præg af, at dette infirmeri er foreslået indrettet som flyve- og navalmedicinsk Center.

Transkript

1 #03 forsvarets sundhedstjeneste fsu NYHEDSBREV FORLIGSIMPLEMENTERINGEN RULLER VIDERE NR. 03 / 2. ÅRGANG april / 2013 Jubilæum Den 11. marts 2013 har 10 medarbejdere i gjort sig fortjent til hæderstegnet for god tjeneste i 25 år: Overlæge Jan Nybo Nielsen, Flyve- og Navalmedicinsk Center i Skalstrup OS Kim U.J. Petersson, infirmeriet i Karup FSPC Ove H. Bonde, infirmeriet i Skrydstrup OKS-1 Charlotte B. Pedersen, infirmeriet i Skive OKS-1 Hans H. Sørensen, infirmeriet i Oksbøl Afdelingssygeplejerske Randi J. Sørensen, infirmeriet i Fredericia Overassistent Gitte Bjørnskov, FSU s rekruttering i Skalstrup Overassistent Ditte L. Harrig, Flyve- og Navalmedicinsk Center i Skalstrup Klinikassistent Inge A. Borch, infirmeriet i Frederikshavn Klinikassistent Gitte M. Larsen, infirmeriet i Hvorup Den 24. marts har klinikassistent på Flyvestation Skalstrups tandklink Ellis M. Nielsen været ansat i staten i 40 år. Den 1. april var 25 år siden, den danske stat skrev kontrakt med Erik Darre, der i dag er generallæge og chef for. Leder af generallæge Erik Darre Hvad er status på infirmeriområdet? En væsentlig forudsætning for igangsætning af forligsimplementeringen ved FSU har været udarbejdelse og fremsendelse af den såkaldte business case (BC) vedrørende Sundhedsdivisionen og dermed forsvarets infirmerier. FSU skulle herigennem med en kraftig reduktion i antallet af infirmerier og en målretning af sundhedsydelserne sikre en årsværksreduktion på 126 årsværk. FSU forslag til placering af de fremtidige infirmerier blev naturligvis, både internt i FSU og blandt vore kunder, imødeset med stor spænding. FSU har nu foreslået i alt 5 infirmerier, således tre i Jylland (Hvorup, Karup og Skrydstrup) samt to på Sjælland (Antvorskov og Skalstrup). De 4 af infirmerier foreslås stort set at have samme bemanding, mens bemandingen i Skalstrup bærer præg af, at dette infirmeri er foreslået indrettet som flyve- og navalmedicinsk Center. FSU BC er endnu ikke godkendt af Forsvarskommandoen, og den bliver netop nu vurderet på baggrund af en gennemført høring ved de øvrige niveau 2 myndigheder samt i lyset af den politiske beslutning omkring forsvarets etablissementer, som blev officielt meldt ud den 11. marts. En ting ligger meget fast, og det kan vi allerede tydeligt registrere nu den fremtidige infirmeristruktur bliver af vore kunder oplevet, som en væsentlig serviceforringelse. Det er beklageligt, men samtidigt en helt naturlig følge af den overordnede prioritering i det vedtagne forsvarsforlig. Hvad er status for de øvrige besparelser? Det har længe været kendt, at forsvaret, som følge af ophævelse af hovedparten af tiltagene i den såkaldte Operation Bedre Hverdag skal sige farvel til 15 ud af 20 idrætsledere. De tilbageværende 5 idrætslederes virksomhed vil i højere grad end i dag blive målrettet støtten til de operative enheder. I forsvarsforliget lægges der herudover op Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 1

2 til en række generelle reduktioner/effektiviseringer, som naturligvis også påvirker FSU. Forsvarets Personeltjeneste etablerer pr. 1. maj såkaldte HR-partnerelementer ved forsvarets myndigheder. Til disse partnerelementer skal myndighederne afgive HR-medarbejdere, og vi ved FSU har afgivet 5 årsværk med henblik på etablering af det nye partnerelement med 3 medarbejdere. Som følge af ophævelse af arbejdsgiverbetalt idræt ( 2 timers idræt om ugen ) og såkaldte overheadbesparelser forventer vi totalt at skulle afgive omkring 19 årsværk. Den totale forligs inducerede årsværksreduktion ved FSU forventes således i slutmålet i 2017 at udgøre ca. 165 årsværk. Arbejdet kører videre sammen med forligsimplementeringen Jeg har netop besøgt flere af vores infirmerier, og det er helt naturligt, at alle er optaget af spørgsmål som: Hvordan går det vores infirmeri og vores kunder? hvem af os kommer med over i den nye struktur? og alt i alt en situation præget af en fortsat uvished. Jeg er klar over, at denne uvished stort set deles af samtlige ansatte i FSU. Når det er sagt, så skal vore ansatte have min dybeste respekt for den ildhu og entusiasme, som fortsat bliver lagt for dagen for at løse vores opgaver og servicere vores kunder det er flot faglig professionalisme! Flere af FSU medarbejdere har af naturlige årsager søgt og fået andet arbejde både indenfor og udenfor forsvaret. Det er meget positivt, men kan samtidigt betyde, at vi må foretage nogle organisatoriske tilpasninger i ventetiden på den nye og endelige struktur. En forudsætning for at komme afgørende videre med forligsimplementeringen her ved FSU er en endelig godkendelse af vor business case. Når den indløber, så er vi sammen med Forsvarets Personeltjeneste klar til at gennemføre bemandingsmøde, og den heraf afledte personeltilpasning i hele FSU organisation. kirurghold til Felthospitalet i Bastion 24. april 2013 sender igen et kirurghold til Felthospitalet i Bastion. Af chefsergent dan christiansen, Efter succesen sommeren 2012 anmodede englænderne, som har ansvaret for Felthos pitalet i Bastion, ROLE 3, om at Danmark/Forsvarets Sundhedstjeneste igen stillede et kirurghold fra 24. april 2013 og 6 måneder frem. På nuværende tidspunkt er det samlede hold (3 speciallæger i anæstesi, 3 speciallæger i kirurgi, 3 speciallæger i blød kirurgi, 3 anæstesisygeplejersker og 12 operationssygeplejersker) på træningshospitalet i York, hvor de deltager i en stor afsluttende samvirkeøvelse med deltagere fra såvel England som USA. Første team, som består af 1 special læge i anæstesi, 1 speciallæge i kirurgi, 1 speciallæge i blød kirurgi, 1 anæstesisygeplejerske og 4 operationssygeplejersker, afløses ultimo juni af team 2. Med de erfaringer vi har fra sidst og de meldinger, som vores engelske samarbejdspartnere giver, har vi store forventninger til, at vores læger og sygeplejersker vil gøre en forskel. I næste nummer af FSU NYT vil der være en nærmere beskrivelse af forberedelsesforløbet, som er rimeligt omfattende, samt en aktuel artikel fra en af de udsendte glæd jer. Generallægen besøger den afsluttende øvelse for kirurgholdet Af major michael vibholm, Generallæge Erik Darre gennemførte onsdag d. 10. april besøg ved den 2. britiske Medical Brigade i York, UK. Hovedformålet med besøget var at overvære dele af den afsluttende øvelse for det danske kirurghold, der udsendes den 24. april 2013 til felthospitalet i Camp Bastion, Afghanistan. Udover at blive grundigt informeret om øvelsens På billedet (mobiloverførsel) overrækker GLG FSU s skjold til chefen for 2. Medical Brigade, Brigadier Hugh Williamson indhold og form fik GLG muligheden for at adressere det danske personel, hvor GLG orienterede om konsekvenserne for i forlængelse af indgåelsen af det nye forsvarsforlig. GLG forlod aktiviteten med indtrykket af et top motiveret homogent dansk bidrag, hvis indsats briterne sætter utrolig stor pris på. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 2

3 Det nye intranet er ankommet De fleste har nok lagt mærke til, at FIIN ser anderledes ud. Den nye version af FIIN har været under opbygning i et par år, og den er stadig ikke hverken helt færdig eller helt problemfri, men der bliver arbejdet på det, og den gamle version af FIIN eksisterer indtil den 1. oktober 2013, hvis du savner den. Af Martha Madsen, Nyheder er stadig nyheder, sådan som de plejer. Forskellen er bare, at du på FIIN s forside vil se nyheder fra alle forsvarets myndigheder i et syndigt rod/skøn forening, også FSU s nyheder. Du kan dog også bevæge sig hen til FSU s Viden Om-side, hvor vi har vores helt egen nyhedsliste. Det nye intranet er ikke færdigt endnu; alle forsvarets myndigheder arbejder stadig på at oprette sider og overføre dokumenter og anden information fra det gamle system, men det går støt fremad også i FSU. Martha Madsen, FSU-LE04, har ansvaret for FSU s sider under Viden Om og Værktøjer, og det er hende, man skal kontakte vedrørende de sider. FSU s afdelinger og divisioner har hver deres lokalredaktører for siderne i samarbejdsrummet. Og her er det dem, man skal kontakte, hvis der er noget, der skal ændres eller opdateres, eller hvis man har spørgsmål. Lokalredaktørerne er Sundhedsdivisionen: Johnny Pedersen, FSU-KSS04 Center for Idræt: Mikkel Soelberg, FSU-CFI301, Steffen Møller, FSU-CHCFI1, og Anne-Sophie Eriksen, FSU-CFI202 De fleste har nok lagt mærke til, at FIIN ser anderledes ud. Den nye version af FIIN har været under opbygning i et par år, og den er stadig ikke hverken helt færdig eller helt problemfri, men der bliver arbejdet på det, og den gamle version af FIIN eksisterer indtil den 1. oktober 2013, hvis du savner den. Meningen med den nye opbygning på FIIN er, at det gerne skal blive meget nemmere for forsvarets medarbejdere at finde de informationer, de skal bruge. Her vil den nu funktionelle søgemaskine nok også gøre en vis positiv forskel. For FSU s vedkommende er der fire dele af intranettet: Viden Om, Værktøjer, Samarbejdsrum og Nyheder, som alle står i den øverste bjælke. Viden Om er et form for opslagsværk. Her har alle forsvarets myndigheder en side om sig selv, ligesom de kan lægge sider op under Viden Om, hvor de forklarer et emne, som falder inden for deres arbejdsområde. FSU vil blandt andet lægge sider op, der forklarer, hvad de fysiske krav for udsendelse er, hvad militær fysisk træning går ud på, hvilke kurser FSU udbyder, og hvad soldaterne kan få lavet af vores tandlæger. På den måde kan forsvarets medarbejdere uden for FSU hurtigt få en ide om, hvad de kan bruge os til, og hvor de skal henvende sig, hvis de for eksempel skal have lavet en helbredsundersøgelse. Værktøjer dækker over selvbetjening. Her vil vi blandt andet lægge et link til download af håndbogen i militær fysisk træning. Samarbejdsrum er det, der på det gamle FIIN hed teamsites. Det er her, at størstedelen af det materiale, som FSU har liggende på sin gamle FIIN-side, kommer til at ligge i fremtiden. Samarbejdsrummet kommer altså til at være den del af det nye intranet, der mest ligner det gamle i opbygning og indhold. Hvis du klikker på Samarbejdsrum i den øverste bjælke, vil du se absolut ingenting, for funktionen, der skal lede medarbejderen videre til selve samarbejdsrummet, duer ikke endnu. Du kan dog finde FSU s sider her: Forsvarets_Sundhedstjeneste test/sitepages/startside.aspx Uddannelsesafdelingen: Rene Gajhede, FSU-USS101, Marianne Jeritslev, FSU-USS103, og Rikke Pleidrup, FSU-USS102 Personale og Logistik: Anders Borgbjerg, FSU-PAA104 Rådgivningsdivisionen: Thomas Olsen, FSU-RDU103 Sundheds IT: Thomas Skyttehave, FSU-LE07 IT: Allan Christensen, FSU-PAA206 Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 3

4 Soldat på fem uger Læger, sygeplejersker, tandlæger og præster bliver til soldater hos. Af Martha Madsen, Når forsvaret udsender danske soldater i internationale missioner, så er det med løftet, at de har adgang til samme niveau af sundhedspleje ude i verden, som de har hjemme i Danmark. Det løfte sørger Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) blandt andet for, at forsvaret kan leve op til ved at rekruttere, uddanne og udsende læger, sygeplejersker, sanitetsfolk og tandlæger. Det er den relativt enkle del af processen. Først skal det civile sundhedspersonel sammen med feltpræsterne igennem boot camp, hvor de lærer at marchere, at finde vej i mørket, mens de bærer fuld oppakning plus en radio, de lærer at tale militærsk, skyde med skarpt og leve af feltrationer. De lærer kort sagt at være soldater. Ikke fordi de skal ud at gå patrulje eller sandsynligvis skal i ildkamp, men de skal kunne forsvare sig selv og deres patienter, hvis det bliver nødvendigt. Desuden får de gennem basisuddannelsen en forståelse for soldaternes liv og arbejde, og de lærer at forstå nogle af forsvarets forkortelser. Det er FSU, der står for uddannelsen af både sundhedspersonellet og feltpræsterne, der to gange om året udskifter kittel og pibekrave med de grønne uniformer. Den 28. januar begyndte et nyt hold hos FSU på Flyvestation Skalstrup uden for Roskilde, hvor de grå betonbygninger og det vintertriste landskab muligvis ikke har indgydt de nye rekrutter med nogen stor optimisme i forhold til deres fremtid i militæret. timer i forsvaret. Sammen med sine syv nye reservelægekollegaer er han ved at få udleveret sin nye garderobe på Slagelse Kaserne. Tre par handsker, et par luffer, bukser, bælter, sweatre, jakker, støvler i cirkastørrelser. Som Saddiq Qazi kunne observere, så består reservelægernes kvarter af enkeltmandsrum med bad, og maden får de i kantinen på porcelænstallerkener. Det er ikke så slemt tøjstørrelserne er værre. Næsten alle læger, sygeplejersker og præster må op på munderingsdepotet igen og bytte noget af tøjet til en større eller mindre model, der næsten passer en lille smule bedre. To uger senere er det stadig ikke til at slå et negativt ord af dem. En af sygeplejerskerne er ikke så glad for feltrationens version af kylling i karry, og det er da lidt koldt derude i skoven i Jægerspris, hvor de lærer at skyde med skarpt og dække hinanden. På den anden side er det sjovt, og de lader til at hygge sig i hinandens selskab. Intro til soldat For læge Jesper Marsner Hansen er det som at være på efterskole, læge Torben Gram Henriksen kalder oplevelsen for en form for avanceret spejder, mens Anders Aarup Munk Damm, også læge, med egne ord bare er glad for, at han kan kaste sig rundt i mudderet i stedet for at sidde stille hele dagen. De har alle valgt forsvaret for at prøve noget nyt, for at få oplevelser, som de ikke kan få andre steder. Det må man sige, at de får. Basiskurset udsætter dem for march, morgenappel og militær fysisk træning; de lærer at skyde med skarpt, at navigere med kort og kompas, at gå i ét med den danske bøgeskov, og ikke mindst lærer de at tage i mod og give ordre. De synes, at det er sjovt, og forsvaret forventer da heller ikke af dem, at de på fem uger bliver elitesoldater. Det er en introduktion til arbejdet som soldat, så de kan indgå i de udsendte enheder uden at være til gene. Basisholdet færdiggjorde sin soldateruddannelse den 15. marts. Ingen blev skudt eller kom til skade under morgenappellens idrætsindslag, de blev ikke forgiftet af maden, fik ondt i ryggen af at sove uden for (eftersom de kun sov uden for én nat ud af de fem uger), og de vil stadig gerne være en del af forsvaret. For reservelægerne er der dog et stykke vej endnu: de skal gennemføre endnu tre måneders sundhedsfaglig uddannelse, før de kan blive udsendt. Lever ikke op til forventningerne Jeg havde frygtet lange rækker af køjesenge og fællesbade, og at jeg fik min mad i metalskåle, fortæller læge Saddiq Qazi efter 24 Nyhedsbrev Nyhedsbrevfor forforsvarets forsvaretssundhedstjeneste sundhedstjeneste 44

5 Genopfrisk dit førstehjælpskursus med et computerspil adgang til kurset Du skal først og fremmest være oprettet som elev i Forsvarets Elektroniske Skole (Atutor-platformen). Er du IKKE oprettet som elev i forvejen, skal du benytte nedenstående link til registrering: Du kan efterfølgende tilmelde dig via kursusoversigten i selve platformen (ATutor). Direkte link til kursuslogin: Kurset vil også blive tilgængeligt via FELS på FIIN inden for kort tid. Snart bliver det muligt at tage dit repetitionskursus i førstehjælp ved dit skrivebord. Du kan nemlig tage kurset som e-læring. Af Martha Madsen, Førstehjælp redder liv, og det er derfor, at det er obligatorisk for forsvarets militært ansatte at gennemføre et repetitionskursus i førstehjælp mindst hvert tredje år. Det kan dog være svært at finde et kursus, hvor sted og tid passer ind i arbejdsdagen, og dermed er det ikke alle, der faktisk har gennemført repetitionskurserne. Løsningen er måske Førstehjælpsspillet (FSU) har i et år arbejdet sammen med Forsvarsakademiet (FAK) på at gøre repetitionskurset til et e-læringskursus, som medarbejderne kan gennemføre hvor og når som helst. Den første del af e-læringskurset i repetitionsførstehjælp gennemgår teorien om førstehjælp, men det helt nye er den måde, kurset bliver rundet af på: et computerspil. Spillet består af seks baner med forskellige scenarier, hvor du skal yde førstehjælp. Et af scenarierne handler om en bilulykke, mens et andet tager udgangspunkt i en ældre mand, der er faldet om, mens hans paniske ven ser på. Hvad gør du, og hvornår gør du det? Skal du ringe 112, før du giver kunstigt åndedræt; hvor mange gange du puste og hvor mange gange trykke, når du udfører hjerte-lunge-redning; hvordan håndterer du de omkringstående? Ved at gennemføre de forskellige førstehjælpsscenarier får du genopfrisket din viden på området, men det er naturligvis ikke nok bare at sidde foran computeren. Når du har gennemført e-læringskurset, så skal du printe dit kursusbevis og gå ned til din førstehjælpsinstruktør, hvor du så skal gennemføre en praktisk eksamen. Men så er du også klar til at redde liv i endnu tre år. Det nye e-kursus er udviklet til at være nemt at gå til, uanset om kursisten er vant til at spille computerspil eller ej. Førstehjælpsinstruktørerne bør desuden kunne hjælpe eventuelt forvirrede kursister, så tøv ikke med at spørge. FSU ved endnu ikke, præcis hvornår spillet bliver gældende som repetitionskursus, men allerede fra den 15. marts 2013 kan du spille Førstehjælpsspillet på (og se om du får flere point end din kollega). Nyhedsbrev Nyhedsbrevfor forforsvarets forsvaretssundhedstjeneste sundhedstjeneste 55

6 Katastrofen gik helt efter planen At øve sig i katastrofer kommer både forsvaret og det civile samfund til gode. Af Martha Madsen, Når katastrofer går godt så er der som regel tale om en øvelse, og det er det også i dette tilfælde, da ofrene for en eksplosion væltede ind på Beredskabsstyrelsens kaserne i Næstved den 7. marts. Eventuelle fremtidige rigtige katastrofer vil, hvis øvelsen i Næstved står til troende, blive håndteret sikkert og kompetent. Kursisterne på s basiskursus for sundhedspersonel (som også inkluderer feltpræster) får at vide, at der er sket en eksplosion, og det er dét, før de bliver smidt ud på det dybe i håbet om, at de kan svømme eller i det mindste vil lære det ret hurtigt. Du har sjældent tid til at forberede dig, når katastrofen rammer, hverken i Danmark eller ude i missionsområderne. Derfor skal sundhedspersonellet lære at håndtere stressede og kaotiske situationer. Mens ofrene bliver bragt ind i den til formålet ryddede garage, må lægerne, sygeplejerskerne og præsterne skynde sig at pakke forbindinger og drop ud, så de kan begynde den livreddende behandling. Det skal sidde på rygraden Sådan skal det også gerne foregå i virkeligheden, når der finder en katastrofe sted. Det skal gå hurtigt, og alle skal vide, hvad de skal, så den livreddende behandling hurtigt kan gå i gang. Ingen af kursisterne havde prøvet noget lignende før, men ifølge øvelsens dommere gjorde de det godt. Når kursisterne efter endt militær tjeneste er blevet sluset tilbage ind i det civile sundhedsvæsen, vil de forhåbentlig kunne reagere helt automatisk, hvis de en dag skal hjælpe til ved en katastrofe. På den måde træner også det civile sundhedssystem i at håndtere kaotiske ulykkessituationer. Patienter på samlebånd Hele systemet skal fungere som et samlebånd: ved garageindgangen vurderer et par læger, sygeplejersker og assistenter hvilke af ofrene, der er kritiske og skal have hjælp først, og hvilke der kan vente. De, der på et givent tidspunkt har mest brug for hjælp, bliver båret videre ind i garagen, hvor en læge og sygeplejerske arbejder på at redde så mange som muligt så hurtigt som muligt. De skynder sig at lægge drop, binde tourniqueter og stoppe blødninger, så patienten stabiliseres og kan føres videre til næste led i redningsprocessen. Længere inde i garagen ved den bagerste dør bliver patienterne efter end behandling placeret på bårer, mens de sammen med en sygeplejerske, en assistent eller en præst venter på, at en helikopter ankommer for at transportere dem til et hospital. Her handler det mest om trøst og håb, og derfor er det også her, præsterne befinder sig. Nyhedsbrev Nyhedsbrevfor forforsvarets forsvaretssundhedstjeneste sundhedstjeneste 66

7 Simulation og fysisk træning på Skalstrup Seminaret for personel af reserven satte gang i både kroppen og fagligheden. Af Martha Madsen, Årets PARU-seminar for forsvarets sygeplejersker, radiografer, bioanalytikere og medikoteknikere hos (FSU) på Flyvestation Skalstrup er netop vel gennemført den marts. De foregående år har der været et tema for seminarerne; i 2012 handlede oplæggene for eksempel om den sårede soldats vej fra skade til genoptræning. I år var emnerne mere varierede. På seminarets første dag fortalte major Klaus Gabriel Sørensen fra Center for Idræt deltagerne om den militære fysiske træning, hvorefter sygeplejerskerne fik mulighed for at prøve kræfter med øvelserne. Dagen efter vendte indholdet 180 grader, da sygeplejerskerne i stedet for gymnastiksalen skulle over i garagen, hvor simulationsdukkerne bor. Her handlede det om at vise deltagerne, hvad de nye medics og junior medics lærer under deres uddannelse, så sygeplejerskerne ved, hvad deres fremtidige kollegaer kan. Der blev fremvist nakkekraver og førstehjælp til den store guldmedalje, men det helt store hit var simulationsdukkerne. Seminarets deltagere blev inddelt i hold, der på skift gennemførte de scenarier, som FSU s kursister skal gennemføre under deres uddannelse. Scenarierne gik ud på, at en soldat var kommet til skade på en eller anden måde, og nu skulle deltagerne redde vedkommende. Dukken blødte, stønnede og våndede sig, mens hjerteslaget og blodtrykket steg eller faldt, alt efter hvordan behandlingen forløb. Det var en helt ny oplevelse for de fleste, men der var stadig plads til smil og latter i i kampens hede. Seminaret blev rundet af med en gennemgang af sygdoms- og sundhedssituationen i det sydøstlige Uganda, hvorfra lægestuderende og kaptajn af reserven Sebastian Wiberg netop er hjemkommet efter endt studieophold. PARU-seminaret bliver holdt en gang om året, hvor sygeplejerskerne bliver orienteret om FSU s arbejde og tilstand af generallæge Erik Darre og af oversygeplejerske Michael Wiberg, de bliver opdateret på situationen i missionsområder og udviklingen inden for den militære del af deres fag. Desuden er det en mulighed for at møde kollegaer og chefer og hygge sig sammen under den traditionelle middag i Skalstrups kantine. Nyhedsbrev Nyhedsbrevfor forforsvarets forsvaretssundhedstjeneste sundhedstjeneste 77

8 NATO s sundheds-it bliver udviklet af Danmark Hvordan har soldaterne det; er de syge, er det en epidemi, er de blevet angrebet med biologiske våben, eller er de blevet udsat for kemikalier? Det vil NATO gerne være mere opdateret om, og det kan hjælpe dem med at blive. Af Martha Madsen, Det danske forsvar har rimelig godt styr på, hvordan de udsendte danske soldater har det. Det har de fleste nationers militær; det, de ikke har, er en måde at dele deres viden på. Derfor kan vi ikke hurtigt finde ud af, om det bare er en af vores soldater, der er snottet, eller om der er gang i en epidemi, som kan ramme alle soldaterne og lægge hele Camp Bastion ned. Vi ved heller ikke, om en dansk soldat, der har raget et udslæt til sig på patrulje måske bare er allergisk, eller om vi bør have mistanke om et biologisk angreb, fordi flere amerikanske soldater har slæbt det samme udslæt med tilbage til basen. Uden et system til tidlig varsling kan et asymmetrisk angreb med visse biologiske stoffer dræbe og uskadeliggøre 99 % af en brigade på syv dage, hedder det i NATO s oplæg til oprettelsen af et sådan varslingssystem. NATO er ikke opdateret Systemet til disease surveillance, altså sygdomsovervågning, er i testfasen, men når det er klar til brug, skal nationerne indsende data om deres soldaters helbred til NATO hver dag i stedet for en gang om ugen, sådan som systemet er indrettet nu. NATO s Centre of Excellence for Military Medicine analyserer de indsendte data og melder tilbage til nationerne, hvis der er noget, de skal være opmærksomme på for eksempel en epidemi under optræk. Testen af systemet bliver lige nu udført af s afdeling Sundheds IT, der i hverdagen udvikler og vedligeholder COSMIC, det danske forsvars journalsystem. COSMIC er bygget til at registrere og videresende netop den slags data, som NATO ønsker. I COSMIC noterer det danske sundhedspersonel nemlig allerede, hvad der er galt med patienten, hvordan de er blevet syge, og hvad der skal ske med dem nu, og derefter bliver journalen gemt, så alle med adgang til systemet kan se dokumentationen. Mange fordele ved testen Danmark har valgt at bruge ressourcer på at teste systemet, fordi resultatet vil komme alle til gode. Først og fremmest vil et sådan system sikre de danske soldater i endnu højere grad, fordi FSU får et bedre overblik over helbredssituationen i missionsområder og en kortere reaktionstid, hvis soldaterne bliver udsat for angreb med biologiske våben eller lignende. Systemet vil også lette arbejdet for det udsendte sundhedspersonel, der i dag skal registrere soldaternes symptomer i både det danske COSMIC og i NATO s separate journalsystem, EPI NATO. I fremtiden kan COSMIC derfor automatisk videresende de oplysninger, NATO skal bruge, umiddelbart efter at de blevet tastet i systemet. Oplysningerne bliver naturligvis anonymiserede, så de danske soldater ikke kan identificeres af andre end netop det danske forsvar. Sidst med ikke mindst bliver FSU s Sundheds IT-afdeling dygtigere og får mere viden om, hvordan det danske journalsystem skal opbygges og udvikles i fremtiden. Det svenske forsvar er interesseret i COSMIC Svenskerne er ikke blinde for de mange muligheder, som det danske journalsystem COSMIC giver forsvaret. Af Martha Madsen, Det danske forsvars elektroniske patientjournal COSMIC har været en kæmpe bonus for hele virksomheden og det har de også lagt mærke til i Sverige. Det svenske forsvar har også et elektronisk journalsystem, men da det snart udgår, skal broderfolket til at finde på noget nyt. Mandag den 8. april var repræsentanter for det svenske forsvar på besøg hos (FSU) på Flyvestation Skalstrup, hvor Sundheds IT sidder. Det er FSU s afdeling Sundheds IT, der har opbygget COSMIC, og som til stadighed udvikler og supporterer systemet. Gruppen, der skal vælge det svenske forsvars næste journalsystem, var imponerede over det danske system. Ikke mindst var de begejstrede for, at FSU kan bruge COSMIC til at få det helt store overblik over sundhedssituationen i det danske forsvar. Fordi sundhedspersonellet både på de danske infirmerier og i missionsområderne dokumenterer alt i COSMIC, og fordi både forsvarets psykologer, socialrådgivere, idrætsledere, fysioterapeuter og rekrutteringen bruger COSMIC, kan vi i systemet få svar på næsten alt: Hvor mange er kommet til skade, hvordan kom de til skade, hvor og hvornår skete skaden, hvordan er det gået dem under eventuel genoptræning; hvilke sygdomme fejler soldaterne, hvornår de fejler dem, og hvad hjælper? Det har mange positive konsekvenser: vi kan indrette den fysiske træning, så den imødegår de belastningsskader, soldaterne pådrager sig ved at løfte og bære tungt materiel; vi kan se, om der er en epidemi under opsejling blandt soldaterne, så forsvaret og sundhedspersonellet er forberedt; vi kan rådgive om indkøb af materiel, for hvis soldaterne har problemer med fødderne, er der måske problemer med støvlerne; vi kan følge med i, om genoptræningen af skadede soldater virker. Vi ved endnu ikke, om det svenske forsvar vil vælge COSMIC, men hvis de gør, vil de få et praktisk og meget anvendeligt system, som både brugerne og cheferne er glade for. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 8

9 Sundhedstriaden er suspenderet Hvad betyder det for dine tænder? Antallet af tandklinikker i Forsvaret skæres nu ned fra 17 til 5, og over 2/3 af klinikkernes tandlæger og klinikassistenter må sige farvel til Forsvaret. Adgang til Forsvarstandplejen har nu i korte træk kun det personel, der enten er varslet eller er på kort varsel til tjeneste i udlandet eller skal have tandlægegodkendelse i forbindelse med sejlende tjeneste. Hertil kommer selvfølgelig de, der pga. deres funktion skal have en speciel tandlægeundersøgelse en gang om året som f. eks. dykkere og flyoperativt personel. Forsvarets Personeltjeneste kan også stille krav til medarbejderen om tandlægegodkendelse ifm. videreuddannelse, udnævnelse eller tjenestemandsansættelse. Kun ovenstående personel og værnepligtige kan henvende sig med akutte tandproblemer på Forsvarets tandklinikker Varigheden af en tandlægegodkendelse, Q-et er uændret. Det gælder stadig i to år, men hvis man udsendes, må det ikke være mere end et år gammelt på hjemkomsttidspunktet. Det vil sige, at hvis man skal udsendes i mission i 6 måneder, skal man tandlægeundersøges inden for det sidste halve år, inden man rejser. Forsvarstandplejen skal prioritere undersøgelser (som medarbejderen har krav på) højere end behandlinger (som medarbejderen ikke har krav på), og det vil derfor blive nødvendigt at henvise mange nødvendige behandlinger til en civil tandlæge for medarbejderens egen regning pga. manglende kapacitet på Forsvarets klinikker. Personellet på Forsvarets tandklinikker kan være behjælpelige med at besvare spørgsmål om din adgang til Forsvarstandplejen, ligesom de, hvis det er aktuelt, kan hjælpe med journaludskrift og kopi af røntgenbilleder til din nye civile tandlæge. NYHEDSBREV FOR FORSVARETs sundhedstjeneste Ansvarshavende redaktør: Stabschef Søren Worm-Petersen Udgiver: Flyvestation Skalstrup Køgevej Gadstrup Postboks Roskilde [email protected] Redaktion, foto og design: Journalist Martha Madsen Fotograf Tao Lytzen, Fotograf Bo Kjærby og Korporal F. M. Pedersen AD er Hanne Hartly Kornum Oplag: Udsendes elektronisk til medarbejdere på intranettet. Hvis du har gode idéer til artikler eller emner, er du velkommen til at skrive direkte til redaktøren på: fsu-le04 / [email protected] Næste nummer udkommer juni 2013 fsu NYHEDSBREV SKRIV TIL FSU NYT Da FSU NYT udkom på papir, blev alle FSU s medarbejdere opfordret til at skrive til bladet, hvis de havde en god historie om arbejdet og livet rundt om i sundhedstjenesten. Sådan er det stadig. FSU NYT overgik til elektronisk nyhedsbrev i december sidste år, fordi forsvaret i stedet valgt at trykke den nye Forsvarsavisen, men FSU skifter ikke kurs af den grund alle medarbejdere er mere end velkomne til at forfatte en tekst til FSU NYT. Send teksten i et word-dokument (vedhæft eventuelle fotos separat) til Martha Madsen, FSU-LE04. Der er ingen deadline der kommer altid et FSU NYT til, som historien kan komme med i. #03 NR. 03 / 2. ÅRGANG april / 2013 Nyhedsbrev for for forsvarets sundhedstjeneste 9 9