FSU NYHEDSBREV NÅR DETTE LÆSES ER LANGT DE FLESTE TILBAGE... LEDER AF GENERALLÆGE SØREN WORM-PETERSEN



Relaterede dokumenter
FØRSTE LEDER SOM CHEF FOR FSU

ORGANISATIONEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6. UDGAVE, 1. OPLAG JANUAR 2015

FSU NYHEDSBREV LEDER AF GENERALLÆGE SØREN WORM-PETERSEN

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.

TIL ET. forsvarets sundhedstjeneste #05

Program. Dansk Militært Idrætsforbunds. Landskyttestævne 2017

Forsvarets Personelpolitik. Sundhedstriaden fysik helbred vaccination

Forsvarets. mission og vision

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE FORSVARETS BASISKRAV UDARBEJDET AF CENTER FOR MILITÆR FYSISK TRÆNING VED FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE

FPT Road Show vedr. bemandingssystemet

Landsdækkende støtte

Forsvarsministeriet Den 28. januar Konsekvenser for tjenestestederne

RIGTIG GANG I. FSU business case godkendt. FSU s business case er blevet godkendt. Det betyder følgende: forsvarets sundhedstjeneste #04

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

Referat Elite- og Talentudvalg

DM for Senior i Vingsted September , 200 og 300 meter

Rangliste 25 m Standardpistol

National event om Danmarks internationale tjenester siden Fortæller for første gang i 70 år den personlige historie

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Rangliste 25 m Standardpistol

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

SUNDHED & VÆRNEPLIGT EN VEJLEDNING FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE

SUNDHED & VÆRNEPLIGT EN VEJLEDNING FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Rangliste 25 m Standardpistol

Arbejdsmarkedet-mit job

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Første MFP-flotille er nu operativ

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Rangliste 25 m Standardpistol

Resultatliste fra; Det Jydske Mesterskab på 300 meter - 201

Skills betydning for Roskilde Tekniske Skole?

Rangliste 25 m Standardpistol

Det Jydske Mesterskab Århus skydebane I Skibby 2008

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

Planlagte nationale og internationale idrætskonkurrencer og -møder i 2017

15 M PISTOL DANSK MESTERSKAB 2011 RESULTATLISTE

Nyhedsbrevet holder sommerferie, mens Servicecentret holder åbent hele sommeren Læs mere på side 5

Nr. 3. juli kvartal 2008 Medlemsblad for Skyttelauget Kongens Lyngby

REFERAT AF LANDSTALSMANDSMØDE VED DANILOG 11. april 2012

VI GØR IDRÆTSTIMERNE SJOVERE BÅDE FOR DIG OG DINE ELEVER!

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06

... en del af dit professionelle netværk

BLÅ NEGL FEB 2017 FELTAVIS

Rangliste 25 m Standardpistol

Nyhedsbrev for Børnemiljøet. Juni Sommerferien nærmer sig...

For 2017 blev der indberettet 105 medlemmer, så henover året har vi haft flere medlemmer i klubben.

sundhed i grusgraven

Næstved Skytteforening

klub-building Gode kampoplevelser til alle spillere temahæfte - den gode kampoplevelse Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER

Min mor eller far har ondt

UDA. Emne: Forsvarets Idrætsinspektørs årsrapport for Idrætsvirksomheden i Forsvaret i 2012.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

Resultstlisten fra: Dobbelt Geværterrænskydning i Hevring

Formandens beretning 2012/2013

DM på toppen 2014 DEN DANSKE BILLARD UNION OG SKAGEN BILLARD KLUB. Byder velkommen til DM i keglebillard for mænd og kvinder

nyhedsbrev Hospitalsenheden Vest

10 M LUFTPISTOL DANSK MESTERSKAB 2011 RESULTATLISTE

Generalforsamling 2014

Husk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere.

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011

Nyhedsbrev - September 2018 til beboere og pårørende

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

De Danske Mesterskaber M GROVPISTOL 15 M STANDARDPISTOL 15 M FRIPISTOL

NYHEDSBREV FRA SFO januar 2017

Rangliste 25 m Standardpistol

Årsberetning AKIF Specialudvalg 2018

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1

UKLASSIFICERET FAGPLAN

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Planlagte nationale og internationale idrætskonkurrencer og -møder i 2016

De Åbne Jyske Mesterskaber i Silkeborg blev en kæmpe succes

Forlig Konference for Tjenestestedschefer

HJEMMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST DEC 2015

præg af, at dette infirmeri er foreslået indrettet som flyve- og navalmedicinsk Center.

Referat Elite- og Talentudvalg

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Nyhedsbrev nr

Formanden orienterer

Foræ. ldremøde. Dagsorden BAGSVÆRD ROKLUB. Evaluering af sæson Præsentation af trænere. Præsentation af projekter 2007

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Referat fra Generalforsamling i VTK

Nyhedsarkiv Michael Terp Olesen 5 dobbelt Vest Dansk Mester

Ordinært repræsentantskabsmøde i Danskflugtskydnings Forbund Sted: Hotel Scandic Odense Dato: 22 marts Punkt Emne. 1 Valg af dirigent.

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Kampagnemagasin nr

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Veteranpolitik for Haderslev Kommune

Styrketræning Talentcenter Vest

Transkript:

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE #09 FSU NYHEDSBREV NR. 09 / 3. ÅRGANG SEPTEMBER / 2014 AKTIVITETSDAG 22.8.2014 Se mere på side 2 NÅR DETTE LÆSES ER LANGT DE FLESTE TILBAGE... LEDER AF GENERALLÆGE SØREN WORM-PETERSEN Når dette læses, er langt de fleste tilbage på jobbet og oppe i omdrejninger igen, efter at have nydt den helt fantastiske danske sommer. Der er nu også gået noget tid, siden tillægsaftalen af 10. april om reorganisering af forsvarets ledelse blev offentliggjort. Det betyder også, at der trods stilleperiode været arbejdet intensivt med de meget store ændringer, som aftalen giver anledning til. Det gælder for FSU, men sandelig også for alle de mange andre berørte myndigheder. Derfor tegner der sig også et billede af den kommende organisation, uden at det dog er fuldstændigt tydeligt, hvordan opgaverne fremover falder. Det betyder dog ikke, at vi har en beslutning om de præcise rammer for flytningen af FSU aktiviteter i Skalstrup til Århus. Men vi er nærmere en beslutning, idet vi har modtaget direktiv for den Business Case (BC), der skal danne grundlag for forsvarsforligskredsens beslutning om hvordan flytningen skal effektueres. BC skal beskrive flere mulige modeller, som det vil føre for vidt at beskrive detaljeret, ikke mindst fordi analysearbejdet ikke er tilendebragt i øjeblikket. I løbet af sommeren har vi også modtaget direktiv for udflytningen af Flyve- og Navalmedicinsk Center, hvor den flyvemedicinske og flyvefysiologiske del skal til Skrydstrup, mens der igen oprettes infirmeri på Garderkasernen i Høvelte. Det betyder at SAR-Roskilde skal tilrettes som en stand alone funktion. Desværre er det ikke i øjeblikket muligt at sige noget om tidsaksen i forhold til flytningen, hvilket naturligvis opleves belastende for det berørte personel. I løbet af foråret og sommeren har der været arbejdet med besættelse af en række chefstillinger på Stabslæge-2 niveau, det kan man se i afsnittet med personalenyt. Det betyder at der nu ikke længere er besat stillinger ved midlertidig tjeneste i højere funktion, hvilket gør at vi nu kan tage hul på udfordringen med at få besat de ledige overlægestillinger, primært i infirmeristrukturen. Forhåbentlig får vi en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, der kan sikre både det aktuelle behov og fremtiden. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 1

Sommeren bragte også en afklaring af hvordan helbredsgodkendelser, lægelige som tandlægelige, skal dimensioneres fremadrettet. De kendte funktionsbestemte godkendelser relateret til flyvning og dykning opretholdes stort set uændret, mens der for øvrige vil ske en differentiering afhængig af, om soldaten er til tjeneste i en operativ enhed eller ikke. Der er dog endnu en del løser ender omkring den konkrete udformning af afløseren for Sundhedstriaden, ligesom tilhørende bestemmelser m. m. skal rettes til. Men Sundhedsdivisionen forventer at melde klar til nytår. Center for Idræt har på fornem vis stået for den danske deltagelse i Invictus Games i London, der blev afviklet i denne måned. Der har været god pressedækning og de danske skadede veteraner gjorde en fornem indsats og præsterede flotte resultater. Samtidig ser det ud til, at der nu kan træffes endelig beslutning om at implementere det ny koncept for Militær Fysisk Træning, ligesom en ny træningstilstandsprøve kan introduceres. Efter en længere periode med meget høj operativ aktivitet i alle tre værn, er der nu en mærkbar afmatning og derfor er antallet af udsendte med sundhedsfaglig eller sanitetsfaglig baggrund ikke særligt højt. Til gengæld er der stigende øvelsesaktiviteter, også i udlandet, hvilket øger behovet for reservepersonel, om end i nogle lidt andre rammer end de som gennem flere år har været de typiske. Der er mange bolde i luften og der er mange ubesvarede spørgsmål. Jeg ved at det giver anledning til frustration og bekymring hos mange, derfor er jeg også både glad for og stolt af, at FSU holder skruen i vandet og fortsat producerer. Jeg vil bestræbe mig på at holde jeres informationsniveau så højt som muligt ad de kanaler, der er tilgængelige. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE # 9, årgang 3 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Generallæge Søren Worm-Petersen UDGIVER: Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvestation Skalstrup Køgevej 167 4621 Gadstrup Postboks 240 4000 Roskilde fsu@mil.dk Læs FSU s Nyhedsbreve her DET GLADE VINDERHOLD REDAKTION: Journalist Martha Madsen FOTO: Martha Madsen, Niels K. Nielsen, Julie Pio Trampe, Anders Tølbøll, CFI, Knud Grænge Mortensen og Flyvevåbnets Fototjeneste LAYOUT & GRAFISK OPSÆTNING: AD er Hanne Hartly Kornum OPLAG: Udsendes elektronisk til medarbejdere på intranettet. For at sikre at medarbejdere, der ikke har adgang til intranettet, også kan få glæde af nyhedsbrevet, vil FSU opfordre til, at nyhedsbrevet printes og hænges op på den lokale opslagstavle eller kaffeautomat ved alle nationale og internationale tjenestesteder. Hvis du har gode idéer til artikler eller emner, er du velkommen til at skrive direkte til redaktøren på: FSU-LE04 / mlm@mil.dk DER LÆGGES STRATEGI DET BLEV EN AKTIV AKTIVITETS- DAG DEN 22. AUGUST 2014 Årets aktivitetsdag var organiseret af Force Health Protection, som gik ind i opgaven med liv og sjæl. Dagen var fuld af sjove og udfordrende opgaver, god mad og godt selskab. Efter morgenmaden, løste holdene en rebus og fandt et par nedgravede bilnøgler, så de kunne gå videre til næste del af dagen. Den viste sig at finde sted i Boserup Skov ved Roskilde Fjord, og her gik det så løs. Blandt andet blev balancen udfordret i sandgraven, orienteringsevnen på cykel og boldøjet med ærteposekast mod mål. Til slut blev dagen fejret med en kreativ lagkage, som var pyntet med et billede af Generallægen. Det blev en god dag, som kunne udfordre og trætte de fleste. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 2

ER DER POWER I MIKROTRÆNING? Forsvaret bruger mikrotræning til at holde sine soldater i form, men hvilken effekt har de korte træningspas? Det er Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt ved at finde ud af. AF ANDERS KILEN, FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTES CENTER FOR IDRÆT På trods af den teknologiske udvikling af udrustning og materiel er soldaters fysiske præstationsevne stadig afgørende for løsning af en lang række opgaver i både krigs- og fredstid. Mikrotræning anvendes i dag blandt Forsvarets enheder for at sikre soldaterne en passende træningsmængde i en travl hverdag. Men hvad får du ud af mikrotræning? Det er Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt (CFI) i samarbejde med Københavns Universitet i gang med at finde ud af i et større videnskabeligt studie om Militær Fysisk Træning. MIKRO VERSUS KLASSISK Den første del af studiet undersøger effekten af mikrotræning (10-15 minutters træningspas) sammenlignet med klassisk træning (over 45 minutters træningspas). I perioden april til juni blev ca. 300 værnepligtige fra den Kongelige Livgarde inddelt i tre lige store grupper: 1) Klassisk træningsgruppe, der udførte al træning som længerevarende træningspas (60 min./gang), 2) Mikrotræningsgruppen, der udførte samme mængde træning, med samme indhold men fordelt som korterevarende træningspas (15 min./gang) og 3) Kontrolgruppen, der udførte al træning, som Livgarden normalt afvikler den fysiske træning. STØRSTE TRÆNINGSSTUDIE Træningen blev monitoreret af personel fra FSU/CFI samt studerende fra Københavns Universitet for at sikre at den blev afviklet ens og efter planen. Grupperne blev testet fysisk før og efter træningsperioden på ni uger for at effekten af træningen kan sammenlignes. I den kommende periode analyseres de indsamlede data og resultaterne fra studiet vil blive offentliggjort gennem forsvarets medier Det er det største træningsstudie der er afviklet i Forsvaret, og hos Københavns Universitet hører det også til blandt de største studier af denne type. PILOTPROJEKTET VISER LOVENDE RESULTATER Som forberedelse til studiet deltog en gruppe på cirka 30 sprogofficerselever fra Institut for sprog (ISP) i et pilotprojekt. Over en periode på otte uger udførte én gruppe al træning som mikrotræning, mens en anden gruppe udførte den samme mængde træning med samme indhold, som klassisk træning. Før og efter træningsperioden gennemgik de en række test for at bestemme hvilken effekt, træningen havde på deres fysik. Mikrotræningsgruppen forbedrede i perioden deres kondition, styrke i benene og håndgreb. Begge grupper havde en fremgang i Yo-yo-test (gentaget højintenst løb). Ingen af grupperne havde ændringer i statisk maveeller rygstyrke, styrke i arme eller i deres kropssammensætning (forhold mellem fedt og muskler). Ud over resultaterne fra forsøgspersonerne gav pilotprojektet erfaringer med afvikling af både test og træning, som efterfølgende blev implementeret i hovedforsøget. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 3

SUNDHEDSTJENESTEN TAGER SIG OGSÅ AF HUNDE At sikre et sundt forsvar dækker også de hunde, der trækker Slædepatruljen Sirius medlemmer på deres ture gennem den nordøstgrønlandske nationalpark AF MARTHA MADSEN, FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Forsvarets Sundhedstjenestes (FSU) mission er at støtte de danske udsendte i at kæmpe og vinde, og det gælder også de firbenede. Forsvarets dyrlæger har et bredt arbejdsområde: blandt andet rådgiver de om hygiejne, og så fører de tilsyn med Forsvarets dyr. Blandt andet tager de sig af Slædepatruljen Sirius hunde, da der ikke er andre dyrlæger i det enorme nordøstgrønlandske territorium. Hundene er en essentiel og traditionsrig del af slædepatruljen, og de er slædernes motorkræfter de seks måneder af året, hvor Sirius patruljerer. Hundene kan betragtes som elitesoldater, og de er hele grundlaget for, at slædepatruljen kan fungere. De er driftssikre, løber ikke tør for brændstof og kan altid starte selv i minus 40 grader. Som alle levende væsener kræver hundene dog omhyggelig pleje og vedligehold, og det sørger dyrlægerne for sammen med fupperne, som patruljens medlemmer kaldes. ET HÅRDT MILJØ FOR ALLE Der kan gå mange ting galt, når man er langt fra alting ude i den arktiske ødemark. Blandt andet har patruljen oplevet at miste hunde i sneskred og at blive angrebet af moskusokser og isbjørne. Derudover er det et hårdt miljø at leve og arbejde i for mennesker såvel som for hunde. Det kan give belastningsskader at bevæge sig i sneen, og hundenes pels kan blive slidt af, hvilket kan give sår. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 4 NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 4

Det hårde arbejde med at trække den cirka 300 kg tunge slæde, sætter store krav til forbrændingen, og mange hunde taber sig kraftigt på slædeturene. Derfor er slædepatruljens medlemmer, før de bliver udsendt til Arktis, blandt andet på et kursus på dyrehospitalet på Københavns Universitet. Her lærer de at diagnosticere, sy sår og medicinere hunde, så de er rustet til at tage sig af deres hunde. Patruljen skal dog stadig have kontakt til en dyrlæge, hvis der sker noget med en hund, og her kommer Forsvarets Sundhedstjeneste ind i billedet. På Flyvestation Skalstrup, hvor FSU har til huse, sidder tre dyrlæger i afdelingen Force Health Protection. Det er deres job at rådgive om og undervise i sygdomsforebyggelse og sundhedsoptimering af Forsvarets medarbejdere og det gælder også fupper og hunde ved slædepatruljen. STANGET AF EN MOSKUSOKSE Når uheldet er ude, hvis en hund for eksempel bliver stanget af en moskusokse, så ringer patruljen til dyrlægernes døgnvagttelefon. Den danske dyrlægelov forudsætter, at patruljen er i kontakt med en dyrlæge, før de gør noget. Det er enten Anders Højgaard Tølbøll eller Julie Pio Trampe, der svarer og taler med patruljemedlemmet om, hvad der skal gøres for at behandle hunden. Patruljens medlemmer er dygtige og har masser af erfaring med at tage sig af deres hunde, men de er ikke dyrlæger, så to gange om året tager dyrlægerne turen til Arktis for at undersøge hundene grundigt. Hver enkelt hund bliver vurderet hvordan har den det overordnet, og kan den arbejde næste år også? Dyrlægerne udfører de behandlinger, som patruljens medlemmer ikke selv kan, f.eks. kastrationer og tandudtræk. Det er også sundhedstjenesten, som patruljen ringer til, hvis der sker noget med et menneske, men her er det enten læger eller tandlæger, der tager telefonen, alt efter hvilken skade, der er sket. På den måde sikrer FSU, at både mennesker og hunde har det så godt som muligt, mens de udfører deres arbejde i den nordøstgrønlandske nationalpark. FAKTA Forsvarets Sundhedstjenestes dyrlæger fører, som et led i de sygdomsforebyggende tiltag, også tilsyn med hygiejnestandarden i Forsvaret. Der er særligt fokus på sygdomsforebyggende tiltag i Forsvarets missionsområder, da sygdomstruslerne oftest er større her, end hjemme i Danmark. Så når dyrlægerne besøger slædepatruljen, inspicerer de også beboelsen, køkkener, fødevarelagre og vandforsyning både for hunde og fupper. Siriuspatruljen består af seks slædehold på hver to soldater og 13 hunde. FSU s Force Health Protection-afdeling består af stabsdyrlæge Niels Kristian Nielsen, overdyrlæge Anders Tølbøll Højgaard, afdelingsdyrlæge Julie Pio Trampe og af afdelingslæge Anette Pagh Rosenthal. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 5 NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 5

MEDALJEHØST I SCHWEIZ DE GLADE VINDERE. FRA HØJRE RENÉ KRISTIANSEN, STEFFEN OLSEN OG JACOB H. LARSEN. TIL VENSTRE STÅR TRÆNER JØRN ERLANDSEN AF KRISTEN TRAP, SPORTSCHEF FOR SKYDNING, CENTER FOR IDRÆT Med to guldmedaljer og to sølvmedaljer blev Danmark placeret som nr. 2 i nationskonkurrencen, kun slået af Polen, da de militære skyttelandshold på herresiden deltog i det traditionsrige CISM Regional Shooting Championship. I år fandt konkurrencen sted i Schweiz i perioden 4. til 8. august, hvor 16 nationer deltog. Vores tre verdensmestre på militær hurtigskydning 300 meter, Konstabel Steffen Olsen og Jacob H. Larsen fra Hæren samt René Kristiansen fra Hjemmeværnet, tog sig af medaljehøsten og vandt guld i militær hurtigskydning og sølv i standardgevær. Konstabel Steffen Olsen vandt guld på standardgevær 300m og sølv på militær hurtigskydning 300m. Dermed blev Steffen kåret som stævnets bedste riffelskytte på 300 meter. Steffen er udtaget af Dansk Skytteunion til at deltage i civil VM i Granada i næste måned. DELEGATIONEN PÅ 20 SKYTTER OG 6 LEDERE DROG GLADE HJEM FRA EN GOD UGE I FINLAND TO NORDISKE MESTER- SKABER TIL DANMARK Det blev til to guldmedaljer, fem sølv og tre bronze til det danske Forsvar, da det Nordiske Militære Mesterskab i skydning blev afviklet af Karelia Brigade i Vekaranjärvi i Finland i uge 26. Sygeplejerske Pia Villemoes fra FSU blev nordisk mester i sportspistol, mens den anden guldmedalje gik til holdet i militær hurtigskydning pistol. Mest stabilt i år var vores dame pistolhold med to nordiske mesterskaber - en sølvmedalje og en bronzemedalje. 300m-holdet med vores tre verdensmestrer og suppleret med to baneskytter og tre feltskytter vandt tre sølvmedaljer ud af seks mulige. Vores dame riffelhold opnåede en sølvmedalje og en bronzemedalje. FIRE GLADE OG STOLTE NORDISKE MESTRE PÅ MILITÆR HURTIGSKYDNING PISTOL. FRA VENSTRE SYGEPLEJERSKE PIA VILLEMOES, FSU, MENIG SARAH MADSEN, HJV ODENSE, SSG DORTE THORSEN, KARUP, SSG BIRGITTE LARSEN, FPT. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6

TRÆNINGSVEJLEDEREN OPTIMERER DIN PRÆSTATION Træningsvejlederne har fokus på at gøre de operative enheders fysiske træning endnu bedre AF FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Trods den teknologiske udvikling af både udrustning og materiel er soldatens fysiske præstationsevne stadig afgørende for en lang række af forsvarets opgaver i både krigs- og fredstid. Derfor er den Militære Fysiske Træning rettet direkte mod soldatens faktiske arbejde, og de militære fysiske trænere er uddannet til at planlægge træningen specifikt efter enhedens behov. Siden foråret har Forsvarets Sundhedstjeneste, Center for Idræts fem træningsvejledere desuden været i gang med at samle trådene i de operative enheders fysiske træning. Overskriften for træningsvejledernes arbejde er præstationsoptimering, og deres opgave er at rådgive og supervisere. Udgangspunktet er den funktion, soldaten har, og så handler det om at træne så funktionelt som muligt i forhold til funktionen. På den måde optimeres præstationen og der skabes forudsætningerne for, at antallet af arbejdsrelateret belastningsskader reduceres, siger Henriette Hasselstrøm, der er teamleder for træningsvejlederne på Center for Idræt. TRÆN FUNKTIONELT Træningsvejlederne er en støtte for alle enhedens medarbejdere, men konkret er deres primære samarbejde med de militære fysiske trænere. Samarbejdet skal NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 7 NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 7

sikre, at den fysiske træning er opdateret og giver mening i forhold til opgaver, soldaterne løser i dagligdagen såvel som under internationale operationer. Det kan bl.a. være at identificere en uhensigtsmæssig arbejdsstilling. Det gjorde træningsvejleder Christina Hedegård i Oksbøl, hvor soldaterne har stor arbejdsbelastning på arme og ryg, når de lader kanonerne. Nu har Christina sammen med den militære fysiske træner fokus på, at soldaterne specifikt træner de muskler og sener, der bliver belastet under arbejdet, så risikoen for, at de f.eks. får ondt i ryggen, er mindre. Et arbejdsliv med et minimum af skader I Høvelte lagde træningsvejleder Jesper Wendell mærke til, at soldaterne fik hovedpine under øvelserne. Han observerede at soldaterne ikke fik nok at drikke noget, der let kunne rettes på, ved f.eks. at indarbejde nye kost- og væskerutiner. Væskemangel kan bl.a. betyde hovedpine og dermed en risiko for manglende koncentration under arbejdet. Det drejer sig om at komme igennem et helt arbejdsliv med et minimum af skader, siger træningsvejleder Frederik Sevelsted, Antvorskov Kaserne. Træningsvejlederne samarbejder også med fysioterapeuterne og hjælper dem blandt andet med de screeninger, der identificerer de svagheder i kroppen, hvor træningen bør fokuseres. KONTAKT Region Nord: Træningsvejleder AKSEL NIELSEN er placeret på Aalborg Kaserner (Hvorup). Primært ansvarsområde: Aalborg Kaserner, Flyvestation Aalborg (JGK) og Frederikshavn. Tlf.: 5085 7169 Region Midt: Træningsvejleder MARIA ALBRECHTSEN er placeret på Holstebro Kaserne. Primært ansvarsområde: Holstebro Kaserne, Skive Kaserne og Flyvestation Karup. Tlf.: 5085 7171 Region Syd: Træningsvejleder CHRISTINA HEDEGÅRD er placeret på Varde Kaserne. Primært ansvarsområde: Varde/Oksbøl Kaserner, Fighter Wing Skrydstrup, Fredericia og Haderslev. Tlf.: 5085 7158 Region Sjælland: Træningsvejleder FREDERIK SEVELSTED er placeret på Antvorskov Kaserne. Primært ansvarsområde: Antvorskov Kaserne, Vordingborg Kaserne og Korsør. Tlf.: 5085 7168 Region København: Træningsvejleder JESPER WENDELL er placeret på Høvelte Kaserne. Primært ansvarsområde: Høvelte Kaserne, Almegårds Kaserne, Kongsøre, Livgardens Kaserne, og Hærens og Søværnets Officersskoler. Tlf.: 5085 7175 ÅRETS KOMMUNIKATIONSPRIS Forsvarsminister Nicolai Wammen uddelte tirsdag den 26. august 2014 årets kommunikationspris til Forsvarets Rekruttering og Center for Idræt. AF CFI Årets kommunikationspris 2013 blev givet for ideen bag udviklingen og markedsføringen af Forsvarets træningsapp Træn med Forsvaret og for app ens bidrag til den positive fortælling om Forsvaret. Kommunikationsprisen, der blev uddelt første gang i 2006, gives først og fremmest for at hædre en god indsats. Men den uddeles også for, at Forsvarsministeriets myndigheder kan inspirere hinanden til at blive endnu bedre kommunikatører. I har i bogstavelig forstand taget en opgave, som vi har udført i hundredvis af år i gymnastiksalene og på forhindringsbanerne rundt omkring i Forsvaret, og som vi for øvrigt er rigtig dygtige til, og omdannet den til en praktisk app, som man kan have med sig alle vegne. Det har gjort det nemmere for Forsvarets medarbejdere at holde sig i god fysisk form uanset hvor, de befinder sig i verden. Og det har gjort det nemmere for fx ansøgere til Forsvarets uddannelser at forberede sig på de krav, vi stiller. Samtidig kan alle danskere nu få adgang til app en, og det er rigtig fint og godt tænkt, sagde forsvarsminister Nicolai Wammen, da han overrakte prisen. Heldigvis var de involverede chefer i både Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste med på at bakke fuldt op om den for Forsvaret dengang utraditionelle ide at udvikle en træningsapplikation til smartphones. Målet var både at understøtte den fysiske træning blandt Forsvarets medarbejdere og at understøtte brandingen af Forsvaret som arbejdsplads og uddannelsesinstitution, sagde Marianne Pii Behrens fra Forsvarets Rekruttering, der sammen med Klaus Gabriel Sørensen fra Center for Idræt modtog prisen på myndighedernes vegne. Forsvarets træningsapp Træn med Forsvaret kan gratis downloades af alle. Ca. 300.000 brugere har allerede benyttet sig af muligheden. Ideen til træningsapp en opstod på et møde mellem Center for Idræt og Forsvarets Rekruttering i foråret 2011. NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 8 NYHEDSBREV FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 8

PERSONALENYT Seniorsergent René Arne Larsen bedre kendt som RAL forlod FSU med udgangen af april. Den 1. maj fejrede han sin sidste dag på Flyvestation Skalstrup med lagkage. RAL arbejder i dag i FMT. Anne Lyster Knudsen er den 1. maj blevet udnævnt til Stabslæge-2 og chef for Forsvarets Sundhedstjenestes Rådgivningsafdelings Udviklingsafdeling (RDU). OLG Therese Maria Friis Pulawska fra INFSYD er fra 1. juli blevet ansat som chef for Medicinsk Fagsektion, der er en sektion i Udviklingsafdelingen. Christina Silseth Bartholdy, leder af Sundheds IT, forlod den 15. juni FSU og Forsvaret til fordel for et job som IT-konsulent i Ballerup Kommune. Pr. 1. september kom Christina tilbage i sit gamle job. Flemming S. Carlsen og John Koch Christiansen, der sammen med Anita Stockholm har udgjort FPT s partnerelement i Skalstrup, forlod FSU i juni måned. Flemming overgik til et job i FMT og John til et job i FPT. Anita Stockholm er ene tilbage, indtil der er fundet en ny chef for elementet. Ivan Stephansen, Chef for RDU1, har den 15. juli 2014 arbejdet i Forsvaret i 40 år. Det blev fejret sidst i juni, før sommerferien gik rigtigt i gang, så alle kollegaerne kunne være til stede, med overrækkelse af diplom og gave fra Forsvarschefen. Der blev den 20. juni udklækket et nyt hold reservelæger, og der var, vanen tro, parade for dem på Flyvestation Skalstrup. Desværre udeblev sommervejret den dag, så paraden blev holdt indenfor. Sundheds IT er fra juni måned igen en del af Sundhedsdivisionen og medarbejderne har derfor fået nye stabsnumre. Tjek telefonlisten på FIIN, hvis du er i tvivl. OASS Camilla Krogh Moshage har den 31. juli forladt FSU og fået nyt job ved Operativt Logistik Støttecenter i Korsør som HR sagsbehandler. Elev Camilla Veronica Larsen afsluttede sin kontoruddannelse i midten af august måned og fejrede det med sønderjysk kagebord. Claus Neumann er blevet udnævnt til Stabslæge-2 og chef for rekruttering og fastholdelsesafdelingen. OLG Inger Marie Giversen er den 1. september udnævnt til Stabslæge-2 og ansat som kommandolæge ved Hjemmeværnskommandoen. OLG Anne Marie Fenger er ligeledes den 1. september blevet udnævnt til Stabslæge-2 og beordret udstationeret til Bruxelles og NATO s internationale stab de næste fire år. FSU NYHEDSBREV #09 NR. 09 / 3. ÅRGANG SEPTEMBER / 2014 NYHEDSBREV FOR FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 9 9