Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark
|
|
|
- Frederikke Henriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009 Slut: 12/ Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formål Formålet med projektet var at tilvejebringe den nødvendige viden, så der kan etableres en økologisk rugeægsproduktion i Danmark. Indhold I projektet er det blevet beskrevet, hvordan en sådan produktion kan etableres i Danmark med udgangspunkt i erfaringer fra den konventionelle produktion i Danmark og den økologiske produktion i udlandet. Beskrivelsen omfatter de forskellige praktiske aspekter i form af produktionsflow, bygningsindretning, æghåndtering m.m., samt de lovgivningsmæssige aspekter. Konklusioner Forældredyrerene til de danske slagtekyllinger opdrættes på udvalgte produktionssteder og forholdene adskiller sig derfor fra de forhold, man har slagtekyllinger under, hvilket skyldes, at de skal levere æg til rugeægsproduktionen. I rugeægsproduktionen er der fokus på specielt hygiejne, og man har en høj sanitær standard for at undgå smitte. På grund af den store appetit hos forældredyrene bruger man restriktiv fodring. Haner og høner får trimmet deres næb for at undgå fjerpilning og kannibalisme. Derudover får haner brændt deres haser på rugeriet for at undgå skader på høner. I Tyskland og Østrig har man en økologisk rugeægsproduktion, og specielt i Østrig har man investeret i nye rugeægsproduktioner med høj standard i de senere år. Man har her valgt såkaldte verandaer som udeareal, og det udgør 33 % af staldarealet. Man trimmer ikke næb, men brænder stadig haser. Man vaccinerer bl.a. forældredyrerene for Newcastle Disease, Salmonella og Gumboro Disease. Ligeledes monitorerer man for Salmonella og Mycoplasma under hele Produktionsforløbet. Størrelsen på forældredyrsbesætningerne ligger på ca dyr pr. stald. Staldarealet varierer, alt efter om man benytter etagesystem eller ej. Det vurderes, at to danske rugeægsproduktioner af forældredyr pr. stald kan blive relevant i nær fremtid for at dække efterspørgslen på danske slagtekyllinger og sikre forsynings- og smittesikkerheden. En sådan produktion vil skulle følge den konventionelle rugeægsproduktion på mange områder, så som hygiejne, prøvetagningsprogrammer og vacciner, men afvige mht. overdækket udendørsareal, brug af grovfoder og næbtrimning. Baseret på hidtidige erfaringer må det dog frarådes med et stop for at brænde haserne væk hos hanerne (dog forsøges uden i Østrig pt.). Eksempler på staldindretning ses i figur 1-3 nedenfor.
2 Figur 1. Grundplan for 2 x øko-rugeægshøner. Figur 2. Tværsnit A-A for 2 x øko-rugeægshøner.
3 Figur 3. Tværsnit B-B for 2 x øko-rugeægshøner. 4. Projektets faglige forløb 4.1. Projektforløbet De planlagte projektaktiviteter kunne desværre ikke færdiggøres og afsluttes i 2009, da projektlederen først havde orlov og derefter blev langtidssygemeldt. Dette har forsinket projektets gennemførelse med ca. 6 måneder. Siden der i september blev udpeget en ny projektleder, har h projektforløbet været planmæssigt og udbytterigt. Hvad er gennemført og hvad mangler Projektet blev oprindelig opdelt i tre faser. I følgende er status for, hvad der d er udført,, og hvad der mangler beskrevet. Hvad er udført Vi har beskrevet i fase 1 af projektett den konventionelle rugeægsproduktionen i Danmark og den økologiske produktion i udlandet. Der er blevet lagt vægt på, hvordan velfærdsmæssige problemer kan undgås, og hvordan Salmonella-infektioner kan forebygges. Ligeledes err de lovgivningsmæssige rammer for en økologiskk rugeægsproduktion beskrevet. Dette omfatter både en regulering af rugeridriften og regler for hold af økologiske høner. I fase 2 er der indhentett bygningsbeskrivelser fraa udlandet, Østrig, samt produktionsflow og æghåndtering. Derudover er der udformet forslag og skitser til bygningsindretning, produktionsflow og et groft økonomisk overslag for en dansk økologiskk rugeægsproduktion. Fase 3 indeholder afholdelse af en temadag t denn 31. marts 2011 med titlen Økologisk rugeægsproduktion og mulighedernee heri. På temadagen vil projektets resultater r blive præsenteret og formidlet til økologiske fjerkræproducenter og andre interesserede. Der vil v blive lejlighed til at udveksle praktiske erfaringer og ideer til denne nye produktionsform i Danmark. Programmet for temadagen ses på Udbyttet af projektet Projektet har indsamlet en stor del af den fagligee viden og de praktiske erfaringer, der er nødvendig for
4 en rugeægsproduktion i Danmark, og har udmøntet sig i et konkret forslag til etablering af en økologisk rugeægsproduktion. Dette forslag er klar til at blive præsenteret for fjerkræbranchen og økologerne på en temadag, der afholdes i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og Økologisk Landsforening. Ligeledes har vi skabt kontakter med udenlandske firmaer og producenter, der med stor velvillighed har delt deres viden med os. Sidst men ikke mindst har vi samlet branchen til flere møder og temadage, hvor der er blevet taget hul på problemstillinger og arbejdet på at finde løsninger. Ved afslutningen af dette projekt ses der langt mere positivt på en økologisk rugeægsproduktion i Danmark end ved projektets start. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Projektets resultater præsenteres på en temadag den 31. marts 2011, som følges op med artikler i Økologisk Jordbrug og Dansk Erhvervsfjerkræ. Den samlede rapport for projektet vil blive gjort tilgængelig på Videncentret For Landbrugs hjemmeside. 6. Projektansvarlig Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Tidligere: Ninna Pedersen og Simon Bahrndorff. Nuværende: Palle Vinstrup. Tlf , [email protected] Bemærkninger til regnskabet
5
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!
Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10
Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ [email protected] Mobil: +45 27 24 56 91 Danske Æg s formål Danske Æg s formål
REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi
Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet
FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer
Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i 2013 Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer Bekendtgørelse om bekæmpelse af Salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil Denne
ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter
KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til
Udsætning af fasaner. vfl.dk
Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ [email protected] Mobil: +45 27 24 56 91 Dansk ægproduktion en god historie Dansk
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES
Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Gødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
NYT VEDRØRENDE BYGGERI & BRANDKRAV
NYT VEDRØRENDE BYGGERI & BRANDKRAV Temadag den 11. december 2017 v/palle Vinstup Seneste byggerier 2017/2018 2 stalde til slagtekyllinger (hhv. ca. 3.000 og 2.500 m 2 ) Panel i væg og tag - udvendige spær
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne
Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter
Produktion af økologiske æg
Produktion af økologiske æg Forbrugerne efterspørger stadig flere økologiske varer, og for de økologiske ægproducenter har dette betydet en stor fremgang i produktionen indenfor de seneste år. Forbruget
Landbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet
Landbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet 15. november 2011 Vejledning vedrørende skabelon for Projektbeskrivelse for 2013 projekt Der bedes udfyldt og indsendt en skabelon for hvert projekt.
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Slikbaljer, -spande og -sten
Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet
Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
ØKOLOGISK ÆGPRODUKTION REGLER, PRODUKTIONSSYSTEMER FODRING OG PASNING, GENERELT
Mobile staldsystemer, Hegnsholt og ØL 9. aug. 2018 Niels Finn Johansen SEGES, Økologi ØKOLOGISK ÆGPRODUKTION REGLER, PRODUKTIONSSYSTEMER FODRING OG PASNING, GENERELT PRODUKTIONSFORMER, KONSUMÆG MARKEDSANDELE,
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.
Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også
Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3
Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens
Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål
FLOWET AF RECIRKULEREDE NÆRINGSSTOFFER I DANMARK -Mængder, veje og frem6d? V. Sune Aagot Sckerl Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål Agenda Hvem og hvad er BGORJ?
GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009
BILAG 1 GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 1. Hygiejneforordningen 852/2004 ændret ved forordning 1019/2008. Konsolideret
Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ [email protected] Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
Slikbaljer, -spande og -sten
Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande til kvæg Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at
Billeder og indtryk fra Fjerkrækongres 2010 den 2. og 3. februar
Billeder og indtryk fra Fjerkrækongres 2010 den 2. og 3. februar Af Charlotte Frantzen Bjerg og Jette Søholm Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fjerkræ Charlotte Frantzen Bjerg Jette Søholm
Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion
fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
