Människor kring Gnistahögen

Transkript

1 Människor kring Gnistahögen Begravningar från vendeltid, vikingatid och tidig medeltid Andreas Hennius, Emma Sjöling & Sofia Prata Bilaga 6 Kombinationsanalys Annine S. A. Moltsen & Anne Birgitte Nielsen, NOK upplandsmuseets rapporter 2016:02 SAU rapport 2016:10

2 Bilagans omslag: Provtagning av Gnistahögen Foto: Andreas Hennius, Upplandsmuseet. 2 UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

3 Kombinationsanalyser fra gravhøjen ved Gnista Uppsala Annine S. A. Moltsen & Anne Birgitte Nielsen NOK-rapport nr Cand.scient Annine S.A Moltsen - Valdemarsgade 19a 2.mf - DK-1665København Tlf.: Mobil: mail: nok@ nokam.dk - Partner i Danish Center for Environmental Archaeology UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 3

4 Indledning I efteråret 2013 udgravede Upplandsmuseet i samarbejde med SAU en kæmpehøj fra sen 500- tal. Udgravningen blev ledet af Andreas Hennius fra Upplandsmuseet. Undertegnede besigtigede udgravningen med henblik på at udtage prøver til kombinationsanalyser. Det overordnede formål med analyserne var at undersøge højens konstruktion. Metode Besigtigelse Ved besigtigelsen var den øst- vestlige profil blotlagt (fig. 1) Fig. 1 Den øst- vestlige profil set fra syd. Da profilen var meget udtørret blev den oversprøjtet med vand. Ifølge oplysninger fra Andreas Hennius er forstyrrelsen i midten tolket som en nyere plyndring. Lagene blev undersøgt i felten, der blev herefter udtaget blokprøver til kombinationsanalyser. I laboratoriet blev der lavet detaljerede laganalyser kombineret med makrofossil- og materialeanalyser. Der blev desuden udtaget prøver til pollenanalyse fra 6 lag. Der blev ikke udtaget prøver fra fyldet i nedgravningen. 4 UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

5 Analyser Lag- og makrofossilanalyser Friske brudflader fra prøverne blev beskrevet ud fra de umiddelbart synlige karakterer og ved undersøgelse under stereolup ved op til 20 x forstørrelse. Enkelte af lagene blev opblødt i KOH for at vurdere indholdet af humus. Der blev herefter udtaget en delprøve fra hvert lag til analyse. Delprøven blev opblødt i vand og slæmmet gennem analysesigter med maskevidde på henholdsvis 0,25 mm og 0,5 mm. Slæmmeresten blev undersøgt under stereolup ved op til 80x forstørrelse. Indholdet i prøverne blev beskrevet og kvantificeret. Trækul, snegle mv. blev sorteret fra. Pollenprøver Prøve Lag Status Undersøgt af MP4 16 bund Screenet - få fund Lis Højlund, RUC MP4 5 Screenet få fund Lis Højlund, RUC MP5 21 bund Screenet få fund Lis Højlund, RUC MP5 21 top Talt Anne Birgitte Nielsen MP2 12 Screenet Anne Birgitte Nielsen MP3 16 top Screenet Anne Birgitte Nielsen I første omgang blev der udvalgt 3 prøver til analyse. Disse prøver blev undersøgt af undersøgt af laboratorieteknikker Lis Højlund Pedersen. Der var så lidt materiale i prøverne at de ikke var egnet til yderligere analyse (se nedenfor) Herefter blev de sidste 3 prøver undersøgt af Anne Birgitte Nielsen fra Lunds Universitet. Prøverne blev præpareret efter standardmetoden. Da de tre prøver alle indeholdt en stor andel af ler blev de behandlet med HF i ti dage. Til trods herfor var det ikke muligt af fjerne alt ler fra prøverne. Der blev lavet et gennemsyn af prøverne med henblik på at vurdere deres potentiale. Prøverne MP 2 og MP 3 indeholdt meget lidt, og dårligt bevaret pollen, og blev derfor ikke analyseret videre. Prøve MP 5 blev derimod fundet egnet til analyse, til trods for noget tilbageværende ler. Denne prøve blev herefter analyseret. Pollen blev identificeret i lysmikroskop ved 630X forstørrelse. Identifikationer følger Fægri & Iversen (1989) og Beug (2004). Der blev talt 239 identificerbare pollen, foruden enkelte sporer. Forsøgsvis er vegetationens sammensætning omkring højen blevet skønnet, baseret på modellen REVEALS (Sugita, 2007a), som korrigerer omsætter pollenprocenter til procenter af vegetationsdækket ved at korrigere for forskelle i relativ pollen-produktion og spredning mellem arterne. Det skal dog bemærkes, at modellen er udviklet for større søer og moser, og derfor ikke korrigerer for forskelle i lokal- og regional pollenspredning. For en lokalitet som denne burde man ideelt set anvende en anden model (LOVE; Sugita 2007b), men vi har ikke de nødvendige data for at kunne dette. Desuden stammer de pollenproduktiviteter der er anvendt her fra det sydlige Skandinavien (Sugita et al., 1998; Broström et al., 2004; Nielsen, 2004). Resultatet skal således kun tages som et fingerpeg. Men det giver sandsynligvis et billede af landskabets sammensætning, der er tættere på den faktiske end de rå pollenprocenter er (selvom det ikke nødvendigvis er helt retvisende). UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 5

6 Baggrund Krummestruktur Krummestruktur i jordlagene er opstået som følge af aktivitet fra orme (mask) og andre dyr. Når ormene spiser det organiske materiale får de tillige mineralske partikler med. Det organiske materiale nedbrydes, og affaldsprodukter samt sand kommer ud i den anden ende af ormen som små kugler. Da ormene huserer på tværs af laggrænserne vil der kontinuerligt ske en transport af materialer, hvilket først ses som iblanding af nister fra de tilstødende lag og tendens til krummestruktur. Ved længerevarende og intens aktivitet vil laget efterhånden blive helt homogeniseret med udpræget krummestruktur. Orme og andre dyr kan ikke leve hvor der er iltfattigt, f.eks. i kompakt jord, eller som på højen hvor der påføres tykke lag af tørv, de kan heller ikke ånde hvis der er vandmættet (det er derfor regnormene kommer op til overfladen når der er kraftig nedbør). Farven blå i ler Ler der ligger under vandmættede forhold vil få blålige farver på grund af at indholdet af jern findes i ferroform. Hvis leret ligger tørt oxideres jernet og går over i ferriformen, hvilket forårsager et leret bliver rødfarvet (processen er reversibel). Slitagegrad af trækul Da trækul er meget porøse vil de hurtigt blive slidte og afrundede hvis de udsættes for mekanisk slid f.eks. hvis de ligger på eksponerede flader eller i agerjord der er bearbejdet mange gange. Skarpkantede trækul har derimod ligget beskyttet siden kort tid efter afbrændingen. Succession På blottet mineraljord vil der hurtigt komme vækst af enårige planter. De enårige planter formerer sig udelukkende ved frøsætning, det lever som navnet antyder kun et år, hvor de spirer, blomstrer, sætter frø og derefter visner. Hovedparten af de enårige planter optræder som ukrudt i dyrkede marker og andre steder hvor mineraljorden blottes. Hvis området ligger hen, vil der med tiden indvandre flerårige planter. De flerårige planter har et permanent, overvintrende rodsystem, der ofte indeholder oplagret næring. Mange af arterne breder sig desuden ved siklinge eller udløbere, så de efter få år danner et tæt plantedække, hvor frøene fra de enårige ikke kan etablere sig. Rødderne fra de enårige planter er tynde og relativt korte, mens rhizomer og andre typer af rødder fra flerårige planter er kraftigere og ofte stikker dybere. 6 UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

7 Resultater Lag- og makrofossiler Gnista, Uppsala PRØVENR: MP1 LAG: L14 ANALYSERET MÆNGDE: 500 ml PRØVEN ANALYSERET AF: ASAM HERKOMST: Prøven er udtaget i den øvre del i højen vest for nedgravningen PRØVEBESKRIVELSE: I våd tilstand bestod laget af mellem- gråbrunt let sandet, humøst ler, hvor der i toppen sås mange nister af blågråt ler. Leret virkede krakeleret med både horisontale og let skråtstillede brud. Stedvist sås små intakte, lagdelte flager af ler, med smålag af mellembrun til lysere brun ler. I flere af flagerne sås en tynd stribe af mørkt brunt amorft organisk materiale. I toppen sås mange nister af blågråt ler. OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Efter slæmning var en ekstrem lille rest tilbage (ca. 2 ml). Den bestod af rødder og rhizomer, 5 flade sneglehuse fra en art af sumpsnegle, 6 små fragmenter af trækul og 3 fragmenter af uforkullede frø fra Hindbær. DISKUSSION: Da leret var krakeleret, har det været tidvist udtørret. Opbygningen af leret med den tynde stribe af organisk materiale i midten tyder helt klart på at det oprindeligt er afsat i vand. De blågrå nister i toppen af laget har været konstant vandmættet (se baggrund), det tyder derfor på at det er den nederste del af tørven, mens de mere brune og humusholdige lag må være toppen af tørven. De flade sneglehuse stammer fra en art af sumpsnegle, de må derfor have været i de pålagte tørv. Krummestrukturen og de mange blågrå nister af ler i toppen skyldes aktivitet af orme (mask) der har forårsaget at de oprindelige lag er blevet delvist opblandet. De uforkullede frø fra hindbær kan muligvis stamme fra den recente vegetation på stedet. De 6 små stykker trækul kan enten have været i de påførte klumper af ler, de kan være afsat i forbindelse med etableringen af højen, eller de kan være transporteret ned i laget af orme og andre dyr. Trækullene var dog skarpkantede, så de må have ligget beskyttet mod slid siden umiddelbart efter afbrændingen. Indholdet af rødder og rhizomer kan stamme fra den pålagte tørv, men da laget ligger relativet tæt på den recente vegetationszone, kan det ikke udelukkes, at i al fald en del af dem er vokset ned fra planter der har groet på fladen af højen. KONKLUSION: Påført ler der oprindeligt er afsat i vand. Klumperne af ler har efterfølgende været udtørret, hvorved de er krakeleret. Der sås let kulturpåvirkning i form af trækul. I den øverste del har der været nogen aktivitet af orme (mask) og andre dyr. Umiddelbart tyder det på at tørven ligget med den oprindelige overflade nedad. UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 7

8 Gnista, Uppsala PRØVENR: MP 2 LAG: L12 ANALYSERET MÆNGDE: 500 ml HERKOMST: Prøven er udtaget i lag 12 i den øvre del af højen vest for nedgravningen PRØVEN ANALYSERET AF: ASAM PRØVEBESKRIVELSE: De nederste 5 cm bestod af blågråt ler med nister af mellembrunt ler. I grundmassen sås mange relativt tykke, hule gulbrune mineralske udfældninger efter rødder, der tiltog i koncentration nedefter i laget. Herover sås en horisontalt orienterede stribe af vandafsat blåt ler med nister af mellembrunt amorft organisk materiale. Den øvre halvdel bestod af mellembrunt leret amorft organisk materiale med spredte nister af blågråt ler og spredte gulbrune mineralske udfældninger efter rødder. Overgangen mellem det brune og blå ler var temmelig diffus. Opblandingen af de to lag ved laggrænsen er måske sekundært opstået som følge af aktivitet af orme og andre dyr. OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Efter slæmning var en meget lille rest tilbage (ca. 10 ml). Den bestod af fint sand enkelte rødder og 1 frø fra hindbær. DISKUSSION: De nederste 5 cm af blågråt ler med rodspor er formentlig bunden af tørven fra det underliggende lag 5. Den store koncentration af mineraliserede rødder viser helt klart at der har været vækst i laget. Da koncentrationen af rødder tiltog nedefter må tørven ligge med vækstzonen nedad, og dermed være påført. Det blågrå ler har været konstant vandmættet. Det mere brune humusholdige lag er toppen af tørven, der dog var så nedbrudt, at det ikke længere var muligt at afgøre hvilken vegetationstype det oprindeligt stammer fra. KONKLUSION: I bunden sås den nederste del af tørven i det underliggende lag. Herover var pålagt mere humøs tørv med toppen nedad. Gnista, Uppsala PRØVENR: MP 3 LAG: L15 L16 top L17 ANALYSERET MÆNGDE: 500 ml PRØVEN ANALYSERET AF: ASAM HERKOMST: Prøven er udtaget i lagserie i den øvre del af højen vest for nedgravningen PRØVEBESKRIVELSE: I toppen lag 15 der bestod af krakeleret mellem- gråbrun leret gytje. Flere af klumperne var lagdelte med skiftevis mellembrun og mørkebrun leret gytje. I toppen hvor grundmassen havde krummestruktur sås enkelte rødder og rhizomer. Herunder lag 16 top, der bestod af lagdelte flager af kakifarvet og mørkere brunt humøst ler, der var orienteret i mange retninger. I bunden lag 17, der bestod af mellembrun til rødbrun leret gytje der var krakeleret. I grundmassen sås spredte nister af blågråt ler. Laget havde krummestruktur. OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Efter slæmning var en lille rest tilbage. Den bestod af lidt sand og lidt rødder og rhizomer. DISKUSSION: Lagene svarer stort set til det der sås i de overliggende lag, med partier af den brune tørv og de mere lerede lag fra toppen af undergrunden. Krummestrukturen og den partielle opblanding af de to typer materialer skyldes aktivitet af orme (mask) og andre dyr. I lag 16 top, hvor smålagene synes at være orienteret i mange retninger, tyder det på at tørven er krakeleret i forbindelse med etableringen af højen. Der var ingen kulturbetingede elementer i prøven KONKLUSION: Tørv der er påført, uden kulturbetingede komponenter 8 UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

9 Gnista, Uppsala PRØVENR: MP 4 LAG: L 16 bund L 4 L 5 top ANALYSERET MÆNGDE: 500 ml HERKOMST: Prøven er udtaget i lagserie i den midterste del af højen PRØVEN ANALYSERET AF: ASAM PRØVEBESKRIVELSE: I toppen sås den nederste del af lag 16, der bestod af mellem- gråbrunt ler med flager og nister af lyst brungråt leret gytje og nister af blågråt ler. Herunder lag 4, der bestod af mellem- gråbrunt ler med flager og nister af lyst brungråt leret gytje og nister af blågråt ler. Leret synes afsat i en stribe, men afgrænsning var noget udvisket, hvilket sikkert skyldes krummestrukturen. I grundmassen sås lidt gulbrune, hule mineralske udfældninger efter rødder. Nedefter med meget skarp overgang til lag 5. Lag 5 var fint meleret med nister af blågråt ler, mellemgråbrunt leret amorft organisk materiale, mellemgråt sand og rødbrunt leret amorft organisk materiale. I den øverste ¼ af laget sås mange lidt kraftige gulbrune, hule, mineralske udfældninger efter rødder, der aftog i koncentration nedefter i laget. OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Lag 5 top, efter slæmning var der få rødder tilbage. L4 efter slæmning var der enkelte rødder tilbage. L16 bund efter slæmning var der enkelte rødder tilbage. DISKUSSION: Bunden af lag 16 og lag 4 er tørv der er pålagt, hvilket passer med den meget skarpe grænse ned mod lag 5. Lag 5 er interessant på grund af de mange mineraliserede rødder i toppen efter vækstzone. Tykkelsen af de mineralske udfældninger efter rødder tyder på, at det er rødder fra flerårige planter. Laget må derfor have ligget eksponeret med vækst i en længere periode. Dette harmonerer fint med at laget var meget homogeniseret som følge af aktivitet af orme og andre dyr. Vækstzonen kunne i felten erkendes i toppen af hele laget. KONKLUSION: Lag 5 har ligget eksponeret i en længere periode, med vækst af flerårige planter og med aktivitet af orme og andre dyr der har homogeniseret laget. Oven på lag 5 udlægges tørv. Gnista, Uppsala PRØVENR: MP 5 LAG: L 21 L31 HERKOMST: Prøven er udtaget i lagserie i bund af høj ANALYSERET MÆNGDE: 500 ml PRØVEN ANALYSERET AF: ASAM PRØVEBESKRIVELSE: Rødbrunt humøst leret sand med tendens til vandret lagdeling I grundmassen sås spredte rødder. OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Efter slæmning var en meget lille rest tilbage. Den bestod af lidt rødder, 1 stk. trækul og 3 hoveder fra biller. DISKUSSION: Grundmasse af leret sand adskiller sig helt klart fra materialet i resten af højen. Den brune farve skyldes indhold af humusstoffer. De horisontalt orienterede striber af sand er afsat mens laget var eksponeret. Der er med stor sandsynlighed tale om den oprindelige overflade på stedet hvorpå højen etableres KONKLUSION: Formentlig den oprindelige overflade, hvorpå højen etableres. UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 9

10 Gnista, Uppsala PRØVENR: MP 6 LAG: L 32 ANALYSERET MÆNGDE: 500 ml PRØVEN ANALYSERET AF: ASAM HERKOMST: Prøven er udtaget øst for nedgravningen. Den er udtaget som løst materiale til sammenligning med tilsvarende lag på den vestlige side af nedgravningen PRØVEBESKRIVELSE: Blågråt ler med nister af rødbrunt leret amorft organisk materiale. Laget havde krummestruktur OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Efter slæmning var en meget lille rest tilbage. Den bestod af lidt rødder. DISKUSSION: Det blågrå ler er formentlig bunden af en tørv. KONKLUSION: Bund af påført tørv Gnista, Uppsala PRØVENR: MP 7 LAG: L 33 ANALYSERET MÆNGDE: 500 ml PRØVEN ANALYSERET AF: ASAM HERKOMST: Prøven er udtaget øst for nedgravningen. Den er udtaget som løst materiale til sammenligning med tilsvarende lag på den vestlige side af nedgravningen. PRØVEBESKRIVELSE: Rødbrunt let humøst ler med spredte nister af blågråt ler i toppen. Laget havde krummestruktur OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Efter slæmning var en meget lille rest tilbage. Den bestod af lidt sand og 2 rødder. DISKUSSION: De blågrå nister af ler der sås i toppen af laget skyldes formentlig opblanding med det overlejrende lag på grund af aktivitet af orme og andre dyr. KONKLUSION: Øvre del af tørv, hvor der i bunden sås let opblanding med det underliggende blåler Pollenprøver 1. hold Lag 16, formålet med pollenanalysen var at undersøge hvilken type tørv der har været anvendt til opbygning af højen. Der var få pollen af græs og birk i prøven. Prøven indeholdt enkelte grønalger, hvilket tyder på at tørven er dannet i et vådt miljø. Ud fra de få pollen var det desværre ikke muligt at afgøre hvilken vegetationstype tørven er dannet i, ud over at der har været vådt. Lag 5 top, formålet med prøven var at se om det var muligt at erkende vegetationen i området, i den periode hvor dette lag har ligget eksponeret i en længere periode. Der blev kun fundet få pollen af græs, mælkebøtte og birk. Lag 21 bund, formålet med prøven var et undersøge om der var pollen fra den oprindelige vegetation. Der var ingen pollen i prøven. 10 UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

11 Pollenprøver 2. hold Af Anne Birgitte Nielsen Alle de tre prøver indeholdt en del mikroskopisk trækul. Trækullene virker skarpkantede, hvilket tyder på at de har ligget beskyttet mod slid fra vind og vejr. Trækulspartiklerne var generelt meget små. Pollenkoncentrationen i prøve MP 5 var høj, men pollen var ikke så velbevaret, hvilket afspejles i at 2.5% af pollenkornene ikke kunne identificeres, da de var for beskadigede. Resultatet af pollen-tællingen fremgår af tabel 1, hvor procenter er beregnet af den samlede pollensum (henholdsvis pollen- og sporesum for sporerne). I tabel 2 er der regnet på sammensætningen inden for træpollen, og korrigeret efter Andersen (1980), for at få et indtryk af skovvegetationens arts-sammensætning. Figur 1 viser en oversigt over sammensætningen af pollen og en estimeret (skønnet) sammensætning af vegetationen omkring højen, baseret på modellen REVEALS (Sugita, 2007a). Angående pollenkildeområdet, altså hvor stort et areal pollen afspejler, er det svært at afgøre, men størstedelen af pollen er nok ret lokalt fra det sted, hvor tørven i sin tid er indsamlet. UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 11

12 Tabel 1: Pollensammensætning (antal og procent) Gnista MP 5 MP 5 Danske navne Latinske navne Antal % af alle pollen Træer Gran Picea Fyr Pinus El Alnus Birk Betula Hassel Corylus Eg Quercus Pil Salix Træer ialt Dværgbuske Hedelyng Calluna vulgaris Revling Empetrum nigrum Dværgbuske ialt Afgrøder og græs Byg- type Hordeum- type Græsser Poaceae Afgrøder og græs ialt Andre urter Halvgræsser Cyperaceae Gyldenris- type Solidago- type Mælkebøtte- type Taraxacum- type Djævelsbid Succisa Korsblomst familien Brassicaceae Rødknæ Rumex acetosella Mjødurt Filipendula Lancet- Vejbred Plantago lanceolata Nellike- type Dianthus- type Andre urter ialt Sporer % af alle pollen og sporer Flad Ulvefod Diphasiastrum complanatum Bregnesporer, ubest. Polypodiaceae Tørvemos Sphagnum Sporer ialt Pollen ialt 239 Pollen og sporer ialt 243 Ubestemte pollen UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

13 Tabel 2: Træarternes sammensætning (for ukorrigeret pollen-antal, se tabel 1) MP 5 MP 5 MP 5 Danske navne Latinske navne % af alle træer Korrigeret % af korrig. træer Gran Picea Fyr Pinus El Alnus Birk Betula Hassel Corylus Eg Quercus Pil Salix Sum Figur 2: Pollensammensætning og skønnet vegetationssammensætning baseret på REVEALS modellen Tolkning Alle de tre indsendte pollenprøver var meget lerholdige. Prøve MP 5 virkede, ved præparationen, som den med det højeste organiske indhold, og havde da også den højeste (og eneste tælbare) koncentration af pollen. Angående indhold af gytje blev der ikke fundet pollen af vandplanter. Der blev heller ikke set alger i prøven, som grønalgerne Pediastrum eller Botryococcus, der ofte findes i gytjeprøver. Der var UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 13

14 således ikke noget der tydede på andet end at prøve MP 5 stammede fra terrestrisk tørv (græstørv eller lignende). Trævegetationen, som den afspejles i pollensammensætningen, var blandet nåle- og løvskov, domineret af Fyr med en del Birk og El. Der er fundet noget mindre Gran-pollen, men p.g.a. Granens ret lave pollenproduktivitet tyder både den klassiske korrigerede træsammensætning (Tabel 2) og REVEALS analysen (Figur 2) på at den har været et væsentligt indslag i skovvegetation. Der har været mindre indslag af Hassel, Eg og Pil. REVEALS analysen resultat (der som sagt skal tolkes med forsigtighed) peger på et trædækket på omkring 40%, så tørvene til højen må stamme fra en lysåben vegetation. Dette kan også forklare hvorfor urtepollensammensætningen er ret artsrig, specielt den mindre gode bevaringsgrad af pollen taget i betragtning. Der er fundet et enkelt pollen af Byg-type i prøven, så det er muligt at der er blevet dyrket korn i området, hvilket kan støttes af forekomsten af pollen fra Rødknæ (Rumex acetosella), som man ofte ville forvente ved opdyrkning. Pollen af byg-type kan dog også stamme fra visse vilde græsarter, og Rødknæ kan også forekomme på tørre engen og græsningsområder (Behre, 1988). Det synes sandsynligt, ud fra pollen, at området især har været anvendt til græsning, med de store mængder pollen af græsser og halvgræsser, samt typiske græsningsindikatorer som Lancet-Vejbred, Djævelsbid og Hedelyng (Behre, 1988). Der er en del trækul i prøven, som kan stamme fra afbrænding i forbindelse med rydning af området. De kan dog også komme mere langvejs fra, da mikroskopiske trækul generelt spredes over lange afstande. Sammenfatning MP5 blev udtaget i lag 21 under de tre sten, der ligger i toppen af laget vest for nedgravningen Brandlaget lag 37 kunne ikke erkendes i prøven, men der blev dog fundet et enkelt stykke trækul. Ifølge oplysninger fra Andreas Hennius var brandlaget (lag 37) meget tydeligt ved den efterfølgende udgravning. Lag 21 havde tendens til vandret lagdeling, og da det tillige var noget sandet tyder det på, at det er afsat på stedet af flere omgange. Da der var rødder i laget må der have været vækst i det, hvilket passer med at det har ligget eksponeret i en periode. Den brune farve skyldes indhold af humus. Laget må derfor være det første lag der afsættes efter afbrændingen, og dermed den første flade på højen. I pollenprøven fra den nederste del af laget var der kun få pollen, prøven fra toppen af laget indeholdt derimod så mange pollen at vi får et godt billede af vegetationen på stedet (se ovenfor). Forskellen i bevaringsgraden skyldes formentlig at vegetationen og det organiske materiale i toppen af laget forsegles da der udlægges tørv i den anden byggefase. Pollenanalysen viste at der har været et åbent landskab med græsning og måske lidt opdyrkning i denne fase. Prøven indeholdt en del pollen fra El, der i år 500 med meget stor sandsynlighed har været Rødel. Rødel vokser i ellesumpe langs søer og vandløb, og i fugtige lavninger i skove og skovbryn. Mange af halvgræsserne er ligeledes knyttet til fugtig bund. 14 UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

15 VEST Fig. 2 Profiltegning udført af Upplandsmuseet. ØST De overlejrende lag 9 og lag 5 var meget homogene med udpræget krummestruktur som følge af aktivet af orme (mask) og andre dyr. I den vestligste del varierede indholdet af ler og humus, hvorved der kunne anes en tendens til horisontal lagdeling. Det vekslende indhold af humus og ler tyder på at denne del af højen er bygget af tørv, hvor toppen af den lerede, vandmættede, blågrå undergrund stedvist kunne anes. I den centrale og vestlige del var lagene så homogeniserede, at det ikke længere var muligt at erkende den oprindelige genese. I toppen af lag 5 sås en zone med hule, gulbrune mineralske udfældninger efter rødder, som vest for nedgravningen var tydeligst i den centrale del. Øst for nedgravningen kunne vækstzonen stedvist erkendes i toppen af lag 36. Rodzonen var kraftigst i den øvre del af lagene (lag 5 og lag 36), mens koncentrationen af rodspor aftog ned gennem laget. Da rodsporene var relativt tykke må det være flerårige planter der har groet på stedet. På dette niveau må overfladen af højen derfor have ligget eksponeret i en længere periode med tilgroning og nedbrydning til følge. Dette passer fint med homogeniseringen af det underliggende lag som følge af aktivet fra orme og andre dyr (de samme forhold ses i den recente vegetationsflade på overfladen af højen og laget herunder).. I felten blev desuden fundet nister af vivianit i toppen af lag 5. Vivianit dannes hvor der er jern og større koncentrationer af kvælstof, højen må derfor have været græsset i denne fase. Herefter påføres det atter flere lag af tørv der bestod af henholdsvis blågråt ler, lystbrunt leret gytje og mørkere brunt humusholdigt ler. Det blågrå ler må være toppen af undergrunden som konstant har været vandmættet. Det brunlige ler med gytjestriberne er afsat i vand, og de mere humusholdige partier tolkes som toppen af tørven. Flere steder var leret krakeleret som følge af udtørring, hvilket må være sket efter tørven er lagt på højen. I lag 12 sås mineraliserede rødder efter vækstlaget i tørven. Da koncentrationen af rødder aftog opad i tørven må den være lagt på med vækstzonen nedad. Ud over enkelte rødder var der ikke bevaret groft organisk materiale i prøverne. Der var desværre så få pollen at det ikke er muligt at rekonstruere hvilken type vegetation tørven er dannet i. Der blev dog fundet enkelte grønalger i pollenprøven fra lag 16, og prøven fra lag 14 indeholdt lidt sneglehuse fra sumpsnegle. Tørven må derfor være dannet i vand, hvilket passer godt sammen med at de tynde striber af gytje og det gråblå vandmættede ler. UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 15

16 Der blev fundet enkelte uforkullede kerner fra hindbær (hallon) i lag 12 og i lag 14, men det er med stor sandsynlighed frø fra den recente vegetation på højen som er transporteret ned i laget af orme (mask). Flere steder var lagene meleret med nister af det over- eller underliggende lag, hvilket skyldes aktivitet af orme og andre dyr der har huseret på tværs af lagene. De påførte tørvelag var stort set intakte vest for nedgravningen, men på den østlige side sås de mere sporadisk (lag 29, 31, 38, 23 og 33). Dette kan dels skyldes at der har været trævækst og måske også dyregange på den østlige side af højen. Forskellene i mikroklimaet som følge af forskelle i fordampning og indstråling vil desuden influere på bevaringsforholdene. På syd og vestsiden, hvor der har været meget høj indstråling og fordampning vil der være tørt med overdrevslignende vegetation med bl.a. lyng og tjærenellike. På nord- og østsiden, der er mere skygget med lav indstråling og mindre fordampning, vil man finde arter der er knyttet til mere fugtig bund som hvid anemone, tormentil, blåhat og lav skorzoner, og her vil der være større aktivitet af orme og andre dyr der mere eller mindre udvisker de oprindelige laggrænser. Der var meget lidt kulturpåvirkning i lagene, der blev således kun fundet et enkelt stykke trækul i prøven fra lag 21 og 6 stk. i prøven fra lag 14. Trækullene i lag 14 er ikke nødvendigvis samtidige med etableringen af den sidste fase af højen, idet de dels kan have været i tørven der blev anvendt til konstruktionen, eller de kan være transporteret ned i laget fra overfladen af højen. Således har mange gravhøje både i Sverige og i Danmark været anvendt som bavnehøje, hvor der har været blusset på højene i forbindelse med Valborgsaften, og i forbindelse med krig. Trækullet fra det nederste lag må derimod være fra umiddelbart før eller samtidige med anlæggelsen af højen. Konklusion Det nederste lag i højen bestod af et brandlag, der ifølge udgravningsleder Andreas Hennius var meget tydeligt ved den senere udgravning. Da brandlaget desværre ikke kunne erkendes i prøvematerialet indgår det ikke i analyserne Analysen viser at det noget sandede og lerede lag 21, der overlejrede brandlaget, er afsat på stedet over længere tid, og at der har været vækst i det. Det må derfor være overfladen af den første fase af højen, hvilket passer fint med indholdet af humusstoffer. Pollenanalyserne fra toppen af laget viser at der har været et åben landskab med græsning, måske lidt agre og lidt blandingsskov. Analyserne tyder det på, at højen herefter bygges større af endnu 2 omgange, hvor den har liget hen i en længere periode efter den næste fase blev etableret. Som følge af eksponeringen er højen groet til, og den har med al sandsynlighed været græsset i denne fase. I begge de øverste faser har man bygget højen af tørv, i den mellemste fase var tørvene dog meget nedbrudte, og laget næsten homogeniseret. Dette svarer til forholdende i den seneste fase, hvor tørven ikke længere kunne erkendes under den recente vegetationsflade. Øst for nedgravningen sås kun fragmentariske rester af tørven hvilket sikkert skyldes, at der har været mere fugtigere end på den vestlige side, hvor indstrålingen og fordampningen har været meget høj. Lagene mod øst er med stor sandsynlighed tillige forstyrret af trævækst og 16 UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10

17 måske dyregange. På grund af bevaringsforholdende var det ikke muligt at afgøre hvilken vegetationstype tørven er hentet i, der er dog ikke tvivl om, at den oprindeligt er dannet på våd til fugtig bund. Andreas Hennius foreslår at tørven er hentet i området syd for højen ned mod vandet, og det formentlig er en engtørv, hvilket passer fint med resultaterne an analyserne. Referencer Referencer Andersen, S. T The relative pollen productivity of the common forest trees in the early Holocene in Denmark. D.G.U. Årbog 1979, Behre, K.-E. 1888: The role of man in European vegetation history. In Huntley, B. and Webb, T., editors, Vegetation History, Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, Beug, H.-J. 2004: Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. München: Verlag Dr. Friedrich Pfeil. Broström, A., Sugita, S. and Gaillard, M.-J Pollen productivity estimates for the reconstruction of past vegetation cover in the cultural landscape of southern Sweden. Holocene 14, Fægri, K. and Iversen, J. 1989: Textbook of Pollen Analysis. Chichester: John Wiley & Sons. Nielsen, A. B Modelling pollen sedimentation in Danish lakes around AD an attempt to validate the POLLSCAPE model. Journal of Biogeography 31, Sugita, S. 2007a. Theory of Quantitative Reconstruction of Vegetation. I. Pollen from large sites REVEALS regional vegetation composition. The Holocene 17, Sugita, S. 2007b. Theory of Quantitative Reconstruction of Vegetation. II. All You Need Is LOVE. The Holocene 17, Sugita, S., Andersen, S. T., Gaillard, M.-J., Mateus, J., Odgaard, B., Prentice, I. C. and Vorren, K. D. 1998: Modelling and data analysis for the quantification of forest clearance signals in pollen records. Paläoklimaforschung/ Palaeoclimate Research 27, UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10 17

18 Data fra denne rapport kan anvendes internt under hensyntagen til de gældende etiske, akademiske regler vedr. publicering af videnskabelige data. Kommerciel udnyttelse af rapporten, må kun ske efter skriftlig aftale med NOK UPPLANDSMUSEETS RAPPORTER 2016:02 SAU RAPPORT 2016:10