Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d.4. februar 2010 Pollenanalyse af jordprøver fra en bronzealderhøjs ældste fase, THY 5055, Ginnerupvej (FHM 4296/647) Indledning og datagrundlag...2 Metode...3 Pollenidentifikation og optælling...3 Dannelse af delsummer...3 Resultater...3 X120 og x121...3 Højfyldet fra ældste højfase...4 x122, x123 og x124...4 Muldlag under ældste højfase...4 Diskussion...4 Konklusion...6 Litteratur...7 Bilag 2...8 1
Indledning og datagrundlag I alt 12 jordprøver blev i oktober 2008 udtaget fra lokaliteten af pollenanalytiker Renée Enevold fra afdelingen for konservering og naturvidenskab på Moesgård Museum med henblik på pollenanalyse. De blev medbragt til opbevaring på Moesgård Museum. Syv af prøverne blev efterfølgende præpareret på GEUS 1 af laborant Beth Stavnsgård. Derefter gennemgik disse syv prøver en vurdering af pollenbevaringen og ved hjælp af en estimering af pollenkoncentrationen og bevaringsgraden i prøven, blev der dannet grundlag for anbefalingen af prøver, der var egnet til fuld analyse. De prøver der senere blev valgt til analyse var: x120-x124. På figur 1 ses placeringen af de udvalgte pollenprøver i hovedprofilet. Det ses at prøverne x120 og x121 repræsenterer tørven, som højfyldet i den ældste højfase er bygget op af og x122, x123 og x124 repræsenterer det gamle muldlag under den ældste højfase. Det antages at være perioden lige inden og under højens opførelse, der bliver belyst af denne pollenanalyse. Figur 1. Bronzealderhøjens hovedprofil og placering af de udvalgte pollenprøver. 1 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Øster Voldgade 10, 1350 København K 2
Metode Pollenidentifikation og optælling Der blev for hver af de 5 prøver talt og identificeret pollen i 7 timer yderligere end de 2 timer, der allerede var brugt til vurderingen. Dette resulterede i pollensummer på hhv. x120:538; x121:590 og x122:530, x123:514 og x124:260. De udvalgte prøver udviste alle en rigtig fin pollenbevaring, dog havde den ældste prøve, x124, en lidt lavere koncentration end ønsket. Det er derfor en lavere pollensum, der kunne tælles i denne prøve indenfor den aftalte tid. Pollenidentifikationen blev baseret på bestemmelsesnøgler i Fægri & Iversen 1989, Beug 2004 samt referencesamlingen på Moesgård Museum. Alle typer blev bestemt til laveste taxa muligt, dvs. til familie, slægt, type (gruppe af slægter eller arter) eller art. De er som sådan navngivet i henhold til regler fra Birks 1973. Alle pollenhyppigheder er beregnet i procent af den totale terrestriske pollensum. Dannelse af delsummer Der blev af resultatet dannet delsummer på baggrund af økologiske parametre, og disse er tillige beregnet i procent af den totale pollensum. Alle procenterne ses i pollenprocentskemaet bilag 2, og summerne ses desuden i tabel 1. Resultater Sum x120 x121 Højfyld x122 x123 x124 Muldlag Træer og buske 38,3 % 33,2 % 35,8 % 50,0 % 40,1 % 54,6 % 48,2 % Dværgbuske 0,6 % 0,2 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % 0,0 % 0,1 % Tørbundsurter og græsser 61,2 % 65,6 % 63,4 % 49,2 % 58,6 % 45,0 % 50,9 % Vådbundsurter 0,4 % 0,8 % 0,6 % 0,6 % 1,0 % 0,0 % 0,5 % Indsamlede/kultiverede 0,7 % 0,2 % 0,5 % 0,6 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % Tabel 1. De økologiske summer opstillet i procent af den totale terrestriske pollensum samt gennemsnittet for højfyldet og muldlaget. X120 og x121 Disse prøver havde gennemsnitligt 36 % pollen fra træer og større buske. Dette var hovedsagligt hassel med ca. 10 % og rødel med ca. 20 %. Enkelte birkepollen samt skovfyr, lind, eg, røn og pil blev også fundet. Der var en meget lille hyppighed af pollen fra hedelyng, kun op til 0,6 %. Af græsser blev der fundet ca. 40 %. Tørbundsurterne, de resterende 20-25 %, kan fordeles mellem cikorietypen ca.10 %, lancet-vejbred ca. 6 %, hønsetarmtype med ca. 2 % samt røllike, bynke, salturt, engelsød, potentil, ranunkel og nælde med ca. 1 %. Der blev ikke fundet mange pollen fra vådbundsurter. De enkelte, der blev fundet, stammede fra halvgræsser og djævelsbid. Der blev kun fundet ca. 0,5 % kornpollen i form af bygtypen. 3
Tolkning af højfyldet Højfyldet er sandsynligvis blevet hentet som tørv til opførelsen af højen, og pollensammensætningen af denne vil kunne give en indikation af hvilket miljø, det er hentet fra. Den moderate mængde af træpollen vidner om et semiåbent landskab (Jonassen 1950). De træer, der optræder hyppigst er hassel og rødel, der begge kan tåle en vis fugtighed samt er hurtige til at etablere sig, når et område bliver åbnet op. Hyppigheden af de længerelevende klimakstræer såsom eg og lind er lille i højfyldet, men indikerer dog, at der har været etableret højskov i området, eller at disse har fået lov til at stå i fred på de åbne arealer, hvor tørven er blevet hentet. Det drejer sig her ikke om lyngtørv, men græstørv. Der blev kun fundet hedelyng med en meget lille hyppighed. Til gengæld blev der fundet en høj hyppighed af græsser. Lancet-vejbred, en indikator for græsning, er desuden blevet fundet med en relativ høj hyppighed, og der er derfor grund til at antage, at området er blevet græsset i et vist omfang (Behre 1981). Hyppigheden af djævelsbid i begge prøver indikerer, at det har været en halvtør græsningseng (Mikkelsen 1980). De enkelte pollen fra bygtypen, der blev fundet, er desværre ikke nok til at kunne belyse dyrkningen i området. Denne type inkluderer desuden enkelte vildgræsser såsom sødgræsser. Sødgræsserne er generelt meget fugtighedskrævende og findes i vandhuller eller åløb (Hansen 1993), hvilke ikke kan udelukkes at være ophav i dette scenario. x122, x123 og x124 Disse prøver havde en procentdel af træpollen, der var højere end i de forrige, gennemsnitligt 48 %. Disse var domineret af hassel med ca. 27 % og rødel med ca. 15 %. I øvrigt blev der fundet en gruppe af diverse andre træer. Det var skovfyr, bævreasp, eg, pil, røn, lind og elm, alle med ca. 1 %. Der blev fundet meget lidt hedelyng, gennemsnitligt under 0,2 %. Af urterne, der samlet havde en procentdel på 51 % af den totale terrestriske pollensum, var det igen græsserne, der dominerede med ca. 30 %. Derefter var det cikorie typen, der var hyppigst med ca. 10 %. Røllike, vild kørvel, hønsetarm, salturtfamilien, engelsød og ranunkel var alle til stede med en hyppighed på ca. 1 %. Lancet-vejbred blev fundet med en hyppighed på ca. 4 %, hvilket var lidt mindre end i de forrige prøver. Gruppen af pollen fra indsamlede/kultiverede urter var i disse prøver kun på 0,4 %. Det var delt op i byg typen, spergel og havre/hvede typen. Tolkning af muldlaget Hyppigheden af kornpollen fundet heri er meget lille. På en markoverflade vil andelen af kornpollen være omkring 2 % og her blev der kun fundet 0,4 %. Det er statistisk set ikke nok til at definere prøven som markoverflade. Det fundne kornpollen var ikke kun af bygtypen, der inkluderer sødgræsserne, men også af havre/hvedetypen, der ikke inkluderer vildgræsser (Andersen 1979), hvilket verificerer at området er blevet dyrket på et tidspunkt. Der blev i dette lag fundet træpollen med en hyppighed og diversitet, der afspejler, at der har stået kratskov, der hvor højen blev opført. Prøverne fra det gamle muldlag tolkes derfor som repræsenterende et område, der sandsynligvis har været opdyrket tidligere, men har fået lov til at gro til i en periode med kratskov, og derefter blev ryddet til højopbygningen. Diskussion Den relativt høje diversitet af træer fundet i muldlaget ses også regionalt (Andersen 1993 s.72), og dette kan indikere at den menneskelige påvirkning af den naturlige vegetationsudvikling i perioden for højopførslen var af middel styrke (Birks og Line 1992). 4
Andersen 1993 finder ved pollenanlyse af prøver fra Hassing Huse Mose, at byg sandsynligvis har været dyrket i området siden tragtbægerkulturen, mens hvede for alvor optræder i pollendiagrammet i starten af yngre bronzealder. Disse indikationer bakkes op af resultatet fra Rasmussens analyse af prøver fra Ove Sø fra 1995. Det er derfor overraskende, at der ikke blev fundet flere kornpollen i prøverne fra det gamle muldlag ved Ginnerupvej og det må konkluderes, at der lokalt ikke har været dyrket korn i perioden op til højopførelsen. Derimod indikerer pollensammensætningen, at dette område har fået lov at gro til i en begrænset periode (Behre 1981). Ved analysen af regionaldiagrammet fra Ove Sø findes tillige, at der generelt ikke er megen hededannelse i området før slutningen af bronzealderen. Højfyldet fra Ginnerupvej tolkes at stamme fra en halvtør græsningseng. Græsningsindikatoren lancet-vejbred (foto 1) har et maksimum for regionen i ældre bronzealder (Rasmussen 1995), og der ses generelt en relativt høj græsningsintensitet i hele perioden. I en undersøgelse af seks bronzealderhøje i Thy finder Andersen 1996-97 forskellige i græsningsintensitet højene og faserne imellem 2. Der ses dog en generel trend fra lavere til højere græsningsintensitet, der følger fasernes alder og en moderat græsningsintensitet ved højenes opførsel. Desuden konkluderes at nogle af højene blev opført på nyligt ryddede områder, hvor der havde groet kratskov samt der tidligere havde været opdyrket 3. Dette svarer til tolkningen af muldlaget ved Ginnerupvej. Området hvorpå højen ved Ginnerupvej blev opført tolkes at være blevet græsset med lav intensitet, og nærområdet tolkes at være blevet græsset med en lidt højere, moderat intensitet. Dvs. generelt en lidt lavere græsningsintensitet end højene fra Andersens undersøgelse fra 1996-97. Analysen af en pollenprøve fra terrestriske jordlag dækker kun en radius på 10-20 m, og det er derfor meget svært at vurdere, om disse forskelle højene imellem skyldes alder eller lokalitet. Foto 1. Græsningsindikatoren lancet-vejbred på en halvtør eng. 2 Visby og Bjergene 1 tolkes at have en middel græsningsintensitet igennem alle faserne. Ved Bjergene 2 tolkes en udvikling fra ugræsset til en moderat græsningsintensitet lige inden højens opførsel. Ved Damsgård tolkes moderat græsningsintensitet på lokaliteten samt høj græsningsintensitet i nærområdet. Egshvile tolkes at have en udvikling fra moderat til høj græsningsintensitet i vegetationslaget fase 2 (periode II) og derefter yderligere en intensivering i vegetationslaget fase 3 (periode III). Torsted tolkes at have en moderat græsningsintensitet ved højopførslen samt en intensivering senere hen (s.12-13). 3 s.15 5
Konklusion Højen blev opført i et område, der havde fået lov at ligge urørt hen og gro til i en periode. Højfyldet var græstørv, sandsynligvis hentet fra en halvtør græsningseng i nærområdet. Renée Enevold, cand. scient. 6
Litteratur Andersen, S.T. 1979. Identification of wild grass and cereal pollen. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Årbog 1978. Reitzels Forlag, København. Andersen, S.T. 1993. History of Vegetation and Agriculture at Hassing Huse Mose, Thy, Northwest Danmark, since the Ice Age. Journal of Danish Archaeology 11, 57-79. Andersen, S.T. 1996-97. Pollen Analysis from Early Bronze Age Barrows in Thy. Journal of Danish Arkaeology 13, 7-17. Behre, K.E. 1981. The interpretation of Anthropogenic indicators in Pollen Diagrams. Pollen et Spores 23, 225-245. Beug, H.J. 2004. Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München. Birks, H.J.B. & Line, J.M.1992. The use of rarefraction analysis for estimating palynological richness from Quaternary pollen-analytical data. The Holocene vol. 2, 1-10. Fægri, K. & Iversen, J.1989. Textbook of Pollen Analysis. 4th edition. The Blackburn Press. New Jersey. Hansen, K. 1993. Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. Nordisk Forlag A.S., København. Jonassen, H. 1950. Recent pollen sedimentation and Jutland Heath diagrams. Dansk Botanisk Arkiv Bind 13. nr.7. Ejnar Munksgaard, København. Mikkelsen, V.M. 1980. Planteøkologi og danske plantesamfund. DSR Forlag. Den Kgl. Veterinærog landbohøjskole, København. Rasmussen, P. 1995. Pollenanalyser fra gravhøje og søer i 1994. Geobotaniske undersøgelser af kulturlandskabets historie. DGU kunderapport nr. 12. 7
Bilag 2 Pollenprocenter Højfyld Muldlag Prøve x120 x121 x122 x123 x124 Latin Dansk Alnus glutinosa Rødel 11,5 10,3 15,3 11,5 20,4 Betula Birk 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Corylus avellana Hassel 20,8 17,6 27,2 24,5 30,8 Pinus sylvestris Skovfyr 2,6 2,5 4,2 1,6 1,9 Populus tremula Bævreasp 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Quercus Eg 1,3 1,0 1,3 0,2 0,4 Salix Pil 0,0 0,2 0,0 0,4 0,0 Sorbus Røn 0,0 0,5 0,6 0,4 0,4 Tilia Lind 1,3 1,0 1,5 1,4 0,8 Ulmus Elm 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Træer og buske 38,3 33,2 50,0 40,1 54,6 Calluna vulgaris Hedelyng 0,6 0,2 0,2 0,2 0,0 Dværgbuske 0,6 0,2 0,2 0,2 0,0 Achillea Røllike 1,9 0,3 1,3 1,8 0,4 Alchemilla gr. Løvefod gruppe 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Anthriskus sylvestris Vild kørvel 0,0 0,0 2,3 0,0 0,4 Apiaceae Skærmblomstfam. 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 Artemisia Bynke 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 Cerastium Hønsetarm type 1,9 0,8 0,8 0,8 0,8 Chenopodiaceae Salturtfam. 0,9 1,0 1,9 1,6 0,8 Cichorium Cikorie type 8,6 11,2 9,6 10,9 10,4 Humulus/canabis Humle type 0,2 0,2 0,0 0,2 0,0 Jasione montane type Blåmunke type 0,2 0,0 0,8 0,0 0,0 Odontites Rødtop 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 Persicaria maculosa type Fersken-Pileurt type 0,0 0,3 0,4 0,2 0,0 Pl. Lanceolata Lancet- Vejbred 6,3 5,6 3,6 5,3 2,3 Poaceae Græsser 38,3 43,7 27,2 35,0 27,3 Polypodium Engelsød 0,9 0,7 0,6 1,9 1,2 Potentilla type Potentil type 0,2 0,0 0,2 0,0 0,0 Ranunculus Ranunkel 0,2 0,7 0,2 0,4 1,5 Urtica Nælde 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 Tørbundsurter og græsser 61,2 65,6 49,2 58,6 45,0 Carex type Halvgræsser 0,0 0,3 0,4 0,0 0,0 Sparganium Pindsvineknop type 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Succissa pratensis Djævelsbid 0,4 0,5 0,2 0,8 0,0 Vådbundsurter 0,4 0,8 0,6 1,0 0,0 Hordeum type Byg type 0,7 0,2 0,0 0,4 0,0 Spergula arvensis Spergel 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 Triticum/avena Havre/hvede 0,0 0,0 0,2 0,0 0,4 Indsamlede/kultiverede 0,7 0,2 0,6 0,4 0,4 Pollensum 538 590 530 514 260 8