225-timers reglen LAS 13 f

225-timers reglen LAS 13 f Formål Folketinget vedtog den 17. marts 2016 lovforslaget om 225-timers regel for modtagere af integrationsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Formålet med bestemmelsen er, at det skal kunne betale sig at arbejde. En borger, som har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år, skal dokumentere mindst 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Reglen havde virkning fra den 1. april 2016 med overgangsbestemmelser indtil 31. marts 2017. Overgangsbestemmelserne betyder, at der i overgangsperioden er et krav om 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder. Det medfører, at kommunerne først fra den 1. oktober 2016 har kunne nedsætte eller lade støtten helt bortfalde på baggrund af reglen. Anvendelse af 225-timers reglen Opgørelsen af perioden For at en person er omfattet af 225-timers reglen gælder for både ugifte og ægtefæller, at personen skal have modtaget hjælpen i sammenlagt et år eller derudover inden for tre år. Perioden regnes fra den dag, hvor ægteparret eller den ugifte person første gang bliver berettiget til hjælp efter LAS 11, herunder har fået udbetalt supplerende hjælp. Ved sammenlægningen af de efterfølgende perioder, hvor ægteparret eller den ugifte har modtaget hjælp, medregnes de dage, hvor der er modtaget hjælp, eller hvor pågældende har været omfattet af en sanktion efter 36-43. 1

Følgende perioder tæller med ved opgørelsen af perioden 1 års sammenlagt hjælp indenfor 3 år: - Perioder med engangshjælp. - Perioder med hjælp i form af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp (herunder aktivitets- og barselstillæg). - Perioder hvor borgerne har deltaget i tilbud efter LAB eller i medfør af integrationsprogrammet i integrationsloven. - Perioder med hjælp, hvor der har været fradrag, nedsættelse eller ophør af hjælpen. - Perioder, hvor der på grund af andre indtægter kun er udbetalt supplerende hjælp. - For ægtepar medregnes perioder, hvor der kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har været under uddannelse eller modtaget offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af udnyttelse af arbejdsmuligheder eller tilskud til pasning af egne børn. Bliver et ægtepar skilt, vil perioden, hvor en person har modtaget hjælp efter LAS 11 som gift, tælle med til opgørelsen af det ene år jf. lovens 13f, stk. 6. Personkreds Målgruppen er både gifte personer og enlige som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter LAS 11 eller tilbud efter Lom om aktiv beskæftigelsesindsats, herunder ansættelse med løntilskud efter lovens kap. 12. Som udgangspunkt er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp omfattet af reglen. Det gælder jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af hjælp. Som det fremgår af skemaet nedenfor, gælder der dog flere undtagelser til dette. 2

Hvem er omfattet af 225-timers reglen? Gifte personer som modtager integrationsydelse Modtagere af kontanthjælp Modtagere af uddannelseshjælp Hvem er ikke omfattet af? Ugifte personer som modtager integrationsydelse Personer, som modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp under forrevalidering, samt personer, som modtager integrationsydelse under revalidering Ugifte personer som modtager uddannelseshjælp på SU-niveau Ægtepar hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, og hvor en eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt overfor et barn, hvortil der endnu ikke er opnået ret til fuld børne- og ungeydelse Personer, som modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på fastlæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende borgere ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for 1 år på det ordinære 3

arbejdsmarked Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager integrationsydelse, og den anden ægtefælle modtager anden offentlig forsørgelse, som ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder (folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller lign), eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Kriterier som skal være opfyldt for at være omfattet af 225-timers reglen En eller begge ægtefæller skal være berettiget til integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter LAS 11, og hjælpen skal beregnes efter LAS 26 stk. 1 eller stk. 2 på baggrund af satserne i LAS 22-25. En ugift person skal være berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter LAS 11 på baggrund af satserne i 23-25. En undtagelse her til er en ugift person, som modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, som ikke får hjælpen nedsat, selvom personen ikke opfylder 225-timers reglen. Ægteparret eller den ugifte person skal have modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derudover inden for 3 år. Ægtepar hvor den ene ægtefælle opholder sig i udlandet En borger, som modtager hjælp her i landet, men hvor ægtefællen bor i udlandet, og hvor kommunen ikke har mulighed for at indhente økonomiske oplysninger om ægtefællen, og der derfor alene udmåles hjælp til den herboende ægtefælle, skal betragtes som gift ift. 225-timers reglen, og der vil derfor ikke ske reduktion af hjælpen pga. 225-timers reglen, så længe der 4

ikke er oplysninger om ægtefællens indtægtsforhold. Da der alene udmåles hjælp (integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp) til herboende ægtefælle, indebærer det, at hjælpen ikke nedsættes, selvom den pågældende ægtefælle ikke opfylder 225-timers reglen, da hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager hjælp, kun nedsættes, hvis den samlede hjælp overstiger 14.575 kr. pr. måned*, hvis der er forsørgelsespligt overfor børn eller 10.968 kr. pr. måned*, hvis ægtefællen ikke har forsørgelsespligt. *2016-niveau. Vurderingen af om en borger er omfattet af 225-timers reglen Ved vurderingen er følgende af betydning: - Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den pågældende borger har ressourcer til at arbejde 225 timer på et år, eller om borgerens aktuelle arbejdsevne gør, at borgeren vurderes til ikke at være omfattet af 225-timers reglen. Vurderingen af arbejdsevnen skal ses ud fra arbejdskravets begrænsede omfang, hvor borgeren f.eks. skal kunne arbejde ca. 5 timer ugentligt fordelt over 1 år. Der skal tages udgangspunkt i borgerens samlede situation, herunder borgerens helbredsmæssige og sociale ressourcer og behov. - Det afgørende for vurderingen er ikke, om der aktuelt er adgang til beskæftigelse. Kommunen skal bistå borgeren med at finde beskæftigelse. - Vurderingen foretages i forhold til de mulige jobs eller jobfunktioner, som er i bred forstand på arbejdsmarkedet. Har en ægtefælle eller en ugift person fået nedsat hjælpen, fordi pågældende ikke har opfyldt arbejdskravet i 225-timers reglen, men bliver pågældende efterfølgende omfattet af undtagelsesreglerne i LAS 13 f stk. 9, får vedkommende igen ret til fuld hjælp efter de almindelige regler gældende fra det tidspunkt, hvor kommunen vurderer, at pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at denne ikke vil kunne opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren opfylder ikke arbejdskravet Ugifte 5

I forhold til nedsættelse af hjælpen pga. arbejdskravet anses følgende persongrupper som ugifte; - Enlige - Samlevende - Ugift person som bliver gift, men hvor ægteparret ikke har modtaget hjælp som par i mere end sammenlagt et år inden for de seneste tre år. - En ægtefælle, som er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, betragtes som ugift i henhold til 225-timers reglen når; Den anden ægtefælle modtager anden offentlig forsørgelsesydelse, som ikke kræver, at pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. folkepension, førtidspension mv. Den anden ægtefælle modtager tilskud til pasning af egne børn efter 86 i dagtilbudsloven eller ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb efter LAS kap. 6 a og 6 b. Af skemaet fremgår hvor meget hjælpen nedsættes, hvis en ugift person ikke opfylder 225-timers reglen. Ydelsesgrundlag for borgeren Borgeren modtager uddannelses- eller kontanthjælp (inkl. Barsels- eller aktivitetstillæg) svarende til voksensatserne for kontanthjælp Borgeren modtager uddannelses- eller kontanthjælp, der beregnes på baggrund af lavere satser end voksensatserne Borgeren modtager uddannelseshjælp på SU-niveau Borgeren modtager integrationsydelse Nedsættelse af hjælpen 1000 kr. pr. måned 500 kr. pr. måned 0 kr. pr. måned 0 kr. pr. måned Ved ændringer i borgerens forhold får dette betydning fra den 1. i måneden efter, ændringen har fundet sted. Beregning Ægtefæller: Hjælpen beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er Ugift person: Hjælpen nedsættes som det fremgår af skemaet ovenfor, hvis 6

berettiget til efter LAS 22-25 jf. LAS 26 stk. 1 med fradrag for eventuelle indtægter jf. LAS 30-31. pågældende ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer med de nævnte undtagelser. En eller begge ægtefæller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp på voksensats (inkl. eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg) En eller begge ægtefæller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp på andres satser end voksensatser En eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse efter lovens 11, og hjælpen til parret beregnes efter lovens 26, stk. 1 eller 2 på baggrund af satserne i 22-25 Kombinationsægtepar og ægtepar hvor den ene ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet i 225-timers reglen, beregnes der efter LAS 26, stk. 5-7 alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i LAS 22-25. Hvis ægteparret får beregnet kontanthjælpeller uddannelseshjælp efter andre satser end voksensatser, og ægtefællernes samlede hjælp udgør mere end voksensats (inkl. evt. barsels- eller aktivitetstillæg), og én eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet i 225-timers reglen, reduceres hjælpen efter LAS 26, stk. 7. Ægtefællerne anses ikke for at udnytte deres arbejdsmuligheder, når ægtefællerne har modtaget hjælp efter 11 i sammenlagt et år eller derudover inden for 3 år, og ægtefællen eller begge ægtefæller, som modtager hjælp, ikke kan dokumentere at have arbejdet. - Hjælpen beregnes i dette tilfælde efter LAS 26 stk. 8 og 9 (dansktillæg holdes uden for beregningen). Hvis den ene ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp, mens den anden ægtefælle modtager anden offentlig forsørgelse, som ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder (folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller lign), eller som modtager tilskud til 7

Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. LAS 13, stk. 10 pasning af egne børn efter LAS 86, betragtes som ugift ift. 225-timers reglen, og der beregnes ikke hjælp til den anden ægtefælle. Der beregnes alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i LAS 22-25. Hjælpen beregnes igen for begge ægtefæller, når ægtefællerne hver især opfylder arbejdskravet i 225-timers reglen Indsatser som kan hjælpe borgeren Borgere som risikerer at blive ramt af 225-timers reglen skal have en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i, hvilken målgruppe borgeren tilhørere. Nyankomne flygtninge og familiesammenførte med et integrationsprogram skal have en indsats efter integrationsloven. Kommunen kan f.eks. tilbyde følgende: - Særlig jobformidlingsindsats, hvor f.eks. en virksomhedskonsulent med et særligt branchekendskab og viden om jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked tilknyttes borgeren. - Mentorstøtte til udsatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som pga. deres personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i almindelige aktive tilbud. Der er både ret og pligt til dette tilbud. - Jobcenteret kan hjælpe med at opbygge netværk og finde potentielle arbejdspladser. - Aktivitetsparate uddannelses eller kontanthjælpsmodtagere har ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen bliver koordineret på tværs i de kommunale forvaltninger. Ordinært og ustøttet arbejde Definition 8

- Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde. - Der er ikke krav om en bestemt mindste timeløn, dog kan usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår ud fra et omgåelsessynspunkt afvises af kommunen. - Arbejde i løntilskud, som led i jobrotation eller lønnet praktik medtages ikke. - Ved arbejde uden fastsat arbejdstid beregnes antallet af timer ud fra indtægten divideret ned den omregningssats, som fremgår af LAS 13 f, stk. 15.* - Selvstændig virksomhed kan medregnes, hvis ægtefællen eller den ugifte person dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, som kan sidestilles med lønarbejde i 20 timer, og pågældende ægtefælle eller ugifte person ikke har fået hjælp efter LAS 11, mens virksomheden er drevet.* *2016-niveau. **Virksomheden mål skal have været at kunne opnå selvforsørgelse og må altså ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. Kommunens pligt til at varsle og vejlede 9

Vejledning og information ved ansøgning om hjælp 6 måneder før overgangsdato beregner kommunen bortfaldsdatoen 6 måneder før bortfaldsdato sendes varslingsbrev Løbende opfølgning Ved genoptagelse af udbetaling af fuld hjælp, når borger opfylder 225- timers reglen, skal borger vejledes om ny bortfaldsdato Afgørelse sendes til borger 1 måned før bortfaldsdato, skal borger vejledes om evt. afgørelse om bortfald eller nedsættelse (partshøring) Nyt varslingsbrev ved ægtefæller eller ugift person, som ikke har modtaget hjælp i 1 år, og hvor perioden begynder forfra Hvis bortfaldsdatoen har ændret sig, skal borger vejledes herom Nyt varslingsbrev hvis ægtefælle eller ugift person har været undtaget fra arbejdskravet i 12 måneder, og perioden begynder forfra 10

Kommunen er efter Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timers reglen forpligtet at varsle borgere om, at borgeren risikere at få hjælpen nedsat eller frataget, fordi den pågældende borger ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Beregning Senest 6 måneder før overgangsdatoen (tidspunktet hvor borgerens ret til integrationsydelse, kontant- eller uddannelseshjælp fremover vil blive vurderet efter reglen om arbejdskravet på 225 timer) skal kommunen beregne bortfaldsdatoen (tidspunktet hvor hjælpen bortfalder eller nedsættes, fordi reglen om arbejde i 225 timer ikke er opfyldt). Beregningen skal opdateres løbende. Er det ikke muligt at foretage en beregning, f.eks. fordi borgeren er sygemeldt, skal beregningen laves, så snart det er muligt. Varsling (se afsnittet overgangsregler ) 1. Senest 6 måneder før den beregnede bortfaldsdato skal kommunen sende et varslingsbrev til den pågældende borger, hvori borgeren gøres opmærksom på konsekvenserne af, at borgeren ikke overholder 225-timers reglen. Varslingsbrevet skal indeholde den beregnede forfaldsdato under forudsætning af, der ikke sker ændringer i borgerens og en eventuel ægtefælles forhold. 2. Kommunen skal sende et nyt varslingsbrev til ægtefæller, når ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter LAS 11 i en sammenhængende periode på 1 år, og opgørelsen af hjælp i sammenlagt et år begynder for fra. Ligeledes skal fremsendes et nyt varslingsbrev til en ugift person, som ikke har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 1 år. 3. Kommunen skal ligeledes sende et nyt varslingsbrev, hvis modtageren af hjælp efter LAS 11 har været undtaget fra kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde med den virkning, at perioden med hjælp og opgørelsen af arbejde begynder for fra. 11

Vejledning I varslingsbrevet skal kommunen vejlede borgeren om mulighederne for at søge arbejde på jobnet.dk eller i øvrigt på de måder, der er sædvanlige inden for de arbejdsområder, som relevante for den pågældende at søge arbejde inden for. Efterfølgende samtaler Når et varslingsbrev er afsendt, skal kommunen ved de efterfølgende samtaler i de individuelle kontaktforløb følge op på varslingsbrevets indhold samt vejlede borgen om mulighederne for jobsøgning. Partshøring eller skriftlig orientering om ny bortfaldsdato Kommunen skal op til datoen for bortfald undersøge, om der er fremkommet oplysninger på kommunens sag om ordinært og ustøttet arbejde eller sygdom, som medfører udskydelse af bortfaldsdatoen, i så fald skal borgeren vejledes om den ændrede bortfaldsdato samt betydningen heraf. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen senest 1 måned før bortfaldsdatoen partshøre borgeren om til tiltænkt nedsættelse eller et eventuelt bortfald af hjælpen. Hvis partshøringen forsinkes, så der er mindre end en måned mellem partshøring og bortfaldsdato, udskydes bortfaldsdatoen, så der kommer en måned mellem partshøring og afgørelse. Afgørelse træffes Kommunen træffer afgørelse om bortfald eller nedsættelse af hjælpen umiddelbart inden bortfaldsdatoen, hvis borgeren ikke har opfyldt 225-timeres reglen, og borgeren er korrekt oplyst om bortfaldsdatoen ifm. partshøringen. Er det ved partshøringen konstateret, at borgen opfylder 225-timeres reglen, eller at bortfaldsdatoen ikke er nært forstående, træffes afgørelse om, at hjælpen ikke nedsættes eller bortfalder. Kommunens manglende overholdelse af varslingsreglerne Hvis kommunen ikke udsender varslingsbrev indenfor den fastsatte frist på 6 måneder, vil hjælpen tidligst falde væk eller blive nedsat fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 6 måneder, fra varslingsbrevet rent faktisk er sendt til borgeren. 12

Genoptagelse Når den ugifte person eller ægtefællerne opfylder kravet om ordinært og ustøttet arbejde i mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder, skal kommunen samtidig med genoptagelsen af udbetalingen af fuld hjælp skriftligt oplyse borgeren om den ny, beregnede bortfaldsdato. Den ugifte personer eller ægtefællerne skal have arbejdet 225 timer efter, der er truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen. Hvis den ugifte person eller ægtefællerne i en sammenhængende periode på 12 måneder ikke har modtaget en ydelse omfattet af reglerne, begynder perioden for fra ved ny ansøgning om hjælp. Hvis borgeren ikke har opfyldt 225-timers reglen og derfor har fået nedsat sin ydelse, generhverves retten til fuld hjælp, hvis borgerens arbejdsevne vurderes så begrænset, at borgeren ikke kan opfylde arbejdskravet. Forlængelse, afbrydelse eller genoptagelse af perioden Forlængelse af perioden. Den enkelte borgers forhold kan have betydning for, om perioden for dokumentation af arbejdstimekravet skal forlænges. Forhold som kan føre til forlængelse af perioden på 12 kalendermåneder - Perioder, hvor borgeren ikke har kunne arbejde pga. dokumenteret sygdom - Perioder, hvor borgeren har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption - Perioder, hvor borgeren har modtaget støtte efter serviceloven til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt syg barn - Perioder, hvor borgeren har aftjent værnepligt - Perioder, hvor borgerens arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at pågældende ikke har kunne opnå 13

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked - Perioder, hvor borgeren har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor borgeren har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. hvor jobcenteret har fritaget en ledig fra at stå til rådighed under særligt målrettet uddannelse, eller hvis en ung person deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Resulterer en forlængelse i, at der ved opgørelsen af arbejdstimer inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, som ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, skal der ses bort fra disse måneder. I stedet får borgeren disse måneder tillagt fremadrettet til antallet af måneder i opgørelsen. Afbrydelse af perioden. Perioden afbrydes hvis: - For ægtepar hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter LAS 11 i en sammenhængende periode på et år. - For ugifte personer hvis pågældende ikke har modtaget hjælp efter LAS 11 i en sammenhængende periode på et år. - Hvis en ægtefælle eller en ugift person har været undtaget fra arbejdskravet på 225 i en sammenhængende periode på 12 sammenhængende måneder eller mere, og pågældende igen bliver omfattet af arbejdskravet. - I disse tilfælde starter beregningen af perioden med hjælp i sammenlagt et år inden for 3 år og opgørelsen af arbejdstimer inden for de seneste 12 år forfra. Beregning af perioden hvor borgeren har været undtaget fra reglen og senere bliver omfattet. Har en ægtefælle eller ugift person været undtaget fra 225-timer sreglen i sammenhængende 12 måneder pga. kommunens vurdering af borgerens arbejdsevne, og bliver pågældende på et senere tidspunkt vurderet til at være omfattet af reglen pga. 14

forbedret arbejdsevne, starter beregningen af perioden med hjælp i sammenlagt et år inden for 3 år forfra. Det samme gælder for opgørelsen af arbejdstimer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Har borgeren derimod kun være undtaget fra reglen i 11 sammenhængende måneder, og bliver pågældende igen vurderet til at været omfattet af reglen, starter perioden af beregningen ikke forfra, men perioden forlænges med de 11 måneder, hvor pågældende har været undtaget. Generhvervelse af retten til hjælp Har en borger fået nedsat eller helt mistet retten til hjælpen som følge af 225-timers reglen, vil borgeren igen blive berettiget til fuld hjælp, når borgeren kan dokumentere at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde de seneste 12 kalendermåneder svarende til 6 ugers fuldtidsarbejde. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev nedsat eller bortfaldt. For ægtepar skal begge ægtefæller have arbejdet 225 timer for igen at være berettiget til fuld hjælp. Overgangsregler 225-timers reglen (113 timer) Fra 1. april 2016 til 31. marts 2017 er indsæt overgangsbestemmelser, hvorefter kravet om ordinært og ustøttet arbejde er på 113 timer inden for de seneste 6 kalendermåneder. Fra 1. april 2016 til 31. marts 2017 Den 1. oktober 2016 skal borgeren have haft mindst 113 timers ordinært og ustøttet beskæftigelse fra 1. april 2016 til 1. oktober 2016. Den 1. december 2016 skal borgeren have haft mindst 113 timers ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra 1. juni 2016 til 1. december 2016. 15

Efter 31. marts 2017 Den 1. april 2017 skal borgeren have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet beskæftigelse fra 1. april 2016 til 31. marts 2017. Varslingsreglerne I perioden frem til 31. marts 2017 skal kommunen sende varslingsbrev til borgeren senest 3 måneder før den beregnede bortfaldsdato. Lovgrundlag Lov om aktiv socialpolitik (LBK nr. 468 af 20. maj 2016). (LAS) Vejledning om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik 11 (Vejledning nr. 9268 af 31. marts 2016). Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timers reglen (Bek. nr. 310 af 30. marts 2016). Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love (LOV nr. 296 af 22. marts 2016). Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 807 af 1. juli 2015). (LAB) 16

Bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate 17