SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Transkript

1 SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet uanset handicap socialministeriet 2001)

2 WHO s definition på seksualitet Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundemental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. (T. Langfeldt& M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. WHO.) 2

3 Hvorfor en seksual /pubertets politik? Først og fremmest oplever vi, det er i den periode, de unge går i klubben deres pubertet /seksualitet, helt naturligt, fylder mere for dem. De får øjnene op for det modsatte køn, de oplever forandringer i kroppen (menstruation, kønsbehåring, stemme i overgang mv.). I denne periode øges deres seksulle lyst også. Vi ser det som en naturlig drift, helt på højde med sult, tørst og søvn. En del af det hele menneske. Vi har valgt, at sætte fokus på både pubertet og seksualitet. Pubertet fordi vi har erfaring for, at der opstår en masse følelser/frustrationer i deres krop pga. puberteten. De kan have svært ved, at forstå og sætte ord på denne forandring. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste omkring dette og snakker med den enkelte unge omkring det. Herunder har vi også stor fokus på personlig hygiejne. Da god personlig hygiejne er fremmende for deres sociale liv nu og i fremtiden. Omkring seksualiteten oplever vi helt naturlige drifter/lyster hos de unge. Der hvor der ofte opstår udfordringer er omkring normen for driften. Driften/lysten er til tider meget tydelig og ufiltreret, her er det vi ser det, som vores pligt at guide de unge. Hvad er i orden og hvad er ikke? Hvor foregår hvad? Simpelthen et regelsæt med fokus på, at lære, at sige nej og respektere et nej. Dette sker selvfølgelig med respekt for den enkelte unge og dennes udviklingsniveau. Til dels også i samarbejde med forældre og evt. seksualvejleder. Her har vi fokus på tillid mellem personale og den unge. Det er vigtigt at der oplyses omkring seksualpolitik til både forældre og unge. 3 SKIVEKOMMUNE

4 Hvordan? Vi har igennem flere år, arbejdet med emnet seksualitet i personalegruppen. Vi har hørt foredrag, diskuteret, skrevet ned, grinet, rettet til. Alt dette i tæt samarbejde med sekusalvejleder Anelise Eskildsen. Dette har mundet ud i en enighed i personalegruppen omkring følgende seksualpoltik for klubben. Vi har lagt vægt på at kende hinandens holdninger til emnet, samtidig har vi trukket på vores erfaringer med de unge. 4

5 Konkrete regler for klubben Hvad er acceptabelt? At røre uden på tøjet, kysse, kramme i sanserummet. Gåture hånd i hånd (kærester) Hvor foregår hvad? Kæresteri i sanserummet Onani på toilet. Ikke kysse mm. i offentlige rum. (svømmehal, gågaden og lign.) Hvad er uacceptabelt i klubben? Afklædte unge, Fælles toilet besøg, Ophold i sanserummet uden voksentilsyn. ( De unge ved, at personalet kigger forbi med jævne mellemrum) Berøring af sig selv i offentlighed. 5 SKIVEKOMMUNE

6 Hvornår vil/skal vi som personale blande os i forhold til de unges følelser/ seksualitet? Vi er medansvarlige for at begge parter vil forholdet. Vi tager hånd om kærestesorger, jalousi, afvisning, forelskelse. Vi arbejder med at gøre de unge bevidste om hvad det betyder at have en kæreste og når de andre er kærester. F.eks. at når to unge er kærester skal den ene ikke kysse med andre hvis modparten så bliver ked af det, altså respekt og accept omkring forholdet Vi lytter og fører en samtale med de unge omkring deres følelser og seksualitet, Giver råd og vejledning. Vi hjælper kun på det verbale/visuelle plan. (samtale, spil, bøger). Hvornår skal vi inddrage hjælp ude fra? Når personalets individuelle grænser er nået, hentes hjælp i personale gruppen eller udefra (seksualvejlederen). Hvis de unge har brug for andet end verbal eller visuel hjælp, hentes der hjælp ude fra. Dette skal foregå igennem sagsbehandleren og forældrene vil naturligvis også være med i samarbejdet. 6

7 Under arbejdet med seksualpolitikken har vi diskuteret hvordan vi som personale forholder os, da vi i flere tilfælde har oplevet, at en ung bliver betaget/forelsket i en blandt personalet. Derfor har vi haft fokus på hvordan personalet forholder sig til egen påklædning, holde i hånd mv. Vores påklædning sender signaler til dem vi omgås. Derfor er det vigtigt, at være opmærksomme på det og jævnligt debattere det i personalegruppen. Det er vigtigt at give nyt personale viden omkring hvad påklædning kan signalere. På samme måde guider vi de unge, hvis vi oplever, at deres påklædning er uhensigtsmæssig i forhold til deres seksualitet eller opfattelse blandt de andre unge. Som udgangspunkt skal de unge selv gå, vi holder ikke de unge i hånden. Som udgangspunkt giver vi goddag kram, samt farvelkram ellers ikke. De unge sidder som udgangspunkt ikke på skød, men tilbydes i stedet at sidde ved siden af. Dette er selvfølgelig vejledende og en vurdering fra barn til barn og også afhængig af situationen. Når vi oplever, at en af de unge bliver forelsket i et personale og dette fylder mere end vi vurderer er godt for den unge, tager den pågældende personale en snak med den unge. Her gøres det klart med præcise ord, at de ikke kan blive kærester. Der er en kollega tilstede der efterfølgende kan trøste/snakke med den unge. 7 SKIVEKOMMUNE

8 Overgreb I denne debat og i arbejdet med seksualiet og lyster har vi også været nødt til at forholde os til overgreb. Dette er selvfølgelig IKKE acceptabelt. Vi vil naturligvis holde opsyn, med de unge. Vi er som tidligere skrevet meget opmærksomme på at sikre os bedst muligt, at begge parter vil forholdet og har lyst til f.eks. at kysse. Procedure ved overgreb Vi tager hånd om de enkelte unge Kontakter forældrene Tilbyder samtale(r) og opfølgning hurtigst muligt Oplyse forældrene om mulighed for at søge seksualvejledning. Personalet tilbyder hjælp til at søge dette via sagsbehandleren 8

9 Afslutningsvis vil vi sige, at seksualitet er et emne der jævnligt tages op til debat i personalegruppen. Vi vil fortsat sparre med seksualvejlederen og hinanden og tænker også at det skal bringes i spil til forældremøder. Mit følelsesliv: De har holdt møde om det i 3 timer. mit følelsesliv. Efter megen debat er de nu blevet enige og stillet diagnosen. - om mit følelsesliv. Nu skal det behandeles siger de - mit følelsesliv. Selvfølgelig har de talt med mine forældre om det det er jo en alvorlig sag. - mit følelsesliv. De skal være flere om det om at behandle - mit følelsesliv. - for at sikre sig selvfølgelig at der ikke bliver blandet følelser i - det skulle jo nødig misforståes Jeg tror de har problemer Med deres følelsesliv. Citat fra: Der skal også være plads til os Forlaget Rhodos ISBN SKIVEKOMMUNE

10 Til egne noter: SKIVEKOMMUNE

11 SKIVEKOMMUNE