Undervisningsministeriet September 2014 Høringsnotat over 4 bekendtgørelser på folkeskoleområdet (3. pakke) I. Indledning Følgende bekendtgørelser blev den 24. juni 2014 sendt i høring hos 54 myndigheder og organisationer m.v. og offentliggjort på Høringsportalen: 1. Bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for Specialundervisning 2. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen 3. Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler 4. Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Af de 54 myndigheder og organisationer m.v. har 18 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 21. august 2014. Herudover er der modtaget høringssvar fra Mona Birkø, Dansk Byggeri, Frederiksberg Privatskole, Rine Korte, Rønde Efterskole, Søndre Skole, Tinderhøj Skole og Aarhus Kommune. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Dansk Byggeri, Fag og Arbejde (FOA), Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Rigsrevisionen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har ingen bemærkninger til bekendtgørelsesudkastene. Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar. II. De væsentligste bemærkninger til bekendtgørelserne. 1. Bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for Specialundervisning Danmarks Lærerforening peger på, at forretningsordenen ligesom den gældende forretningsorden bør indeholde en beskrivelse af, hvilke sager klagenævnet kan behandle. Danmarks Lærerforening henviser i den forbindelse til 1 i den gældende bekendtgørelse om forretningsordenen. Danske Handicaporganisationer har ingen bemærkninger til forretningsordenen, men ønsker at gøre opmærksom på, at Danske Handicaporganisationer i modsætning til KL ikke har mulighed for at udpege en repræsentant, der kan deltage i nævnets møde som sagkyndig rådgiver for de medlemmer af klagenævnet, der er indstillet af Danske Handicaporganisationer. Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre bekendtgørelsen som foreslået af Danmarks Lærerforening. Det fremgår allerede klart og præcist af folkeskolelovens 51, stk. 3-5, 8 og 9, hvilke afgørelser om specialundervisning og anden 1
specialpædagogisk bistand der kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Ministeriet vil i sin vejledningsindsats, der træder i stedet for vejledning nr. 9082 af 26. februar 2013 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, uddybe klagemulighederne. Ministeriet skal desuden henvise til, at klagemulighederne også fremgår af klagenævnets hjemmeside, herunder også mulighederne for at indbringe klager for klagenævnet om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og specialundervisning for voksne. Endelig bemærkes, at kommunalbestyrelsernes afgørelser skal indeholde klagevejledning, hvis en afgørelse ikke giver forældrene og eleven fuldt ud medhold, jf. nærmere forvaltningslovens 25. Danske Handicaporganisationers forslag om en særlig sagkyndig rådgiver kan kun gennemføres ved en ændring af folkeskoleloven. Forslaget falder derfor uden for rammerne af bekendtgørelsen. 2. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Danmarks Lærerforening foreslår, at den gældende regel om formålet med den specialpædagogiske bistand bibeholdes i den nye bekendtgørelse. Efter Danmarks Lærerforenings opfattelse sker der et alvorligt tab af beskrivelsen af den specialpædagogiske bistand, hvis formålsreglen ikke bliver medtaget i den nye bekendtgørelse. Danmarks Lærerforening anbefaler, at den hidtidige regel om, at den institution, hvor barnet modtager specialpædagogisk bistand, skal inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning i barnets bopælskommune, forinden der indhentes vejledende specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, opretholdes. Som begrundelse herfor henviser Danmarks Lærerforening til, at reglen sikrer det nødvendige samarbejde mellem institutionen og pædagogisk-psykologisk rådgivning. Dansk Friskoleforening gør opmærksom på, at frie skoler og private grundskoler har fået mulighed for at oprette og drive såvel vuggestuer som børnehaver. Dansk Friskoleforening foreslår derfor, at friskolerne også får mulighed for at yde specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. KL foreslår, at den gældende regel om formålet med den specialpædagogiske bistand bibeholdes i den nye bekendtgørelse. KL foreslår desuden, at det bør fremgår af bekendtgørelsen, at der kun kan klages til Klagenævnet for Specialundervisning over de regionale undervisningstilbud. Landssamrådet af PPR-chefer ønsker, at den gældende regel om formålet med den specialpædagogiske bistand bibeholdes i den nye bekendtgørelse, da reglen skaber klarhed over såvel målgruppe som formål. Landssamrådet foreslår desuden, at det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsens afgørelse om specialpædagogisk bistand ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. Det vil blive tydeliggjort i bekendtgørelsens 1, stk. 2, at den specialpædagogiske bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, hvorved der sker en afgræsning af målgruppe og formål. Ministeriet finder ikke grundlag for i bekendtgørelsen at beskrive klagemulighederne. Det fremgår allerede klart og præcist af folkeskolelovens 51, stk. 3 og 8, at kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og ændring af henvisning til et regionalt undervisningstilbud kan indbringes af forældrene for Klagenævnet for Specialundervisning. Det samme gælder regionsrådets afgørelse om indholdet af foranstaltningen. Ministeriet vil i sin vejledningsindsats, 2
der træder i stedet for vejledning nr. 9171 af 13. maj 2008 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, uddybe klagemulighederne. Ministeriet skal desuden henvise til, at klagemulighederne også fremgår af klagenævnets hjemmeside, herunder også mulighederne for at indbringe klager for klagenævnet om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og specialundervisning for voksne. Endelig bemærkes, at kommunalbestyrelsernes afgørelser skal indeholde klagevejledning, hvis en afgørelse ikke giver forældrene og eleven fuldt ud medhold, jf. nærmere forvaltningslovens 25. Det fremgår af lov om social service, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Ministeriet finder ikke grundlag for at indskrænke institutioners muligheder for at indhente vejledende specialundervisning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation ved at forlange, at institutionen skal inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning, før der indhentes vejledende specialrådgivning fra den nationale vidensog specialrådgivningsorganisation. Dansk Friskoleforening foreslår, at friskolerne også får mulighed for at yde specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at en gennemførelse af forslaget kun kan ske ved lov. Forslaget falder således uden for rammerne af bekendtgørelsen. 3. Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning endeligt påhviler De private sociale tilbud (LOS) finder det uhensigtsmæssigt, at det ikke altid er den kommune, der har betalingsansvaret, som har den endelige beslutningskompetence i forhold til visitationen af barnet. Foreningen foreslår, at den betalende bopælskommune også skal have den endelige beslutningskompetence om visitationen. Landssamrådet af PPR-chefer finder, at definitionen af bopælskommunen i udkastets 1, stk. 3, er uhensigtsmæssig i forhold til børn anbragt uden for hjemmet. Det skyldes, at et barn ved anbringelsen kan skifte folkeregisteradresse, således at anbringelsesstedet bliver barnets folkeregisteradresse. Efter landssamrådets vurdering vil udgifterne til undervisningen ende med at påhvile den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende i stedet for den anbringende kommune. Landssamrådet foreslår derfor, at der i udkastets 7 anvendes begreberne anbringende kommune og beliggenhedskommune. Herudover finder Landssamrådet af PPR-chefer, at begrebet den forventede udgift er uklart og ønsker generelle principper for takstberegning af både forventede og faktiske udgifter. KL finder, at bekendtgørelsen er svær at læse. KL foreslår derfor, at bekendtgørelsen enten omskrives, eller at ministeriet følger op med en vejledning. KL har ingen konkrete forslag til omskrivning for at øge læsevenligheden. Med henblik på at inkludere flere børn i folkeskolen fremgår det af de gældende regler, at den anbringende kommune og den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende, skal være enige om at henvise et anbragt barn til specialundervisning i anbringelsesstedet. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne, skal barnet henvises til folkeskolen. Disse regler har ikke noget at gøre med den mellemkommunale refusion. Den anbringende kommune skal under alle omstændigheder afholde udgifterne ved barnets undervisning, uanset om barnet henvises til specialundervisning i anbringelsesstedet eller henvises til folkeskolen. Forslaget fra De private sociale tilbud (LOS) falder uden for rammerne af bekendtgørelsen. 3
Ministeriet er enigt med Landssamrådet af PPR-chefer i, at der i bekendtgørelsen skal tages højde for, at anbragte børn kan skifte folkeregisteradresse i forbindelse med anbringelsen. Det vil ved en ændring af 1 og 7 i bekendtgørelsen blive tydeliggjort, at det ikke er den kommune, hvor barnet er folkeregistreret, der skal afholde udgiften, men den kommune, som barnet ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i. Dette svarer til den hidtidige regel i 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 355 af 24. april 2006 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler, hvilket det ikke har været hensigten at ændre på. For så vidt angår KL s ønsker om at fremme læsevenligheden skal det bemærkes, at den gældende retstilstand ikke ændres ved bekendtgørelsen. Ministeriet vil på den givne foranledning og i dialog med KL i forbindelse med ministeriets vejledningsindsats udarbejde spørgsmål og svar herom, der kan lægges på ministeriets hjemmeside. Det samme gælder forslaget fra Landssamrådet af PPR-chefer om tydeliggørelse af begrebet den forventede udgift i bekendtgørelsen. 4. Bekendtgørelse om folkeskolens prøver a. Generelle bemærkninger Flere organisationer udtrykker tilfredshed med den oversigt over ændringer i forbindelse med høring over ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver, der blev sendt i høring sammen med bekendtgørelsesudkastet den 24. juni 2014. Det anføres i den forbindelse, at oversigten er med til at sikre overblik over samtlige foreslåede ændringer i bekendtgørelsen. Enkelte organisationer udtrykker stor interesse for den nye prøve i idræt, der blev indført ved lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag). KL anbefaler, at ministeriet gør kommunerne opmærksomme på, at det er nødvendigt at forholde sig til både folkeskoleloven, bekendtgørelser og eventuelle vejledninger. Undervisningsministeriet gennemfører løbende en omfattende vejlednings- og informationsindsats på hjemmesiden Den nye folkeskole (www.uvm.dk/den-nye-folkeskole). En revideret version af omtalte oversigt vil indgå i ministeriets vejledningsog informationsindsats og tillige indgå i relevante spørgsmål og svar på ministeriet hjemmeside, herunder om sammenhængen mellem lov og bekendtgørelser m.v. b. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte regler Skolelederforeningen udtrykker glæde ved, at den enkelte skoleleder med den nye bekendtgørelse får bedre mulighed for at træffe lokale beslutninger til gavn for den enkelte elev. Foreningen foreslår, at ministeriet indkalder relevante parter til et evalueringsmøde, når den nye bekendtgørelse har været i kraft i et par år for at foretage eventuelle justeringer i de nye prøver, der indføres med bekendtgørelsen. De af Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) beskikkede censorer både til mundtlige og skriftlige prøver udfylder et evalueringsskema udarbejdet af læringskonsulenten i hvert fag, når bedømmelsen af prøverne er overstået. Undervisningsministeriet vil inddrage andre interessenter i en evaluering, hvis det skønnes nødvendigt. Undervisningsministeriet vil bl.a. på baggrund af erfaringer fra læringskonsulenterne i de nye fag overveje, om der er behov for at inddrage 4
folkeskolens samarbejdsparter til en drøftelse af, om prøverne i de nye fag opfylder de mål og krav, der ligger bag intentionen med indførslen af nye prøvefag, når den nye bekendtgørelse har haft en virkningsperiode på tre år. Frie Skolers Lærerforening udtrykker tvivl om forståelsen af dét, der står i oversigt over ændringer i forbindelse med høring over ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver vedrørende ophævelse af reglerne om kommunale censorer sammenholdt med bekendtgørelsens 50, stk. 3. Der er tale om en sproglig fejl i den omtalte oversigt. Med det foreslåede udkast til bekendtgørelse om folkeskolens prøver foreslås reglerne i den gældende bekendtgørelses 22, stk. 2, og 23, stk. 3, samt 29, stk. 3, vedrørende kommunale censorer ophævet. Fremover vil retstilstanden være således, at der kun beskikkes statslige censorer og ingen kommunale censorer. Dette indebærer, at samtlige prøver med skriftlig besvarelse skal bedømmes af en faglærer og en statslig beskikket censor, jf. den ny bekendtgørelses 50, stk. 3. Mona Birkø ønsker, at der i bekendtgørelsen fastsættes en pligt for skolerne til at orientere skolelederen på den skole, hvorfra en censor er udpeget, hvis der måtte være en klagesag vedrørende censor. Mona Birkø finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen om folkeskolens prøver ikke fastsætter præcist, hvornår en omprøve skal finde sted. For så vidt angår det første forslag skal det oplyses, at Undervisningsministeriet ikke finder anledning til at indarbejde regler om at forpligte en prøveafholdende skoleleder til at videregive oplysninger om censors rolle i en klagesag videre til censors skoleleder. Undervisningsministeriet modtager jævnligt henvendelser fra skoleledere, der oplyser, at skoleledere, hvorfra censorer er udpeget, bliver inddraget i sager, hvor der er uregelmæssigheder i forbindelse med en prøveafholdelse og/eller bedømmelse af elever til prøve. Hvad angår fastsættelse af nærmere regler vedrørende skoleledernes tilbud om omprøve skal Undervisningsministeriet bemærke, at det må være op til den enkelte skoles leder at tilrettelægge afholdelse af omprøver i overensstemmelse med lokale forhold. Det er Undervisningsministeriets vurdering, at skolens leder i de fleste tilfælde planlægger og afholder omprøve, så snart det er muligt. Undervisningsministeriet har dog fundet anledning til at indarbejde nye regler i bekendtgørelsens 59 og 61, hvorefter skolens leder forpligtes til at tilbyde afholdelse af omprøve snarest muligt. Bekendtgørelsen har ikke hidtil indeholdt en sådan regel. Datatilsynet påpeger, at hvis der i bekendtgørelsen fastsættes regler om behandling af personoplysninger, skal der være hjemmel til dette i bemyndigelsesloven. Eventuelle regler om behandling af personoplysninger i bekendtgørelsen må ikke fravige persondataloven. Bekendtgørelsen har fornøden hjemmel i folkeskoleloven og overholder i øvrigt persondataloven. Det er kommunerne, der har dataansvaret og derfor skal iagttage lovgivningen i forbindelse med de konkrete databehandlinger af personoplysninger. 5
KL ser positivt på, at bekendtgørelsen er blevet opdateret og justeret men finder det problematisk, at formålsreglen i bekendtgørelsen er fjernet. KL har påpeget, at de finder teksten i bekendtgørelsens 23, stk. 2, uklar og foreslår på den baggrund en justering eller en vejledning om reglens anvendelsesområde. Undervisningsministeriet har fundet anledning til at lade formålsreglen udgå. Der henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005, hvoraf det fremgår, at formålsbestemmelser kun bør medtages i en retsforskrift, hvis der skønnes at være et væsentligt behov for det. Undervisningsministeriet skal for så vidt angår bemærkningerne til bekendtgørelsens 23, stk. 2, oplyse, at ministeriet har fundet anledning til at tilføje i reglen, at skolens leder kun undtagelsesvist kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet for tiden er i gang med at opdatere oplysninger og diverse vejledninger, bl.a. vedrørende den omtalte regel, på ministeriets hjemmeside, og at det her vil blive præciseret, hvordan reglen påtænkes anvendt. Friskolernes Hus ønsker, at det bliver muligt for friskoler og private grundskoler at opnå dispensation for prøveafviklingen i idræt på samme måde som ved historie og kristendom. Det anføres i den forbindelse, at idræt på mange skoler vil være et oplysnings- og holdningsfag. Muligheden for at fravige regelsættet om afholdelse af prøver i fagene kristendomskundskab og historie er fastsat i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Bekendtgørelsen om folkeskolens prøver indeholder alene regler om tilmeldings- og frameldingsfrister i forhold til afholdelse af folkeskolens prøver på friskoler og private grundskoler. Fravigelse af folkeskolelovens regler vedrørende en obligatorisk prøve i dette tilfælde idræt vil kræve en lovændring af den omtalte lov og falder således uden for rammerne af denne bekendtgørelse. Landssamrådet af PPR-chefer har påpeget, at de imødeser, at der kommer en ny vejledning om fravigelse af reglerne ved folkeskolens prøver. En ny vejledning er under udarbejdelse og vil blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside samtidig med, at bekendtgørelsen om folkeskolens prøver træder i kraft. Danmarks Lærerforening har anført, at den nyindsatte regel i 6, stk. 2, der sikrer mulighed for at afholde prøver til udtræk i december-januar prøveterminen, skal tage højde for elever, der skifter skole i løbet af 9. eller 10. klasse, således at de får den nødvendige undervisning på den nye skole. Danmarks Lærerforening har endvidere anført, at den nye regel i 20, stk. 2, om, at udtrukne muligheder ikke må udtrækkes igen, kan medføre ekstra arbejde for eksaminator i form af at skulle fremstille mange forskellige prøveoplæg, ligesom det kan svække kvaliteten af prøverne. Danmarks Lærerforening har foreslået, at reglen i 23, stk. 2, hvorefter skolens leder af kapacitetsmæssige grunde kan begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, er uhensigtsmæssig, og at skolen må være forpligtet til at stille de nødvendige hjælpemidler/kapacitet til rådighed ved prøveafhol- 6
delsen. Foreningen har foreslået, at det tilføjes, at skolens leder skal sikre, at prøverne afvikles så de afspejler indholdet af- og arbejdsmetoder i undervisningen. Danmarks Lærerforening har endvidere påpeget, at der bør foretages en justering i bilag 1, hvorefter det i prøver, hvor der er flere prøveformer, tilføjes, at skolens leder træffer beslutning om prøveform efter indstilling fra faglæreren. Danmarks Lærerforening har derudover foreslået, at der foretages en evaluering af de nye prøver i idræt, madkundskab og håndværk og design med henblik på eventuel justering af prøveformen. Den omstændighed, at der ved bekendtgørelsens 6, stk. 2, nu gives mulighed for, at der på skolerne kan afholdes prøver til udtræk i prøveterminen december-januar, medfører ikke ændrede krav til den undervisning, der skal gives i medfør af folkeskolelovgivningens regler herom. Reglen skal ses i lyset af det gældende regelsæt for så vidt angår folkeskolens bundne prøver, der i dag kan aflægges i prøveterminen december-januar. Med ovenstående regel udvides spektret af de prøvefag, der kan aflægges i prøveterminen december-januar. For så vidt angår bemærkningerne til 20, stk. 2, skal Undervisningsministeriet oplyse, at ministeriet har fundet anledning til at justere i reglen, således at en udtrukken mulighed i form af et prøvespørgsmål eller et prøveoplæg kan anvendes op til to gange. Det bemærkes, at det følger af folkeskolelovens 45, stk. 4, at skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte på skolen. Ministeriet finder således ikke anledning til at foretage en præcisering i bekendtgørelsens bilag 1 vedrørende prøveformer i de forskellige prøvefag som foreslået af Danmarks Lærerforening. Hvad angår bemærkningerne til bekendtgørelsens 23, stk. 2, henvises til bemærkningerne ovenfor under KL. Der henvises endvidere til bemærkningerne ovenfor under Skolelederforeningen i relation til forslaget om evaluering. Danmarks Fysik- og Kemilærerforening har påpeget, at den i 20, stk. 2, indsatte regel om, at udtrukne muligheder ved en prøve ikke kan udtrækkes igen, bør justeres, således at udtrukne muligheder/oplæg kan genbruges en enkelt gang af hensyn til at undgå for snævre prøveoplæg. Foreningen har anført, at det er med stor bekymring at de har konstateret, at fysik/kemi prøven i bilag 1 ikke er blevet ændret, eftersom det har været et stort ønske i mange år fra fysik/kemilærerne. Foreningen foreslår, at der igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle en naturfaglig projektopgave, hvor biologi, fysik/kemi og geografi indgår både praktisk, teoretisk som enkeltfag og i tværfaglige sammenhænge. For så vidt angår bemærkningerne til 20, stk. 2, skal ministeriet henvise til bemærkningerne ovenfor under Danmarks Lærerforening. Spørgsmålet om udvikling af prøverne i bl.a. fysik/kemi vil indgå i et oplæg om videreudvikling af folkeskolens prøver, der skal drøftes i folkeskoleforligskredsen som opfølgning på aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. 7
Hvad angår bemærkningerne vedrørende igangsætning af et udviklingsarbejde med henblik på udvikling af en naturfaglig projektopgave skal det oplyses, at projektopgaver ikke er prøver i folkeskolelovens forstand, hvorfor spørgsmålet falder uden for rammerne af denne bekendtgørelse. Danmarks Håndarbejdslærerforening er tilfreds med den tid, der afsættes til den nye prøve i faget Håndværk og Design. Foreningen har påpeget, at de syv undervisningslektioner samlet på én dag kan være for meget, ligesom der mangler en præcisering af, om timerne skal lægges i undervisningstiden sammen med de elever, der har valgt ikke at gå til prøve. Foreningen har foreslået en ændring af reglen i bekendtgørelsens 49, stk. 3, hvor skolerne får mulighed for at anvende mere end én eksaminator ved prøver, hvor flere lærere har været ansvarlige for undervisningen. Det er i den forbindelse anført, at der ved den nye prøve både vil være en håndarbejdslærer og en sløjdlærer til stede, hvorfor ordet kan i reglen bør erstattes af skal. Hvad angår bemærkningerne til indholdet af prøven i Håndværk og Design skal ministeriet bemærke, at det er frivilligt, om en elev ønsker at aflægge prøve i faget Håndværk og Design, idet der er tale om et valgfag, jf. folkeskolelovens 14, stk. 3. Undervisningsministeriet skal endvidere bemærke, at det påhviler skolens leder at tilrettelægge prøveafholdelsen. I henhold til bilag 1, afsnit 20.3, gives der op til 7 undervisningslektioner á 45 minutter til påbegyndelse af opgaven. Skolens leder kan således vælge at tildele færre lektioner til denne del af prøven, hvis skolen i øvrigt har opfyldt det vejledende timetal for faget. Den pågældende formulering i 49, stk. 3, er sprogligt formuleret på en sådan måde, at den rummer mulighed for, at skolens leder selv kan tilrettelægge prøveafviklingen, herunder ved anvendelse af én eller flere eksaminatorer. Undervisningsministeriet finder ikke anledning til at pålægge skolerne en pligt som anført af Danmarks Håndarbejdslærerforening. Dansk Skoleidræt er tilfreds med den nye prøve i idræt og bemærker, at prøveformen lægger sig op ad den model, som kendes fra læreruddannelsen i idræt, og som rummer såvel teori og praksis, gruppebaseret prøve og individuel bedømmelse. Foreningen ønsker det præciseret i bekendtgørelsen, hvad et tema til prøven kan være, ligesom de ønsker præciseret, hvorvidt synopsen indgår i bedømmelsen. Foreningen ønsker det endvidere præciseret, hvorvidt opvarmning skal indgå som en obligatorisk del af prøven uanset tema/kompetenceområde. Foreningen undrer sig over, at elevens indsats fremhæves i så stort omfang ved netop denne prøve og indgår i bedømmelsen, idet elevens indsats indgår i alle prøver uanset fagområde. På baggrund af ovenstående bemærkninger har ministeriet fundet anledning til at justere i reglen for så vidt angår bedømmelsen af elevernes indsats ved prøven i idræt. Det er blandt andet præciseret, at dispositionen ikke indgår i bedømmelsen. Eleverne prøves således i deres indsats under prøven i forhold til fokus og koncentration, som knytter an til fagets Fælles Mål, jf. kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse. 8
Efterskoleforeningen har påpeget, at det indholdsmæssige omfang af den praktiske prøve i idræt er for stort set i relation til den tid, der er til rådighed til selve prøveaflæggelsen. Det vanskeliggør fordybelsen, at elevernes oplæg både skal tage afsæt i et tema og to indholdsområder. Da efterskolerne typisk kun har elever i et enkelt skoleår, er det endvidere vanskeligt at tage afsæt i årsplanerne for både 8. og 9. klasse. Foreningen foreslår, at der i stedet gives mulighed for at reducere indholdsområder. Foreningen hilser det velkomment, at prøvefag til udtræk nu kan aflægges i prøveterminen decemberjanuar, men har vanskeligt ved at se værdien af, at samtlige fag fra den aktuelle fagblok skal afsluttes i samme termin. Dette begrundes med, at efterskolerne typisk semesterlæser de mindre fag. Foreningen mener, at forslaget om, at udtrukne muligheder ikke må udtrækkes igen, medfører en ekstra arbejdsbyrde for lærer og censor. Det foreslås derfor, at denne regel udgår. Til prøven i idræt trækkes to indholdsområder for at sikre, at eleverne kan sammensætte et alsidigt praksisprogram, der giver dem mulighed for at demonstrere kompetencer inden for forskellige områder af faget. Praksisprogrammet knytter an til temaet, som eleverne selv vælger, og som skal bidrage til, at eleverne kan koble praksisprogrammet til den idrætsfaglige samtale under prøvens mundtlige del. Undervisningsministeriet har fundet anledning til at justere bekendtgørelsen, hvad angår inddragelsen af årsplanerne for både 8. og 9. klasse i forhold til valg af tema. Bekendtgørelsen justeres således, at forløb, der har indgået på 8. klassetrin, kan fremgå af undervisningsbeskrivelsen. Undervisningsbeskrivelsen danner forbindelse mellem undervisningen og prøven. Samlet skal undervisningsbeskrivelsen være dækkende for samtlige kompetencemål i Fælles Mål på 9. klassetrin. Indførelsen af muligheden for at afholde prøvefag til udtræk i prøveterminen december-januar er en mulighed og ikke en forpligtelse for skolerne. Reglen er indsat på baggrund af et ønske fra skoler, der ønsker en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og afholdelse af prøver. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende udtrækningsmuligheder ved prøver henvises til bemærkningerne ovenfor under Danmarks Lærerforening. Frederiksberg Privatskole har anført, at reglen i 15, stk. 1, vedrørende afholdelse af sygeprøver er uhensigtsmæssigt formuleret, idet elever, der uforskyldt skal til sygeprøve, sidestilles med elever, der selvforskyldt er blevet bortvist eller udeblevet. Det foreslås, at reglen opdeles i to selvstændige stykker. Skolen anfører, at det ligeledes virker uhensigtsmæssigt, at en elev, der bortvises fra en prøve, får ret til at aflægge en ny prøve snarest muligt, idet det vil påføre en stor udgift for skolen at føre en enkelt elev op til prøve. Det foreslås, at det i reglen tilføjes, at skolens leder ved bortvisning af en elev kan beslutte, at eleven får adgang til ny prøve førstkommende gang, skolen afholder prøve i faget. Frederiksberg Privatskole har påpeget, at de finder reglen i 20, stk. 2, hvorefter udtrukne muligheder ikke kan udtrækkes igen, uhensigtsmæssig. Dette vil indebære en fordobling af antal prøveoplæg i forhold til de nuværende regler, hvilket vil være i modstrid med prøverne i prøvebekendtgørelsen. Det foreslås, at den nuværende regel bibeholdes, således at et prøveoplæg kan udtrækkes to gange. 9
Skolen har oplyst, at de finder kravet til censor i 45, hvor det er anført,... og at de tidligere har afholdt prøve i faget uhensigtsmæssigt. Dette krav vil gøre det vanskeligt at anvise censorer til udtræksprøver, idet lærere i disse fag i en årrække kan opleve at undervise i faget uden at kunne føre eleverne op til prøver, fordi deres fag ikke bliver udtrukket til prøve. Det pointeres, at kravet vil forhindre beskikkelse af censorer til den nye prøve i faget idræt. Det foreslås, at kravene bliver det samme for de beskikkede og lokalt udpegede censorer. Reglen i 15, stk. 1, er en opsamlingsregel, der er møntet på samtlige elever, der af forskellige årsager har været forhindret i at aflægge en eller flere af folkeskolens prøver. Som reglen er formuleret i 15, stk. 1, er det op til den enkelte skoles leder at tilrettelægge og afholde sygeprøver m.v., så snart det er muligt for skolen. Reglen giver skolerne frihed til at tilrettelægge afholdelse af sygeprøverne efter eget ønske, dog således, at eleven hurtigst muligt aflægger den manglende prøve. Undervisningsministeriet skal bemærke, at samtlige elever uanset årsagen til, at vedkommende har været forhindret i at aflægge prøve skal have lige muligheder for at aflægge en ny prøve. Ministeriet finder således ikke grundlag for at imødekomme ønsket om en præcisering som foreslået. For så vidt angår bemærkningerne til 20, stk. 2, vedrørende udtrækningsmuligheder og genanvendelse af prøveoplæg henvises til bemærkningerne ovenfor under Danmarks Lærerforening. Undervisningsministeriet skal bemærke, at 45 præciseres, således at kravet om, at en censor tidligere skal have afholdt prøve, ophæves. Rine Korte har med henvisning til den nye prøve i faget idræt anført, at det bliver en udfordring at få idrætssal og mængden af elever til at gå op, da alle øvrige klasser, der ikke skal op til prøven, vil fortsætte deres undervisning, mens 9. klasse eleverne forbereder sig til prøven. Det foreslås, at udtræksprøverne offentliggøres lidt tidligere, således at der kan vælges tema og puljeudtræk m.v., inden de skriftlige prøver starter. Det påhviler læreren eventuelt i samarbejde med skolens leder at udarbejde en plan for, hvornår grupperne kan træne, således at de har tilstrækkelig mulighed for at træne deres praksisprogram. Vedrørende bemærkningen om offentliggørelse af tidspunktet for fagets udtræk skal Undervisningsministeriet bemærke, at tidspunktet er fastlagt for at opretholde elevernes motivation i alle fag, inklusiv fag der ikke er udtrukket til prøve. Aarhus Kommune, PPR og Specialpædagogik har oplyst, at de ønsker, at reglerne vedrørende særlige prøvevilkår og fritagelse for aflæggelse af folkeskolens prøver bibeholdes i selvstændige bilag, idet det findes lettere at administrere og henvise til. Kommunen har anmodet om at få oplyst, hvorvidt der kommer en ny og opdateret vejledning om fravigelse af reglerne ved folkeskolens prøver. Udstedelsen af en ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver er bl.a. et led i et revisionsarbejde af samtlige administrative forskrifter på folkeskoleområdet. Det overordnede formål med revisionsarbejdet er at udmønte folkeskolereformen i det samlede regelsæt under folkeskoleloven. Derudover har revisionen til formål at sanere regelsættet. Undervisningsministeriet 10
finder på den baggrund ikke anledning til at imødekomme et ønske om at bibeholde de hidtidige bilag i bekendtgørelsen, idet der i vidt omfang har været tale om gentagelse af regler, der enten er omtalt i folkeskoleloven eller i paragrafdelen af bekendtgørelsen. Det kan til orientering oplyses, at Undervisningsministeriet for tiden arbejder på en ny vejledning vedrørende elever med særlige behov, jf. bemærkningerne under Landssamrådet for PPR-chefer. Søndre Skole i Mariagerfjord Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at den nye prøveform i faget idræt træder i kraft allerede i indeværende skoleår, da prøvens indhold baserer sig på pensum for både 8. og 9. klasse. Skolen har anført, at den omstændighed, at der er tale om et udtræksfag, gør det vanskeligt at forberede sig til prøven på grund af konflikt med de skriftlige prøver. Søndre Skole har endvidere anført, at mange skoler har svært ved at stille de fornødne faciliteter til rådighed både i undervisningen og til prøven, og at der er et for højt krav til prøven. Det anføres i den forbindelse, at det ikke bør være et krav, at eleverne både skal trække et område fra pulje A og et område fra B. Der efterspørges desuden detaljerede beskrivelser af procedurer og tidsfrister for prøven. Endelig anfører skolen, at områder som natur- og udeliv, normer og værdier og idrætten i samfundet ikke er så synlige i prøven, hvilket kan resultere i en nedprioritering af disse områder. Hvad angår bemærkningerne til undervisningsbeskrivelsens angivelse af forløb fra både 8. og 9. klasse, planlægning af forberedelsen til prøven og om kravene til prøven henvises til ovenfor under Efterskoleforeningen. Det påhviler læreren eventuelt i samarbejde med skolens leder at udarbejde en plan for, hvornår grupperne kan træne, således at de har tilstrækkelig mulighed for at træne deres praksisprogram. Undervisningsministeriet har udarbejdet en detaljeret prøvevejledning med det formål at besvare eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til krav og indhold i prøven. Prøvevejledningen offentliggøres samtidig med udstedelse af bekendtgørelsen om folkeskolens prøver. Prøven i idræt baserer sig på samtlige kompetenceområder, -mål og indholdsområder. Indholdsområderne er placeret i to puljer, og eleverne trækker i grupper ét område fra hver af puljerne. Der arbejdes endvidere i undervisningen og under prøven med overordnede temaer, der knytter an til Fælles Mål. Indholdsområdet Natur- og udeliv er obligatorisk i undervisningen, men optræder ikke i puljerne til udtræk af hensyn til skolelederens praktiske planlægning af prøven. Indholdsområdet kan inddrages under prøven, hvis læreren eller skolens leder vurderer, at det praktisk kan lade sig gøre. Rønde Efterskole har påpeget, at den nye regel i 20, stk. 3, hvorefter udtrukne muligheder ikke må genanvendes, kan betyde, at det bliver vanskeligt at udarbejde kvalificerede individuelle prøveoplæg, fx inden for fag med lavt timetal og begrænset pensum. Det foreslås, at den nuværende ordning, hvorefter et prøveoplæg må genanvendes én gang, bibeholdes. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under Danmarks Lærerforening. 11
Tinderhøj Skole har påpeget, at det er ærgerligt, at der nu indføres en regel om, at udtræksfag kan afholdes i prøveterminen december-januar under forudsætning af, at samtlige fag i den pågældende fagblok afsluttes i den pågældende prøvetermin. Skolen har begrundet deres bekymring med, at det er urealistisk at kunne nå at afslutte alle humanistiske fag på et halvt år. Skolen foreslår i stedet, at det bliver muligt, at skolerne får mulighed for at afholde én til to ekstra prøver. Skolen har endvidere udtrykt ønske om at lave forsøg i faget historie på 9. klassetrin, hvor eleverne afslutter faget i december-januar prøveterminen 2014/2015. Skolen foreslår i forlængelse heraf, at de pågældende elever undlader at aflægge prøven i historie, hvis den udtrækkes i foråret, og at eleverne tager en prøve mere, hvis der sker udtræk af et andet fag i den humanistiske fagblok. Det følger af folkeskolelovens 14, stk. 1, og 2, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger syv prøver heraf fem bundne og to udtræksprøver. Undervisningsministeriet finder ikke grund til at ændre dette, da alle elever skal aflægge det samme antal obligatoriske prøver, og da antallet af aflagte prøver på de enkelte skoler skal være det samme. Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at undervisningen i alle fag i en fagblok nødvendigvis må afsluttes samtidig, da eleverne ellers allerede inden undervisningen i nogle fag vil være bekendt med, om de skal aflægge prøve i fagene. De private sociale tilbud (LOS) foreslår en præcisering i 36, stk. 1, nr. 1 og 2, således at det tydeliggøres, at elever på interne skoler gives samme vilkår for fritagelse i prøvesammenhæng. Ministeriet skal hertil bemærke, at fritagelse for aflæggelse af en eller flere obligatoriske prøver for elever på interne skoler, skal ske efter prøvebekendtgørelsens 32 og ikke som anført efter 36, stk. 1, nr. 1. Sidstnævnte regel omhandler elever der modtager heltidsundervisning på en kommunal ungdomsskole. 12