Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att. epi@star.dk og tsh@star.dk 9. december 2016 cb Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension Lovforslaget har tre hovedelementer: 1. Orienteringsbrevet om ret til folkepension, som alle kommende folkepensionister, der bor i Danmark, modtager, før de fylder 65, afskaffes. Man skal fremover selv huske at søge folkepension. Efter Ældre Sagens opfattelse er den foreslåede frist for ansøgning om folkepension med tilbagevirkende kraft for kort. Der gives i realiteten kun 10 dages frist. Ældre Sagen foreslår en frist på 1 måned og 10 dage. 2. Kravet om, at man skal have søgt folkepension for at kunne få opsat pension ved at udskyde udbetalingen og fortsætte med at arbejde, afskaffes. Man får automatisk beregnet tillæg, hvis man venter med folkepensionen og opfylder arbejdstidskravet. Ældre Sagen støtter forslaget. Det er ulogisk, at man skal søge folkepension for at kunne opsætte pensionen, når man vil fortsætte med at arbejde. 3. Det præciseres, at indtægter, der modregnes i folkepensionen, skal henføres til beskatningstidspunktet. Ældre Sagen har påpeget en række situationer, hvor indkomst, der vedrører perioden før pensioneringen, modregnes i pensionen, fordi de indberettet for sent til indkomstregistret. Ældre Sagen er forbavset over, at forslaget ikke retter op på en række utilsigtede virkninger af overgangen til kalenderårsmodellen, hvor udbetaling af efterløn, tilbagebetaling af efterlønsbidrag og feriepenge, der vedrører perioden før overgangen til pension, alligevel medfører modregning pga. registreringen i indkomstregistret. Den enkelte pensionist har ingen indflydelse på, hvornår a-kassen eller arbejdsgiveren foretager en given udbetaling, men der er pensionister, der kan miste flere tusinde kroner i forhold til de regler, der gjaldt før 2015. Ældre Sagen opfordrer til, at en løsning af disse utilsigtede virkninger indarbejdes i lovforslaget. Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler Giro 450-5050
Bemærkninger til de enkelte punkter ad 1) Afskaffelse af orienteringsbrev Ældre Sagen noterer sig, at en del af begrundelsen for ønsket om at ændre den etablerede procedure ved ansøgning om folkepension er, at der fremover også skal sendes meddelelse til kommende folkepensionister i andre EU-lande. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives de nuværende regler om, at der pr. brev udsendes en meddelelse om, at man skal ansøge om folkepension, som en helt særlig service på folkepensionsområdet, idet myndighederne ikke af egen drift skal gøre borgeren opmærksomme på muligheden for at modtage konkrete ydelser. Dette modsiges dog i nogen grad af den følgende bemærkning, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål og ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Herudover anføres det, at der er mange muligheder for at søge og få informationer via internettet, som reelt overflødiggør reglen. (Om at Udbetaling Danmark skal udsende orienteringsbrev). Hertil skal Ældre Sagen bemærke, at knap 10 % af de 60-64-årige bruger internet mindre end en gang om ugen, hvilket typisk betyder, at de vil have vanskeligt ved at anvende internet og søge information hos det offentlige. Det er trods alt en ikke-ubetydelig del af de kommende ansøgere, der herved risikerer at blive ladt i stikken. Ifølge bemærkningerne medfører afskaffelsen af orienteringsbrevet en besparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, stigende til lidt over 1 mio. kr. om året de følgende år, men det fremgår ikke, at der er afsat midler til information om afskaffelsen af orienteringsbrevet. Det er særligt problematisk henset til, at de nye regler skal have virkning allerede fra 1. juni 2017. Som erstatning for orienteringsbrevet foreslås det, at der skal kunne søges om folkepension med 1 måneds tilbagevirkende kraft. En pensionist, der fylder 65 år i juli måned, er efter gældende regler - berettiget til folkepension i september måned, forudsat at vedkommende har søgt folkepension inden udgangen af august. Efter forslaget vil den pågældende kunne søge om folkepension med tilbagevirkende kraft for september måned, hvis ansøgningen indgives senest 10. oktober. Efter Ældre Sagens opfattelse er den foreslåede tidsfrist alt for kort. Borgeren har kun 10 dage, fra den forventede pension ikke indgår på borgerens konto, til ansøgningsfristen udløber. Ældre Sagen ser ingen grund til, at det ikke skal være muligt at søge folkepension med 3 måneders tilbagevirkende kraft, så borgeren har 1 måned og 10 dage, før retten til folkepension fra 1. måned mistes. Herudover finder Ældre Sagen, at ansøgningen om folkepension bør forenkles. I dag skal der udfyldes et skema på 5 sider, og hele skemaet skal udfyldes, før ansøgningen kan indgives. Ældre Sagen foreslår, at skemaet forenkles, så der blot skal søges folkepension, for at ansøgningen kan indgives. Hvis oplysningerne i ansøgningen ikke er tilstrækkelige, kan Udbetaling Danmark måske ikke umiddelbart udbetale pensionen, men ansøgningen er indgivet rettidigt, så borgeren ikke mister retten til folkepension pga. problemer med udfyldelse af ansøgningen. Side 2 af 4
Ældre Sagen savner i øvrigt oplysninger i bemærkningerne om, hvor mange personer der i dag ikke søger folkepension rettidigt, dvs. senest den måned de når folkepensionsalderen. ad 2) Automatisk opsat pension Det foreslås, at personer, der ikke har søgt om folkepension, kan ansøge om opsat pension på det tidspunkt, hvor de søger om folkepension. Ældre Sagen kan tilslutte sig forslaget. Efter Ældre Sagens opfattelse er det ikke logisk, at man skal søge pension for at kunne udskyde pensionen. Ældre Sagen skal dog bemærke, at det stadig vil være en fordel at søge folkepension og samtidig søge denne opsat, fordi man derved bliver berettiget til engangsbeløb for perioder, hvor arbejdstidskravet ikke er opfyldt. Det er vigtigt, at kommende pensionister bliver informeret om dette på passende vis. ad 3) Indkomst, der vedrører tiden før folkepensionen, modregnes i folkepensionen af administrative grunde Da kalenderårsmodellen blev indført, blev det besluttet, at opgørelsen af indkomstgrundlaget skulle følge tidspunktet for registrering i SKAT s indkomstregister. Det fremgik af bemærkningerne til L 166/2014, at formålet med lovændringen var at tilpasse reglerne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte, således at man kan anvende indtægtsoplysninger fra SKAT s registre direkte i forbindelse med indtægtsreguleringen af disse ydelser uden at ændre de grundlæggende betingelser for retten til og principperne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. Det blev overset, at den ukritiske anvendelse af indkomstregistret medfører, at fx tilbagebetalt efterlønsbidrag og feriepenge, som udbetales for sent, dvs. efter overgangen til folkepension, bliver modregnet i folkepensionen. Herved er der efter Ældre Sagens opfattelse i praksis sket en ændring af de grundlæggende principper for indtægtsreguleringen. Det fremgik ikke af lovbemærkningerne til det oprindelige forslag, at anvendelsen af indkomstregistret ville have denne virkning for pensionsberegningen. Derimod blev det nævnt i lovbemærkningerne, at anvendelsen af registreringen i indkomstregistret ville få betydning for periodiseringen af indkomstgrundlaget for beregning af boligstøtte. Ældre Sagen læser bemærkningerne i pkt. 2.2.2 sådan, at Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold ligesom Ældre Sagen ikke var opmærksom på, hvilken virkning anvendelsen af indkomstregistret til periodisering af indkomst kunne have ved modregning af fx efterløn i folkepensionen, da L166/2014 blev fremsat. Det bemærkes også, at det ikke fremgik af provenubemærkningerne til L166/2014, at der blev forventet et provenu ved modregning af indtægter, der ikke indgik i indtægtsgrundlaget før 2015. Ældre Sagen rejste problemet overfor beskæftigelsesministeren i juni 2016, og den daværende beskæftigelsesminister svarede i august: Netop forholdene omkring overgang til pension kan være en særlig udfordring, da periodisering af indtægten her kan få stor betydning for den enkeltes pension. De vilkårligheder, som du omtaler, hvor nogle pensionister får pensionen reduceret ved udbetaling af de nævnte ydelser, mens andre ikke gør, vil jeg se nærmere på. Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at undersøge problemstillingen nærmere samt opstille modeller for justering af de gældende regler, der vil kunne adressere dette problem. Side 3 af 4
På baggrund af ministerens svar er Ældre Sagen forundret over, at lovforslaget tilsyneladende ikke indeholder nogen løsning på problemerne med modregning efterløn, feriepenge mm., der registreres for sent i indkomstregisteret. Ældre Sagen finder bemærkningerne om, at Udbetaling Danmark vil kunne fravige registreringen i indkomstregistret, hvor oplysningerne fra indkomstregistret, herunder skattemåneden, er åbenbart mangelfulde eller fejlbehæftede uklare. Efter Ældre Sagens opfattelse strider det mod almindelig sund fornuft at modregne fx efterløn i folkepensionen, når det af loven fremgår, at en person kun er berettiget til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor vedkommende når folkepensionsalderen, mens folkepensionen først kan udbetales for måneden efter, personen har nået folkepensionsalderen, således at de to ydelser aldrig kan udbetales for samme periode. Det er alt andet end mere gennemskueligt og forståeligt for pensionisten, hvilket ellers var formålet. Herudover virker modregningen af de sidste ugers efterlønsudbetaling vilkårligt, alt efter hvilken måned personen går på pension. I mange tilfælde vil der ikke ske modregning, mens der i andre tilfælde kan ske modregning, der reducerer pensionen med op til ca. 2.000 kr. jf. eksempler. Det er muligt, at problemet fremadrettet kan løses ved en ændret udbetaling af efterløn og dagpenge, men det fremgår ikke af lovforslaget, og det løser ikke problemet for de folkepensionister, der allerede er blevet modregnet i folkepensionen for en indkomst, der vedrører perioden, før de gik på pension. Når der er tale om tilbagebetaling af efterlønsbidrag eller større beløb i feriepenge, der udbetales for sent, dvs. i den måned, hvor udbetalingen af folkepension er påbegyndt, kan der være tale om meget store beløb, som pensionisten mister i folkepension, i forhold til en korrekt udbetaling inden overgangen til folkepension. Tabet vil desuden være afhængigt af, hvilken måned personen når folkepensionsalderen. En folkepensionist, der får tilbagebetalt 65.000 kr. i efterlønsbidrag i den første måned, hvor der udbetales folkepension, kan fx miste 20.000 kr. i folkepension i forhold til korrekt udbetaling af efterlønsbidraget i måneden før overgangen til folkepension. Det betyder, at det faktisk ville kunne give højere pension at udskyde overgangen til folkepension med en måned og undvære indtægt i en måned. Det kan heller ikke betegnes som mere gennemskueligt og forståeligt, jf. vedhæftede eksempler. Ældre Sagen opfordrer beskæftigelsesministeren til fremadrettet at løse problemerne med tilbagebetaling af efterlønsbidrag, feriepenge ol., der udbetales og registreres i indkomstregistret efter overgangen til folkepension. Desuden opfordrer vi til at finde en løsning for de folkepensionister, der allerede har mistet folkepension, fordi indtægter, der ikke blev modregnet i folkepensionen før 2015, fra 2015 er blevet modregnet på grundlag af registreringen i SKAT s indkomstregister. Dette på trods af, at det ifølge bemærkningerne til L 166/2014 ikke var hensigten at ændre principperne for indtægtsreguleringen. Venlig hilsen Bjarne Hastrup Adm. direktør Side 4 af 4
9. december 2016 CB Side 1 af 2 Bilag Eksempler på tabt pension for enlig folkepensionist, der får tilbagebetalt efterlønsbidrag måneden efter, pensionisten er fyldt 65 år, og eksempel på modregning i folkepension af bagudbetalt efterløn 2016 satser og beløbsgrænser Reduktionen af folkepensionen afhænger af, hvornår i løbet af året pensionisten har fødselsdag og af, hvilken supplerende indkomst pensionisten har udover folkepensionen. 65 år i januar folkepension fra februar 65 år i september folkepension fra oktober 65 år i november folkepension fra december Tabt pension ved tilbagebetalt efterlønsbidrag på 65.000 kr. udbetalt måneden efter pensionsalderen er nået årsbasis 80.000 kr. årsbasis 40.000 kr. årsbasis 20.000 kr. 20.085 kr. 18.301 kr. 6.100 kr. 12.041 kr. 17.891 kr. 6.399 kr. 6.376 kr. 16.346 kr. 6.399 kr. Tabt pension ved to ugers efterløn udbetalt måneden efter pensionsalderen er nået årsbasis 80.000 kr. årsbasis 40.000 kr. årsbasis 20.000 kr. 2.583 kr. 2.583 kr. 2.583 kr. 0 kr. 389 kr. 1.852 kr. 0 kr. 0 kr. 1.337 kr. Tabet ved udbetaling af efterlønsbidrag er opgjort som forskellen mellem folkepensionen, hvis efterlønsbidraget var tilbagebetalt i den måned, pensionisten fyldte 65 år, dvs. uden modregning i folkepensionen, og folkepensionen, når efterlønsbidraget først tilbagebetales måneden, efter folkepensionsalderen er nået. Reduktionen af folkepensionen som følge af efterløn, der udbetales i måneden efter, folkepensionisten er fyldt 65 år, er opgjort som forskellen mellem folkepensionen uden indtægt fra efterløn hhv. folkepensionen, når der er en indtægt på to ugers efterløn i den første måned med folkepension. Folkepensionens pensionstillæg er indtægtsreguleret. Før der sker modregning i pensionstillægget, er der et bundfradrag på 68.400 kr. (2016-sats). Bundfradraget reduceres forholdsmæssigt, når pensionen udbetales for en kortere periode end 1 år. For pensionisten, der får tilbagebetalt 65.000 kr. og har høj supplerende indkomst, er tabet ved modregning ca. 20.000 kr. indtil slutningen af året, fordi der kun er en måneds pensionstillæg at tabe i december. For pensionister med lavere supplerende indkomst er tabet mindre, når tilbagebetalingen er sket i begyndelsen af året, fordi bundfradraget her er større. Da den månedlige folkepension (uden tilbagebetalt efterlønsbidrag) er hhv. 12.163 kr. for pensionisten med høj supplerende pension, og 12.462 kr. for pensionisten med lavere Ældre Sagen Tlf. 33 96 86 86 Protektor: Gavebeløb til Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København K aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Hendes Majestæt Dronning Margrethe II kan fratrækkes efter gældende skatteregler Giro 450-5050
9. december 2016 CB Side 2 af 2 supplerende pension, ville det afhængig af fødselsmåneden kunne betale sig at udsætte ansøgningen om folkepension med en måned, hvis man kunne forudse, at efterlønsbidraget ville blive tilbagebetalt for sent. Pensionisten med en årlig supplerende pension på 40.000 kr., der fylder 65 år i september, kan fx spare 5.429 kr. ved først at søge folkepension fra november, hvis hun kan forudse, at a-kassen vil tilbagebetale efterlønsbidraget i oktober og ikke i september, som er det normale. Bagudbetalt efterløn, der udbetales den første måned efter overgangen til folkepension, medfører ikke modregning i pensionstillægget, hvis pensionisten kun får ATP, undtagen når pensionisten har fødselsdag i oktober eller november, fordi efterlønnen kan rummes i bundfradraget, når udbetalingen sker tidligere. For pensionister med højere supplerende indkomst, er modregningen højere, afhængig af den supplerende indkomsts størrelse. Modregning i folkepensionen kan også forekomme ved anden indkomst, fx feriepenge. Her kan modregningen være højere, fordi der er tale om indkomst ved personligt arbejde, hvor der afhængig af pensionistens fødselsdag og feriepengenes størrelse også kan ske modregning i folkepensionens grundbeløb. Ældre Sagen Tlf. 33 96 86 86 Protektor: Gavebeløb til Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København K aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Hendes Majestæt Dronning Margrethe II kan fratrækkes efter gældende skatteregler Giro 450-5050