Bordfræser Fig. 1 Fræser Anvendelse Fræsemaskinen er en af de mest alsidige træbearbejdningsmaskiner, der fortsat anvendes til mange forskelligartede arbejdsprocesser på såvel møbel- som bygningssnedkerier. Ved større produktionsserier udføres dog mange fræseoperationer på specialmaskiner. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 1 af 17
De arbejdsopgaver, der hovedsagelig foretages på fræsemaskinen, kan deles op på følgende fire arbejdsområder: notning, falsning, lige- og profilfræsning samt tapning. Hvert arbejdsområde indeholder mange forskellige varianter. Opbygning Ved fræsemaskinen, der omtales i det følgende, forstås en bordfræsemaskine, hvor den lodrette, i højden stilbare og roterende spindel stikker op over bordet. Enkelte fræsemaskiners konstruktion medfører, at det er fræsebordet, der er stilbart, og spindlen der står fast. Højdeindstillingen sker som regel ved hjælp af et håndhjul og kan finindstilles med stor nøjagtighed og derefter blokeres. Fastspænding af spindlen, som er udskiftelig, foregår som regel ved, at spindlens nederste del er konisk afdrejet modsvarende et konisk hul i spindelakslen. Spindlen fastskrues med en omløbsmøtrik med to gevindstigninger og presses samtidig centrerende på plads i den koniske udboring. Eksempler på spindler Spindlen, fræserværktøjet opspændes på, har som regel en diameter på 30 mm og findes i forskellige udformninger. Fig. 2 Standardspindel Fig. 3 Ekstra lang spindel Fig. 4 Tapspindel med kutter (underløber) Længden på spindlerne kan variere. Ved spindler med en arbejdshøjde på over 200 mm skal der anvendes støtteleje. Fig. 5 Spindel med støtteleje Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 2 af 17
Udskiftning af spindlen skal foretages med stor omhu. Er der snavs eller andre urenheder på såvel den koniske del af spindlen som i den koniske udboring, kan det medføre, at spindlen spændes skævt og kommer til at slingre (slå). Udsvinget på en spindel med opspændt værktøj må ikke overstige 0,2 mm. En fræsespindel kan trækkes skæv pga. uplane mellemringe eller snavs imellem spændefladerne. Undlades brugen af støtteleje, kan det resultere i, at der ved en lille uligevægt opstår så store svingninger i spindlen, at den bøjer sig og/eller brækker, hvorved der opstår stor farerisiko for operatøren. Husk! Anbring altid værktøjet så tæt på spindellejet som muligt. Ved enkelte fræsemaskiner er spindlen svingbar og kan indstilles og blokeres i vinkler fra 0-45º. Fig. 8 Fræser med svingbar spindel Remskiver/transmission Til regulering af spindelomdrejninger er der monteret remskiver i forskellige størrelser på motor og spindelaksel. Fig. 9 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 3 af 17
Fræseland Det stilbare fræseland er standardudstyr. Landet er påmonteret stuts for udsugning. Landets to anlæg er indstillelige - uafhængig af hinanden. Fig. 10 Stilbart fræseland Ved bearbejdninger, hvor fræseværktøjet fjerner materialer i hele bredden, må udføringslandet indstilles herefter, så støtten af emnet fortsat bevares ved udføringslandet. Fig. 11 Korrekt indstillet og afskærmet fræser, svarende til beskrivelsen ovenover Såvel af hensyn til risikomomentet som de bearbejdede emners overflade skal der i så vid udstrækning som muligt anvendes lodrette og vandrette trykfødder, der samtidig med, at de yder beskyttelse, bevirker, at emnernes fremføring kan ske vibrationsfrit. Det stilbare fræselands to anlæg skal (efter indstilling af arbejdsdybde) stilles så tæt på værktøjet som muligt (lille åbning). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 4 af 17
Fig. 12 Anlægshalvdelene tæt til værktøjet Anlægshalvdelene kan også forenes - enten med en krydsfinerplade eller med et vinkelland spændt fast mellem disse Afbrudt fræsning Fig. 16 Indsætning ved endetræsnotning af lange emner Fig. 17 Indsætning ved korte emner Afbrudt fræsning på fri hånd må aldrig finde sted. Det kan dog udføres ved hjælp af anviste hjælpeforanstaltninger med en vis begrænsning i arbejdsdybde. Smalle, korte emner kan sikkert og uden tilridsning bearbejdes med indsatslæren. Længere emner bearbejdes mod et forlænget anlæg med stoppeklods. Fig. 18 Forlænget anlæg med led Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 5 af 17
Fig. 19 Indsætningslære for korte emner Tappefræsemaskine Fig. 20 Tapfræser Fig. 21 Tapslæde Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 6 af 17
Tap Fig. 22 Slids Nogle enkeltspindlede fræsemaskiner har påbygget eller kan påbygges rullebord beregnet til tapning, slidsning og anden endeprofilering. I modsætning til en fræsemaskine påmonteret en almindelig tapslæde er denne særlig egnet til lange og kraftige emner. Når rullebordet er afmonteret, kan maskinen anvendes som almindelig bordfræsemaskine. Tapslæden fås som ekstra udstyr til fræseren. Den bruges, hvor man ikke har tappemaskine eller fræser med påbygget rullebord, til at udføre tappe- og slidsearbejde. Ved udførelsen af dette arbejde spændes arbejdsstykket fast i tapslæden, og denne føres med arbejdsstykket forbi det roterende værktøj. Fig. 23 Tapslæde med fastspænding af emnet ved hjælp af håndbetjening Fig. 24 Tapslæde med fastspænding af emnet ved hjælp af trykluft Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 7 af 17
Den løse tapslæde fastspændes på fræserens arbejdsbord, og fastspænding af emnet og fremføring af tapslæden kan enten foregå ved håndbetjening eller ved hjælp af trykluft. Ved såvel slidsning som tapning skal der på tapslædens anlægskant fastskrues en træliste, der rager så langt frem, at værktøjet bearbejder listen nøjagtig på samme måde, som emnet skal bearbejdes. Listen giver herved emnet den fornødne støtte ved bearbejdningsstedet, så der ikke opstår oprifter mv., hvor værktøjet gennembryder træet. Hjælpe- og beskyttelsesanordninger Til fræsemaskinen fås flere forskellige hjælpe og beskyttelsesanordninger, f.eks. anløbsringe og beskyttelsesskærme m.m. Ved benyttelse af fremtræksapparatet skal trykket på emnet afpasses efter størrelsen og dybden af udfræsningen: stor udfræsning - stort tryk. Endvidere skal apparatet trække skråt imod anlægget. Fig. 26 Brugen af fremtræk mod land Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 8 af 17
Ved fræsning mod bagland må håndfremføring ikke benyttes. Her er brugen af fremføringsapparatet nødvendigt. Fig. 27 Fremtræk, der trækker mod bagland Ved håndfremføring bør anvendes tilholderhåndtag. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 9 af 17
Arbejdsfunktioner ved fræsemaskinen Samtlige funktioner udføres med faste, profiludstøbte fræsehoveder, spændbakker eller firkantet kutter efter skabelon eller modanslag. Til fræsning af emner af ulige facon anvendes skabeloner med tilsvarende facon. Skabelonerne kan udføres på forskellige måder, men skal under alle omstændigheder være tunge og stabile, så der kan opnås en rolig og jævn fremføring. Som materialer kan anvendes f.eks. krydsfiner limet sammen, så det danner en spærret konstruktion, der ikke forandrer sig. F.eks. af to lag 8-9 mm med et mellemlæg af 4 mm krydsfiner. Til fastholdelse af emnerne kan anvendes stifter eller forskellige spændanordninger afhængig af emnet, der skal bearbejdes. Ved bearbejdningen ligger skabelonen an mod spændbakkernes kuglering. Fig. 31 Eller mod en fast anslagsring. Fig. 32 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 10 af 17
I nogle tilfælde tjener arbejdstrykkets kant som anlægskant mod kugleringen eller det faste anslag. I så vid udstrækning, som det er praktisk muligt, skal bearbejdningen foregå som underfræsning - altså med jernene under skabelonen og støttepunktet over jernene, således at disse er dækket under bearbejdningen. Fig. 33 Risikoen for, at operatørens fingre kan komme i berøring med værktøjet, formindskes ganske betydeligt ved denne fremgangsmåde. Ved retlinet fræsning kan fræserens land danne anslag for emnet og være bestemmende for bearbejdningsdybden. Fig. 34 De udfræsede profiler kan varieres på utallige måder, men grundformerne, hvorfra de varieres og sammensættes, består af fire forskellige profiler. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 11 af 17
Fig. 35 Fig. 36 Kontrakehling Det modsvarende profil hertil benævnes en kontrakehling. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 12 af 17
Fig. 37 Forskellige profiler og deres benævnelser Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 13 af 17
Falsning En fals er som regel en vinkelret åbning, der danner anslag eller befæstelsessted for et modsvarende arbejdsstykke. Fig. 38 Ved falsning af lige emner med faste, udstøbte fræsehoveder føres arbejdsstykket mod et anslag (land). Ved falsning af buede emner kan spændbakker med kuglering anvendes, hvor kugleringen så virker som anslag. Fig. 39 Notning Noter anvendes almindeligvis i forbindelse med en modsvarende nottap eller med en løs fjeder, som derved virker som en samlingsmetode mellem to emner. Fig. 40 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 14 af 17
Ved notning kan anslagene forenes, så emnet også støttes i værktøjsåbningen. Fig. 41 Notning foregår hurtigt og sikkert med anvendelse af fremtræksapparat. Fig. 42 Sikkerhed Bordfræsemaskiner til træbearbejdning Bordfræsemaskiner skal være indrettet og bruges forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om tekniske hjælpemidler. Brugsanvisning Ved enhver levering (salg, udlejning og udlån) skal der medfølge skriftlige anvisninger på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse. Bordfræsemaskiner skal sikres således: At personer så vidt muligt ikke kan komme i berøring med roterende værktøjer og spindel. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 15 af 17
At emnerne kan fremføres sikkert ved alle forekommende fræsearbejder. At værktøj, værktøjsdele, emner eller dele deraf så vidt muligt ikke kan udslynges til fare for sikkerheden. At værktøj kan opspændes farefrit. At faren ved utilsigtet omstilling til højere hastigheder er imødegået. At farligt efterløb ved værktøj og spindel er imødegået. Ved arbejde langs anlæg eller land skal spindel og værktøj være afskærmet med beskyttelseshætte bag landet og med trykfod, trykfødder eller fremføringsapparat foran landet. Ved arbejde uden anlæg eller land skal spindel og værktøj være afskærmet med beskyttelsesring og dækning af den ikke arbejdende del af fræseren. Er kutteren firkantet, skal jernene være lukket i bagkanten. Spændbakker skal være forsynet med tappe, der sikrer, at jernene ikke kan slynges ud. Ved jernets bagkant bør altid være mindst 12 mm gods tilbage. Fig. 43 Bordfræsere med 2 eller flere hastigheder skal være forsynet med en anordning, som forhindrer utilsigtet omkobling til højere hastighed end den, fræseværktøjet er beregnet til. Fig. 44 Kontakt, hvor det er nødvendigt at trykke knappen A ind for at skifte fra hastighed I til II. Hvis ændring af hastigheden skal foretages ved omlægning af rem, skal der på maskinen findes en tabel, der angiver spindlens omdrejningstal ved remmens forskellige stillinger. Hver bordfræsemaskine skal have spændingsfaldsudløser, som forhindrer, at den utilsigtet går i gang efter spændingsfald eller strømsvigt. Indkobling skal ske i nærheden af startindretningen. Start- og stopindretning skal være let tilgængelig. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 16 af 17
Startindretningen skal være sikret mod utilsigtet påvirkning. Det kan ske ved: At startknap er forsinket, overdækket eller forsynet med krave. At drejeafbryder er forsynet med krave, medmindre konstruktion eller placering hindrer utilsigtet påvirkning. Bordfræsemaskiner skal være forsynet med bremse, hvis spindlen ikke standser senest 10 sekunder efter, at der er afbrudt for maskinen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Bordfræser, side 17 af 17