Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I 215 er billedet mere nuanceret. På Aalborg Universitet (AAU) er der 4% færre ansøgere end i fjor svarende til ca. 2 personer. I alt har 59 personer AAU som første prioritet når de har søgt om optagelse. På University College Nordjylland fortsætter man imidlertid med at slå rekorder, idet der i 215 er 3% flere, der har søgt ind på én af deres uddannelser som første prioritet. I alt har 4358 søgt om optagelse på UCN. Det lader til at det søgningen generelt i Nordjylland er stagneret en smule, men dog stadig på et generelt højt niveau. I tabel 1 ses et overblik over udviklingen i søgningen til hhv. AAU og UCN for udvalgte år siden 27. For begges vedkommende er antallet af ansøgere mere end fordoblet. Tabel 1 Søgning til videregående uddannelse 215 udvalgte år (1. prioritet) 27 21 213 214 215 Udvikling 27-215 AAU 2.57 2.853 5.15 5.292 5.9 114% UCN 2.39 2.734 3.819 4.213 4.358 13% Det er vigtigt at holde sig for øje, at tallene dækker over større udsving, og at den generelle befolkningsudvikling i Nordjylland vil komme til at få en betydning for det rekrutteringsgrundlag, som er tilgængeligt for de videregående uddannelser. Et særligt fokus for Region Nordjylland er velfærdsuddannelserne, og man kan se, at der sker betydelige udsving uddannelserne imellem. Et overblik på landsplan I 215 har 92.477 søgt ind på en videregående uddannelse. Det er 1% flere end i 214, og dermed er der endnu engang sat ny rekord ift. søgning. Det er igen i år særligt erhvervsakademierne, som primært udbyder korte videregående uddannelser, som har oplevet markante stigninger. Således har 5% flere søgt ind på en akademiuddannelse ift. sidste år. Det er primært de tekniske uddannelser, som oplever fremgang i søgningen. 2% flere har søgt en professionsbachelor, mens der på de generelle bacheloruddannelser er sket en mindre tilbagegang på under 1 %. På bacheloruddannelserne på landsplan er det primært på samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab at der er sket en stigning i søgningen, mens søgningen til humaniora, naturvidenskab og de kunstneriske uddannelser er faldet. I alt er ca. 65.298 optaget på en videregående uddannelse i Danmark i 215 2% flere end i 214. Hertil kommer et mindre antal, som er optaget på standby-pladser i tilfælde af frafald. På landsplan ses desuden en tendens, som også slår igennem i Nordjylland. Flere ansøgere vælger en akademiuddannelses inden for erhverv og teknologi eller en professionsbachelor. Begge typer af uddannelser er meget målrettet arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets behov, og meget tyder altså på, at ansøgerne har muligheder for kommende beskæftigelse in mente, når de vælger uddannelse. Søgning og optag på de lange videregående uddannelser AAU På Aalborg Universitet har man også i 215 for første gang i flere år oplevet en lille nedgang i antallet af 1. prioritetsansøgninger. 4 % færre ansøgere har haft Aalborg Universitet på toppen af ønskelisten set ift. 214. I alt var der ca. 5 personer, som havde Aalborg Universitet som 1. prioritet i 215. Til gengæld er antallet af ansøgere, som har AAU som deres 2. prioritet steget en
smule. Det betyder sammenlagt, at AAU oplever en lille stigning i den samlede mængde af ansøgere i alt lige under 15. såvel 1. som 2. prioritetsansøgere. Det bør nævnes, at søgningen til AAU s forskellige campusser også er meget nuanceret. Hvor søgningen til Aalborg er stort set uændret, så er søgningen til Esbjerg og København faldet med hhv. 21% og 13%. I alt har Aalborg Universitet optaget 4.523 nye studerende på deres uddannelser. Sammenlignet med sidste år er der tale om en tilbagegang på 3%, hvilket skyldes, at der på yderligere en række uddannelser i år er indført adgangsbegrænsning samt er sket en dimensionering fra statens side. Hvis man kigger på udviklingen fra 21, har Aalborg Universitet forøget antallet af optagne studerende med 66%. I 215 er interessen for ingeniøruddannelserne særligt stor. Man har eksempelvis optaget mere end studerende på civilingeniørstudiet. En branche hvor vi ved, at der kommer mangel på arbejdskraft i løbet af de kommende år. Søgning og optag på de korte og mellemlange videregående uddannelser University College Nordjylland i modsætning til AAU også i år oplevet en stigning i antallet af 1. prioritetsansøgere. 3 % flere end i 214, har søgt ind på én af UCNs korte og mellemlange uddannelser. Det betyder, at godt 435 har haft en uddannelse på UCN øverst på deres uddannelsesønskeseddel. Den store søgning har ligeledes resulteret i et rekordstort optag. 375 nye studerende tilbydes en studieplads efter sommerferien, det er en fremgang på 4 % ift. sidste år. Det er særligt på erhvervsakademiuddannelserne, at man har oplevet den største stigning i såvel søgning som optag. Derudover er der flere uddannelser på UCN, som har fuldt optag ift. det dimensionerede, hvorfor der også er kommet adgangskvotienter på. Dette gælder for uddannelserne til eksempelvis pædagog, sygeplejerske, radiograf og fysioterapeut. Til trods for rekordoptaget er det stadig muligt at få en ledig studieplads på flere af UCN s uddannelser. Udover ledige studiepladser på læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring har flere business- og teknologiuddannelser også åbent for flere studerende. Fokus på velfærdsuddannelserne I lighed med tidligere år er der i Region Nordjylland anlagt et særligt fokus på optaget til velfærdsuddannelserne. Disse uddannelser inkluderer pædagoger, lærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, radiografer, jordemødre, lægevidenskab og laboranter. Historisk set har velfærdsuddannelserne, efter nogle flotte optagsår fra 21-24, været voldsomt under pres i årene 25-28. Optaget har været betragteligt faldende, især i Thisted og Hjørring, og til dels også i Aalborg. Disse år var samtidig præget af rekord lav ledighed generelt på arbejdsmarkedet i Danmark, hvilket muligvis forklarer, hvorfor mange enten fravalgte eller udskød at starte på en videregående uddannelse. Efterfølgende er der sat meget stort fokus på vigtigheden af videregående uddannelse, støttet op af regionale og nationale initiativer for at øge overgangen til netop de videregående uddannelser. Sideløbende blev Danmark ramt af økonomisk lavkonjunktur, hvilket absolut også kan have indflydelse på beslutningen om at studere. Dette store fokus har vist sig at have effekt og optaget i 215 ligger således lidt over optaget i 214. Enkelte uddannelser har oplevet en procentvis fremgang i forhold til både ansøger- og optagstal. Det er dog værd at bemærke, at flere velfærdsuddannelser i en årrække allerede har optaget til fuld kapacitet i forhold til deres dimensionering, hvorfor en stigning i optaget på de fyldte uddannelser i 215 grundlæggende ikke er muligt der er simpelthen ikke flere pladser at tilbyde (dette skyldes, at disse uddannelser er dimensionerede på forhånd, og således ikke uden videre kan udvide kapaciteten). En samlet oversigt over optagstallene kan ses i bilag 2.
Pædagog- og læreruddannelsen For pædagogerne og lærernes vedkommende ser udviklingen i optaget ud som vist i figur 1 herunder. Pædagoguddannelsen har 1 pct. færre ansøgere end sidste år og men optaget er stadig stabilt, og har været det i en årrække primært pga. dimensioneringen af uddannelsen. Således er optaget i 215 marginalt mindre end i 214. På læreruddannelsen, der udbydes både i Aalborg og Hjørring, er antallet af optagne studerende steget med 15% ift. sidste år. Det kan måske være starten på en genoprettelse af læreruddannelsens optagetal, som er faldet markant. I 215 optages således næsten en tredjedel færre i 215 end for 1 år siden. Nedgangen i antallet af optagne over en længere periode hænger naturligvis sammen med interessen for uddannelsen og faget. Søgningen har ligeledes være faldende. Det er dog en national tendens, at færre har søgt uddannelsen, færre har været kvalificerede, og færre er blevet optaget. De nye og skrappere regler for adgangskravene til uddannelsen, som blev indført i 213, kan muligvis ses som en del af årsagen. Men også konflikterne på området og skolereformen kan have sat sit præg på de unges uddannelsesvalg. Det lader dog til, at flere unge i år har fundet netop lærer uddannelsen attraktiv. Figur 1 9 8 852 771 894 853 918 81 748 773 7 698 6 5 4 3 2 589 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Lærer og pædagog i alt Hvor pædagoguddannelsen har haft flere første prioritetsansøgninger end de har ledig kapacitet til, så har læreruddannelsen stadig ledige studiepladser. Antallet af studerende vil, ud fra tidligere års erfaringer, altså stige mere end de nuværende optagetal viser. Den hvide verden Den såkaldte hvide verden, omfatter de sundhedsfaglige velfærdsuddannelser i Nordjylland. Det drejer sig om uddannelserne: medicin, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf, lborant og jordemoder. Udviklingen i optaget ser således ud:
Figur 2 9 833 8 729 732 773 783 7 6 5 553 511 479 584 619 Nordjyske hvide verden 4 3 2 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Optaget i 215 igen over niveauet i 214, og som det fremgår af grafen, har det været tendensen i en længere årrække. Der er dog ikke rum til megen udvikling, primært fordi flere uddannelser har optaget til fuld kapacitet i både flere år. Der er således ikke mulighed for at optage flere, end man allerede gør. Stigningen i 215 er således også nærmest udelukkende udgjort af det faktum, at AAU har haft mulighed for at optage 5 ekstra studerende på medicinstudiet. Det har længe været et ønske fra såvel AAU som Region Nordjylland, at man øger antallet af studiepladser på medicinstudiet. Det er i 215 blevet en realitet, og der er således optaget 11 nye studerende. Der var i alt 145 ansøgere til medicinstudiet i Aalborg heraf havde 212 AAU som første prioritet. Karakterkravet for at komme ind på studiet landede på 1,6 i gennemsnit. Optaget for den nordjyske hvide verden har samlet set oplevet en stigning i antallet af studerende på 5% fra 26 og frem. Studiebyerne Hjørring og Thisted Ses der afgrænset på de uddannelser, som er placeret geografisk i hhv. Hjørring og Thisted er der optaget stort set lige så mange studerende i 215 som i 214. Det dækker over nogle mindre udsving uddannelserne imellem. Studiebyen Hjørring består af lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Det samlede optag i Hjørring er steget med 2% fra 214 til 215, og ligger dermed stadig på et pænt højt niveau set over hele perioden. Optaget til pædagoguddannelsen er faldet en smule, mens der har været en stigning i optaget på læreruddannelsen med 19%. Optaget til sygeplejerske ligger på samme niveau som i 214.
Figur 3 Studiebyen Hjørring 4 35 3 25 2 15 321 243 177 259 279 37 347 324 322 327 Studiebyen Hjørring 5 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Figur 4 Studiebyen Thisted 9 8 7 6 5 4 3 2 1 89 91 87 87 87 83 71 58 51 51 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Studiebyen Thisted Studiebyen Thisted dækker over pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne i Thisted. Her oplever man, at optaget til begge uddannelser er uændret fra 214 til 215.