SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
|
|
|
- Oliver Laursen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med børnenes seksualitet. Derudover er seksualpolitikken inspireret af Socialstyrelsens vejledning Seksualitet - uanset handicap fra februar 2001, der blandt andet fastslår, at alle mennesker har en seksualitet, og har ret til seksuel udvikling. WHO har i en rapport fra 1986 defineret seksualitet på følgende måde: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. På Stensagerskolen modtager vi elever i alderen 6-17 år. Generelt er elevernes udviklingsniveau meget forskelligt - fysisk, psykisk, emotionelt, hormonelt og seksuelt. Undervisning og vejledning tager derfor altid udgangspunkt i den enkeltes elev og dennesbehov og udviklingsniveau. Det er ikke vores mål, at fremelske seksualiteten hos eleverne, men vi har pligt til at støtte og vejlede dem i deres seksuelle udvikling, når og hvis behovet er tilstede. Seksualundervisning På Stensagerskolen varetages den lovpligtige seksualundervisning med udgangspunkt i Undervisningsministeriets faghæfte nr. 21 Sundheds seksualundervisning og familiekundskab. I faghæftets formål står: Stk. 1: - eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning seksualitet og familieliv har for sundhed, samt af samspillet mellem sundhed og
2 miljø. Stk. 2: - undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde, samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Stk. 3: - Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. oplysning. Undervisningen kan bl.a. omfatte følgende 5 temaer, som stammer fra faghæftet: Personlig vækst og udvikling selvtillid selvværd og ligeværd pubertet stresshåndtering natur- og kulturoplevelser det åbne, det kritiske og det søgende menneske Sundhed, vaner og livsstil mad motion tobak alkohol narkotika og medicinmisbrug Seksualitet lyst og sansning krop, kropsbevidsthed og kropssprog forelskelse og kærlighed lyst, grænser og ansvar seksuelle minoritetsgrupper erotik og kunstens verden Seksualitet, sundhed og sygdom prævention og abort seksuelt overførbare sygdomme HIV og AIDS seksuelle overgreb Samliv familieformer og sociale netværk arbejde / arbejdsløshed familiens vilkår herunder sociale forhold økonomi, jura og støttemuligheder køn og forældreroller samvær i familien Vi er vidende om vore elevers forskellige udviklingsniveau. Det vil derfor være forskelligt, hvilke af de nævnte temaer, det vil være relevant at undervise de enkelte
3 elever i. Kun for et fåtal af eleverne, vil det være relevant at undervise i alle emner, der er nævnt under de fem temaer. Der vil også være stor forskel på, hvordan eleverne præsenteres for temaerne. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og er i meget høj grad styret af deres ønsker om viden og udvikling. I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at undervise eleverne på hold, andre gange vil det være mest hensigtsmæssigt at undervise dem enkeltvis. Undervisningen skal tilpasses hver enkelt elev samtidig med, at den giver eleverne mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser med ligesindede. I undervisningen kan der være mulighed for en fordomsfri og åben samtale om måder at leve seksuelt på. Ikke alle måder er lige hensigtsmæssige, men de kan diskuteres. Der vil også være mulighed for at diskutere sprogbrug i forbindelse med seksualitet. Forskellige ord kan betyde det samme, men ikke alle ord er velegnede i alle sammenhænge. Der er anskaffet forskellige pædagogiske materialer til brug i seksualundervisningen. Seksualvejledning Stensagerskolens personale forestår seksualvejledningen, der må gives til alle elever og har vejledende og anvisende karakter. Vi tager afsæt i elevernes ønsker om og behov for viden. Seksualvejledningen kan indeholde følgende: at tale med eleven om pubertet, normer og grænser såvel egne som andres at læse bøger, spille spil og se film om kroppens forandringer, følelser, venskaber at støtte eleven i at acceptere sin krop og personlighed. at støtte elevens udvikling af egen identitet at eleven får mulighed for at møde jævnaldrende, ligestillede venner og kærester Personalet har pligt til Personalet har pligt til at deltage aktivt med meninger og holdninger i alle drøftelser. Samtidig er det væsentligt at skabe og udvikle et seksualvenligt miljø, der tager udgangspunkt i: at acceptere andres ret til et seksualliv at drøfte emnet seksualitet med kollegaer at være opmærksom på seksuelle signaler fra eleven at forholde sig til elevens seksuelle udvikling at drøfte etiske dilemmaer at søge eksperthjælp, når der er behov for det
4 ikke at acceptere fysisk og verbal sexchikane Personalet har derudover pligt til at sørge for, at eleverne ikke lider overlast. Det betyder, at nogle elever skal støttes og hjælpes til at lære, hvor grænserne går - fysisk og verbalt - mens andre skal afskærmes. Målet er, at eleverne får en socialt acceptabel adfærd. Etiske retningslinjer Elevernes seksualitet diskuteres kun af de personer, der er tæt påeleven i hverdagen. Der udvises respekt for elevens kultur, religion, følelser og grænser. Eleverne må være afklædte på steder eller i situationer, hvor det er påkrævet. I sommerperioden har eleverne altid badetøj på, når de bader i soppebassiner. Når en medarbejder hjælper en elev i hygiejnerummet, skal døren være lukket men ulåst. Forældresamarbejde Det er vigtigt at forældrene kender seksualpolitikken på Stensagerskolen. Forældrene kan til enhver tid drøfte seksuelle emner med det uddannede personale på skolen, når de finder det relevant for deres barns trivsel og udvikling. På samme måde kan personaletdrøfte barnets/den unges seksualitet med forældrene fx ved de årlige skole-hjem samtaler. Både forældre og personale har mulighed for at få vejledning af en af skolens to seksualvejledere. Seksualvejlederens rolle Seksualvejlederen yder rådgivning og vejledning til børn og unge, kollegaer og pårørende. Derudover kan seksualvejlederen: holde foredrag og kurser for kollegaer og forældre vejlede om materialer fx bøger, film og spil yde hjælp og vejledning i konkrete sager Seksualvejlederne kan kontaktes på mail eller telefon: Dorthe Pedersen, pædagog i Junioradelingen: mail: [email protected] tlf: (formiddag) Rikke Locht, lærer i Ungdomsklasse U5: mail: [email protected] tlf: Litteraturliste. Nærværende seksualpolitik har fundet inspiration i følgende litteratur: Sexologi af Jørgen Buttenschøn.
5 Det må du godt! om børns seksualitet af Thore Langfeldt. Sexologi af Thore Langfeldt. Seksualitet uanset handicap Socialministeriets vejledning fra feb udarbejdet af Dorthe Pedersen og Rikke Locht seksualvejledere
Maglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Maglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet
Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie
Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO
Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune
Seksualpolitik for borgere under Handicap & Psykiatri i Aabenraa Kommune Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske,
VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen [email protected]
VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen [email protected] Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Seksualpolitik. Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder.
Seksualpolitik Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder. Pernille Kristensen Pædagog og seksualvejleder. Personalet på Grundtvigsvej har været
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...
Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen
Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte
Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet
Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune
Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens:
1. Indledning: Denne Seksualpolitik er udarbejdet med udgangspunkt i Serviceloven, Værdigrundlag og den pædagogiske referenceramme for Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene. Der ligger i seksualpolitikken
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Perspektiver på seksualitet og nedsat funktionsevne. 28. januar 2019 Kim Steimle Rasmussen
Perspektiver på seksualitet og nedsat funktionsevne 28. januar 2019 Kim Steimle Rasmussen Program Forskellige perspektiver på seksualitet og nedsat funktionsevne Børn og unge på specialskoler Unge og voksne
S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k
Seksualpolitik Seksualpolitik Her i hæftet kan I finde inspiration til, hvad en seksualpolitik kan indeholde. Hæftet indeholder tretten forskellige temaer. I kan vælge at inddrage alle temaerne i jeres
Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner
Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken
SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV.
SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV. Seksualvejleder konsulent Marlene Q PRÆSENTATION Marlene Qvist Simoni Udannelse: Folkeskolelærer & Seksualvejleder Koordinator for Seksuel sundhed i Aalborg 1/6 2013-2016
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...
2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12
WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet.
Formål med Løvvangskolens seksualvejledning Formålet med at have en seksualpolitik og vejledning er altså, at skabe klarhed og rimelige rammer for, hvad der er socialt acceptabelt eller direkte lovpligtigt,
Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n
Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger
Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Sundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Sundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Fra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov [email protected] 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt
Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.
Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14
Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med
POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN
FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker
Seksualitet og borgere med funktionsnedsættelser
Seksualitet og borgere med funktionsnedsættelser En vejledning til arbejdet med seksualitet på ældre- og det specialicerede socialområde 1. INDLEDNING Varde Kommune skal tage vare på alle aspekter i livet
Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.
Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag
Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.
Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Forord Ballerup Kommune har som konsekvens af kommunalreformen
Seksualitet uanset handicap.
Seksualitet uanset handicap. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.1 Problemformulering: s.1 Metode: s. 1-2 Seksualitet er udefinerbar. s. 2 Abraham Marslow: s. 2-4 Vejledning om seksualitet uanset handicap.
Seksualitet og udviklingsforstyrrelser
Seksualitet og udviklingsforstyrrelser v/ seksual og pædagogisk vejleder Thue Sommer, Langagerskolen, Århus Udviklingsforstyrrelser Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF/GUF) Infantil autisme Aspergers Syndrom
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Vejledning. Seksualitet - uanset handicap
Vejledning Seksualitet - uanset handicap Socialministeriet 28. Februar 2001 Titel: Vejledning om Seksualitet - uanset handicap Udarbejdet af: Formidlingscenter Øst Ulla Rødgaard Henningsen Udgiver: Socialministeriets
Undervisning og gæstelærere
Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel
Fælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
SEKSUALPOLITIK PÅ DJURSLANDSSKOLEN
SEKSUALPOLITIK PÅ DJURSLANDSSKOLEN Hvorfor Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet
Refleksionsspørgsmål
Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning. og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole Læseplanen tager udgangspunkt i forslaget fra FKF. 1 Indholdsfortegnelse 2: Indholdsfortegnelse 3:
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING
TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING TIL DIG Velkommen til projektet Til dig, hvor vi udvikler relevant og målrettet undervisningsmateriale til børn og unge med
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver
Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Værdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Karensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser
Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,
Børnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?
PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 [email protected] friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer,
Lokalt bilag til praktikerklæring, PA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, PA Midtvejsevaluering Slutevaluering Fødselsdato: Hold: Praktik 1: d. Praktik 2: d. Praktikstedets navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen.
Inspirationskatalog til udarbejdelse af lokale seksualstrategier.
Inspirationskatalog til udarbejdelse af lokale seksualstrategier. Inspiration til processen vedrørende udarbejdelse af lokale seksualstrategier på handicap- og psykiatriområdet For at gøre den overordnede
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Positiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles
Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
