FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
|
|
|
- Arthur Vestergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
2 ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns 2...
3 OVERORDNEDE REGLER Bekendtgørelse af dyreværnsloven 2 Enhver der holder dyr, skal sørge for at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 10 beskyttes mod rovdyr og smitterisici 3...
4 ØKOLOGIREGLER - FLOKSTØRRELSER Slagte- eller levekyllinger stk. Perlehøns stk. Berberi- eller pekingænder (hun) stk Berberi- eller pekingænder (han) stk Andre ænder stk. Kapuner, gæs eller kalkuner stk. 4...
5 AREALKRAV FOR SLAGTEFJERKRÆ, INDE I faste huse: 10 dyr / m2, dog max 21 kg / m2 I mobile huse: 16 dyr / m2, dog max 30 kg /m2 Under 150m2 og flyttes mellem hvert hold 5...
6 AREALKRAV FOR SLAGTEFJERKRÆ, UDE Slagtekyllinger 4 m2 Perlehøns 7 m2 Ænder 4,5 m2 Kalkuner 10 m2 Gæs 15 m2 Fjerkræ i mobile huse 2,5 m2 6...
7 KRAV TIL UDEAREAL OG UDGANGSHULLER Udearealet skal være på mindst 4 m2 pr. kylling. Tomgangsperiode for udeareal på min. 21 dage mellem 2 rotationer. Adgang til udearealet skal ske gennem adgangshuller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m2 staldareal. Adgang til verandaen skal ske gennem 1,5 m adgangshuller pr. 100 m2 nettoareal. 7...
8 AREALKRAV UDE, SVØMMEFUGLE Svømmefugle skal have adgang til badevand NB: AI-regler vandhuller skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til dem 8...
9 REGLER FOR ØKOLOGISK SLAGTEKYLLINGEPRODUKTION (1) Max. belægningsgrad på 10 dyr / 21 kg/m2 Max m2 pr. hus max pr. flok Max. dagl. tilvækst 35 g / dag Slutvægt på 2150 g kræver en opvækstperiode på ( )/35 = Slagtealder på mindst 60 dage I mindst 1/3 af levetiden skal fjerkræ have adgang til udeareal dækket af vegetation + læ-mulighed 9...
10 REGLER FOR ØKOLOGISK SLAGTEKYLLINGEPRODUKTION (2) Max 1,2% døde pr. måned, ingen fjerpilning 95 % af foderet skal være økologisk Mindst 20% af foderet skal være fra egen ejendom eller region (DK) Der skal anvendes grovfoder Ingen fiskemel, ingen GMO 10...
11 LANGSOMT VOKSENDE RACER Kyllinger: ikke over 35 g pr dag Kalkuner: ikke over 90 g pr dag Ikke-økologiske kyllinger af langsomt voksende racer kan slagtes efter omlægningstid på 70 dage Økologiske kyllinger af langsomt voksende racer slagtes ofte ved 60 dage 11...
12 MINDSTE SLAGTEALDER VED IKKE- LANGSOMT VOKSENDE RACER Slagtekyllinger 81 dage Perlehøns 94 dage Pekingænder 49 dage Moskusænder og berberiænder (hundyr) 70 dage Moskusænder og berberiænder (handyr) 84 dage Gråænder 92 dage 12...
13 TEMPERATUR-ANBEFALINGER Kyllinger 1-7 dage start ved 35 0 C, sænkes gradvist til 31 0 C 7 dage slagt 31 0 C, reguleres ned med ½-1 0 C om dagen til ca 20 0 C Pekingænder 1-2 dage 30 0 C 3-7 dage 30 0 C, faldende til 28 0 C 8-14 dage 26 0 C, faldende til 20 0 C 15 dage til slagtning 18 0 C Berberiænder 2 0 C højere end pekingænder Gæs startes ved 35 0 C, sænkes 1 0 C dagligt 3 dage, derefter 2 0 C pr døgn til 2. leveuge 13...
14 FODRING AF SMÅ FLOKKE Startfoder Voksefoder Evt tilsætning af hvede / andet korn Grovfoder NB Silokapacitet til forskellige fodertyper eller køb foder i sække NB Pillestørrelser, pelletcross til daggamle NB Grovfoderlager 14...
15 FODERNORMER, ANBEFALINGER Slagtekyllinger Energi start ca 12 MJ OE, voksefoder ca 11,5 MJ OE pr kg foder Protein start ca 21%, vokse ca 18 % Ænder Energi 10 til 13 MJ OE pr kg foder Råprotein 17 % i startfoder, voksefoder 12,3 % Gæs Energi 12 MJ OE pr kg foder Råprotein 18,3% leveuge, voksefoder 15% Hvede eller havre i græsningssæsonen 15...
16 GENERELLE SYGDOMSMÆSSIGE RISICI Høns og kyllinger Luftbårne virusinfektioner som IB, TRT, ILT Parasitter orm, blodmider, coccidier Bakterier E coli, stafylokokker, rødsyge m fl Ænder Virusinfektioner Duck virus enteritis, Duck virus hepatitis Gæs Virusinfektioner Derszy s disease (gåsehepatitis), vaccinér forældredyr Parasitter (nyre)coccidiose juli 2016
17 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN juli 2016
SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS
Økologisk Rådgivning, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø 15. November 2016 Susanne Kabell, dyrlæge, phd Økologi, Fjerkræ SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS OVERORDNEDE REGLER Bekendtgørelse
REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk
Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
21. Generelt om økologisk husdyrhold
21. Generelt om økologisk husdyrhold 21.1 Generelle principper i økologisk husdyrhold Når du har en økologisk bedrift, skal dit husdyrhold være økologisk. Hele din bedrift, også dyrene, skal være begyndt
Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi
Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.
Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!
AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner
Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Dødelighed hos høns, % af indsatte
Dødelighed hos høns, % af indsatte 2008 2009 2010 2011 2012 Bur 5,0 4,9 4,4 3,6 3,9 Skrab 11,2 9,1 6,6 6,6 6,4 Friland 10,3 10,6 9,7 9,0 5,5 Øko brun 9,3 10,2 8,7 10,1 9,0 Øko hvid 7,9 8,8 8,5 2... 15.
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: [email protected] Næringsstofindhold
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne
Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,
Udsætning af fasaner. vfl.dk
Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park
ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter
KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til
Driftsvejledning om Produktion af Langsomt Voksende Slagtekyllinger
Driftsvejledning om Produktion af Langsomt Voksende Slagtekyllinger Maja Bakke, Toke Munk Schou og Jette Søholm Petersen, SEGES Januar 2019 1 Forord Denne driftsvejledning er lavet til landmænd, der går
8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Produktion af økologiske æg
Produktion af økologiske æg Forbrugerne efterspørger stadig flere økologiske varer, og for de økologiske ægproducenter har dette betydet en stor fremgang i produktionen indenfor de seneste år. Forbruget
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1
Udkast Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1 I medfør af 4 og 5, 13, stk. 2, 14, stk. 1 og 2, 15, 16, stk. 2, 30, stk. 1, 61, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15.
- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES
Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød
Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ
Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ Oktober 2014 (Korrigeret november 2014) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ nedsat i
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Business Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG
KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere
ATTRAKTIVE HØNSEGÅRDE TIL HØNS OG KYLLINGER
ATTRAKTIVE HØNSEGÅRDE TIL HØNS OG KYLLINGER Janne Beck Klausen, Axel Månsson Øko Ægget ApS. og Niels Finn Johansen, SEGES Økologi Innovation Økologikongres 2017 REGLER for hønsegårde Økologiregler Skal
ØKOLOGISK ÆGPRODUKTION REGLER, PRODUKTIONSSYSTEMER FODRING OG PASNING, GENERELT
Mobile staldsystemer, Hegnsholt og ØL 9. aug. 2018 Niels Finn Johansen SEGES, Økologi ØKOLOGISK ÆGPRODUKTION REGLER, PRODUKTIONSSYSTEMER FODRING OG PASNING, GENERELT PRODUKTIONSFORMER, KONSUMÆG MARKEDSANDELE,
Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza
Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også
Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)
BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Sådan fodrer man sine dyr
Sådan fodrer man sine dyr 11. udgave Side 2 Indholdsfortegnelse Fjerkræ... 4 Høns... 5 Kalkuner... 6 Ænder og gæs... 6 Perlehøns... 6 Vildtfugle... 7 Duer... 7 Kaniner... 8 Får og geder... 8 Heste... 10
Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Kontrol af dyrevelfærd
Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017
Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger [email protected], Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder
Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark
Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009
31. Økologisk hjortehold
31. Økologisk hjortehold I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af hjortedyr på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår de krav og retningslinjer til fodring, udeforhold og afgræsning,
Modul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk