Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker

Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker Græsrodsforskning af Uffe Worm 1998-2000

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekt: Opdræt og akklimatisering af hønniker J. nr.: 93S-2462-Å98-00615 Bevillingsmodtager: Adresse: Uffe Worm ApS Kertemindevej 250, 5240 Odense NØ Projektets begyndelsesdato: 1. April 1998 Projektets afslutningsdato: 31. December 2000. Projektets baggrund og målsætning Projektets formål Formålet med projektet er en økologisk høne, som trives under mere ekstensive økologiske forhold. Projektet skal omfatte effektiv opdræt af kyllinger samt en hensigtsmæssig produktion i æglægningsperioden. Dette indebærer en praktisk udvikling og forsøg indenfor hønsehuse, fodring, nye racer, samt adfærd og sygdomsbekæmpelse. Baggrund og behov for projektet Uffe Worm har siden april 1997 eksperimenteret med opdræt af økologiske hønniker. Forsøgene foregik hos den økologisk planteavler Morten Jensen, som driver 120 ha med økologisk planteavl. Til forsøgene blev et areal med gamle frugttræer anvendt, samt huse, der bestod af enkle uisolerede konstruktioner. Forsøgene i dette frilandssystem gav gode resultater og viste, at det er muligt at opdrætte hønniker af god kvalitet fra de er daggamle kyllinger til de er 17 ugers hønniker. Erfaringerne fra forsøgene er tilstrækkelige til at kunne iværksætte en større produktion, dog er der behov for yderligere eksperimenter indfor en række områder Projektet indebærer en praktisk udvikling indenfor følgende områder: 1. Tilpasning af flytbare huse 2. Forsøg med nye racer 3. Fodereksperimenter 4. Sygdomsforebyggelse 5. Adfærdstilpasning 6. Erfaringsformidling 1

Flytbare huse og skiftefolde reducerer smittetrykket. Den grundlæggende ide med de flytbare huse er at starte hvert hold kyllinger på ren jord. Den væsentligste grund er at reducere smittetrykket fra fjerkræsygdomme og parasitter, især coccidiose. Derudover giver flytningen mulighed for reetablering af vegetationen, mens det nye hold starter på godt græs. Systemet er tilrettelagt med 3 sæt skiftefolde, således at der er et års karantæne mellem hvert hold opdræt. Et hold opdræt er på bedriften i 4 måneder. Således startes et hold opdræt ca. 1. April og det næste ca. 15. August. Dette giver en kort vinterpause, da det ikke er nemt at sende de små kyllinger udendørs før april måned. Bedriften består i dag af 4 flytbare huse, heraf 3 på hver på 100 m 2 og et på 88 m 2. Husene er hjemmelavede rundbuehaller bygget at stålplader på skelettet fra opslidt drivhus samlet af en jernramme i bunden. Konstruktionen er en let selvbærende konstruktion. Der er ikke noget gulv i husene. Efter hver flytning køres dybstrøelsen i markmøddingen. I projektperioden er der produceret 20 hold kyllinger i husene, i størrelser fra 3700 til 600, de store hold lagde beslag på flere huse i den samme fold. Ved projektets start bestod bedriften af 3 rundbuehaller, 2 mere blev bygget i 1998, mens den første (prototypen) blev kasseret, idet den blev trukket ud af facon i forbindelse med afprøvning af designet. I starten blev hallerne flyttet ved at montere hjul på bundrammen og derefter forsigtigt trukket til den nye placering med en traktor. Systemet var brugbart, men flytningen var besværlig og belastende for den lette konstruktion. Hovedproblemet er at opnå tilstrækkelig stærk en konstruktion, uden at det forhøjede vægten ret meget. Mobilitet Tilpasning af flytbare huse Projektet bidrog med konstruktionen af en vogn, der kunne bære de 100 m 2 store huse. Dette, kombineret med donkrafte og pallegafler bag på traktoren, udgør i dag et velfungerende flyttesystem. Vognen er netop bygget og klar til første afprøvning. 2

Vognen er i sammenklappet tilstand smal nok til at køre på vejen. Men da husene er 8,5 m brede bliver vognen i arbejdsstilling 9 m bred og det er derfor kun muligt at flytte husene mellem de marker der ligger umiddelbart omkring gården. Også for vognen voldte vægt contra styrke store problemer. Dette problem blev løst ved at svejse ekstra profiler på de langsgående vanger og på bagbroen ud for hjulene. En ekstra varmeretning, så vognen krummer ryg forhindrer den i at synke sammen under kørslen. Tilpasningen af vognen var mere omfattende en oprindelig antaget, men systemet virker efter hensigten. Forstærkning og donkrafte Ved de første forsøg anvendtes transportpaller stablet op som underlag efter at husene var hævet. Efter forbedring af systemet med donkrafte er arbejdet lettet væsentligt. Pallestablerne bruges dog stadig i den bagerste ende, da ulykkesrisikoen er for stor ved at lade huset stå udelukkende på 4 donkrafte. Blot et lille vindpust kan få det hele til at skride. Hjørne for hjørne løftes huset, så vogne kan køres ind under Efter hvert hold opdræt hæves huset. Vognen køres under. Huset sænkes og køres til side. Her bliver det højtryksrenset med 90 grader varmt vand, hvorefter det køres til den nye placering. Her hæves huset, vognen køres væk og huset sænkes. Kort og godt betyder det, at for hvert hold kyllinger er omgivelserne rene og hønsegården har ikke haft fjerkræ i mindst et år forinden. 3

Hus 2 er vasket og flyttet til den nye fold, hvor den skal stå de næste 4 måneder. Ikke alt passer lige godt, så Niels må hjælpe til, når vognen køres væk. De flytbare huses fremtid. I dag fungerer systemet og husene flyttes to gange om året til nye græsgange. Ud fra et økologisk synspunk er det et fremragende system, idet kyllingerne kommer ud i sædskiftet og smittetrykket fra coccidiose og andre parasitter holdes på et lavt niveau. Systemet er samtidig meget krævende. Først og fremmest skal der være plan, bred kørevej fra fold til fold. Dernæst skal afstanden til vandforsyning og el være acceptabel. Om vinteren giver det særlige vanskeligheder, når frosten sætter ind. Efter 4 år med de flytbare huse, kan der konkluderes, at i udviklingsarbejdet fungerer konceptet udmærket, så længe der vel at mærke er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed. Men set ud fra 4

skabelsen af det optimale indeklima for opdræt og en effektiv produktionsproces er systemet mangelfuldt. De bundløse huse gav i projektforløbet store tab på grund af indtrængende rotter. I en sæson, foråret 2000, mistedes således hundredvis af små kyllinger, før rotterne blev elimineret ved en uøkologisk løsning: gift. Afskrækkelse ved lavtsiddende elhegn udvendigt på huset gav dog også et vist resultat. Ventilation Spørgsmålet om indeklima drejer sig især om ventilation. Trods flere tiltag lykkedes det ikke i projektperioden, at skabe en naturlig ventilation, der kunne klare de voldsomme temperaturskift, der er i uisolerede stålpladehaller. Husene er nu isolerede med rockwool i forbindelse med et efterfølgende projekt. Dette er et betydeligt fremskridt, især fordi det indendørs regnvejr, fremkaldt ved kondensering på indersiden af stålpladerne om natten, nu ikke er noget problem længere. Til gengæld er husenes vægt forøget til smertegrænsen. Effektivitet kontra økologi og sundhed Til et kommercielt produktionssystem kræver systemet en videreudvikling i husdesign, der kan gøre arbejdsgangene mindre arbejdskrævende. Men skiftefoldene er heldigvis en del af det officielle økologiske produktionssystem og kan ikke undværes. Uden tilstrækkelig udenomsareal og skiftefolde med lange hvileperioder mellem holdene opformeres sygdomme til et niveau, hvor det vil være umuligt at opdrætte sunde dyr. Skiftefolde kan da også udmærket indrettes sammen med stationære huse, når blot beliggenheden er i orden. Her på bedriften opererer vi med et udeareal på 2 m 2 pr. kylling, hvilket er absolut minimum, hvis vegetationen skal kunne genetableres på naturlig vis efter et hold opdræt. Nye kyllinger kommer altid på frisk jord, det vil sige, at der ikke har været fjerkræ på arealet de sidste 12 måneder. At gå på opdagelse er spændende 5

Ventilation Husene har kun naturlig ventilation, hvorfor det har været en opgave at afstemme åbningerne, så der var tilstrækkelig luftskifte uden træk og kulde. Dette er gjort med lemme i toppen af gavlene og indsugningshuller længere nede. Lemmene er reguleret med temperaturstyrede gascylindre fra drivhuse. Indsugningshullerne kan reguleres manuelt. Af betydning for ventilationen er også indgangshullerne. Disse er aflange sprækker, hævet 30 cm over niveau for at undgå træk langs gulvet. For at lette kyllingernes adgang er lemmene udformet som gangbroer der klappes op om natten. Der er indgangshuller i begge ender af husene, så kan der lukkes af i den ene ende i tilfælde af dårligt vejr. Naturlig ventilation er vanskelig i fjerkræstalde på grund af dyrenes lille egenvarme. Dette gør sig specielt gældende, når kyllingerne er små. På fugtige dage kan det være meget svært at ventilere huset tilstrækkeligt tørt. Det største problem er dog kondens på indersiden af de uisolerede stålplader. Selv om sommeren, hvis nætterne er kølige er der et veritabelt regnvejr om morgenen inde i husene, resulterende i stort strøelsesbehov. I efteråret 2000 var det således nødvendigt at sætte gascylindrene ud af kraft for at få tilstrækkelig luftgennemstrømning. Som et led i projektet Fjerkræ- Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen isoleres opdræts- og æglægningshusene. Dette er en forudsætning for at arbejde videre med en regulering af ventilationen. Hvis man virkelig skal styre klimaet i et opdrætshus kommer man nok ikke udenom både mekanisk ligetryksventilation og en eller anden form for rumopvarmning. Det vil dog være illusorisk at forsøge i et lille flytbart hus. Projektet nåede da heller ikke til nogen avanceret løsning. Hønsepasseren må være god til at justere åbningerne, strø med rigeligt halm, undtagelsesvis arrangere ekstra varme og undtagelsesvis undlade at lukke for ræven i de varmeste sommernætter. På trods af vanskelighederne trives kyllingerne godt. Varme og kulde synes ikke at være noget problem, kun fugt i længere perioder har givet anledning til problemer. 6

Forsøg med nye racer ISA Brown og Lohmann Brun Dette er de gængse typer anvendt i økologisk ægproduktion. De er produktive, men ikke robuste og en skændsel for økologien, hvad angår adfærd. Alligevel, da det nu er markedsførende typer, blev en del af projektets registreringer foretaget på ISA Brown. Således er de første registreringer i Fjerkrærådets Effektivitetskontrol af økologisk opdrættede høns foretaget i 2 sjællandske besætninger opdrættet af Uffe Worm. Tjekkiske racer Det gamle tjekkiske avlsfirma Dominant har ry for at avle hønsetyper, der egner sig til fritgående hønsehold. Efter en ihærdig indsats lykkedes det at opnå Veterinærdirektoratets tilladelse til at lave en forsøgsimport af daggamle kyllinger. Efter yderligere anstrengelser lykkedes det også at få Fjerkrærådets opbakning til en sådan import, sålænge det ikke drejede sig om forældredyr. I maj 1999 blev der således arrangeret en studietur til Tjekkiet for at kigge nærmere på dyrene og for at afslutte importforhandlingerne med Dominant. I delegationen deltog velfærdskonsulent Bjarne U. Thomsen fra Landskontoret for Fjerkrærådgivning og Uffe Worm. Både avlsstationen, opformeringsbesætninger og opdrætsbedrifter blev besøgt sammen med firmaets ejer Dr. Milan Tyller. Planen var at importere 3000 daggamle hønekyllinger fordelt på 2 typer til opdræt hos Uffe Worm og afprøvning hos nogle få økologiske ægproducenter. Det viste sig dog at fjerpilning var lige så almindeligt et fænomen hos disse høns som på de brune æglæggere i Danmark. Da der desuden var usikkerhed om forældredyrenes sundhedsstatus hvad angår mycoplasma, blev det besluttet at droppe importen og satse på høns der allerede er i Danmark. Specielt krydsningshønen fra rugeriet Hellevad blev udset til erstatning. Projektet blev således omformuleret, så dette blev muligt. Forældredyr i Tjekkiet 7

Scanlabelle De økologiske slagtekyllingeproducenter anvender ISA typen, der herhjemme er markedsført, som Scanlabelle. I projektets start anvendtes opdrætshusene lejlighedsvis til opdræt af slagtekyllinger. Dette gav anledning til at forsøge at opdrætte denne høne til æglægger og i 1999 blev 1 hold opdrættet til dette formål. Heraf 300 stk. til en besætning og 800 stk. til en anden. Forsøget blev registeret på almindelig staldtavle med foderforbrug og dødelighed. Kunderne var vældig tilfredse med denne hønes adfærd, men højt foderforbrug (170% af en ISA Browns) og lav læggeprocent gør yderligere forsøg uinteressante. Konsulentbesøg i hønsegården Hellevadhønen Den sidste og tilsyneladende mest succesfulde afprøvning er afprøvningen af krydsningen fra det lille rugeri Hellevad i Vendsyssel. Det er en krydsning mellem New Hampshire og Hvid Italiener. Begge stammer fra rugeriet, som avlet på dem i mange år. Den hvide Italiener er en af Skalborgs avlsstammer og bruges kun som hanelinie, mens New Hampshire bruges som hønelinie. Siden 1998 er der opdrættet adskillige hold af denne høne i hønseriet. Heraf foreligger nu effektivitetskontrol af en blandet holdt bestående af 900 ISA Brown og 900 Hellevad. Dette sammen med holdvurdering af konsulent Niels Otto Christensen betragtes som afslutning på denne raceafprøvning. Allerede i skrivende stund er flere større hold Hellevadhøns leveret fra hønseriet. 8

Fodereksperimenter Helt korn Ud fra antagelsen om at hønens fordøjelsessystem er bygget til hele kerner, har dette været en del af foderet igennem hele projektperioden. Således har slagtekyllingernes startfoder (foderpiller fra DLG) fungeret som koncentrat, der blev opblandet med korn, fiskemel og kød- og benmel (dengang det var tilladt). Som forsøg er der desuden i perioder iblandet ærter, rapsfrø og sojabønner. Ærter og sojabønner dog i knust tilstand. Allerede i en tidlig alder kan kyllingerne spise grønkål og de kan lide det Grovfoder Brændenælder, kløvergræs, kløvergræsensilage, sukkerroer, rå såvel som kogte kartofler, gulerødder, kinakål og i særdeleshed grønkål er de grovfodermidler, der har været afprøvet. Grønkål er den eneste plante, der direkte har været dyrket til formålet. De øvrige fodermidler er i forvejen til rådighed på bedriften. I 1999 og 2000 er større mængder (ca. 3000 planter) grønkål plantet som efterafgrøde til tidlige kartofler udelukkende som grovfoder til kyllingerne. Grønkål er valgt fordi den har en høj ernæringsmæssig værdi, er let for de små kyllinger at optage og nem at passe, da den overvintrer i marken. Udplantet midt på sommeren efter tidlige kartofler er ukrudtstrykket heller ikke så stort. I de mængder der har været tale om har det også været en fordel at grønkål kan høstes uden brug af maskiner. 9

Sygdomsforebyggelse Skiftefolde Et omhyggeligt fulgt system med skiftefolde, hvor der er mindst 12 måneders pause mellem brugen som løbegård for høns og kyllinger er en af de vigtigste sygdomsforebyggende aktiviteter på bedriften. Hvert hold kyllinger startes i et rengjort hus (vasket med 90 grader varmt vand og efterfølgende kalket), huset er placeret på ren jord i en ren fold. Foldarealet er 2 m 2 pr. kylling og når huset er tømt og vasket efter et hold flyttes det til en ny fold. Hovedsigtet er et holde smittetrykket så lavt som muligt og at lade naturen komme til kræfter efter at have været udsat for så massiv en belægning af en enkelt dyreart. Indslæbning af smitte har der dog i store træk ikke været taget hensyn til. Kun ved almindelig skift af støvler og arbejdstøj ved færdsel til og fra bedriften, men ikke internt i bedriften. Således kan hønsene smitte kyllingerne gennem personalet, men smittetrykket er ikke så voldsomt, som når kyllingerne bliver sat ind i et hønsehus med voksne høns og deres ekskrementer. Ved 3. gentagelse på det samme areal var der i efteråret 2000 et voldsomt angreb af coccidiose, hvilket antyder at 12 måneders pause ikke nødvendigvis altid er nok. Smitteoverførsel gennem mennesker og dyr og fugle fungerer som aktivator for immunsystemet. Urteekstrakt En økologisk avler Erik Hansen i Bovense ved Nyborg har udviklet en urtemedicin, som skulle være virkningsfuld mod flere af de plager, vi kender i fjerkræholdet. Den er i perioder med held anvendt som støddosis ved diarre. Kyllingerne drak en stærl opløsning i 3 dage og de drak det som børn, der får sodavand.. Brugen af præparatet er dog indstillet her på bedriften, da ikke er tilgængelige oplysninger om hvilke planter der anvendes. Vaccinationer I starten blev ingen kyllinger på bedriften vaccineret, men efter anmodning fra kunderne vaccineres alle kyllingerne nu. ISA Brown og Lohmann kyllingerne er vaccineret mod hønselammelse ved levering. På bedriften anvendes levende vaccine i drikkevandet mod de almindeligste fjerkræsygdomme: IB 1, IB 2, AE og Gumboro. Hvidløgspulver Senest er anvendt hvidløgspulver som støddosering i forbindelse med angreb af coccidiose. Da angrebet var så voldsomt at dyrlægen måtte ordinere antibiotika er det svært at vurdere virkningen. I hvert fald blev det spist som slik, så en eller anden effekt har det da haft. Rød Solhat I forbindelse med det seneste angreb af coccidiose er også anvendt et homoepatiske middel baseret på Rød Solhat for at styrke kyllingernes immunforsvar. Det gælder som for hvidløg at præparatet blev givet i tilknytning til en antibiotikakur. Helt korn og grovfoder. Anvendelse af helt korn i foderet, tildeling af grovfoder, samt kyllingernes opsamling af alsidig føde i løbegården betragtes som et væsentligt elementer i opdrættet af en robust høne. 10

Adfærdstilpasning Husenes indretning Ud fra den økologiske tanke om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd og for ydermere at stimulere denne, således at stressniveauet i hønseholdet mindskes, er opdrætshusene indrettet specielt med følgende for øje: Mulighed for at søge lys og skygge Mulighed for let at komme udenfor (når alder og vejr tillader) Mulighed for sandbad Mulighed for søge varme i de første uger (i uopvarmet hus) Mulighed for at bevæge sig. Vinduer og sandbad Rundbuehallerne er således indrettet med store vinduer i den side, der normalt vender mod syd. Det giver et godt indfald af lys og en skyggefuld side modsat. I lyssiden er den første meter fra væggen reserveret til sandbad. Derfor holdes den fri for halmstrøelse og såfremt vending af græstørvene på stedet ikke er nok, køres et par trillebøre sort sand ind. Sandbadning udnyttes af kyllingerne allerede fra 3 4 dages alderen. Udgangshuller I gavlene er der 1,2 m brede udgangshuller i den ene ende hævet 30 cm over jorden. I den modsatte ende er en 2 m bred indgangsdør og 2 mindre udgangshuller. Således er kravet om 4 m pr. 100 m 2 overholdt. I meget varmt vejr kan der gives yderligere luft ved at åbne døren. I voldsom blæst lukkes de 2 mindre udgangshuller for at hindre gennemtræk. Såfremt vejret tillader det lukkes kyllingerne allerede ud i en mindre indhegning ved 3 ugers alderen. Denne kravlegård er overdækket med et net for at holde kragerne på afstand. Selve hønsegården er hegnet med elektrisk nethegn allerede før kyllingerne lukkes ud. Det er for at holde katte, ræve og andre for nysgerrige gæster på afstand. Siddepinde For kyllingerne er det allerede fra 1 ugers alderen vigtigt at kunne kravle/flyve/baske op og ned. Defor er siddepinde et vigtigt redskab. I starten fungerer det som legeplads. Først når kyllingerne er nogle uger gamle, begynder de at søge opad for at sove. Man skal ikke være mange dage gammel for at se tingene lidt fra oven 11

Kyllingemødre En vigtig del af projektet var at designe nogle kyllingemødre, der gjorde det muligt at give kyllingerne et varm mørkt sted at søge varme og hvile i omgivelser med normal udetemperatur. Ideen er at klimatræne de små fra starten i modsætning til konventionelle opdræt, hvor hele huset er varmet op. Med 35 grader under kyllingemødrene og 10 15 grader i rumtemperatur opnår man livlig aktivitet i rummet og fuldstændig ro blandt de sovende kyllinger. Allerede før projektet var der eksperimenteret med løsninger. Først med griselamper over afskærmninger. Her blev de røde pærer så udskiftet med varmepærer uden lys. Det gav en helt anden ro. Tydeligvis hviler kyllingerne bedst i mørke. Energiforbruget er voldsomt i sådan et system hvor en lampe med en 150 watt pære kun rækker til 70 80 kyllinger. Forskellige former for trækasser med elradiatorer blev dernæst forsøgt. Det var et fremskridt at kunne anvende termostatstyring, med systemet var utilfredsstillende. Den bedste kyllingemor var en ældre ormædt model, som en bekendt havde fundet på sin farfars loft. De første dage er kyllingemødrene afskærmet for at give læ og for at kyllingerne ikke forvilder sig for langt hjemmefra. De har jo ingen høne til at kalde dem hjem. I projektet installerede jeg en ny termostat i den og fandt, at med en effekt på 450 watt og en kasse på 1 x 1 meter var der plads til ca. 400 kyllinger. Ideen blev omsat til praksis ved, at der med lokale håndværkeres hjælp blev bygget 6 kyllingemødre på 1 x 1 meter af rustfrit stål, isoleret med 50 mm rockwool og opvarmet ved hjælp af et specielt tilpasset varmeelement på 450 watt. For at forhindre kuldebroer var benene, der samtidig skilte 12

over- og underbeklædning, af træ. Systemet er godt. Nemt at rengøre. God reflektorvirkning, hvilket betyder, at kyllingernes egenvarme allerede efter få dage nedsætter energiforbruget. For at undgå træk er kasserne de første par dage udstyret med plastikgardiner, hvor kyllingerne kan løbe mellem slidserne. Så snart det bliver for tæt, fjernes gardinerne. Af hygiejniske grunde brændes de og nye laves til næste hold. Varmen kontrolleres med et jordtermometer i midten af kassen. Erfaringen med systemet er godt og meget energibesparende: ca. 90% besparelse i forhold til griselamper. I den kolde tid, når de første hold startes kan det være et problem hvis temperaturen i rummet i for lang tid er under 10 grader, da kyllingerne bruger for meget tid under kyllingemødrene og ikke får sig rørt tilstrækkeligt. Det ideelle synes at være en rumtemperatur på 15 grader med 35 grader faldende til 20 grader over 3 uger under kyllingemødrene. Efter 4 uger er fjerdragten så veludviklet at kyllingemødrene fjernes fra huset. Udeforholdene Som nævnt under udgangshullerne overdækkes kravlegården, men et par kyllinger ryger der stadig nemt, før de får lært at undgå de sorte fugle. Træer og buske er kyllingernes foretrukne omgivelser, specielt i klart vejr og solskin. Som erstatning (ofte er det en bar mark vi har til rådighed, når husene flyttes rundt i sædskiftet) kan der være godt at anbringe grenbunker omkring huset for at give skjulesteder for rovfuglene. Erfaringen er at mindst 2 m 2 er passende pr. kylling, når vegetationen skal have en chance for at genetablere sig efter et hold opdræt på 17 uger. Vandet i pytterne smager åbenbart bedre end vandet i hanerne 13

Erfaringsformidling I projektoplægget er erfaringsformidling nævnt som en del af projektet. Det er dog ikke med i budgettet. Derfor er den livlige erfaringsformidling, der har været ikke en struktureret del af projektet, men i højere grad den almindelige udveksling af erfaringer, når bønder mødes. Af aktiviteter på området kan nævnes samarbejde med slagtekyllingeproducenter i Ø.S.A i 1998, hvor Uffe Worm var med i opstarten af slagtekyllingeproduktionen. Senere og mere væsentligt deltog Uffe Worm i bagrundsgruppen for vejledningen i opdræt af økologiske levekyllinger som Landbrugets Rådgivningscenter producerede for Brancheforeningen for Økologisk Æg- og Fjerkræ i år 2000. Også kursusoplæg af Uffe Worm på efteruddannelseskursus på Den Økologiske Landbrugsskole efteråret 2000 kan tilskrives erfaringerne fra græsrodsforskningen. Bilag 1. Brev fra Bjarne U. Thomsen vedrørende import fra Tjekkiet 2. Udskrift fra effektivitetskontrollen for høns leveret til Marianne Vanghøj: et blandet hold Hellevad/ISA Brown leveret i 1999 sammenlignet med et hold ISA Brown leveret i 1998. 3. Resultatkurve fra målinger på kyllingemødrene. 14