Udviklingsplan Fagcenter for Socialpsykiatri

Udviklingsplan Fagcenter for Socialpsykiatri 2016-2020

Indhold VELKOMMEN TIL FAGCENTER FOR SOCIALPSYKIATRIS UDVIKLINGSPLAN 3 FAGCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI I ORGANISATIONEN 4 DET FAGLIGE PARADIGME I FAGCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI 6 Recovery 6 Det systemiske perspektiv 7 Handlekraft og samhørighed 8 01 BORGERE SOM AKTØRER 10 Samarbejde med borgeren 11 Peer to peer 12 Netværk 13 Frivillige 15 02 FLEKSIBLE TILBUDSLEVERANCER 17 Øget kompleksitet 18 Rehabiliterende tilgange 18 Fleksibel organisering 21 03 UDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE PÅ TVÆRS 24 Beskæftigelse og uddannelse 25 Dagtilbud 25 Fritidstilbud 27 04 VIDENSKULTUR OG SAMMENHÆNGSKRAFT 29 Forskning og evidens 30 Enhed for kompetence og læring 31 05 TEKNOLOGI 33 Teknologien som samarbejdspartner 34 TUSIND TAK..! 36

Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I dine hænder holder du lige nu Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2020. Formålet med denne Udviklingsplan er at sikre kvaliteten i vores indsats over for borgere med behov for socialpsykiatrisk støtte. For at kunne gøre dette har vi skabt Udviklingsplanen, der skal fungere som et styringsredskab, som skal hjælpe medarbejdere i hele organisationen med at navigere mod de samme indsatsmål. Udviklingsplanen viser Fagcenter for Socialpsykiatris retning og danner et overblik over de indsatsområder, som vi fokuserer på, imens vi bevæger os imod 2020. Udviklingsplanens vej fra idé til endeligt produkt har været lang, og mange flittige hænder har arbejdet på den. Fordi Udviklingsplanen skal være et overordnet styringsredskab i Fagcenter for Socialpsykiatri, har det været vigtigt, at den blev skrevet og kvalificeret af dem, der skal bruge den nemlig medarbejderne. Derfor har alle de forskellige områder i socialpsykiatrien bidraget til den endelige Udviklingsplan, og planen er under tilblivelsen løbende blevet kvalificeret af medarbejderrepræsentanter og den samlede ledergruppe. Den endelige Udviklingsplan er således resultatet af et tæt samarbejde mellem medarbejderne og ledelsen hos Fagcenter for Socialpsykiatri. Her i Udviklingsplanen finder du en beskrivelse af fagcentret i organisationen samt en beskrivelse af det faglige paradigme, som Fagcenter for Socialpsykiatri tager afsæt i. Endeligt følger fem indsatsområder, som er styrende i vores organisation frem mod 2020. Vi håber, du vil tage godt i mod den! 3

Fagcenter for Socialpsykiatri i organisationen Fagcenter for Socialpsykiatri er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune. Vi har en fælles vision i forvaltningen, som vi alle styrer mod frem til 2020: VI VIL SKABE FREMTIDENS VELFÆRD Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på. Vi vil finde nye veje til at sætte ressourcer i spil og til at fremme borgernes selvstændige liv. Vi dyrker samarbejdsrelationer præget af nærvær, ansvarlighed og respekt. Vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgeren. I tillæg til vores vision er der formuleret en klar mission, som netop beskriver kerneopgaven i vores arbejde: Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk. Ældre- og Handicapforvaltningen er en stor organisation, der skal favne bredt. Forvaltningen er inddelt i forskellige specialer, og Fagcenter for Socialpsykiatri er netop et speciale. Derfor er det afgørende, at vi får omsat den fælles vision og mission til at være målrettet og brugbar i vores organisation. Målet med denne udviklingsplan er således at vise, hvordan visionen og missionen gør sig ud i vores praksis i Fagcenter for Socialpsykiatri. I vores udviklingsplan har vi derfor haft Vision 2020 og den dertilhørende mission som en overordnet styrepind, men det er ikke det eneste, vi har skullet styre efter. I forvaltningen er der formuleret fire overordnede strategier til at kunne løfte vores kerneopgave vores mission. Det drejer sig om de fire strategier: Handlekraftig organisation henviser til, at vi skal kunne tage hurtige og meningsfulde beslutninger. Den indeholder et ønske om at være en fleksibel organisation, som søger mod både interne og eksterne samarbejdspartnere. Samskabelse med samskabelse pointeres vigtigheden af, at vi har brug for samarbejdsparter for at kunne løse vores kerneopgave. Vi skal samskabe og samarbejde selvfølgelig med borgeren, men også med pårørende, frivillige, netværk, det omgivende lokalmiljø samt andre sektorer. Rehabilitering vi vil med den rehabiliterende tilgang yde situationsbestemt hjælp, som sikrer, at vi udvikler og vedligeholder færdigheder og relationer, der 4

giver den enkelte mulighed for at være aktiv og deltagende. Velfærdsinnovation med denne strategi påpeges vigtigheden af, at vi udvikler og tager nye redskaber i brug i samarbejde med borgeren, så der skabes øget mulighed for en selvstændig tilværelse (Aalborg Kommune 2015) Med afsæt i disse strategier skal vi i Fagcenter for Socialpsykiatri skabe fremtidens velfærd for borgere med sindslidelser. Ud fra disse overordnede retningslinjer arbejdes der lokalt i Handicapafdelingen med en Udvikling og Omstillingsplan (Handleplan 2014-2017), som fokuserer på de udfordringer, vi står overfor i Handicapafdelingen med færre ressourcer og øget kompleksitet. Ud fra ovenstående værdier og strategier har man beskrevet seks temaer, som der skal rettes særligt fokus på i årene 2014-2017, så vi sikrer, at vores organisation udvikles og kvalificeres uden at budgettet sprænges. Disse seks temaer spiller selvfølgelig også ind, når vi tænker udvikling i Fagcenter for Socialpsykiatri. For at sikre at vi i Fagcenter for Socialpsykiatri kan løfte Forvaltningens kerneopgave, har vi valgt at udarbejde Udviklingsplanen 2020. Planen skal således sikre en rød tråd mellem vores praksis og de overordnede retningslinjer det vil sige, at formålet er, at den beskriver den måde, vi i fagcentret arbejder med værdierne på. Gennem en åben og inkluderende proces har vi dykket ned i Fagcenter for Socialpsykiatris arbejdsområder i vores søgen på potentiel udvikling i vores organisation. Dette arbejde er endeligt kogt ned til fem vigtige indsatsområder: De fem indsatsområder er: Borgere som aktører Fleksible tilbudsleverancer Udvikling og beskæftigelse på tværs Videnskultur og sammenhængskraft Teknologi Vores fem indsatsområder vil således danne grundlag for, hvordan socialpsykiatrien skal udvikle sig frem mod år 2020, så vi kan leve op til den overordnede vision og mission. 5

Det faglige paradigme i Fagcenter for Socialpsykiatri Som det fremgår ovenfor, har vi i Fagcenter for Socialpsykiatri en række overordnede retningslinjer, der skal afspejles i vores arbejde. Derudover har vi et fagligt teoretisk fundament, som er særegent for Socialpsykiatrien. Fundamentet består af det recovery- orienterede rehabiliterende perspektiv og den systemiske tilgang, der underbygger hinanden i Socialpsykiatriens teoretiske grundlag. RECOVERY I Fagcenter I Fagcenter for Socialpsykiatri er vi overbeviste om, at man som borger med en sindslidelse har mulighed for at komme sig og komme videre i livet. Derfor er det stadig den recovery-orienterede rehabilitering, som udgør vores fundament i Fagcenter for Socialpsykiatri, og altså det vi praktiserer i mødet med borgeren - ligesom det har været de sidste år jf. tidligere udviklingsplan. Recovery gør op med en kronisk forståelse af sindslidelser og ser mod en forståelse, hvor målet er social eller fuldstændig recovery. Det vil sige, at borgeren enten lærer at leve med sin sindslidelse på en måde, som ikke griber invaliderende ind i hans liv eller at han fungerer uden medicin eller socialpsykiatrisk støtte. Recovery er på denne måde ikke nødvendigvis ensbetydende med, at borgeren kommer sig helt over sin sindslidelse, men nærmere et spørgsmål om, at borgeren finder en ny mening i livet. En ofte anvendt definition af recovery er formuleret af professor William Anthony der beskriver recovery som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og konstruktivt liv, selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. At komme sig indebærer udvikling af ny mening og formål i ens liv mens man vokser ud over den psykiske sygdoms katastrofale følger (Topor, 2005; Jensen, 2002). William Anthonys forståelse af recovery viser, at recovery er et håbefuldt perspektiv med fokus på et ønskværdigt liv i stedet for på sindslidelsens symptomer. Det er altså en forudsætning, at borgeren italesætter et håb, som kan handles efter og arbejdes mod. Et fokus på håb lader borgeren blive ansvarlig for sine handlinger (Ladefoged, 2014; Topor, 2005; Wilken & Hollander, 2008). I Fagcenter for Socialpsykiatri betyder dette, at der arbejdes med borgerens håb for at komme sig helt eller delvist over sin sindslidelse. Og i tilfælde, hvor der er tale om en delvis recovery, skal der være fokus på at hjælpe borgerne med de begrænsninger, som sindslidelsen sætter. Recovery er derfor ikke en forudsigelig proces, der er uden udfordringer. Håb kan skifte eller forsvinde, hvorfor livet kan synes håbløst, indtil nye håb italesættes. Nogle recoveryprocesser kan derfor vare måneder, andre årtier (Ladefoged, 2014; Topor, 2005, s. 32-34; Wilken & Hollander, 2008). Med denne uforudsigelighed for borgeren bliver den rehabiliterende indsats, som medarbejderne i Fagcenter for 6

Socialpsykiatri kan tilbyde borgeren, betydningsfuld. Medarbejdernes opgave er at støtte borgerens håb og i andre tilfælde hjælpe med at italesætte håbet og altid insistere på, at borgerens tilstand kan ændres, og at borgeren kan komme sig. For borgeren er det vigtigt at få tilbudt en recovery-orienteret rehabiliterende indsats. Den rehabiliterende indsats er, som nævnt, medarbejderens indsats i borgerens recoveryproces. Rehabilitering forstås derfor som en samarbejdsproces mellem borger, netværk og medarbejdere, hvor formålet er, at den sindslidende borger opnår et meningsfyldt liv - på trods af risikoen for begrænsninger (Hvidbog om rehabilitering). Selvom recoveryprocessen her er defineret som en dybt personlig proces, så betyder det langt fra, at man klarer den på egen hånd. Flere beskriver, at man ikke kan komme sig alene, og at det sociale samspil ofte er af afgørende betydning i en recoveryproces. Det er derfor vigtigt at bemærke, at rehabilitering netop er en samarbejdsproces, hvor der fokuseres på borgerens hele livssituation. Det vil sige, at vi som medarbejdere i socialpsykiatrien er en form for partner eller sparringspart i borgerens proces, hvor der sættes fokus på meget andet end blot den sindslidelse, som borgeren har. I arbejdet med borgerne er vi optagede af og nysgerrige på omgivelserne og de relationer, som mennesket indgår i. Det skyldes, at vi i Fagcentret for Socialpsykiatri har et systemisk blik på verden. DET SYSTEMISKE PERSPEKTIV Vi er i Fagcenter for Socialpsykiatri af den overbevisning, at alting er forbundet. At enhver del i verden er en del af en større helhed. Det betyder, at alle mennesker er en del af en større sammenhæng en sammenhæng som mennesker både påvirker og påvirkes af. En af grundtankerne i den systemiske tilgang er, at på grund af delenes forbundenhed giver det ikke mening at studere enkeltdelene for sig. Helheden er mere og andet end summen af enkeltdelene. Derfor må man studere helheden for at få en forståelse for de enkelte dele. Det vil sige, at vi for at opnå en bedre forståelse af borgeren inddrager og er nysgerrige på de relationer, som borgeren indgår i både private og professionelle relationer. At forstå borgeren isoleret giver ikke en ordentlig fornemmelse for borgerens livssituation. I den systemiske tilgang tages der således afstand fra det individcentrerede fokus for i stedet at fokusere på menneskelige systemer de sociale grupperinger, som mennesker indgår i. (Mosgaard 2003). Vi medarbejdere i socialpsykiatrien er også en del af systemet, som påvirker og påvirkes. Det er ikke muligt at være uden for der findes ingen tilskuerpladser. (Larsen 2000) Inden for det systemiske perspektiv er der også en grundantagelse om, at vi alle er observatører i verden. Det vil sige, at virkeligheden ikke lader sig beskrive neutralt. Alle mennesker har deres særegne blik på verden, som er lige gyldige eller lige gode. Humberto Maturana 1 kalder dette for multivers. Multivers betyder netop, at der findes mange versioner af virkeligheden og ikke kun én (univers). Vi tolker de ting, vi ser og oplever, helt forskelligt alt efter hvem vi er og hvad vi 1 Humberto Maturama, biolog og en af stamfaderne til systemisk teori. 7

har med os. Det betyder, at intet menneske har patent på sandheden, der vil altid være et andet perspektiv også. Det er afgørende for vores måde at arbejde på. Som fagpersoner sidder vi således ikke inde med en sandhed, men vi kan tilbyde alternative perspektiver på verden, ligesom det kræver, at vi forholder os nysgerrigt og åbent over for andre måder at forstå verden på. Det gør, at vi netop bliver samarbejdspartner frem for eksperter. (Larsen 2000) Med anerkendelsen af multivers accepteres alternative og forskellige måder at opfatte verden på, hvilket er vigtigt netop i forhold til at understøtte menneskers recoveryproces: Vi udvikler os bedst i et positivt defineret miljø, hvor accept af hinanden er betydende for de distinktioner vi gør os, og som bliver afgørende medskabende for den forbindelse, der etableres mellem os og andre. (Loehr-P etersen og Jørgen Gjengedal Madsen 2004; s. 7) HANDLEKRAFT OG SAMHØRIGHED Med afsæt i den systemiske tænkning og recovery vil vi være medskabere af udvikling for det enkelte menneske. Derfor vil vi med denne nye udviklingsplan sætte yderligere fokus på handlekraft og samhørighed. Borgeren skal være direktør i eget liv og for at kunne dette, kræver det handlekraft. Denne handlekraft tror vi på styrkes ved at føle sig som en del af fællesskabet. Vi har alle brug for samhørighed dét at være en del af noget større. Når vi siger samhørighed, så tænker vi også på engagement, følelsen af gensidigt ansvar samt meningsfuldhed. Når oplevelsen af samhørighed er tilstede, er vi bedre i stand til at handle. Derfor arbejder vi i Fagcenter for Socialpsykiatri for at støtte borgere til handlekraft gennem oplevelsen af samhørighed. For at kunne arbejde med samhørighed læner vi os op ad den systemiske grundpræmis om, at alting hænger sammen med alt andet i verden. Det betyder, at vi sætter alt ind på at danne partnerskaber. Først og fremmest selvfølgelig med borgeren, men i høj grad også det omgivende samfund det er jo her, livet leves. Vi skal indgå partnerskaber med borgeren og dennes netværk for at styrke borgerens blivende relationer, så der netop er nye sparringsparter, når borgeren er klar til at slippe socialpsykiatrien. Men vi skal også indgå partnerskaber med lokalsamfundet, så det bliver attraktivt og nemmere for borgeren at blive en del af. Vi vil danne partnerskaber med andre tilbud omkring os. Det kan være tilsvarende tilbud, men det kan også være andre professionelle samarbejdspartnere, da det netop giver mulighed for at arbejde med den hele livssituation. Vi vil styrke partnerskaber med den øvrige organisation i Aalborg Kommune, ligesom vi vil søge partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, så vi kan lære af hinanden og derved kunne give en endnu bedre rehabiliterende støtte. Ved inddragelse af flere forskellige partnerskaber i Fagcenter for Socialpsykiatri kan vi opnå et bredt samarbejde i opgaverne, hvilket kan medføre en bedre opgaveløsning. Vi vil indgå partnerskaber på borger -, institutionelt - og organisatorisk niveau for at sikre, at vi ikke lukker os om os selv, men hele tiden udfordres og udvikles i samspil med andre. Som nævnt har vi i Fagcenter for Socialpsykiatri udpeget fem indsatsområder, 8

som tilsammen vil gøre os i stand til på bedste vis at støtte borgeren til handlekraft gennem oplevelsen af samhørighed. Da vi også er en del af en større helhed, hverken kan eller ønsker vi at løse opgaven på egen hånd. At søge partnerskaber skal derfor forstås som en overordnet strategi, der gennemsyrer alle fem indsatsområder. Vi skal hele tiden søge partnerskaber, når og hvor det giver mening! KILDER Hvidbog om rehabilitering: https://www.cancer.dk/dyn/resources/file/ file/5/1855/1385432168/hvidbog_rehabilitering.pdf Jensen, P. (2002). Recovery. Videnscenter for socialpsykiatri. Ladefoged, U. (2014). Håbet er lysegrønt- et casestudie i hvordan recovery-orienteret rehabilitering skaber borgerens mulighed for at komme sig på et socialpsykiatrisk botilbud. Århus: Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Århus universitet. Larsen H. D. (red) (2000). Socialpsykiatri et systemisk perspektiv. København: Munksgaard. Loehr-Petersen J. & Gjengedal Madsen J. (2004). Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden. Macmann Berg. Mosgaard, J. (2003). De tre bølger i systemisk tænkning. Systemisk Forum, vol. 6, nr. 3. Topor, A. (2005). Fra patient til person - Hvad hjælper mennesker med svære psykiske problemer. København: Akademisk forlag. Udvikling og Omstilling af Handicapområdet - Handleplan 2014-2017 http:// handicaptilbuddene.aalborg.dk/media/1371074/godkendt-handleplan-for-handicapomraadet.pdf Vision 2020, Mission og Kerneopgave: http://vision2020.aalborg.dk/ Wilken, J., & Hollander, D. D. (2008). Rehabilitering og recovery - En integreret tilgang. (B. Nake, Ovs.) København: Akademisk Forlag. 9

0 1 Borgere som aktører I Fagcenter for Socialpsykiatri mærker vi konstant, at samfundet er i udvikling, og vi udvikler og tilpasser ligeledes vores organisation i forhold til de udfordringer, dette kan medføre. Vi ved, at vi skal se på mennesket, som en borger i samfundet med håb og drømme for sit liv for at kunne yde den optimale støtte. Det er den måde, vi i Fagcenter for Socialpsykiatri vælger at se og møde vores medborgere på, og med udgangspunkt i håb og drømme hos borgeren arbejder vi med dennes motivation til at være i verden, udvikle sig og komme sig. Dette menneskesyn reflekteres i vores vision og kerneopgave og munder ud i, at vi gennem recovery-orienterede indsatser skal støtte borgeren til at få oplevelsen af handlekraft og selvstændighed gennem samhørighed med verden, således at borgeren bliver direktør i eget liv. Vi ved fra vores systemiske perspektiv, at relationer har en afgørende betydning for oplevelsen af trivsel og udvikling, og at dette er grundlaget for, at borgeren kan føle sig som en handlekraftig aktør. Derfor vil vi i Fagcenter for Socialpsykiatri have skærpet fokus på at skabe rammer, hvor bæredygtige relationer kan udvikles. Vi vil skabe muligheder for, at borgeren indgår i interessefællesskaber, der kan bane vejen ud i samfundet, da det kan være med til at give den enkelte borger en oplevelse af at være betydningsfuld og i samhørighed med det omgivende samfund. Alt dette skal naturligvis foregå i tæt samarbejde med de pårørende, borgerens netværk, foreninger, frivillige samt det øvrige samfund. Borgeren skal i samarbejde med Fagcenter for Socialpsykiatri selv fungere som tovholder på denne proces. 10

Samarbejdet med borgeren Når det kommer til vores arbejde, er borgeren den vigtigste aktør. Om vi så formulerer det som, at borgerne er eksperterne, chefen, en aktør, i fokus eller noget helt andet, handler det i bund og grund om, at vi skal have den indstilling, at det er os i Fagcenter for Socialpsykiatri, der er der for borgeren og ikke omvendt. Borgeren skal være direktør i eget liv! Vi ved, at borgerne har forskellige udfordringer og forudsætninger, og at nogle derfor kan håndtere mere medansvar og selvstændighed end andre. Vi skal i vores arbejde derfor tage udgangspunkt i den enkelte borgers ståsted, så vi sikrer den grad af deltagelse, der er muligt i den givne situation. FOKUS PÅ DEN RELATIONELLE KONTAKT Vi har i Fagcenter for Socialpsykiatri en bred forankret viden om, hvordan vi forholder os i vores relationelle arbejde med borgeren. Vi møder borgere på mange forskellige steder i deres liv med stadigt stigende kompleksitet i deres problemstillinger. Om det er misbrugsproblematikker, selvskade eller andet, skal vi derfor være bevidste om, at det ikke er den samme støtte, borgeren har behov for. Dermed har vi i vores organisation behov for at redefinere relationsbegrebet, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers ståsted. Vi vil udbrede og tilpasse det relationelle arbejde som middel og tilpasse denne metode til den enkelte borger, hvor denne nu befinder sig i sit recoveryforløb. Vi skal sikre, at vores medarbejdere er klædt på til at løfte denne opgave. Medarbejderne i Fagcenter for Socialpsykiatri skal definere deres egen rolle i forhold til kerneopgave og støtteniveauer, og de skal forholde sig autentisk nysgerrige, stille de gode spørgsmål og have modet til at følge borgeren på dennes helt egen vej mod recovery og et bedre liv. Med udgangspunkt i den enkelte borger skal vi fortsat arbejde i tre niveauer for støtte: rehabiliterende, habiliterende og kompenserende. Disse skal dog ikke være så fastlåste, at vi ud fra hensigter om at ville borgeren det godt kommer til at stå i vejen for deres recoveryproces. METODEBEVIDSTHED Når den enkelte borger er direktør i eget liv er det med udgangspunkt i dennes udfordringer i sin psykiske lidelse, vi skal arbejde. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, udfordringer, håb og drømme, som derved bliver styrende for i hvilken form og i hvilken grad, der ydes støtte. Med borgeren som direktør er det desuden vigtigt, at vi skaber en gennemsigtighed i forhold til hvilke metoder, der benyttes. Her skal vores medarbejderes metodebevidsthed komme borgeren til gode. Borgerne skal have at vide, hvilke metoder der arbejdes med, hvad formålet er og skal se meningen i de relationer, de befinder sig i. Hensigten er, at borgeren - hvor det giver mening - bliver bevidst om sin egen behandling, for på denne måde at sikre, at borgeren og medarbejderen opnår samarbejdende relationer om den opgave, der er for øje. 11

Vi arbejder allerede med flere metoder, hvor borgeren er en aktiv deltager i processen. Et eksempel herpå er VRAP. VRAP (Viden og Refleksion Af Praksis) har til formål at systematisere vores viden om borgeren og via faglig refleksion omsætte denne viden til praksis. Den indsats, vi tilbyder, tager blandt andet udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, begrænsninger, behov og ønsker for egen fremtid, og VRAP er et redskab til at kortlægge disse. Derudover bruger vi også nogle steder grafisk facilitering i vores arbejde. Metoden bliver oftest brugt til møder og workshops, men det har vist sig også kunne fungere som redskab i vores arbejde med borgere, da det er meget visuelt og derfor kan hjælpe til at huske, skabe overblik og identificere nogle problemstillinger, som går igen i borgerens hverdag. Inspireret af metoder som VRAP og grafisk facilitering skal vi videreudvikle eksisterende metoder og skabe nye, hvor de nære relationer og inddragelse af borgeren er i fokus. Som med grafisk facilitering skal vi lade os inspirere af metoder og redskaber fra andre områder, og oversætte dem til brug i vores egen organisation, hvor det giver mening. Det er selvfølgelig individuelt, hvor meget den enkelte borger kan deltage i processerne, men ved at fokusere på inddragelse kommer vi et skridt nærmere, at borgeren bliver direktør i eget liv. Dermed kan vi i højere grad sikre, at den enkelte borger gennem sin recoveryproces kan udfolde sit potentiale for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Borgerne er vigtige ressourcepersoner, og deres ressourcer skal i langt højere grad end tidligere sættes i spil. Forskellige undersøgelser med fokus på Det Gode Liv er enige om, at vi mennesker opnår stor glæde ved at være noget for andre og gøre noget for andre. Hvad enten det er i det private eller professionelle liv, så handler det om at betyde noget for andre. Nogle borgere har personlige udfordringer og begrænsninger, der spænder ben for dette, og her skal vi skabe rammer, der faciliterer, at disse borgere kan opnå den glæde, selvtillid og samhørighedsfølelse, der kommer af at være betydningsfuld i andres øjne. Med udgangspunkt i dette vil vi fortsat arbejde peer to peer eller borger til borger orienteret. Vi vil videreudvikle på vores eksisterende peer-to-peer forløb og bruge vores erfaringer herfra til at skabe nye. Gennem dette vil den involverede borger opleve en skabelse af autenticitet og umiddelbarhed i relationen til andre, hvilket kan virke motiverende og give håb blandt andet ud fra livshistoriefortællinger og mentorforløb blandt peers. Denne tilgang til relationen har i undersøgelser vist sig at virke motiverende for recoveryforløbet. UDVIKLING AF PEER TO PEER Peer to peer Peer to peer ordningen har altid været et bærende element for den generelle organisering af aktiviteterne på Idræts- og Kulturområdet. Vi vil fortsat sikre, at peers og andre borgere deltager aktivt i de daglige aktiviteter og praktiske opgaver i et omfang, der giver mening. På denne måde vil vi fremme, at borgerne oplever ejerskab og involvering i tilbuddene. Dette kræver en høj grad af fleksibilitet og omstillingsparathed, eftersom aktiviteterne naturligvis skal tilpasses borgernes 12

interesser og det dynamiske fokus i deres recoveryproces. Et andet sted hvor man allerede arbejder med peer to peer er på Seniorcollege, som er et dagtilbud for borgere over 55 år under Rehabiliteringscollege Kraftværket. Her fungerer dele af undervisningen som peer to peer forløb i tæt samarbejde med Mødestedet. Fokus er her på vidensdeling, erfaringsudveksling og undervisning imellem to grupper af borgere: unge og ældre. Det kan f.eks. være inden for IT, eller hvordan man har klaret sig gennem livet med en psykisk sygdom i baggagen. Vi skal bruge vores peer-to-peer erfaringer fra eksempelvis Idræts- og Kulturområdet eller Ung til Gammel projektet som inspiration eller pilotprojekter til at videretænke denne form for tilbud, hvor to grupper af borgere mødes og får mange positive oplevelser ud af hinanden. Fokus skal være på at bygge broer til lokalsamfundet og skabe et større netværk for de involverede borgere. Blandt borgerne tilknyttet Fagcenter for Socialpsykiatri findes flere, som har været gennem et succesfuldt recoveryforløb. Vi vil blandt disse finde peers, som er interesserede i at indgå i en mentorordning. De vil blive uddannet som mentorer for borgere, der har brug for støtte og sparring eksempelvis til at bestride et job, og hvad dette indebærer af mødestabilitet, social interaktionsevne osv. Erfaringer viser, at det kan være svært for borgere, der udskrives fra sygehuset, at starte en hverdag op igen uden så mange faste holdepunkter i hverdagen. I disse tilfælde vil det også være oplagt at klæde ressourcestærke borgere med brugerbaggrund på, så de kan agere mentorer for disse borgere. Mentorer kan tage ud på sygehusene og starte en dialog med de borgere, der er på vej til at blive udskrevet. På denne måde skal peer to peer projekter bygge bro mellem behandlingspsykiatrien og hverdagen uden for sygehuset samt forebygge genindlæggelse. De involverede peers opnår ved deres indsats et nyt eller større netværk og en masse nye kompetencer og erfaringer. Dette kan være inden for eksempelvis undervisning, praktisk arbejde eller noget helt tredje alt sammen noget som er med til at styrke deres selvstændighed, handlekraft og sociale evner. Netværk Borgerens pårørende og netværk er også vores vigtige samarbejdspartnere. Det er her, vi finder de nære relationer, og de personer, som vil følge borgeren tæt i resten deres liv. I Fagcenter for Socialpsykiatri vil vi derfor øge vores fokus på inddragelsen af netop de pårørende og netværkene og skabe rammer, som tillader inklusion af disse nøglepersoner. For at sikre et velfungerende samarbejde med borgerens pårørende og netværk skal vi desuden sørge for, at de har den viden, der kræves, for at de kan fungere som en positiv relation for borgeren. Omdrejningspunktet for alt dette skal selvfølgelig være borgeren. Formålet med inddragelse og udvidelse af borgerens netværk er i den sidste ende, at borgeren understøttes i sin recoveryproces og kommer til at leve en meningsfuld og selvstændig tilværelse. 13

INDDRAGELSE AF PÅRØRENDE OG NETVÆRK Ved at øge vores fokus på samarbejdet med de pårørende og borgerens netværk ønsker vi at åbne op for nogle af de ressourcer, der vil være til stor gavn for borgerens recoveryproces. Det er vigtigt, at vi får struktureret samarbejdet med de pårørende og det øvrige netværk, så samarbejdet bliver så udbytterigt som muligt. Vi vil sørge for, at de pårørende og borgerens netværk får tilbudt rådgivning og undervisning, så de bliver bedre rustet til at støtte op om borgeren. Dette kan blandt andet være redskaber til at lette kommunikation, en bedre forståelse for borgerens adfærd og reaktioner, eller at håndtere pressede situationer. Denne rådgivning og undervisning ønsker vi også at udbyde til viceværter, boligforeninger, nærpoliti, hjemmeplejen og andre, som kan have gavn af indsigt i og viden omkring socialpsykiatriske problemstillinger og vores målgruppe generelt. Dette for at mindske eller helt forhindre eventuelle konflikter og problemstillinger, som ellers kunne opstå. En anden måde, hvorpå samarbejdet med de pårørende og det øvrige netværk kan styrkes, er ved at arrangere netværks- og temamøder. Til disse møder inviteres pårørende og borgernes netværk, så vi kan få skabt nye samarbejder på tværs. Udover at skabe et forum for dialog og erfaringsudveksling skal vi også sørge for at komme med inputs fra vores organisation til netværksmøderne. Til disse møder inviteres foredragsholdere, medarbejdere og undervisere, som kan være med til at sætte fokus på, hvad der rører sig inden for det socialpsykiatriske felt. Det kan også være relevant at tænke peers med brugerbaggrund ind, så de kan dele deres historier med de pårørende og borgernes netværk. Formålet er at skabe viden, indsigt og opmærksomhed omkring borgernes gode historier, således at andre kan lade sig inspirere og indgå i en dialog om, hvad der kan fungere godt i borgernes recoveryproces. NETVÆRKSDANNELSE At skabe nye bekendtskaber og netværk kan være et vigtigt skridt i borgerens recoveryproces. Vi vil derfor finde inspiration og søge partnerskaber i andre organisationer, som har succes med deres netværksskabelse og afprøve deres tilbud og metoder i vores egen organisation. Det kunne eksempelvis være Bedre Psykiatri, SIND, Det Sociale Netværk og Ældresagen. Ofte findes der masser af fritidstilbud og foreninger i borgerens lokalsamfund, hvor denne kan dyrke sine interesser og danne netværk. Det, at kunne dyrke sin specifikke interesse med ligesindede og på lige fod med alle andre, kan være et vigtigt skridt imod et selvstændigt liv, og derfor skal vi i Fagcenter for Socialpsykiatri facilitere borgerens deltagelse i det lokale foreningsliv. Vi skal i tæt samarbejde med borgeren kortlægge, hvilke interesser denne ønsker at udleve og hvis der er behov for det agere bindeled mellem borgeren og foreningslivet. Når det kommer til at være noget for andre, handler det ikke kun om at yde for andre. Det kan lige så godt betyde at være en holdkammerat fra fodbold eller en partner i madklubben. Derfor er det også vigtigt for vores borgere at deltage 14

i foreningslivet på lige fod med alle andre, for på denne måde dannes der en identitet, som ikke har fokus på den pågældendes sindslidelse. I takt med at borgerens netværk og sociale relationer øges, kan følelsen af samhørighed med det omgivende samfund øges, hvilket har en positiv effekt på borgerens selvtillid, handlekraft og recoveryproces. Frivillige Vi vil fremadrettet have langt mere fokus på frivillige, og hvordan de kan tænkes ind i vores arbejde i Fagcenter for Socialpsykiatri et fokus som stemmer fint overens med Aalborg Kommunes Frivilligestrategi. Inddragelse af frivillige giver nye perspektiver til opgaveløsningen i vores fagcenter og skaber mulighed for udvikling af sociale relationer. Vi skal søge inspiration til, hvordan vi bedst skaber samarbejde med frivillige hos erfarne frivilligeorganisationer. Som nævnt under afsnittet peer to peer, er borgerne i socialpsykiatrien en vigtig ressource, og de kan naturligvis også selv være frivillige for andre. Derfor handler det både om at åbne vores egen organisation op og skabe rammer for frivillighed, men også om at opsøge muligheder og samarbejdspartnere uden for Fagcenter for Socialpsykiatri, hvor borgerne kan være frivillige. Frivillighed skal være med til at skabe positive oplevelser for alle involverede og give den frivillige en følelse af at have gjort en god indsats for andre. NYTÆNKNING AF ORGANISERINGEN AF FRIVILLIGE Vi vil etablere et Frivillignetværk, der skal fungere som koordinerende enhed for fagcentrets frivillige. For at sikre en optimal udnyttelse af vores frivillige, kræves en god organisering, tidlig forventningsafstemning og en veldefineret fordeling af ansvar og de forskellige opgaver, og dette vil være Frivillignetværkets opgave. Vi skal desuden skabe frivilligegrupper og udvikle en strategi for disse, for på denne måde at sikre et velfungerende samarbejde, hvor de frivillige og medarbejdernes roller og kompetencer spiller sammen. Vi vil lade os inspirere af andre organisationer og foreninger, som med succes har rekrutteret og fastholdt frivillige. Dette kunne eksempelvis være Frivillig Huset, Kræftens Bekæmpelse, Ældresagen, Headspace eller lignende organisationer, som er afhængige af deres frivillige for at kunne eksistere. Hos sidstnævnte er det unge frivillige, der yder rehabiliterende støtte til jævnaldrende, og derved undgår man en for professionaliseret eller institutionaliseret støtte. De frivilliges arbejde i vores organisation skal naturligvis ikke være en erstatning for professionelle kompetencer. Men de kan give et vigtigt bidrag i forhold til at lykkes med, at borgere oplever en højere grad af samhørighed med verden omkring dem. Fordi arbejdet med at organisere de frivillige er så vigtigt for fagcentret, vil vi arbejde på at ansætte en frivilligkoordinator eventuelt på tværs af Handicapafdelingen. Denne skal i tæt samarbejde med Frivilligenetværket stå for rekruttering, forventningsafstemning, koordinering og uddannelse af frivillige samt søge 15

relevante fonde. Som et redskab til organisering og koordinering af de frivilliges kræfter vil vi oprette en frivilligdatabase, hvor interesserede frivillige borgere både med eller uden brugerbaggrund kan indtaste sine oplysninger eller læse om allerede opslåede frivilligjob. Foruden at lade os inspirere af andre organisationer og foreninger vil vi i Fagcenter for Socialpsykiatri også opsøge nye samarbejdspartnere i lokalsamfundet, hvor det kunne være relevant for vores borgere at arbejde som frivillige. Med baggrund i den enkelte borgers motivation, kompetencer og behov skal vi skabe samarbejdsaftaler og yde støtte, som faciliterer borgerens deltagelse i frivilligt arbejde. Formålet er, at den frivillige føler meningsfuldhed i hverdagen, samhørighed med andre, og at oplevelsen bliver et lærerigt led i den enkeltes recoveryproces. 16

0 2 Fleksible tilbudsleverancer I Fagcenter for Socialpsykiatri understøtter vi borgernes individuelle recoveryprocesser, og det afspejler sig i vores tilbudsleverancer! Vi er bevidste om, at vi nu og i de kommende år frem imod 2020 løbende skal tilpasse vores struktur, ændre vores vaner og nytænke vores tilbud for at kunne vedblive at yde en recovery-orienteret støtte, som giver mening for den enkelte. Hvis vi lader os binde i vores vanemæssige individuelle støtte, risikerer vi at være med til at fastholde borgerne i et afhængighedsforhold til den enkelte medarbejder og gøre borgeren til en passiv partner i sit eget liv. Vi skal derfor hele tiden have den enkelte borgers behov, drømme og håb i fokus i vores rehabiliterende indsatser. Dette er dog ikke nogen nem opgave! Vi ser en øget kompleksitet på det socialpsykiatriske område, som jo medfører øget kompleksitet i vores opgaveløsning. Samtidig oplever vi, at vi bliver færre medarbejdere til at løfte denne stadig stigende og mere komplekse opgavemængde. For at kunne yde en recoveryorienteret indsats med den enkelte borger i fokus, er vi derfor er nødt til at være mere fleksible både i vores tilbudsleverancer og i den måde vi organiserer os på. 17

Øget kompleksitet Vores medarbejdere stilles i deres arbejde med borgeren over for mere og mere varierede arbejdsopgaver og komplekse problemstillinger. Det kunne eksempelvis handle om en borger med en kombination af flere psykiatriske diagnoser kombineret, personlighedsforstyrrelser og misbrug; en borger, som på grund af deres livsvilkår ikke er i stand til at tage vare på sig selv og leve op til samfundets krav eller noget helt tredje. Uanset borgerens udfordringer handler det om, at vi i vores tilbud skal nå hele vejen rundt om borgeren. For at sikre at vores tilbud reflekterer den øgede kompleksitet, vi ser hos borgerne, kræver det en stor grad af fleksibilitet, men det kræver også flere samarbejdspartnere både interne og eksterne. Vigtigst af alt er naturligvis samarbejdet med borgeren der - som direktør i eget liv - skal inddrages på det niveau, der giver mening i forhold til den enkelte borger og den givne situation. MATCHNINGSKOMPETENCER I FAGCENTERET I Fagcenter for Socialpsykiatri vil vi matche borgerne til rette tilbud, der netop understøtter den enkeltes rehabilitering bedst muligt. Den øgede kompleksitet kræver en større helhedsorientering i vores eget fagcenter, når det kommer til matchninger af sager. Vi vil derfor i højere grad arbejde helhedsorienteret både i fagcentret og på tværs af fagcentrene, således vi kan understøtte den enkelte borgers recoveryproces bedst muligt. På denne måde kan vi sikre inddragelse af borgeren og et fokus på fagcentret som helhed frem for fokus på de enkelte institutioner. Borgeren er direktør i sit eget liv, og derfor vil den fremtidige matchning til Fagcenteret inkludere et samarbejde med borgeren, hvor der afdækkes ønsker og motivation for rehabilitering. På den måde kan vi medvirke til at fremme borgerens behov og sikre, at de bliver styrende for støtten. For at dette kan lykkes, skal vi skabe nye og udvikle gamle partnerskaber på tværs internt i kommunen og på tværs af kommuner og regioner. I takt med at kompleksiteten i opgaverne stiger, vil der også være flere interne og eksterne samarbejdspartnere omkring den samme borger. Dette kunne ud over borgerens netværk og lokalområdet også være den regionale psykiatri, øvrige fagcentre i Handicapafdelingen, Ældreområdet, andre forvaltninger men også Kriminalforsorgen og Politi. Dette stiller naturligvis store krav til de involverede samarbejdspartneres evne til at arbejde sammen, men det kan også for nogle borgere blive meget komplekst og forvirrende at gebærde sig i. Derfor har vi i Fagcenter for Socialpsykiatri også en vigtig funktion som tovholder på processen og som bindeled mellem borger og aktører. Rehabiliterende tilgange Uanset opgavens kompleksitet skal vores fokus altid være den rehabiliterende tilgang med stor fleksibilitet såvel i forhold til de fysiske rammer, medarbej- 18

dernes organisering samt det fagligt niveau. Samtidig tager vi udgangspunkt i mindste-middel-princippet, så vores indsatser understøtter en mere selvstændig tilværelse. Vi skal hele tiden sikre, at vores tilbud understøtter borgernes recoveryprocesser uanset hvor i processen, den enkelte befinder sig. Det betyder, at vi skal have en bred vifte af tilbud, som hele tiden tager over for hinanden. Det vil sige, at har man behov for mere eller mindre støtte, så kan vi tilpasse vores indsats til den enkelte. Ved at strukturen og metoderne på denne måde tilpasses mindste-middels-princippet bliver der ressourcer til at varetage støtten til de borgere, der grundet deres psykiatriske problemstillinger og høje kompleksitet ikke er i stand til at indgå i de støttetilbud, der udbydes. Vi skal derfor kontinuerligt evaluere og fastsætte det støtteniveau, der er passende til borgerens ståsted på det aktuelle tidspunkt. Hermed sikrer vi, at vi med udgangspunkt i den enkelte borgers indsatsmål yder en kvalificeret udviklende, vedligeholdende eller kompenserende støtte på borgerens recoveryrejse med baggrund i borgerens ønsker og behov samt vores faglige vurdering i situationen. Målet skal hele tiden være at borgerens selvstændighed og handlekraft øges. LEVENDE HUSE Vi vil i Fagcenter for Socialpsykiatri sætte fokus på borgerens rehabilitering ved at skabe og støtte levende og dynamiske processer. En af de mulige tilgange til dette er ved at transformere vores støttecentre til Levende Huse, der rummer netop sådanne processer. De dynamiske processer skal ske i samspillet med andre borgere, hvor spejling i hinandens udfordringer og succeser kan give fornyet motivation til recoveryrejsen. Vi har gode erfaringer med, at den netværksdannelse, der opnås i dette samspil kan være med til at flytte fokus fra netværksdannelse med medarbejderen til netværksdannelse med andre borgere. På den måde er borgerens recoveryproces ikke bundet op af en fortsat professionel relation, og der bliver skabt stærke og varende sociale relationer, der er vigtige for borgerens følelse af samhørighed og handlekraft. De Levende Huse kan ses som geografisk funderede klubber, der indeholder både den mere uformelle, sociale ramme og netværksdannelsen, ligesom de kan indeholde forskellige gruppestøttetilbud, der er individuelt bevilget. Husene skal desuden indeholde en akut-hjælpe-funktion, hvor det er muligt at tale med en medarbejder eksempelvis til forståelse af breve, regninger eller noget helt tredje. De Levende Huse kan både være et tilbud til de borgere, der blot har behov for støtten ind i mellem og som ikke har behov for fast individuel støtte, samt for de borgere, der ikke er i stand til at modtage støtte på fast basis, og som hermed får mulighed for livline-funktionen i husene. Vores ambition med de Levende Huse er, at disse skal bruges som springbræt til netværksdannelse og det omkringliggende samfund. De Levende Huse skal dermed ikke lukke sig om sig selv, og dannelsen af dem skal derfor afspejle det nærområde, som de befinder sig i. Det vil sige, at vi med de Levende Huse skal skabe partnerskaber med institutioner og foreninger i lokalsamfundet, i stedet 19

for at være en konkurrent. Et vigtigt formål med husene er dermed også at have fokus på nærmiljøets tilbud og eksempelvis arrangere ture til de omkringliggende foreninger, arrangementer og lignende. Det betyder også, at vi nogle steder måske ikke selv skal oprette Levende Huse, men flytte vores Levende Huse ind i allerede etablerede huse. De Levende Huse kan samtidig være en ramme for at få frivillige ind i organisationen, som giver borgeren mulighed for at udvikle deres netværk og skabe nye relationer. De frivillige vil eksempelvis kunne være medhjælpende til eller selv holde åbent i husene både på almindelige dage, men også i forbindelse med julearrangementer og andre højtidsarrangementer. GRUPPEFORLØB Fordi vi har gode erfaringer, der viser, at samvær med ligestillede borgere har en positiv effekt på borgerens recoveryproces, skal vi videreudvikle og nytænke vores gruppeforløb. Borgernes ressourcer og erfaringer er vigtige i forhold til at indgyde håb og understøtte hinandens recovery, og vi skal derfor i højere grad åbne op for netværksskabende fællesskaber mellem vores borgere, så de kan drage nytte af hinandens erfaringer og ressourcer. Derudover kan dette øge den følelse af samhørighed, selvstændighed og handlekraft, der er vigtig for, at borgeren oplever sig som direktør i eget liv. Vi vil sikre, at vores gruppeforløb er tilgængelige for de borgere, som kan drage nytte af den sparring og det samvær, et gruppeforløb kan give. Vi skal løbende evaluere og videreudvikle gruppeforløbene for at sikre, at fagligheden og relevansen er i top i forhold til målgruppens behov. Vi skal benytte tidligere gruppedeltagere som ambassadører for gruppestøtten, for ved at invitere peers ind på denne måde får vi mulighed for at sætte fokus på den positive effekt, gruppeforløb har og på den måde øge målgruppens interesse for at indgå i et sådan forløb. BOSTØTTE EFTER SERVICELOVEN (SEL) 85 Vi tror på, at der i 2020 er mere flydende overgange og samspil mellem vores tilbud. I Fagcenter for Socialpsykiatri er vi bevidste om, at borgerne tilbydes 85 støtte i egen bolig, uanset om det er i en bolig i eller uden for et botilbud. Der er således ikke længere en opdeling mellem bostøtte og botilbud. Vi vil derfor arbejde mod en ændret forståelse af den organisatoriske opdeling mellem 85 støtte i et botilbud og uden for et botilbud. Vi vil skabe rammer for, at alle medarbejdere yder bostøtte baseret på den enkelte borgers behov og ud fra mindste-middel princippet uanset borgerens adresse og tidspunkt for støttebehov. Det skyldes, at vi ikke skal stå i vejen for borgerens recoveryproces ved at motivere dem til at flytte fra en kendt lejlighed i botilbuddet til en ny udenfor. Denne ændring gør det muligt, at medarbejderne, der yder støtte til borgerne i botilbuddene også kan yde støtte til borgere, som bor uden for botilbuddets fysiske ramme og som har behov for støtte i flere af døgnets timer hvad end det drejer sig om gruppe-, online - eller individuel støtte. TILBUD EFTER SEL 107 20

I Fagcenter for Socialpsykiatri ved vi, at borgernes recoveryproces er kompleks og dermed er det sjældent, at målet opnås i første forsøg. Nogle borgere vil derfor i særligt svære tider opleve et øget støttebehov. Derfor tilbyder vi i Fagcenter for Socialpsykiatri ophold i vores akutboliger. Tanken er, at man i en akut bolig kan opnå et pusterum. I akutboligerne kan man opnå den ekstra omsorg, tryghed og støtte, som betyder, at borgerne efter opholdet er i stand til at vende tilbage til egen bolig og derved også undgå uhensigtsmæssige indlæggelser eller genindlæggelser. Målgruppen for akuttilbuddene er bred, og boligerne kan derved også bruges som en form for midlertidig skærmning eller aflastning, ligesom de kan bruges i situationer, hvor der kan være behov for genhusning i en kortere periode eksempelvis ved misligholdt bolig, vold i hjemmet eller pause fra prostitution. Nogle borgere har i en periode måske behov for støtte ud over det mulige i akutboligerne. Det skal vi tilgodese ved at tilbyde genetableringsforløb som forlængelse af et ophold i akutboligerne. Genetableringstilbuddet kan også tilbydes borgere, der efter længere tids indlæggelse skal udskrives, og hvor der kan være forskel på behandlingspsykiatriens og kommunens vurdering af borgerens behov. Kompleksiteten i borgernes udfordringer gør det desuden vigtigt, at vi udvikler vores træningstilbud, hvor målet er, at borgeren bliver i stand til at klare sig i egen bolig. Vi skal sikre, at træningstilbuddene faciliterer, at borgerne får tilegnet sig de kompetencer, de skal bruge til at få en dagligdag til at fungere. Det betyder at skabe rammer for meningsfyldte aktiviteter i dagligdagen og mulighed for at skabe sociale kontakter, hvilke kan være bærende, når borgeren etablerer sig i egen bolig. Når tiden for borgerens flytning i egen bolig nærmer sig, skal vi i samarbejde med borgeren evaluere det fortsatte støttebehov, og ud fra dette tilbyde træning i eksempelvis at modtage bo- og gruppestøtte eller at anvende virtuel støtte. Fleksibel organisering Vi skal udvikle en fleksibel og handlekraftig organisering i Fagcenter for Socialpsykiatri, så vi også fremadrettet kan sikre fleksible tilbudsleverancer på trods af færre ressourcer og en stigende kompleksitet i de opgaver vi stilles over for. Vi vil hermed skabe en organisering, der ikke alene passer til, hvor vi befinder os på nuværende tidspunkt, men også en, som afspejler, hvor vi ser os i 2020. Generelt er der behov for en organisering, der sætter os i stand til at flytte medarbejderne hen, hvor der er brug for dem, så vi udnytter vores ressourcer optimalt og dermed ruster os bedst muligt i forhold til medarbejdertilpasninger. FLEKSIBLE ANSÆTTELSER For at borgeren kan opleve den fleksibilitet og frihed i deres støtte, der skal til for at sikre recovery gennem handlekraft og samhørighed, er vi nødt til at stille vores ressourcer til rådighed for dem, når og hvor de har behov for det. Vi skal sikre den fornødne fleksibilitet i vores medarbejderressourcer ved at ansætte vores medarbejdere på fagcenterniveau. Denne ændring vil ikke alene sikre sammenhæng mellem opgavetyngde og med- 21

arbejderressourcer, men også gøre flytningen af medarbejderne nemmere og med mindre påvirkning af arbejdsmiljøet for den enkelte og arbejdsstedet. Det vil desuden øge den enkeltes jobsikkerhed, da der i højere grad vil være fokus på og mulighed for at udnytte de eksisterende medarbejderressourcer og -kompetencer. I stedet for at risikere at skulle opsige kompetente medarbejdere, skal de derfor være, hvor behovet er, i stedet for at ansætte nye. Fremtidens behov for fleksibelt at kunne flytte medarbejderressourcer derhen, hvor opgaven er, afstedkommer behovet for et større perspektiv. Et perspektiv, der rummer hele fagcenteret i stedet for at fokusere kun på det enkelte team eller ledelsesfelt, den enkelte medarbejder er ansat i. Muligheden for at flytte medarbejdere forefindes allerede med de nuværende ansættelsesforhold jf. gældende regler, overenskomster og varslingsregler. Men for at lykkes med dette, er det vigtigt med åbenhed og tydelighed omkring forventninger, ansvarsområder og arbejdsopgaver. Processen skal ske i et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, så ansættelser på fagcenterniveau kan blive en succes. FLEKSIBLE MØDETIDER Vi skal arbejde med mere fleksible mødetider i Fagcenter for Socialpsykiatri. Dette sker for at imødekomme en fremtidig udvikling, hvor støttebehovet gradvist vil ændre sig fra dagtimerne til i højere grad at indbefatte aftentimerne. Vi arbejder aktivt på at støtte borgerne til at komme videre i deres recoveryproces, hvilket for nogle betyder nyt arbejde, uddannelse eller noget helt tredje. Førtidspensionsreformen har afstedkommet, at flere og flere borgere, der har behov for støtte, samtidig er indbefattet paragrafferne i Lov om Aktiv Beskæftigelse. Det betyder, at flere borgere vil være tilknyttet arbejdsmarkedet, i arbejdsprøvning eller i uddannelse. Fælles for disse borgere gælder, at de vil have behov for støtte om morgenen, sidst på dagen eller om aftenen for at kunne deltage i sådanne aktiviteter, og så er det naturligvis, når de har fri, vi skal tilbyde støtte. Det drejer sig både om aftenstøtte og weekendstøtte. NATTEVAGTEN Som følge af, at vi i Fagcenter for Socialpsykiatri fremadrettet har fokus på at løse opgaven ud fra mindste-middel princippet og i særdeleshed med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, skal vi løse opgaven med nattevagten på en mere fleksibel måde end i dag. Der kan eksempelvis være botilbud, hvor det giver mening, at der er nattevagter til stede på adressen, eller tilbud, som i dag traditionelt er døgndækket, men som fremadrettet med fordel kan have en mere fleksibel nattevagtsordning. Vi vil derfor samarbejde med aktuelle myndigheder (eksempelvis Social Tilsyn Nord og relevante myndigheder i kommunen) om at finde den nattevagtsordning, som giver bedst mening. Formålet med dette er at sikre, at borgere, der har behov for det, kan tilbydes en fleksibel form for støtte om natten det kan eksempelvis være via telefon eller online. For nogle vil der være et større behov for støtte, og så kan støtten være i form af et besøg af en medarbejder. Denne 22