IdÉer til sundheds- og seksualundervisning



Relaterede dokumenter
Inspiration til undervisning

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

1.OM AT TAGE STILLING

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen Seksualitet definition Undervisningsministeriets fælles mål...

Informations- og rådgivningsportal for unge mellem år

Læreren kan også blive flov

Dialog i det multietniske klasserum

FORELSKELSE. FORELSKELSE KAN OGSÅ VÆRE SVÆRT Måske har du forelsket dig i den forkerte, eller det føles i hvert fald, som om det er en umulig

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:

Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet

At være to om det - også når det gælder abort

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksuallære:

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Klar besked om KONDOM / FEMIDOM

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

Den underligste oplevelse 1

Transskription af interview med Rasmus:

Hvor meget ved du egentlig?

Analyseresultater Graviditetsbesøg

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

TANKE-EKSPERIMENTER:

HENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller

Digitale Sexkrænkelser

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Transskription af interview Jette

Anna Louise Stevnhøj.

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Thomas Ernst - Skuespiller

Forord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser

FAKTA OM RETTIGHEDER

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR KLASSETRIN

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Lær at scor'? PUBERTETEN - kroppen i. udvikling. GEOSEX - læren om sex. Prævention = sikker sex. Seksualitet - dit valg. - så se side 4 og 5

Klasseaftaler og regler om alkohol

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

Lærerinspiration. KLÆDT på til SEX? Lesbiske. Rejsning. Samleje. Idealbilleder. Generthed

Syv veje til kærligheden

Den hemmelige identitet

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND

Unge og seksualitet. Unge og Seksualitet. -vejen til et realistisk seksualitets billede. Anders Nobert Jørgensen Mikkel Sønderskov

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Maglebjergskolens seksualpolitik

Hvis din hest er død - så stå af

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Velkommen til Uge Sex 2009

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

SEKSUEL. SUNDHED Forløb 10. KLASSE

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Transkript:

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer, du gerne vil dele med andre, er du velkommen til at lægge dem ud. Klik her! Overvejelser før undervisningen Der er forskel på undervisningen og formålet med undervisningen i de små og de store klasser. Men generelt har teenagers meget fokus på, om de er normale. De taler ikke så meget med deres forældre om seksuelle emner som de gjorde for bare 10 år siden, men de fleste er meget optaget af deres krop og af, hvordan de ser ud. Mange elever er påvirket af nettet og medier, og de kan have et billede af seksualiteten, som mere er noget, de har hentet udefra, end noget, de selv føler eller har erfaring med. En del har en oplevelse af, at alt er tilladt og måske også at alt skal prøves. Mange har læst eller set porno og nogle er i tvivl om, hvad der er virkelighed, og hvilke forventninger der stilles til dem. Derfor, og fordi undersøgelser viser, at teenagers viden om deres egen krop er ringe, er det vigtigt, at de får både den basale viden og viden om det normale. Om bøgerne I bøgerne har vi lagt vægt på, at de kan anvendes i en flerkulturel klasse. Bøgerne er en blanding af fakta, dagbogsklip, mails og interview. De er skrevet i et let forståeligt sprog og i mails, breve og dagbogsudskrifter har vi ikke rettet hverken kommaer eller stavefejl. Undervisningen Du kan dele undervisningen op i nogle temaer, f.eks.: kroppen og puberteten kærester og følelser rettigheder og historie 1. De unge skal få en forståelse af, hvordan kroppen hos begge køn ser ud og reagerer, når den kommer i puberteten. Målet er en vis fortrolighed med deres egen krop. Aftal hvem der referer fra hver gruppe i plenum. Start med at få sagt alle de ord, de kender. Forklar dem og aftal, hvilke ord I bruger om kønsorganerne, skeden, penis etc. Vær opmærksom på ikke at bruge slang ord for drengens kønsorganer og almindeligt sprogbrug for pigens, f.eks. pik og skede, men penis og skede. 2. Lad dem skrive alt, hvad de tænker, når de skal beskrive kærester og følelser.

I de klasser, hvor der er muslimske elever, kan det være en fordel at informere forældrene om undervisningens indhold. Det gør det lettere for eleverne at slappe af under undervisningen. Ellers kan det ske, at de muslimske elever er fraværende. 3. Brug gerne dvd og evt. båndede TV udsendelser ind imellem. 4.-5. klasse: I de små klasser er pigerne ofte længere inde i puberteten end drengene og derfor deler mange lærere/sundhedsplejersker dem i henholdsvis drenge- og pigegruppe i nogle af timerne. Timerne med fakta om kroppens anatomi kan godt gives samlet, fordi alle interesserer sig for både deres eget og det andet køn. 6.-8. klasse: Især i de store klasser er det vigtigt på forhånd at tænke over, hvordan du vil gå ind i de diskussioner, der vil opstå i klassen. Vil du påvirke elevernes adfærd og holdninger ved at deltage i diskussionerne og eventuelt nuancere holdninger, som ofte kan være en smule sort/hvide? Eller vil du lægge mere vægt på at give dem facts og viden, så de kan klare sig godt og selv vælge? Det kan hjælpe dig, at du ved, hvor eleverne er både modenhedsmæssigt, med hensyn til viden om seksuelle emner, og også med hensyn til blufærdighed og tillid, til dig og til hinanden. I de små klasser er det centralt, at eleverne snakker sammen, deler deres erfaringer og fortæller deres egne historier til hinanden, så de kan forbinde dem med deres egen hverdag. oplæg til diskussion i grupper Jo mere eleverne deltager aktivt, des mere nuanceret bliver undervisningen. Sikr dig at eleverne sidder ved siden af/sættes sammen med et par stykker, de har lyst til at snakke med i små grupper i forbindelse med undervisningen. Du kan f.eks. starte med at lade eleverne bruge 5 minutter på at snakke i en lille gruppe om emner som: 1. hvorfor betyder udseendet så meget for mange hvordan signalerer man, at man er forelsket hvad gør man, når man er forelsket i to på en gang hvordan slår man op på en ordentlig måde hvad tænder en dreng eller en pige på er der forskel på den måde drenge og piger er forelskede på hvad er en god scoring den første date den første gang, du holdt i hånden første oplevelse af et kys eller lignende hvornår er man parat til sex giv en planche med en kvinde og en mandekrop, lad dem tegne kvindes og mandens kønsorganer ind på den snak om hvor menstruationen kommer fra, hvorfor piger har den og hvorfor drenge ikke har den hvordan ved man, om man er til drenge eller piger eller begge dele skal forældre blande sig i, hvem man kommer sammen med Vælg et af emnerne at starte med. 2. Du kan også lave en anonym brevkasse til spørgsmål, eleverne gerne vil debattere. Det kan give en anden åbenhed og diskussion, når man kan høre, hvad andre spørger om.

Eller du kan på www.libresse.dk under ekspertrådgivning finde mange spørgsmål og svar. Læserbrevene kan danne udgangspunkt for en god diskussion. Eller I kan starte med at se en film eller gå på nettet. 3. Bliver der stor uenigheden, og det gør der ofte, f.eks. fordi der er mange forskellige modenhedsniveauer, meninger, holdninger og fordomme, kan du bede det ene køn forklare det andet køns argumenter. Hvis drengene griner af noget af det pigerne siger, så få pigerne til at analysere drengenes reaktion. Eller hvis pigerne fniser og synes, drengene er åndssvage, barnlige, dumme og uforstående, så spørg drengene, hvorfor de tror, at pigerne siger sådan om dem? Afhængig af hvor modne eleverne er, kan du måske hente idéer fra de store klasser nedenfor. Det er en god idé, at du evaluerer forløbet med eleverne. I de store klasser 1. Undervisningen tager ofte udgangspunkt i fakta som f.eks. kønsorganernes udseende og funktion samt prævention og sex sygdomme. Det er vigtige facts. Eleverne får et større udbytte, hvis følelser, kærester og tanker fra det modsatte køn bliver omdrejningspunkter. Nogle gange kan det være en idé at dele eleverne op i køn. Du kan starte med at have dem sammen og så dele, så der også er plads til de mere intime ting kønsopdelt. 2. Måske er både virkelige og fiktive historier en god idé at inddrage i undervisningen. Du kan f.eks. tage en af mailene eller dagbogsnotaterne fra bogen, læse op og spørge til deres mening om indholdet. Bruger du mailen i bogen Klar parat, hvor pigen bliver kaldt billig, fordi hun er set have oralsex med en ret tilfældig fyr, kan I få en snak om, hvad de synes, der gør en pige billig? Hvordan med en dreng, kan han også være billig? Er oralsex normalt? Hvordan lærer man sex, hvordan eksperimenterer man og passer på sig selv og sit rygte? Tilsvarende kan du vælge en også fra Klar parat bogen om en pige, der har følelser for en anden pige. Spørg til deres holdning til en lesbisk/bøsse. Lad dem eventuelt bruge 5 minutter med sidemanden på at diskutere det. Du kan også vælge den om pigen, der har spørgsmål om sex under menstruation, om hun ser normal ud, eller hende, der synes, hun er flad som et strygebræt. Mange af mailene kan danne grundlag for diskussioner om, hvad eleverne tror eller mener er normalt, og hvilke forventninger de har til hinanden. 3. Hvis du samler op ved f.eks. at spørge, hvad det modsatte køn fik ud af at høre disse historier, kan undervisningen give dem ny eller mere nuanceret viden.

4. Du kan også dele undervisningen op i emner: Kærester er der forskel på drenges og pigers forelskelsesmønster hvordan signalerer du, at du er forelsket er der forskel på at være forelsket og at score hvilke signaler fra den du er forelsket i, tolker du som, at det er ok at gå videre hvordan fortæller man sin kæreste, at man har lyst er det ok for dig at have sex uden at være kærester hvornår er man parat til sex hvornår må man have sex, den seksuelle lavalder hvilke forventninger har du til første gang hvordan påvirker dine venner dit valg af kæreste hvad gør man, når man er forelsket i sin venindes/vens kæreste hvordan slår man op på en ordentlig måde 5. Ind imellem kan du spørge, hvad vil I piger mere høre om? (drenge høre om?) På den måde skaber du interesse, koncentration og nysgerrighed både for nye emner og læring om det modsatte køn. Måske kan det lede snakken hen på jalousi: hvad er jalousi hvad gør det ved et forhold, hvis den ene er sygelig jaloux hvad gør man, når man har været utro, fortæller man sin kæreste det er det i orden at være utro eller om kroppen: hvad betyder det at have bumser, være flad/have store bryster, være den sidste, der får skæg, dyb stemme, have en lille penis hvad andet end at se godt ud / være udviklet betyder noget 6. Der opstår let stor uenighed, f.eks. fordi der er mange forskellige modenhedsniveauer, meninger, holdninger og fordomme. Så kan du bede det ene køn forklare det andet køns argumenter. Hvis drengene griner af noget af det pigerne siger, så få pigerne til at analysere drengenes reaktion. Eller hvis pigerne synes, drengene er åndssvage, barnlige, dumme og uforstående, så spørg drengene, hvorfor de tror, at pigerne siger sådan om dem? 7. Når du taler prævention, må det gerne være lidt sjovt. Sex er sjovt, og man skal beskytte sig. I de store klasser er der måske nogle, der har gjort sig deres første egne erfaringer, andre har endnu ikke. Du kan spørge om forventninger, bekymringer og drømme for fremtiden: hvorfor er der mange, der synes, det er pinligt at købe kondom hvordan siger jeg til min partner, at vi skal bruge kondom hvad gør vi, hvis vi har lyst og ingen kondom hvad gør vi, hvis kondomet springer hvad er nødprævention skal man bruge både kondom og p-piller for at være 100% sikker hvorfor/hvornår skal man begynde på p-piller Måske leder det snakken hen på onani, sex med dig selv. Det kan være svært at snakke om. Hvorfor er det svært, når undersøgelser viser, at alle onanerer.

8. Emnet graviditet kunne f.eks. behandles på følgende måde: hvad ville du gøre, hvis du blev gravid hvad ville du gøre hvis din kæreste blev gravid og ville beholde barnet/få en abort hvor henvender I jer 9. Sexsygdomme hvad ville du gøre, hvis du fik en sexsygdom hvad er sikker sex hvor går du hen, hvis du tror du har en sexsygdom 10. Homoseksualitet hvordan ved man om man er til piger eller drenge kan det ses skal man vise det, hvis man er forelsket i sin veninde/ven hvordan fortæller man det til nogen, at man tror man er bøsse eller lesbisk kan man få hjælp til at finde ud af det, hvor og skal man sige det til sine forældre/venner 11. Fantasier og drømme hvad tror I er normalt er det normalt at se porno er sexlegetøj normalt er det normalt at drømme om andre, når man er sammen med sin kæreste hvordan fortæller man sin kæreste at man har lyst til oralsex 12. Overgreb hvad er det hvordan siger man nej hvordan får man det fortalt til en, der kan rumme det hvad gør du, hvis en af dine venner fortæller dig at han/hun har været udsat for et overgreb hvor får man hjælp

Gode links Sexsygdom.dk Om sexsygdomme og behandling. Abortnet.dk Om abort til fagfolk og abortsøgende kvinder. Aidslinien.dk Rådgivning om hiv, aids og øvrige sexsygdomme. Ung 2006 Nyeste viden om unges seksuelle viden, holdninger og adfærd. Nødprævention bruges ikke som prævention Læs om kvinders brug af nød-prævention i undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, januar 2007. www.sexfordig.dk God fornøjelse. Venlig hilsen Libresse Ulla Rode