BILAG 1: YDELSESBESKRIVELSE Offentlig trafik i Grønland Intern befordring på basis af servicekontrakter Grønlands Selvstyre Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Postboks 909 3900 Nuuk April 2016
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL BEFORDRINGSOPGAVE 1 2. VISIONER FOR OPGAVELØSNING 2 3. EKSISTERENDE INFRASTRUKTUR 3 4. GENERELLE VILKÅR FOR BEFORDRING 7 5. SPECIFIKKE VILKÅR FOR DE ENKELTE TRAFIKOPGAVER 13 i
BILAGSOVERSIGT Underbilag 1.1: Oversigt over lufthavnschefer Underbilag 1.2: Supplerende oplysninger om infrastruktur Underbilag 1.3: Oversigt over Mittarfeqarfiits hangarfaciliteter Underbilag 1.4: Oversigt over billet-, post- og fragtpriser pr. 2016 Underbilag 1.5: Uddrag af afrapportering for 2015 for Qaanaaq distriktet Underbilag 1.6: Uddrag af afrapportering for 2015 for Upernavik distriktet Underbilag 1.7: Uddrag af afrapportering for 2015 for Uummannaq distriktet Underbilag 1.8: Uddrag af afrapportering for 2015 for Disko-regionen sommer Underbilag 1.9: Uddrag af afrapportering for 2015 for Disko-regionen vinter Underbilag 1.10: Uddrag af afrapportering for 2014 for Midtgrønland Underbilag 1.11: Nuværende fartplaner for Midtgrønland Underbilag 1.12 Uddrag af afrapportering for 2015 for Sydgrønland Underbilag 1.13 Uddrag af afrapportering for 2015 for Tasiilaq distriktet Underbilag 1.14 Uddrag af afrapportering for 2015 for Ittoqqortoormiit distriktet Underbilag 1.15 Uddrag af afrapportering for 2015 for Nerlerit Inaat og Qaanaag ii
1. INTRODUKTION TIL BEFORDRINGSOPGAVE Grønlands Selvstyre har ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse den 1. april 2016 i såvel EU-Tidende som på http://www.businessingreenland.gl/da/udbud/kommendeudbud igangsat en udbudsproces vedrørende offentlig befordring af passagerer, post og fragt med det formål at indgå servicekontrakter med virkning fra 1.1.2017, hvor de nuværende kontrakter udløber. Befordringsopgaven omhandler offentlig fly-, skibs- og/eller helikoptertransport af passagerer inkl. baggage, transport af post som defineret i Inatsisartutlov nr. 3 af 15. april 2011 samt fragt. Grønlands Selvstyre har en selvstændig servicekontrakt om fragtsejlads, hvorfor de udbudte servicekontrakter som udgangspunkt kun vil omfatte en marginal andel af det samlede fragtbehov i Grønland, men en væsentlig del af pay-loaden på flyområdet. Opgaven omfatter interregional befordring af henholdsvis Nord- og Østgrønland samt befordring inden for distrikterne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Diskoregionen, Midtgrønland, Sydgrønland, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Uagtet der er sket ændringer i trafikopgavernes inddeling i forhold til måden, hvorpå befordringsopgaven tidligere har været udbudt, har Grønlands Selvstyre valgt at opretholde den nummerering af trafikopgaverne, som var gældende for det udbud, der blev gennemført i 2014. Som følge af det udskrevne valg til Inatsisartut blev udbuddet annulleret og de eksisterende servicekontrakter med den nuværende operatører Air Greenland, Arctic Umiaqline samt Disko Line blev forlænget til udgangen af 2016. Det skal bemærkes, at SAR-flyvninger ikke er omfattet af nærværende udbud, idet dette område henhører under den danske stat, Forsvarsministeriet. Befordringsopgaven er inddelt i følgende selvstændige trafikopgaver, idet samtlige trafikopgaver omhandler helårlig befordring: Område I Trafikopgave 1: Qaanaaq Trafikopgave 2: Upernavik Trafikopgave 3: Uummannaq Trafikopgave 10: Nordgrønland (Qaanaaq-Upernavik) 1
Område II Trafikopgave 4/5: Diskobugten Trafikopgave 6: Midtgrønland Trafikopgave 7: Sydgrønland Område III Trafikopgave 8: Tasiilaq Trafikopgave 9/11: Ittoqqortoormiit En beskrivelse af de generelle vilkår for løsning af befordringsopgaven fremgår nedenfor under pkt. 4. Hver trafikopgave med tilhørende destinationer og vilkår er detaljeret beskrevet nedenfor under pkt. 5. 2. VISIONER FOR OPGAVELØSNING Grønlands Selvstyre har identificeret følgende visioner, som er styrende for udbudsprocessen og valg af operatør: Grundlæggende vision: Mest mulig transport for pengene Selvstyret fokuserer på at yde tilskud til den mest lønsomme transportform, idet der ikke er præference for en bestemt transporttype. Det kan derfor tænkes, at en kombination af flere transporttyper (f.eks. både helikopter, fly og sejlads), som benyttes samtidig, kan give den mest hensigtsmæssige og fleksible løsning inden for en given transportopgave, der giver mest transport for pengene. Det kan også tænkes, at der i visse områder kan benyttes skib om sommeren og helikopterflyvning om vinteren. Tidssvarende service Selvstyret ønsker at indgå kontrakt med operatører, som er i stand til at levere en effektiv service, der er tidssvarende i forhold til såvel den leverede befordring som det anvendte materiel. Der ønskes en service, som løbende kan videreudvikles og innoveres. Sammenhæng i transport Enkel billethåndtering samt bedst mulig forbindelse mellem forskellige transportformer og leverandører. 2
Åbenhed i rapportering Tilskudsrammerne til befordring skal dels benyttes til at sikre offentlig transport til specifikke byer eller bygder og dels bidrage til at reducere billetpriserne. Uanset tilskuddets funktion har det afgørende prioritet, at der er gennemsigtighed i forhold til de omkostninger, som er forbundet med operatørernes gennemførelse af servicekontrakterne. Priserne bør nøje hænge sammen med de faktiske omkostninger. Som led i operatørens prissætning af kontrakterne er der derfor et fokus på omkostningernes fordeling på henholdsvis kapacitetsomkostninger (fixed operational costs FOC) og variable omkostninger (direct operational costs DOC) samt kapacitetsudnyttelse til henholdsvis offentlig transport og kommerciel befordring. Åbne bøger og fordeling af risici Grønlands Selvstyre ønsker at indgå servicekontrakter, som balancerer parternes ansvar, herunder operatørens afholdte omkostninger og det modtagne tilskud på en hensigtsmæssig måde. Der er derfor et fokus på at understøtte, at ansvar og risici placeres hos den af parterne, som bedst muligt kan håndtere forholdet på en hensigtsmæssig måde til gavn for begge parter. Leveringssikkerhed og pålidelighed Operatørens evne til at udføre en tildelt befordringsopgave er vigtig, hvorfor der under udbudsprocessen vil blive fokuseret på operatørens kapacitet, såvel økonomisk som teknisk. I forhold til det anvendte materiel vil operatørens procedurer for vedligeholdelse samt back-up materiel blive tillagt betydning. CSR Der vil det blive lagt vægt på, i hvilken udstrækning operatøren har en forretningsmodel, som understøtter en lokal beskæftigelse og kompetenceudvikling hos medarbejderne. Desuden lægges der vægt på varetagelse af miljøhensyn så som nedbringelse af CO2 ved benyttelse af tidssvarende materiel. Incitamenter til beflyvning af svære destinationer Da det er en forudsætning, at servicekontrakterne omfatter samtlige destinationer på en given trafikopgave, indeholder aftaleoplæg en incitamentsmodel, som understøtter gennemførelse af de nødvendige befordringer også på svært tilgængelige destinationer (f.eks. pga. vejrlig m.m.). 3. EKSISTERENDE INFRASTRUKTUR 3.1 Generelt 3
Grønlands Selvstyre stiller eksisterende havneanlæg, lufthavne, heliporte og helistops til rådighed for operatørerne i overensstemmelse med de gældende takster og betaling og efter aftale med Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit. Mittarfeqarfiit, varetager drift af disse infrastrukturanlæg (gælder ikke selve myndighedsopgaven, der varetages af Trafik- og Byggestyrelsen i Danmark). Relevante oplysninger om anlæggene, herunder bl.a. åbningstider samt takstregulativ fremgår af www.mit.gl. Oplysning om nuværende lufthavnschefer fremgår af underbilag 1.1. Yderligere relevante informationer i form af AIP (Aeronautical Information Management) for Grønlands lufthavne og helikopterflyvepladser kan findes på hjemmesiden http://aim.naviair.dk/. Oplysningerne på hjemmesiden er opdaterede, idet størrelsen på landings- og startområdet (TLOF touchdown and lift-off area og FATO final approach and takeoff area), som er sammenfaldende for 3 helikopterflyvepladser i Sydgrønland, dog afviger således: Narsaq helikopterflyveplads (BGNS) som i AIP'en er opgivet til at være 60x20m. Den er nu en cirkel med radius på 9,0m. Qaqortoq helikopterflyveplads (BGJH) som i AIP'en er opgivet til at være en cirkel med en radius på 15m. Den er nu 11,5m i radius. Nanortalik helikopterflyveplads (BGNS) som i AIP'en er opgivet til at være 60x20m. Den er nu en cirkel med en radius på 9,0m For oplysning om vægtbegrænsninger for helikopterflyvepladser henvises der til BL 3-8: Bestemmelser om etablering og drift af helikopterflyvepladser som er tilgængelig på http://selvbetjening.trafikstyrelsen.dk/civilluftfart/dokumenter. Supplerende oplysning om faciliteterne fremgår af underbilag 1.2. De hangarfaciliteter, som Mittarfeqarfiit råder over, stilles ligeledes til rådighed for opgaven, idet faciliteterne er nærmere beskrevet i underbilag 1.3. Aftale om benyttelse skal indgås direkte med Mittarfeqarfiit, idet benyttelse kan ske på markedsvilkår. Det er endvidere muligt for operatøren at benytte følgende faciliteter på Thule Air Base: Helikopterhangar ca. 3100 m2. 2 kontorer ca. 334 m2. Venteområde ca. 635 m2. Åbent areal ca. 928 m2. Værelse til beboelse på ca. 15m2 med adgang til fælleskøkken, toilet og bad samt fællesareal. 4
Da faciliteter på Thule Air Base ejes af det amerikanske lufthavnsvæsen (United States Air Force), vil aftale om benyttelse skulle indgås direkte mellem operatøren og Thule Air Base. 3.2 Opgradering af landingsudstyr i lufthavne Ud over de forhold (procedurer) som er beskrevet i AIP Grønland, skal det for så vidt angår VFR, Nat VFR og IFR på flyvepladser bemærkes, at Mittarfeqarfiit forventer at udstyre alle lufthavne med "basic" GNSS (benævnt GPS procedure ) inden for de kommende år. I dag har ca. 1/3 af lufthavnene dette udstyr. 3.3 Opgradering af landingsudstyr på helikopterflyvepladser Det er muligt at installere tilsvarende GPS-procedurer på hovedparten af helikopterflyvepladserne, således at beflyvning kan ske med IFR. Det kunne eksempelvis være relevant på helikopterflyvepladserne i Qaqortoq, Nanortalik, Narsaq (de 3 sydgrønlandske byer), Qaqertarssuaq, Qasigiannguit (Diskobugten) samt Tasiilaq. Disse pladser har den største trafik og passagermængde, samtidig med at de ligger et stykke væk fra deres "fødelufthavn". Grønlands Selvstyre er indstillet på at søge sådanne procedurer etableret, i det omfang operatørerne ønsker det. Det vil i givet fald ske i samarbejde med operatørerne, idet udgifterne enten skal afholdes af operatørerne eller afskrives på samme måde anført nedenfor underpunkt 3.5 om hangarer 3.4 Nye lufthavne og baneforlængelse i Nuuk og Ilulissat Grønlands Selvstyre har besluttet, at der skal projekteres og anlægges 3 nye lufthavne i Qaqortoq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Det er målsætningen, at lufthavnen i Qaqortoq står færdig ultimo 2018, mens lufthavnen i Tasiilaq projekteres og anlægges frem mod 2021. Lufthavnen i Ittoqqortoormiit forventes ligeledes anlagt frem mod 2021, om end den endelige planlægning heraf afhænger af eventuelle alternative trafikløsninger, der tilgodeser servicering af byen. Samtidig skal lufthavnene i Nuuk og Ilulissat udvides, så de kan betjene atlanttrafik primært fra Europa og USA's Østkyst. Efter planen skal lufthavnen i Nuuk være udvidet i 2018 og Ilulissat skal være udvidet i 2019. 3.5 Opførelse af hangarer 5
Grønlands Selvstyre har ikke planer om at opføre hangarfaciliteter uafhængigt af de udbudte servicekontrakter. Såfremt operatørens tilbudte løsning forudsætter opførelse af hangarfaciliteter i Ilulissat, er operatøren ansvarlig for opførelsen, herunder afholdelsen af samtlige omkostninger forbundet med opførelsen. Dette skyldes, at en hangarfacilitet på denne lokation i høj grad vil understøtte operatørens mulighed for at udføre kommerciel aktivitet uden for serviceko n- trakterne. Grønlands Selvstyre vil yde bistand til gennemførelse af den nødvendige myndighedsbehandling. Såfremt operatørens tilbudte løsning forudsætter opførelse af hangarfaciliteter andre steder end Ilulissat, er Grønlands Selvstyre som udgangspunkt ansvarlig for opførelsen. De med opførelsen forbundne omkostninger må forventes fuldt afskrevet over kontraktens ordinære varighed på 4,5 år, med mindre Grønlands Selvstyre efter en konkret vurdering finder, at hangarfaciliteter vil udgøre en værdi for Selvstyret efter udløb af servicekontakterne. Operatøren indgår en lejeaftale med Grønlands Selvstyre om benyttelse af hangarfaciliteterne. Operatøren kan vælge selv at påtage sig ansvaret for opførelsen. De eventuelle hangarfaciliteter, som kan opføres af Grønlands Selvstyre omfatter følgende basis-funktionalitet: Opførelse af uopvarmet hal Kontorfacilitet Belysning og vand Sanitet Mekaniske installationer samt specielle operationelle indretninger påhviler derimod operatøren. Endvidere påhviler betaling af løbende omkostninger til drift og vedligeholdelse operatøren, uanset om hangar opføres af operatøren selv eller af Grønlands Selvstyre. 3.6 Tankning Samtlige lufthavne er udstyret med brændstofanlæg med Jet A-1 (tryktankning/pistoltankning). Hvis operatørens helikopter har base i Uummannaq og Tasiilaq, vil Mittarfeqarfiit opretholde brændstofanlæg med pistoltankning med Jet A-1 på disse helikopterflyvepladser. Mittarfeqarfiits priser følger nøje de priser, som fastsættes af Polar Oil. Alle kunder tilbydes følgende rabatordning, som er opdateret med priser pr. januar 2016: 6
JET A-1 politik: Mængderabat - ordning marts 2015 Årlige Salgsmængder Marts 2015 15-05-2015 05-01-2016 Liter interval Pris Pris Pris 0 -> 24.999 11,20 10,99 10,72 25.000 -> 74.999 10,80 10,59 10,32 75.000 -> 174.999 9,75 9,54 9,27 175.000 -> 249.999 9,00 8,79 8,52 250.000-> 7,54 7,33 7,06 4. GENERELLE VILKÅR FOR BEFORDRING 4.1 Grønlands Selvstyres forudsætninger 4.1.1 Budget Det samlede årlige budget svarende til Grønlands Selvstyres udbetaling af tilskudsbeløb er på DKK 121,4 mio. årligt. Der kan ikke ske en kontraktindgåelse, som indebærer en overskridelse af dette budget. Operatøren kan derudover opkræve betaling for passagerer, post og fragt i overensstemmelse med de gældende priser som afgrænset nedenfor i pkt. 4.1.3. 4.1.2 Kontraktvarighed Det er hensigten, at der skal indgås servicekontrakter af en varighed på 4,5 år med henblik på kontraktopstart 1.1.2017. Det er et krav, at Grønlands Selvstyre har mulighed for at foretage en kontraktforlængelse for samtlige trafikopgaver med 1 år ad gangen. Endvidere ønskes en mulighed for en 4 - årig kontraktforlængelse for trafikopgaverne i område I (trafikopgave 1, 2, 3, 10) samt område II (trafikopgave 4/5, 6, 7). Kontraktforlængelse sker på de eksisterende vilkår, forudsat der ikke sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for kontrakten. Den maksimale kontraktvarighed inklusive forlængelser er på 10,5 år i alt. 7
4.1.3 Billetpriser Operatøren skal tilbyde billetpriser, som ikke må overstige det niveau, der er gældende pr. januar 2016. Dette gælder både passagerer, post og fragtpriser. Disse priser fremgår af underbilag 1.4. Det er et krav, at der tilbydes billetpriser til de enkelte destinationer inden for et distrikt. Indsætter Operatøren således et stop mellem to destinationer, vil passageren ikke skulle betale for to ben, men alene for den ønskede flyvning. Der er ikke oplyst billetpriser for den gældende trafikopgave 4: Diskoregionen sommer og trafikopgave 6: Midtgrønland, som tidligere har været udbud som sejladsruter. Da det nu overlades til operatøren at vælge befordringsmiddel, er billetpriser for sejlads ikke anvendelig som reference-billetpriser. I stedet for benyttes billetpris for den tidligere trafikopgave 5 Disko Vinter (beflyvning) som reference, dvs. billetpriser for den udbudte trafikopgave 4 og trafik 6 må ikke overstige 2016-niveauet for den tidligere trafikopgave 5: Disko vinter (beflyvning). Der skal tilbydes følgende rabatter: Spædbørn 0 2 år: Gratis 2 12 år: 50 % rabat Pensionister: 50 % rabat 4.1.4 Betaling af start- og passagerafgifter Mittarfeqarfiit forestår opkrævning af bl.a. start- og passagerafgifter i henhold til de gældende takster herfor. Disse takster, som i høj grad afhænger af det anvendte materiel, fremgår af Mittarfeqarfiits Takst- og Betalingsregulativ der findes på www.mit.gl. Operatøren er ansvarlig for betaling af disse afgifter efter de gældende takster. Billetpriserne skal reguleres forholdsmæssigt i op- eller nedadgående retning, såfremt ovennævnte afgifter ændres. 4.2 Leveringssikkerhed 4.2.1 Valg af materiel Det er overladt til operatøren at træffe beslutning om valg af materiel, hvorved operatør får mulighed for at skræddersy den tilbudte løsning, så den passer bedst til operatørens forretning og flåde. 8
Af samme grund udbydes hver trafikopgave som en helårlig befordring, hvorfor det er op til operatøren at tage stilling til, hvorvidt der skal tilbydes forskelligt materiel alt afhængig af årstiden. Der stilles ikke specifikke krav til det anvendte materiel udover overholdelse af gældende lovgivning og regulativer fra Søfartsstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen og ICAO. Materiellet skal have performance egenskaber og dimensioner til beflyvning af lufthavne, heliporte og helistops inden for den pågældende trafikopgave. Ved kontraktperiodens udløb er Grønlands Selvstyre ikke forpligtet til at overtage noget materiel, med mindre der træffes særskilt aftale herom. Det benyttede materiel skal være egnet til opgaven og til at operere under de særlige forhold, der er gældende i Grønland. Operatøren skal endvidere være opmærksom på, at størrelsen af det materiel, der kan benyttes blandt andet vil være afhængig af størrelsen af de eksisterende anlæg og landingspladser. 4.2.2 Tilladelser, autorisationer og licenser Aftale kan kun indgås med operatører, som råder over alle fornødne godkendelser og autorisationer til løsning af opgaven, herunder til materiel og personale. Det bemærkes at, alle luftfartsselskaber (operatører), der ønsker at drive erhvervsmæssig luftfart til/fra og internt i Grønland skal indsende ansøgning herom til Trafik- og Byggestyrelsen, idet krav til ansøgning fremgår af https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/dokumenter/05%20luftfart/04%20luftfartserhver v/ruteflyvning.ashx. 4.3 Kvaliteten af den tilbudte trafikydelse 4.3.1 Baggage Passagerer skal have mulighed for at medbringe 20 kg. indchecket bagage samt 1 stk. håndbagage på max. 8 kg. 4.3.2 Frekvens Fleksibilitet og imødekommelse af den aktuelle efterspørgsel har stor værdi for Grønlands Selvstyre. Befordring af både passagerer, post og fragt skal ske med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog mindst 1 gang ugentligt samtidig med at operatøren skal opretholde en 9
befordring, der i størst muligt omfang imødekommer den til enhver tid værende efterspørgsel. Det vil være tilladt at konsolidere de enkelte destinationer som mælkemandsruter med flere stop undervejs med start og slut i hub-lufthavnen for den enkelte trafikopgave. Operatørens fartplan skal afspejle såvel det aktuelle trafikbehov som sæsonudsving, idet fartplanen skal understøtte det behov, som løftes via de nuværende fartplaner. Dette b e- hov er nærmere beskrevet i punkt 5 nedenfor. 4.3.3 Sammenhæng i befordring Operatøren skal ved sin tilrettelæggelse af fartplanen nøje tage højde for, at befordring omfattet af servicekontrakterne hænger sammen med den øvrige lokale befordring inden for det kommercielle net, ligesom sammenhæng med udenrigsflyvning skal sikres. Fartplanen skal således tage højde for, at der i tilfælde af feeder-flyvninger er afsat tilstrækkelig transfer tid. Den tilbudte befordring skal derfor hænge sammen på følgende måde: Sammenhæng på tværs af serviceområder, idet trafikopgaver kan være betjent af forskellige operatører Imellem servicekontrakter og det kommercielle net samt Sammenhæng med feeder-flyvning til internationale flyvninger f.eks. til Island og Danmark. Hvis en passager f.eks. ønsker transport fra Nanortalik til Siorapaluk, skal operatørens løsning understøtte denne samlede rejse, som indebærer følgende skift: Nanortalik => Narsarsuq (servicekontrakt) Narsarsuq => Upernavik (Kommerciel rute) Upernavik => Qaanaaq (servicekontrakt) Qaanaaq => Siorapaluk (Servicekontrakt) 4.3.4 Billet fleksiblitet Det er et ønske, at billetter omfattet af servicekontrakterne er fleksible (non-restricted), således at billetten ikke fortabes i tilfælde af rejsens forsinkelse eller aflysning fra passagerens side, således at passager har ret til at benytte sin billet på næste ledige afgang. Endvidere ønskes en fri adgang for passagerer til at ændre, ombooke samt annullere en bestilling frem til senest 24 timer før planlagt afrejse. 10
4.3.5 Ekstra ad hoc transport Bestilt af Grønlands Selvstyre Grønlands Selvstyre vil sjældent have et behov for en ekstra transport (ekstra frekvens), men behovet kan opstå i spidsbelastningsperioder som afvikling af ferie. Operatørens lø s- ning skal indeholde mulighed for, at Grønlands Selvstyre kan chartrer en ekstra ad hoc transport, forudsat der kan opnås en 50 % passagerbelægning på denne transport. Ekstratransporten skal gennemføres senest inden for 4 kalenderdage regnet fra bestillingstidspunktet, med mindre andet konkret aftales. Selvstyret kan maksimalt bestille 1 ekstra transport pr. uge pr. trafikopgave. Iværksat af operatøren Såfremt der er passagerer på venteliste til en transport svarende til en passagerbelægning på mindst 50 %, er operatøren forpligtet til af egen drift at indsætte en ekstra transport. Ekstratransport afregnes særskilt på baggrund af operatørens tilbudte variable omkostninger pr. fløjet kilometer/sejlet sømil, jf. bilag 2: Operatørens tilbudte økonomi ganget med distancen for den ekstra transport. Operatøren kan maksimalt iværksætte 1 ekstra transport pr. uge pr. trafikopgave uden forudgående godkendelse af Grønlands Selvstyre. Grønlands Selvstyre forbeholder sig retten til at ophæve operatørens ret og pligt til at iværksætte ekstraflyvninger, såfremt omfanget af ekstra flyvninger overstiger Grønlands Selvstyres forventninger. 4.3.6 Reservations-, billetsystem og baggagehåndteringssystem Operatøren skal stille et reservations-, billet- og bagagehåndteringssystem til rådighed som del af sin tilbudte løsning. Det er et ønske, at operatøren benytter et elektronisk reservations- og billetsystem som muliggør bestilling og udstedelse af én gennemgående billet til slutdestinationen. D enne slutdestination kan ligge inden for servicekontrakterne, men kan tillige lige inden for det kommercielle net, alternativt i udlandet. Dette kræver interline aftaler med et flyselskab, der vil hoste den pågældende operatør. Det er ønskeligt, at det anvendte reservations- og billetsystem er direkte tilgængeligt for kunderne via Internettet f.eks. via Momondo eller tilsvarende system(er). 11
4.3.7 Billet- og baggagehandling samt fragthandling Operatøren kan vælge egen-handling eller overlade denne opgave til en tredjepart. Efter operatørens ønske kan Mittarfeqarfiit varetage billet- og baggagehandling (dvs. indtjekning, udskrift af boardingkort og bagagetags) samt fragthandling på operatørens vegne og ved benyttelse af operatørens systemer. Opgaven vil blive varetaget i henhold til handling-aftale efter handlingsbestemmelser og priser, jf. www.mit.gl, eller eventuelt til lavere priser efter nærmere aftale, afhængigt af blandt andet aftalens omfang. Det bemærkes, Mittarfeqarfiit ikke kan påtage sig opgaven med at varetage direkte billetsalg. Såfremt operatøren vælger egen-handling, skal denne ske efter nærmere aftale med Mittarfeqarfiit. 4.3.8 Fly- og helikopterhandling Operatøren kan vælge egen-handling eller overlade denne opgave til en tredjepart. Efter operatørens ønske kan Mittarfeqarfiit varetage flyhandling ved indgåelse af en handlingaftale på markedsvilkår på samtlige lufthavne samt på helikopterpladserne i Tasiilaq, Uummannaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Mittarfeqarfiit kan efter ønske endvidere varetage handling på de 3 sydgrønlandske helikopterflyvepladser Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq, som i dag varetages af Air Greenland. Opgaven vil blive varetaget i henhold til handling-aftale efter handlingsbestemmelser og priser, jf. www.mit.gl, eller eventuelt til lavere priser efter nærmere aftale, afhængigt af blandt andet aftalens omfang. Mittarfeqarfiit har derimod ikke mulighed for at varetage handling i bygderne. Det bemærkes, at den nuværende operatør har indgået en handling aftale på markedsvilkår omkring handling i bygder med virksomheden Pilersuisoq. Såfremt operatøren vælger egen-handling, skal denne ske efter nærmere aftale med Mittarfeqarfiit. 4.3.9 Passagerettigheder ved forsinkelse m.v. Operatøren skal opfylde alle gældende regler med hensyn til passagerrettigheder og herudover tilbyde mindst samme rettigheder for servicekontrakterne, som den nuværende operatør på hovedparten af trafikopgaverne, Air Greenland, jf. 12
http://www.airgreenland.dk/media/507821/110531_grl_irregularietsfolder_dk_web.pdf (http://www.airgreenland.com/media/507815/110617_grl_irregularietsfolder_uk_web.pd f). Operatøren skal herunder som en del af kontrakten betale for overnatning og forplejning m.v. i alle tilfælde, hvor Air Greenland aktuelt tilbyder at betale henholdsvis anvise betaling. Den historisk betingede sondring mellem betaling og anvisning gælder ikke for de nye servicekontrakter. 4.3.10 Operatøransvar for dækningskøb ved forsinkelser (option for Grønlands Selvstyre) Operatørens forsinkelse eller aflysning kan medføre forsinket fremmøde og bortfald af passagerens billet sin slutdestination, som kan være omfattet af en anden servicekontrakt og/eller ligge i det kommercielle net. Med det formål at sikre den bedst mulige sammenhængende trafik ønsker Grønlands Selvstyre mulighed for at pålægge operatøren i sådanne tilfælde at bære omkostningerne forbundet med passagerens indkøb af en ny billet nødvendiggjort af forsinkelse eller aflysning af operatørens transport. Operatøren skal afholde omkostninger til indkøb af en ny standardbillet på økonomiklasse med samme operatør som den oprindelige billet til slutdestinationer i Grønland samt første slutdestination i Danmark, Færøerne eller Island. 5. SPECIFIKKE VILKÅR FOR DE ENKELTE TRAFIKOPGAVER Trafikopgave 1: Qaanaaq distriktet Befordring af Qaanaaq distriktet indbefatter befordring til og fra Qaanaaq og Pituffik, samt bygderne Savissivik og Siorapaluk. I dag beflyves distriktet med en Bell 212 (9 passagerer) to dage om ugen (onsdag og fredag). Der søges i videst muligt omfang forbindelse med den resterende del af Grønland via den fastvingede Nordgrønlandsrute Upernavik Qaanaaq v.v., der flyves en til to gange ugentligt afhængigt af sæson. De seneste års passager-, post- og fragtmængder befordret pr. helikopter er angivet i nedenstående tabel. Tabel 1: Beflyvning af passagerer, post og fragt i Qaanaaq distriktet 2011 2012 2013 2014 2015 Passagerer 1.168 1.131 1.188 934 1.133 Post (kg) 12.011 9.668 1.826 10.661 10.124 Fragt (kg) 37.832 29.605 28.105 41.559 30.724 13
Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enke l- te ruter samt frekvens fremgår af underbilag 1.5. Bemærk endvidere, at der ved beflyvning af Pituffik gælder særlige vilkår som følge af landingsbanens militære status. Vilkårene afklares med US Air Force i forbindelse med kontraktindgåelsen. Operatørens tilbud kan betinges af, at tilskudsbeløbet forhøjes med de eventuelt ekstraordinære omkostninger til opfyldelse af disse vilkår. Tilbud Der ønskes afgivet tilbud på helårlig befordring af distriktets byer og bygder, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt, og således at der opnås forbindelse til den interregionale beflyvning. Trafikopgave 2: Upernavik distriktet Befordring af Upernavik distriktet indbefatter befordring til og fra Upernavik by og bygderne Kullorsuaq, Tasiusaq, Nuussuaq, Aappilattoq, Innaarsuit, Kangersuatsiaq og Upernavik Kujalleq. I dag beflyves distriktet med en Bell 212 (9 passagerer) fire dage om ugen (tirsdag til fredag). Distriktets bygder beflyves dels i stjernebeflyvning med udgangspunkt i Upernavik, dels direkte mellem bygderne 2-3 gange ugentligt. De seneste års passager-, post- og fragtmængder befordret pr. helikopter er angivet i nedenstående tabel. Tabel 2: Beflyvning af passagerer, post og fragt i Upernavik distriktet 2011 2012 2013 2014 2015 Passagerer 4.571 4.882 5.295 4.455 4.655 Post (kg) 22.405 17.272 19.335 39.810 16.648 Fragt (kg) 37.779 32.905 32.338 39.810 34.827 Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enke l- te ruter samt frekvens fremgår af underbilag 1.6. Tilbud Der ønskes afgivet tilbud på helårlig befordring af distriktets byer og bygder, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt, og således at der opnås forbindelse til den interregionale beflyvning til Ilulissat. 14
Trafikopgave 3: Uummannaq distriktet Befordring af Uummannaq distriktet indbefatter befordring til og fra Uummannaq by og bygderne Niaqornat, Illorsuit, Nuugaatsiaq, Ukkusissat, Saattut, Ikerasak samt lufthavnen ved Qaarsut. I dag beflyves distriktet med en Bell 212 (9 passagerer) fire dage om ugen (mandag til torsdag). Med udgangspunkt i Uummannaq by beflyves distriktets bygder ca. to gange ugentligt. Der indsættes shuttling mellem Qaarsut og Uummannaq, som løfter den konkrete efterspørgsel for feeder-flyvning til interregionale fly til Ilulissat og Upernavik. De seneste års passager-, post- og fragtmængder befordret pr. helikopter er angivet i nedenstående tabel. Tabel 3: Beflyvning af passagerer, post og fragt i Uummannaq distriktet 2011 2012 2013 2014 2015 Passagerer 10.395 9.321 10.792 9.467 8.889 Post (kg) 38.191 34.973 36.797 37.837 37.703 Fragt (kg) 72.556 56.129 75.480 54.168 56.394 Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enkelte ruter samt frekvens fremgår af underbilag 1.7. Tilbud Der ønskes afgivet tilbud på helårlig befordring af distriktets byer og bygder, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt og således, at der opnås forbindelse til den interregionale beflyvning. Shuttling mellem Uummannaq og Qaarsut skal afstemmes den konkrete efterspørgsel på feeder-flyvning. Trafikopgave 4/5: Diskoregionen Befordring af Diskoregionen indbefatter befordring til og fra Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Aasiaat. Herudover indbefatter befordringen Aasiaat og Ilulissat distrikter, hvoraf Aasiaat distrikt indbefatter Aasiaat og Kangaatsiaq samt bygderne Akunnaaq, Kitsissuarsuit, Niaqornaarsuk, Iginniarfik, Attu, Ikerasaarsuk og Kangerluk, mens Ilulissat distrikt indbefatter Ilulissat og bygderne Saqqaq, Ilimanaq, Qeqertaq og Ikamiut. Befordringen skal foregå helårligt, idet den tidligere trafikopgave 4 og trafikopgave 5 er slået sammen. Regionen er i sommerperioden hidtil blevet besejlet med passagerskibe med plads til op til 60 passagerer. Byer og bygder besejles op til 4 gange ugentligt søndag til fredag. I vinterperioden er beflyvning hidtil sket en Bell 212 (9 passagerer) op til 5 gange ugentligt. 15
De seneste års passager-, post- og fragtmængder i sommerperioden befordret pr. skib er angivet i nedenstående tabel. Tabel 4: Besejling af passagerer, post og fragt i Diskoregionen i sommerperioden 2011 2012 2013 2014 Passagerer 12.060 12.126 19.248 30.279 Post (kg) Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Fragt (kbm) 16.082 14.197 Ikke oplyst 24.975 De seneste års passager-, post- og fragtmængder i vinterperioden befordret pr. helikopter er angivet i nedenstående tabel. Et uddrag af Disko Lines afrapportering for 2014 for så vidt angår statistik for de enkelte ruter samt frekvens fremgår af underbilag 1.8. Tabel 5: Beflyvning af passagerer, post og fragt i Diskoregionen i vinterperioden 2011 2012 2013 2014 2015 Passagerer 5.961 7.161 6.412 6.312 6.045 Post (kg) 23.851 28.436 22.060 23.676 20.990 Fragt (kg) 24.190 42.560 32.221 29.508 34.114 Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enke l- te ruter samt frekvens fremgår af underbilag 1.9. Tilbud Operatør skal afgive tilbud på befordring til og fra distriktets byer og bygder, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt og således, at der opnås forbindelse til den interregionale beflyvning. Der ønskes tilbud på en helårlig løsning, som eventuelt kombinerer sejlads og beflyvning efter operatørens ønske. Der skal tilbydes en enhedspris for hele året. Trafikopgave 6: Midtgrønland Befordring af Midtgrønland indbefatter bygderne Sarfannguit, Itilleq, Kangaamiut, Napasoq, Atammik, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Bemærk at Arsuk i modsætning til den nuværende servicekontrakt og tidligere udbud nu er omfattet af trafikopgave 7: Sydgrønland. I dag besejles bygderne én gang ugentligt, dels via ekstra landgange med skibet, Sarfaq Ittuk, som sejler på strækningen en del af året, 16
og dels med andre både og delvis helikopterbeflyvning, jf. uddrag af Arctic Umiaq Lines rapportering for 2014 vedrørende Sarfaq Ittuk og de nuværende fartplaner (underbilag 1.10 og underbilag 1.11). De seneste års passager-, post- og fragtmængder befordret pr. skib er angivet i nedenstående tabel. Tabel 6: Besejling af passagerer og godsmængder i Midtgrønland 2011 2012 2013 2014/2015 Passagerer 4.045 3.986 3.965* 3.980 Post (kg) Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Fragt (kg) Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst *Ruteføringen blev ændret i 2013. Tilbud Operatør skal afgive tilbud på befordring til og fra distriktets bygder, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt og således, at der opnås forbindelse til den interregionale beflyvning. Trafikopgave 7: Sydgrønland Befordring af Sydgrønland distriktet indbefatter befordring til og fra Narsarsuaq, Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik, samt Alluitsup Paa, Narsaq Kujalleq, Aappilattoq, Tasiusaq, Ammassivik, Saarloq, Eqalugaarsuit, Itilleq, Qassiarsuk, Igaliko og Qassimiut. Til forskel fra tidligere ønskes der også afgivet bud på befordring til og fra Arsuk. I dag beflyves distriktet med Bell 212 (9 passagerer) op til 5 dage om ugen. De seneste års passager-, post- og fragtmængder er angivet i nedenstående tabel. Tabel 8: Beflyvning af passagerer, post og fragtmængder i Sydgrønland 2011 2012 *2013 2014 2015 Passagerer 39.546 43.908 27.104 30.135 26.123 Post (kg) 115.245 107.713 86.804 93.497 93.585 Fragt (kg) 232.661 227.371 159.999 154.558 156.897 * Fra 1. januar 2013 overgik betjeningen af regionen fra en S61 helikopter til den noget mindre Bell 212. Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enkelte ruter samt frekvens fremgår af underbilag 1.12. 17
Tilbud Der ønskes afgivet tilbud på helårlig befordring af distriktets byer og bygder, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt. Der skal sikres forbindelse til den øvrige rutetrafik, herunder til Arctic Umiaq Line-forbindelserne fra Qaqortoq samt til lufthavnen i Narsarsuaq og videreforbindelserne herfra til såvel det øvrige Grønland som Danmark og Island gerne med samme dags forbindelser. Det er vigtigt, at operatøren i tilbuddet tager højde for de svingende is- og tågeforekomster såvel udsving månedsvis som udsving fra år til år. Trafikopgave 8: Tasiilaq Beordringen af Tasiilaq distriktet indbefatter befordring mellem Kulusuk og Tasiilaq, samt mellem Tasiilaq og bygderne Isortoq, Tiniteqilaaq, Kuumiut og Sermiligaaq. I dag beflyves distriktet med en Bell 212 (9 passagerer). Bygderne beflyves to gange ugentligt, mens der shutles på strækningen Kulusuk Tasiilaq fra to til seks dage om ugen med op til 10 afgange pr. dag alt efter sæson. De seneste års passager-, post- og fragtmængder pr. helikopter er angivet i nedenstående tabel. Tabel 9: Beflyvning af passagerer, post og fragt i Tasiilaq distrikt 2011 2012 2013 2014 2015 Passagerer 12.919 12.237 12.585 11.846 10.286 Post (kg) 50.023 57.163 45.005 43.717 43.286 Fragt (kg) 93.034 115.623 105.175 103.863 103.722 Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enke l- te ruter samt frekvens fremgår af underbilag 1.13. Tilbud Der ønskes afgivet tilbud på helårlig befordring af distriktets byer og bygder, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt, og således at der opnås forbindelse til den interregionale beflyvning. Med hensyn til shuttle trafikken Kulusuk og Tasiilaq er det afgørende, at der indsættes tilstrækkelig kapacitet til at løfte den trafik, som følger af sammenhængen med det kommercielle rutenet. Trafikopgave 9/11: Ittoqqortoormiit Befordring indbefatter helårlig befordring af Ittoqqortoormiit, idet der er sket en sammenlægning af den tidligere udbudte trafikopgave 9: Ittoqqortoormiit distriktet og trafikopgave 11: helårlig beflyvning af Nerlerit Inaat. 18
I dag flyves der onsdag og lørdag, således at der via Nerlerit Inaat er forbindelse med Kulusuk og Reykjavik, idet der flyves med en AS 350 (5 passagerer) De seneste års passager-, post- og fragtmængder pr. helikopter er angivet i nedenstående tabel. Tabel 10: Beflyvning af passagerer, post og fragt i Ittoqqortoormiit distriktet 2011 2012 2013 2014 2015 Passagerer 1.472 1.794 1.331 1.459 1.495 Post (kg) 10.574 10.578 9.143 9.028 8.706 Fragt (kg) 29.087 24.840 12.418 15.181 15.605 Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enkelte ruteben samt frekvens fremgår af underbilag 1.14. I dag flyves der endvidere Kangerlussuaq over Kulusuk til Nerlerit Inaat og retur en gang pr. uge. Fra 2006 til 2012 blev der fløjet trekantflyvninger (Reykjavik Nerlerit Inaat - Kulusuk Reykjavik v.v.) onsdag og lørdag med start og slut i Reykjavik. De seneste års passager-, post- og fragtmængder pr. fly på strækningen Kulusuk Nerlerit Inaat er angivet i nedenstående tabel. Tabel 12: Beflyvning af pas., post og fragt til og fra Nerlerit Inaat *2010 *2011 **2013 2014 2015 Passagerer 4.326 4.206 1.307 1.138 1.495 Post (kg) 21.671 19.901 9.382 5.834 8.706 Fragt (kg) 65.569 72.448 12.645 11.318 15.605 * Trekantsbeflyvning: Tallene er forbindelsen mellem Kulusuk og Nerlerit Inaat. Der er ingen tal for 2012. **I 2013 blev der fløjet direkte fra Kangerlussuaq til Nerlerit Inaat Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enkelte ruteben samt frekvens fremgår af underbilag 1.15. Tilbud Der ønskes afgivet tilbud på helårlig befordring af Ittoqqortoormiit, så passagerer, post og fragt opnår forbindelse til den interregionale beflyvning. 19
Hvis befordring til distriktet sker til Nerlerit Inaat skal operatøren tillige indregne shuttle transport til Ittoqqortoormiit by. Befordring kan ske via Island. I dette tilfælde forventes det, at operatøren prioriterer en løsning, hvor passagerer kan rejse videre fra Island samme dag til enten Nuuk eller Kulusuk/Tasiilaq. Det er muligt at lande med fastvinget befordring ved Storesten eller Hvalrosbugten. Såfremt denne mulighed benyttes af operatøren, indhenter Selvstyret tilladelse til at benytte disse lokationer til Point of Entry. Hvis landing med fastvinget fly sker ved Storesten eller Hvalrosbugten, skal omkostninger forbundet med udbygning samt benyttelse af disse landingspladser, herunder udgifter til nødvendige opgraderinger m.m. afholdes af operatøren. Operatøren er endvidere ansvarlig for at indhente de nødvendige tilladelser hos Trafik- og Byggestyrelsen. Til gengæld vil der ske en kapitalisering af sparet drift af Nerlerit Inaat blive godskrevet et tilbud, hvor der sker beflyvning på Storesten eller Hvalrosbugten. Alternativt til beflyvning af Nerlerit Inaat skal Operatøren tåle, at der eventuelt kan ske en lukning af lufthavnen i Nerlerit Inaat med den konsekvens, at der i stedet skal ske landing i den militære lufthavn i Mestersvig. I bekræftende fald vil Selvstyret forhandle om operatørens gennemførelse af shuttle-transport fra Mestersvig til Ittoqqortoormiit by mod rimelig ekstra betaling. Trafikopgave 10: En helårlig beflyvning af Qaanaaq Befordringen omfatter beflyvning mellem Qaanaaq og Upernavik. I dag beflyves ruten en gang ugentligt. Fra 2006 til 2012 blev ruten befløjet to gange om ugen. De seneste par års passager-, post- og fragtmængder pr. fly er angivet i nedenstående tabel. Tabel 11: Beflyvning af passagerer, post og fragt i Nordgrønland 2011 2012 2013 2014 Passagerer 1.966 1.246 2.041 1.528 Post (kg) 22.070 11.465 20.512 14.702 Fragt (kg) 44.389 18.489 43.592 20.786 Et uddrag af Air Greenlands afrapportering for 2015 for så vidt angår statistik for de enke l- te ruteben samt frekvens fremgår af underbilag 1.15. Tilbud 20
Der ønskes afgivet tilbud på helårlig beflyvning mellem Upernavik og Qaanaaq, så passagerer, post og fragt befordres med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog minimum 1 gang ugentligt, og således at der opnås forbindelse til den interregionale beflyvning. I sommermånederne juni, juli og august ønskes ruten befløjet 2 gange ugentligt. 21