrændæk s.??). Er der allerede et betonklaplag, udlægges kraftig plastfolie som fugtspærre, herover isoleres der med højst 75 mm, og i randzonen (1 m fra ydervæggen) kun med 50 mm. Et nyt betonlag har dobbeltfunktion som både damp- og radonspærre. Det sidste dog kun, hvis der fuges ved tilslutning til ydervægge. I princippet kan betonlaget erstattes af en kraftig folie, som klæbes og klemmes til ydervæg (fx asfaltpap hvis afgasningen ikke skader indeklimaet!). Vi taler om en meget kraftig folie, da krybekælderen ofte vil blive brugt til opbevaring. Utætheder i dæk mod overliggende rum tætnes ikke. Krybekælderen ventileres og opvarmes via luft herfra. Mindre omfattende løsninger Hvis optimeringen udelukkende består i efterisolering af ydervægge, og der altså ikke etableres fugtspærre eller kapillarbrydende lag og beton i krybekælderens bund, må ventilation med udeluft ikke mindskes. I denne situation forbedres fugtforholdene, da krybekælderen vil blive varmere pga. efterisoleringen på ydervæggene; men reduktionen af varmetabet vil være mindre end ved en reel varm krybekælder, som beskrevet oven for. Hvis ikke alle lag i bunden kan etableres er det vigtigst at sikre, at der ikke sker en opfugtning fra jorden. Der skal som minimum lægges en folie i bunden. Et betonklaplag uden kapillarbrydning vil ikke fungere efter hensigten. Eventuelt kan folien lægges over et eksisterende betonlag, hvis der ikke er plads til et kapillarbrydende lag. Hvis der er understøtninger i krybekælderen, kan fugttilførslen alligevel begrænses betydeligt ved at dække de fri områder med fugtspærre jo mere der afdækkes, jo bedre. Side 18
Side 19
Side Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Oversigt over muligheder for efterisolering af traditionel kold krybekælder. Højdeangivelse er vejledende. Sidenumrene henviser til, hvor løsningen er beskrevet mere indgående. Side 20
Efterisolering af terrændæk Hvad er et terrændæk? Terrændækket er den del af huset, som er lige over jordoverfladen. Terrændækket skal isolere huset mod fugt og holde på varmen inde i huset. Et terrændæk er opbygget direkte mod jord og slutter med overkanten af betongulvet. Hvilke typer terrændæk finders der? Terrændæk blev tidligere udført uden eller med beskeden varmeisolering, og selv i forholdsvis nye ejendomme kan varmeisoleringen under betonpladen være sparsom og helt ned til 75 mm. I ældre bygninger vil der som regel altid være et traditionelt strøgulv, der medvirker til, at gulvet ikke føles kold. Der kan også være varmeisolering under strøgulvet, typisk 50 mm. I nogle konstruktioner kan der være etableret vandbåret gulvvarme, og med mindre det er af nyere dato, må det forventes, at der er et betydeligt varmetab mod jord og fundamenter. I boksen til højre beskrives fire forskellige typer, startende med det øverste lag (selve gulvbelægningen). De fire eksempler er traditionelle løsninger, som de er blevet udført i mange år. Type 1: Trægulv på strøer Fugtspærre Beton, 100 mm Kapillarbrydende lag af løse letklinker, minimum 150 mm Type 2: Trægulv på strøer Fugtspærre Beton, 100 mm Trykfast isolering, 125 mm Kapillarbrydende lag af løse letklinker, minimum 150 mm Type 3: Trægulv på strøer Mineraluld 39, 50 mm Fugtspærre Beton, 100 mm Kapillarbrydende lag af løse letklinker, minimum 150 mm Type 4: Tynd gulvbelægning (f.eks. fliser) Beton, 100 mm Trykfast isolering Energiforhold Mange ældre terrændæk er ikke blevet indbygget med en velfungerende fugtspærre eller et kapillarbrydende lag. Det kan betyde, at betonpladen kan opsuge fugt fra jorden, og at betonpladen kan blive kold. Et ældre terrændæk er mange gange støbt sammen med fundamentet, hvilket betyder, at der er en meget kraftig kuldebro nederst på ydervæggen. Figur 1 Figur 2 Side 21
Efterisolering af terrændæk Ældre terrændæk varmeisoleres bedst ved at bryde det gamle terrændæk op og etablere et nyt. Efterisolering oven på eksisterende gulv er mange gange ikke muligt af fugttekniske hensyn, men også grundet begrænset lofthøjde og døråbninger. Det er muligt at etablere et tyndt lag varmeisolering ovenpå betonpladen, men begrænset af hvor meget varmeisolering der ligger under betonpladen. Soklen kan isoleres udvendig, som vist på figur 3. Varmeisoleringen bør føres min. 300 mm ned under terræn, og det har ingen praktisk værdi at anvende mere end 50 mm varmeisolering. Figur 3 Sokkelisoleringen bør overlappe murværket med mindst 100 mm, da murværks varmeledningsevne er mindre end betons. Hvis fundamentet frilægges, fx i forbindelse med dræning (se afsnittet om kælderisolering), kan varmetabet reduceres lidt mere ved at føre den udvendige varmeisolering ned til underkanten af fundamentet. Efterisolering af terrændæk, hvor betonpladen ikke fjernes, kan ske i hulrummet under gulvbeklædningen, hvis der fx skal etableres et nyt gulv. Det er varmeisoleringen, der ligger under betonpladen, der bestemmer, hvor meget varmeisolering, der må udlægges over betonpladen. Er gulvbeklædningen taget op, og der fx ikke er et kapillarbrydende lag under betonpladen, er det nødvendigt at udlægge en fugtspærre oven på betonpladen. Først bør terrændækket afrenses grundigt og holdes ren, indtil fugtspærren udlægges, derved kan skimmelvækst under fugtspærren forhindres. Den vil samtidig virke som fugtspærre, der primært skal sikre, at fugt fra jorden ikke trænger op i bygningen. Fugtspærren klæbes eller svejses på betonpladen og ligeledes mod både ind- og udvendige vægge Der kan opstilles følgende regler: Hvis der ikke er isolering under betonpladen, kan der isoleres med max 75 mm varmeisolering over betonpladen. Hvis soklen er uisoleret skal denne isolering reduceres til 50 mm i en randzone på 1-1,5 meter fra alle ydervægge for at forhindre risikoen for kondensdannelse. Side 22
Hvis der er varmeisolering under betonpladen med en varmeisoleringsevne svarende til mere end 150 mm varmeisolering, kan der udlægges mere end 75 mm varmeisolering oven på betonpladen, dvs. der kan efterisoleres, så op til 1/3 af den samme varmeisoleringsevne ligger oven på betonpladen. Gulvvarme Det er sjældent der er plads til at etablere vandbåret gulvvarme i et eksisterende terrændæk, men hvis der er plads kan det gøres. Man skal dog være opmærksom på at kan betyde et øget varmetab specielt ved fundamentet på grund af manglende kuldebroisolering i området. Figur 4 Der skal etableres en effektiv og robust fugtspærre på betonpladen fx asfaltpap som vist på figur 4. Figur 5 Nyt terrændæk Hvis der etableres et nyt terrændæk, skal der træffes en række forholdsregler: Hvis boligens indvendige vægge ikke har et selvstændigt fundament, vil fjernelse af det eksisterende terrændæk betyde, at der kan ske en uens sætning mellem indvendige og udvendige vægge, og der kan komme sideværts bevægelser af de indvendige vægge. I fiktionsjord (sand, grus og sten) må man ikke uden geoteknisk undersøgelser grave ned til fundamentsunderkant. I overgangen mellem betonpladen og den eksisterende ydervæg bør der etableres kuldebroafbrydelse, så linietabet bliver reduceret. (se figur 5) I overgangen mellem betonpladen og ydervæggen skal lufttæthed mod jord sikres ved at klæbe en radonspærre på ydervæggen og betonpladen. Der skal også tætnes effektivt ved rørgennemføringer. (se figur 5). Side 23
For at begrænse byggefugten, der tilføres bygningen ved at lægge et nyt betonlag, kan der placeres en fugtspærre over betonpladen som klæbes til radonspærren, så byggefugten ikke trænger op langs kanten af gulvet.(se figur 5) Ny betonplade Betonpladen kan regnes for at være lufttæt, hvis den opbygges af 100 mm beton 20 med svindarmering af 5 mm kamstål pr. 150 mm i begge retninger i midten af betonpladen. Ved feltstørrelser over 25-30 m 2 skal der etableres dilatationsfuger, som derved forhindrer revnedannelser. Der bør udlægges en membran over dilatationsfugerne af hensyn til radonindtrængning. For at være på den sikre side bør det kapillarbrydende lag samtidig kunne fungere som suglag. Gulvvarme Figur 6 Når terrændækket udskiftet til et nyt terrændæk, er der mulighed for at etablerer gulvvarme med kuldebroafbrydelse, så varmetabet ikke øges på grund af den ændrede opvarmning. Der skal på den nye betonplade etableres en fugtspærre, så byggefugt ikke medfører skade på trægulvet. Fugtspærren klæbes til vægge og føres op bag evt. fodpanel. Hvis der udlægges fx fliser på betonpladen, er fugtspærren ikke nødvendig, men der skal stadig sikres mod radon i overgangen mellem betonpladen og vægge. (se figur 6) Side 24
Henvisninger Side 25